|
|
H. K. K. 26. juni 1984 i sag 97/1984
Rigsadvokaten mod B (adv. A).
Vordingborg rets kendelse 7. september 1983.
Da politiet i Vordingborg under fortsat efterforskning til
mulig strafferetlig forfølgning i medfør af
skattekontrollovens § 43 stk. 5 af dødsboet efter den for
groft skattesvig sigtede den 20/6 1983 afdøde B ved
tilvejebringelse af materiale, der på foranledning af den
sigtede nu afdøde har været nedgravet for at undgå, at det
blev inddraget under efterforskningen, har påvist grunde til
at antage, at der forefindes spor af overtrædelsen eller
dokumenter, der kan beslaglægges hos
- - -
2. advokaterne A og C., specielt hjembragt af disse fra
Schweiz under rejser hertil efter B's varetægtsfængsling og
død, vil begæringen om ransagning af de nævntes kontorer med
tilhørende rum og gemmer i medfør af rpl. § 795 stk. 1 nr. 1
og nr. 2 b være at tage til følge.
Med henblik på spørgsmål om beslaglæggelse af dokumenter,
der måtte blive forefundet ved ransagningen, som
bevismateriale, tillades det ved ransagningen i medfør af
rpl. § 799 stk. 5, jfr. § 791 uanset eventuelt manglende
samtykke inden 14 dage at indbringe sådanne dokumenter for
retten til afgørelse af spørgsmålet om beslaglæggelse.
- - -
Østre Landsrets kendelse 16. december 1983 (7. afd.).
Vordingborg rets kendelse af 7. september 1983 - - - er
kæret af advokaterne A og C med påstand om, at den hos dem
foretagne ransagning og beslaglæggelse ophæves som uhjemlet,
subsidiært som ulovligt gjort.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Kæremålet har været forhandlet mundtligt.
De kærende har til støtte for deres principale påstand
henvist til, at det materiale, der medfulgte politiets
ransagningsbegæring til byretten i Vordingborg, indeholdt
urigtige oplysninger, idet det bl.a. af materialet fremgik,
at de kærende under rejser til Schweiz skulle have hjemtaget
regnskabsmateriale vedrørende afdødes udenlandske
selskabsaktiviteter, samt at de kærende skulle være bedt om,
og have nægtet, at udlevere dokumentmateriale vedrørende
afdøde. Endvidere har de kærende henvist til, at der ikke i
retsplejeloven er hjemmel til at henlægge det første
gennemsyn af beslaglagt materiale til politiet.
For så vidt angår den subsidiære påstand har de kærende
henvist til, at der ikke er givet samtykke til ransagning
uden tilstedeværelse af vidner, samt at politiet også medtog
forsvarermateriale.
Anklagemyndigheden har bekræftet, at de kærende ikke
forinden kendelsen om ransagning er blevet bedt om at
udlevere materiale, som måtte være i deres besiddelse, og
har tilføjet, at der ikke for politiet har været grund til
at antage, at de kærende ville optræde illoyalt.
Til støtte for ransagningen og beslaglæggelsen har
anklagemyndigheden herefter nærmere anført, at det af
efterforskningsmæssige grunde var nødvendigt at foretage en
samtidig ransagning hos de personer, der kunne ligge inde
med materiale af betydning for sagen, det vil sige foruden
hos de kærende tillige hos afdødes revisor og to medsigtede
direktører, og i overensstemmelse hermed er
ransagningsbegæringen begrundet. Kendelsens bestemmelse om
politiets adgang til at foretage første gennemsyn er i
overensstemmelse med retspraksis i større straffesager med
omfattende regnskabsmateriale. Det var politiets opfattelse,
at de kærende ikke ønskede vidner tilkaldt, og egentligt
forsvarermateriale blev straks tilbagegivet de kærende, som
i øvrigt selv forestod den faktiske udlevering til politiet.
Landsretten skal udtale:
Efter det foreliggende har betingelserne for ransagning og
beslaglæggelse efter retsplejelovens § 795, stk. 1, nr. 1)
og nr. 2) b, og § 799, stk. 5, været til stede.
Bestemmelsen om, at politiet på vilkår som i kendelsen
fastsat skal være berettiget til at undersøge forefundne
dokumenter tiltrædes.
Som sagen er oplyst, herunder gennem ransagningsrapporten af
21. september 1983, kan det ikke antages, at politiet har
medtaget materiale, der er omfattet af bestemmelsen i
retsplejelovens § 782, stk. 2.
Politiet burde have sikret sig de kærendes samtykke i, at
der ikke tilkaldtes vidner.
- - -
Højesterets kæremålsudvalgs kendelse.
Den i denne sag af Østre Landsret afsagte kendelse er med
Justitsministeriets tilladelse af advokat A påkæret til
Højesteret med påstand om, at den i henhold til Vordingborg
rets kendelse iværksatte ransagning og beslaglæggelse
ophæves.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens
kendelse.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Høeg, Funch Jensen
og Munch.
For Højesteret har anklagemyndigheden henvist til, at der
fra forsvarets side er foretaget selvstændige
efterforskningsmæssige skridt i udlandet, at sigtelserne i
sagen var af betydeligt omfang, og at der samtidig foretoges
ransagning hos andre personer i forbindelse med sagen.
Advokat A har bl.a. anført, at der som af anklagemyndigheden
for landsretten erkendt ikke har været grund for politiet
til at antage, at advokaterne ville optræde illoyalt, at der
ikke var noget, der indicerede, at disse var i besiddelse af
materiale vedrørende de ulovlige forhold, og at formålet med
advokat C's rejse til Schweiz var at fremskaffe beviser for
afdødes bopælsforhold.
Efter en konkret vurdering af de i sagen foreliggende
oplysninger findes den skete ransagning og beslaglæggelse
hos forsvareren og dennes medarbejder at have været
tilstrækkeligt begrundet i sagens omstændigheder.
Landsrettens kendelse vil derfor være at stadfæste med den
ændring, at beslaglæggelsen ikke burde have omfattet
korrespondance mellem sigtede og dennes forsvarere eller
disses interne notater.
Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at
beslaglæggelsen ikke burde have omfattet korrespondance
mellem sigtede og dennes forsvarere og disses interne
notater.
|