TfK 2010.14 VLK


V.L.K. 7. oktober 2009 i kære 8. afd. S-2117-09




Anklagemyndigheden mod S (adv. Niels Fjeldberg, Viborg).


(Marie S. Mikkelsen, Lis Frost og Henrik Twilhøj).

Retten i Hjørrings kendelse af 2. september 2009:

Om lovligheden af en ransagning politiet foretog den 28. juli 2009 i tiden mellem kl. 10.35 og kl. 10.50 hos S.

Fra forelæggelsesskrivelsen gengives:

»I forbindelse med mistanken mod S ransagede politiet - efter kendelse - på adressen - - -. Ved ransagning aflæste politiet et serienummer på en næsten ny EPAC tvangsblander, der stod i en maskinhal hos S og A. Politiet havde dog mistanke om, at der var sket en fejlaflæsning af serienummeret og at blanderen kunne være identisk med en blander efterlyst i forbindelse med et kreditbedrageri hos firmaet - - -. Da blanderen stod i en uaflåst lade, hvortil der var fri adgang, besluttede politiet i medfør af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, at foretage fornyet ransagning med henblik på aflæsning af serienummer. Serienummeret viste sig at være identisk med den efterlyste blander, hvorfor politiet beslaglagde blanderen.

S protesterede imod ransagningen.

På den baggrund forelægges for retten, idet anklagemyndigheden for så vidt angår ransagningen påstår sagen afvist, idet det er min opfattelse at den omhandlede ransagning er omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, og derfor ikke kræver retskendelse. Der henvises til, at der er tale om en uaflåst lade med åbenstående port og at der derfor ikke er tale om en ransagning af bolig eller andre lokaliteter, som man med rimelighed må kunne forvente ikke bliver udsat for undersøgelse.
...«
S har nedlagt påstand om, at ransagningen kendes ulovligt foretaget.
Fra forsvarerens indlæg gengives:
»... Den ransagning, der skete, foregik i den mod nord beliggende lade, hvortil der er adgang gennem en port i den vestlige gavl.
Det er korrekt, som anført af anklagemyndigheden i skrivelse af 29. juli 2009, at der den pågældende dag var adgang til laden, idet der ikke var lukket eller låst.
Forholdet er imidlertid nærmere dette, at min klient fra stuehusets vindue bliver opmærksom på, at en politivogn kører ind på gårdspladsen, og to betjente stiger ud, hvoraf han kender den ene som P.
Han går ud på gårdspladsen, hvor han konfronterer de to politifolk, og forespørger hvad deres ærinde er.
Den politimand, som han kender, P oplyser, at man bl.a. ønsker at ransage den lade, som er beliggende nord for stuehuset, og hvor man tidligere i henhold til rettens kendelse har foretaget ransagning.
Min klient forespørger, om de pågældende politifolk også ved denne lejlighed har medbragt kendelse.
Det oplyser de pågældende, at de ikke har.
Herefter ringer sigtede mig op og forespørger, om de pågældende politifolk uden kendelse kan ransage laden.
Jeg oplyser min klient om, at det er min opfattelse, at man ikke umiddelbart kan ransage uden at følge de almindelige regler for ransagning, som findes i Retsplejeloven.
Denne oplysning videregiver min klient, mens jeg hører på det, til de to politifolk som overfor min klient oplyser, at der er tale om en kategori 2 ransagning, hvorfor min klient blot skal give dem adgang.
Min klient stiller sig ikke direkte i vejen for de to politifolk men tilkendegiver, at han protesterer mod, at de går ind i laden.
...
(Politifuldmægtigen) har overfor mig oplyst, at det eneste spørgsmål, hun ønsker prøvet er, hvorvidt ransagningen er omfattet af Rpl. § 793, stk. 1, nr. 2.
Jeg skal derfor gøre gældende, at ransagningen ikke er omfattet af Rpl. § 793, stk. 1, nr. 2.
Den bestemmelse, som anklagemyndigheden henviser til, handler om lokaliteter udenfor husrum.
Ved opslag i den kommenterede retsplejelov kan det konstateres, at der her henvises til tasker, kufferter, biler, maskiner, åbne skure, halvtage eller carporte, haver og gårdspladser. l den forbindelse henvises til en dom U 1997.1572Ø, som handler om en bil, hvor føreren umiddelbart forinden var steget ud, men som var brugt til transportmiddel og var blevet bragt til standsning af politiet.
...
Det må bestrides, at en lade, hvor man skal bevæge sig mange meter fra en port og hen til det fjerneste nordøstlige hjørne er omfattet af bestemmelsen i Rpl. § 793, stk. 2, hvorfor denne bestemmelse ikke kan finde anvendelse.
Der er ikke tale om et åbent skur, et halvtag eller en carport.
Det forhold, at laden ikke var lukket eller låst ændrer ikke herpå, idet sigtede så at sige optrådte som lukke og lås, idet han - da han så politiet - gik og ud forsøgte at forhindre dem i at gå ind i laden.
Det svarer til, hvis jeg en sommerdag sidder for åbne døre hjemme på min terrasse, og bliver opmærksom på, at politiet er i min have og ønsker at ransage.
Hvis jeg stiller mig op foran en åben dør og siger nej, optræder jeg som lukke og lås, og politiet vil i så fald være nødt til at følge de almindelige ransagningsregler.
Selvom anklagemyndigheden ikke har tilkendegivet andet kunne det dog overvejes, om ransagningen kunne være omfattet af Rpl. § 793, stk. 2 om lokaliteter, som frit tilgængelige for politiet.
Allerede fordi min klient har modsat sig, at politiet skulle gå ind i den pågældende lokalitet, kan denne ikke anses som frit tilgængelig.
Det fremgår også af straffeprocesudvalgets udkast i motiverne i Retplejeloven i 1899, at her tænkes på teatre, ventesale, jernbanevogne, offentlige beværtninger, cafeer, restauranter, badeanstaltninger og lign., men derimod ikke butikker, kontolokaler, fabrikker og lign. steder, hvor hovedbestemmelsen ikke er at tjene publikum i almindelighed som egentlige opholdssteder.
I motiverne til Rpl. § 793, stk. 2 nævnes direkte fabrikker og lign. steder.
Da der var tale om en lade, hvor der bl.a. var oplagring af maskiner, halm og træpiller, og hvor man skulle kante sig igennem og kravle over andet for at nå hen til det, man ønskede at undersøge, er det min opfattelse, at det netop er som beskrevet i motiverne fabrikker o.lign., hvor o.lign. kunne være oplagshaller.
Som det fremgår af motiverne, er disse steder ikke omfattet af reglen i Rpl. § 793, stk. 1.
Herefter og idet anklagemyndigheden som ovenfor anført ikke har ønsket, at spørgsmålet i øvrigt omkring ransagning lovlighed skal prøves, må jeg konkludere, at anklagemyndigheden er enig med mig i, at såfremt bestemmelsen i Rpl. § 793, stk. 1, nr. 2 ikke finder anvendelse, har ransagningen ikke været lovlig, idet man i givet fald så skulle have haft kendelse, idet der intet er, som indikerer at øjemedet ellers ville være blevet forspildt.
Alternativt skulle man have fået en skriftlig underskrevet ransagningstilladelse og mere alternativt skulle man have orienteret sigtede om, at såfremt man ville ransage alligevel, skulle han have haft adgang til at få denne ransagning overværet af vidner.
Ingen af disse forhold ses iagttaget, hvorfor ransagningen i øvrigt må betragtes som ulovlig.
...«
Fra brevet af 19. august 2009 fra Nordjyllands Politi gengives:
»... Såfremt ransagningen ville være at betragte som en kategori 1 ransagning jfr. retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, så er det min opfattelse, at der ville være grundlag for at foretage ransagning i medfør af § 794, stk. 2, jfr. stk. 1, idet sigtede med rimelig grund er mistænkt for ...
Jeg er imidlertid enig i, at der ikke har været grundlag for at foretage ransagning på øjemedet.
...«

