Til § 800

Bestemmelsen regulerer politiets anvendelse af tilfældighedsfund, dvs. fund af spor, som vedrører en anden forbrydelse end den, der dannede grundlag for ransagningen. Det foreslås, at tilfældighedsfund som hovedregel alene må anvendes som bevis i retten, såfremt tilfældighedsfundet vedrører en lovovertrædelse, som i sig selv kunne have begrundet ransagning.

Som en undtagelse til denne hovedregel foreslås i § 800, stk. 2, at retten kan give tilladelse til at anvende et tilfældighedsfund, der er fundet ved en hemmelig ransagning i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 799, stk. 1, som bevis i retten, selv om fundet ikke vedrører en overtrædelse, der kan danne grundlag for hemmelig ransagning.

Det er en betingelse, at tilfældighedsfundet skal vedrøre en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 6 år eller derover. De øvrige betingelser for, at retten kan tillade anvendelse af et sådant tilfældighedsfund, svarer til betingelserne for anvendelse af tilfældighedsfund ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. forslaget til § 789, stk. 3. Om denne bestemmelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7, og til de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 4. For så vidt angår betingelsen om, at andre efterforskningsskridt ikke skal være egnede til at sikre bevis i sagen, jf. § 800, stk. 2, nr. 1, bemærkes det, at et egnet efterforskningsskridt i nogle sager vil være at gennemføre en ransagning, der ikke holdes skjult for den, som ransagningen foretages hos. Om reglen om tilfældighedsfund henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.3.7. og pkt. 5.4.3.

Om tilfældighedsfund henvises i øvrigt til betænkningen side 91 ff.