|
|
|
||
|
|
|||
|
Ø.L.K. 9. september 1997 i kære 5. afd. nr. S-2832-97
(Jens Lunøe, Knudsen, Hedegaard Madsen). Anklagemyndigheden mod R (adv. Irene Zehngraff, København, e.o.). Af retsbogen for Københavns Byrets Afdeling for Grundlovsforhør fremgår for den 31. juli 1997 følgende: Der fremlagdes politirapport af 23. juli 1997, der er modtaget i retten den 24. juli 1997 kl. 13.10 og hvoraf fremgår, at Københavns Politi den 23. juli 1997 i tidsrummet fra kl. 15.47 til kl. 15.56 foretog ransagning af personbil - - -, der blev ført af R. Anklageren nedlagde påstand om, at retten afviser prøvelsen af ransagningen, idet politiet anser det for en ransagning i medfør af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, som i medfør af retsplejelovens § 796, stk. 1, ikke kan indbringes for retten, subsidiært påstod anklageren ransagningen godkendt. Den beskikkede advokat protesterede herimod og nedlagde påstand om, at ransagningen prøves i medfør af retsplejelovens § 796, stk. 2, idet ransagningen må anses for omfattet af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1. Advokaten nedlagde påstand om, at ransagningen ikke godkendes. R forklarede, at han havde lånt bilen, som tilhører hans vens kæreste. Han havde set, at politiet over en længere strækning havde fulgt efter bilen, men politiet havde ikke givet tegn til, at han skulle standse, og politiet bragte ham ikke til standsning, men han standsede selv ud for sin bopæl på - - -. Det var først, da han og passageren var steget ud af bilen og havde låst den, at politiet kontaktede dem. Han parkerede bilen på en skråparkering, han ofte benytter, over for en kiosk, hvor han og hans venner holder meget til. Han havde låst bilen og var et par meter fra den på vej til kiosken, da han blev opmærksom på politiet. Som vidne mødte pb. Mogens Port, der forklarede, at han den 23. juli 1997 under patruljekørsel på Amager sammen med sine kollegaer Brian Rasmussen og Henrik Skov fik øje på en rød Golf, som var politiet bekendt. Da man vidste, at ejeren ikke havde kørekort, eftersatte man bilen. Man kunne da se, at ejeren sad på passagersædet, og at føreren var R. Da R er kendt af politiet som HA-relateret, ønskede man på grund af den verserende rockerkrig at ransage bilen. Da man var omkring 50 meter bag den, blinkede man med patruljevognens lange lys samt højre blinklys som tegn på, at bilen skulle holde til højre og standse. Det var vidnets klare overbevisning, at føreren af Golfen var klar over, at politiet ønskede at bringe bilen til standsning. Imidlertid accelererede den røde Golf og drejede til højre af - - -, men standsede umiddelbart herefter, hvorefter patruljevognen kørte op på siden af den. Føreren og passageren steg ud og blev gjort bekendt med, at de blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, og at bilen ønskedes ransaget. Føreren og passageren stod da et par meter fra bilen. Bilen blev aflåst. Vidnet husker ikke nøjagtigt, hvornår dette skete. Bilen blev ransaget under tilkaldelse af vidner og sigtelsen frafaldet. Det var vidnets opfattelse, at føreren af Golfen valgte ikke at bringe den til standsning på - - -, men at dreje om hjørnet af - - - og i stedet standse der, fordi der på en plads lige over for, hvor bilen parkerede, befandt sig en gruppe bestående af flere HA-relaterede personer, herunder R's bror, hvilket gav en utryg stemning for politiet. R forklarede på ny, at han fastholder, at han ikke var klar over, at politiet ønskede at bringe bilen til standsning. Der afsagdes sålydende kendelse: Efter vidnets forklaring sammenholdt med politirapporten lægger retten til grund, at bilen blev bragt til standsning, mens den blev benyttet som transportmiddel på offentlig vej. Som følge heraf findes ransagningen omfattet af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2. Da en sådan ransagning efter retsplejelovens § 796 ikke kan indbringes for retten, tages anklagemyndighedens principale påstand til følge, hvorefter bestemmes: Denne sag afvises. R's advokat kærede kendelsen og gjorde principalt gældende, at spørgsmålet om ransagningen kan indbringes for retten i henhold til rpl. § 796, stk. 2, idet et automobil, hvad enten det er aflåst eller ej, er omfattet af rpl. § 793, stk. 1, nr. 1. R gjorde subsidiært gældende, at såfremt kun aflåste automobiler er omfattet af rpl. § 793, stk. 1, nr. 1, var automobilet i den konkrete sag at betragte som aflåst, idet det i henhold til bevisførelsen måtte lægges til grund, at automobilet var aflåst på det tidspunkt, hvor politiet rettede henvendelse til føreren for dels at kropsvisitere ham og medpassageren, dels for efterfølgende at anmode om ransagning af bilen. R gjorde mest subsidiært gældende, at spørgsmålet i henhold til rpl. § 746 kan indbringes for retten, hvorfor kendelsen vedrørende afvisning var forkert. Anklagemyndigheden gjorde heroverfor gældende, at ransagningen af bilen var omfattet