Rettens begrundelse og afgørelse:
S har gjort gældende, at ransagningen ikke var omfattet af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, men var omfattet af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, boliger og andre husrum, og at ransagningen derfor havde krævet forudgående retskendelse. Han har ikke fremsat andre indsigelser mod ransagningens lovlighed.
Anklagemyndigheden har bekræftet, at der ikke forelå retskendelse, og har erklæret sig enig i, at ransagningen ikke kunne have været foretaget på øjemedet, jfr. retsplejelovens § 796, stk. 3.
Laden var ikke nogens bolig. Afgørelsen afhænger herefter af, om en lade, hvor porten står åben, er et (andet) husrum eller er en lokalitet uden for husrum. Til den første gruppe regnes bl.a. kontorer, værksteder, beboelsesvogne, telte og kahytter. Til den sidste gruppe regnes bl.a. biler, åbne skure, halvtage eller carporte. Retten forstår sondringen sådan, at de steder/rum, der er omfattet af nr. 1, er steder, hvor personers privatliv eller forretningsliv foregår, eller hvor det er meningen eller planlagt, at det skal foregå. En lade med en åbentstående port må antages at blive anvendt til at opbevare ting, maskiner, foderstoffer eller andet, der skal skærmes mod vejr og vind, men som der ikke er knyttet noget privat eller forretningsmæssigt hensyn til at holde afskærmet fra andre, sådan som man også anvender åbne skure, halvtage og carporte.

På denne baggrund lægger retten til grund, at laden med åben port var »en lokalitet uden for husrum«, jfr. retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2.

Afgørelser om sådanne ransagninger træffes af politiet og ikke af retten jfr. retsplejelovens § 796, stk. 1. Spørgsmålet afvises derfor fra prøvelse.
- - -

Vestre Landsrets kendelse:
Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at den omhandlede ransagning blev foretaget i et uaflåst maskinhus/lade, hvor porten stod helt åben, da politiet foretog ransagningen, og at bygningen da bar præg af alene at være anvendt til opbevaring for blandt andet havemaskiner.
På denne baggrund tiltrædes det, at ransagningen var omfattet af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 2, og at retten derfor har afvist at prøve lovligheden af ransagningen, jf. retsplejelovens § 796, stk. 1, jf. § 793, stk. 1, nr. 2.

Thi bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.