Til § 799

Bestemmelsen indeholder en ny regel, hvorved politiets adgang til at foretage hemmelig ransagning lovreguleres.

Ved forslaget gives der adgang til, at ransagning i særlige tilfælde kan foretages, uden at den, mod hvem indgrebet rettes, eller andre gøres bekendt hermed. En sådan hemmelig ransagning skal efter forslaget kun kunne finde sted i de tilfælde, hvor efterforskningen vedrører en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, et drab, jf. straffelovens § 237, eller en grov narkotikaforbrydelse, jf. straffelovens § 191. Endvidere skal reglerne i lovens kapitel 71 (indgreb i meddelelseshemmeligheden) om advokatbeskikkelse (§§ 784 og 785), om efterfølgende underretning (§ 788) og om tidsfrist og om indberetning til Justitsministeriet om uberettigede indgreb (§ 783, stk. 2 og 3) iagttages.

Om baggrunden for den foreslåede regel henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.3.6. og pkt. 5.4.2. samt til betænkningen side 99 f.

Hemmelig ransagning skal efter bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. , der er ny i forhold til lovudkastet i betænkningen om ransagning - ikke kunne finde sted hos personer, der i medfør af retsplejelovens § 170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget for at afgive vidneforklaring i sagen. Bestemmelsen indebærer, at husrum, andre lokaliteter eller genstande, som den vidneudelukkede eller vidnefritagede person har rådighed over, som hovedregel ikke kan gøres til genstand for hemmelig ransagning. Reglen har således et videre anvendelsesområde end undtagelsesreglerne i § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2.

Det første led af bestemmelsen omfatter undtagelsesfrit den mistænktes præst og forsvarer, mens den pågældendes læge og advokat samt disses medhjælpere af retten kan blive pålagt at afgive vidneforklaring og dermed i princippet også efter rettens bestemmelse kan undergives hemmelig ransagning. Andet led af bestemmelsen omfatter redaktører og andre redaktionelle medarbejdere som nævnt § 170, der henviser til medieansvarslovens § 1, nr. 1 og 2, men også denne personkreds kan af retten meddeles pålæg om at afgive vidneforklaring.

I praksis vil den vurdering, som retten skal foretage for at afgøre, om vidnepligt kan pålægges, og om hemmelig ransagning dermed kan finde sted hos de her nævnte persongrupper, imidlertid være en anden end efter § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2. Det vil være vanskeligt for retten på forhånd at tage stilling til, dels hvilket materiale der vil kunne findes ved ransagningen, dels om dette materiale indeholder oplysninger af en beskaffenhed som nævnt i § 170, stk. 2, og § 172, stk. 5-6, og om disse oplysninger i givet fald har en sådan betydning for sagens udfald, at de særlige hensyn, som vidneudelukkelses- og vidnefritagelsesreglerne er begrundet i, bør vige, således at der kan foretages hemmelig ransagning. Det må derfor antages, at hemmelig ransagning hos de nævnte personer i praksis sjældent vil finde sted.

Undtagelsesreglen finder dog ikke anvendelse, hvis den mistænkte for et strafbart forhold alene er den vidneudelukkede eller vidnefritagede person selv. Hemmelig ransagning vil i så fald kunne finde sted efter de almindelige regler, idet undtagelsesreglen kun gælder, hvor der er en aktuel vidnestatus.