af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, og anførte hertil følgende: Ifølge bemærkningerne til lovforslaget fremgår det vedrørende bestemmelsen i retsplejelovens § 793 (side 14), at ransagninger omfattet af § 793, stk. 1, nr. 1, der er de mest byrdefulde, omfatter ransagninger, som beskrives i grundlovens § 72, og ransagninger, der må ligestilles hermed. Grundlovens § 72 vedrører boligens ukrænkelighed og indebærer en beskyttelse mod vilkårlige husundersøgelser af den enkeltes private bolig. Bestemmelsen må herefter anses for at omfatte lokaliteter, der tjener som bolig, og andre lokaliteter, som man med rimelighed må kunne forvente ikke bliver udsat for undersøgelser af offentlige myndigheder. De pågældende lokaliteter skal tjene som steder, hvor private effekter kan opbevares. Indholdet af aflåste genstande er omfattet heraf. Ransagninger i medfør af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, omfatter ifølge bemærkningerne til lovforslaget (side 15) lokaliteter uden for husrum samt uaflåste genstande som for eksempel kufferter og biler. Når det i bemærkningerne til loven anføres, at uaflåste biler er omfattet af § 793, stk. 1, nr. 2, må der modsætningsvist ved aflåste biler forstås biler, der ikke tjener som transportmiddel, men er forladt af rådighedsindehaveren og henstillet på parkeringsplads. I modsat fald ville føreren af en bil i forbindelse med politiets kontakt til den pågældende altid i forbindelse med udstigning af bilen kunne låse denne, herunder ved aktivering af en automatisk låsemekanisme, med den følge, at en ransagning ville skulle henføres under retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1. Denne fortolkning synes at savne mening, når henses til, at formålet med ændringen af reglerne om blandt andet ransagning ifølge bemærkningerne til lovforslaget (side 7) har været at styrke mulighederne for at efterforske alvorlig kriminalitet. Lovgiver har bestemt, at ransagning af uaflåste biler skal henføres under retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2. Uanset om føreren af en bil kontaktes af politiet, mens bilen benyttes til kørsel eller i umiddelbar forlængelse heraf, må beskyttelsesinteressen være den samme. Det skal ikke bero på en tilfældighed, om ransagningen skal henføres under § 793, stk. 1, nr. 1, eller § 793, stk. 1, nr. 2, alt efter om føreren eksempelvis når at aktivere en eventuel centrallås. Der er ikke bemærkninger til forsvarerens påstand om, at lovligheden af politiets efterforskningsskridt i medfør af retsplejelovens § 746 kan indbringes for retten. R's advokat anførte heroverfor: Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at denne bestemmelse skal omfatte lokaliteter uden for husrum samt uaflåste genstande som f.eks. kufferter og biler. Disse bemærkninger må forstås således, at § 793, stk. 1, nr. 2, omfatter en uaflåst bil, hvor føreren hverken er inde i bilen eller i umiddelbar nærhed af bilen. Bestemmelsen i § 793, stk. 1, nr. 2, er ny og lemper politiets muligheder for ransagning, hvorfor denne må fortolkes indskrænkende. En bil, hvor føreren sidder inde i bilen, eller hvor føreren er i umiddelbar nærhed af bilen, må være omfattet af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, da ransagning af biler kan være lige så indgribende som ransagning af husrum, der jo er omfattet af § 793, stk. 1, nr. 1. Af bemærkningerne fremgår det, at § 793, stk. 1, nr. 2, omfatter haver, carporte og andre arealer under åben himmel m.m., altså lokaliteter, der slet ikke har samme karakter som husrum og derfor ikke kan aflåses. En bil er et »lukket område«, idet der både er tag, sider og bund, og man kan opbevare personlige ting i bilen, herunder også i handskerummet og bagagerummet, ting, som man også ville opbevare i sit hus, hvorfor en bil som udgangspunkt ikke kan sidestilles med haver, carporte m.m. Jeg er enig med Københavns Politis bemærkninger om, at det ikke skal bero på en tilfældighed, om ransagningen af en bil skal henføres under § 793, stk. 1, nr. 1, eller § 793, stk. 1, nr. 2, alt efter om føreren eksempelvis når at aktivere en eventuel centrallås. Derimod er jeg ikke enig i Københavns Politis konklusion. Tværtimod mener jeg, at en uaflåst/aflåst bil, hvor føreren sidder inde i bilen, må være omfattet af § 793, stk. 1, nr. 1, hvilket også må være tilfældet, når føreren er i nærheden af den uaflåste/aflåste bil. Østre Landsrets kendelse. Det tiltrædes af de i kendelsen anførte grunde, at den foretagne ransagning er omfattet at retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, og at denne ikke af den, ransagningen har rettet sig imod, kan forlanges indbragt for retten i medfør af retsplejelovens § 796. Såfremt kærende ønsker ransagningens lovlighed prøvet af retten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1, må spørgsmålet herom rejses af kærende over for Københavns Byret. Thi bestemmes: Den påkærede kendelse stadfæstes. |
|||
|
|
|||