Justitsministeriets meddelelse nr. 11078 af 30. april 1959 om ransagning - samtykkeerklæring m.v.  

 


 

På given foranledning skal jeg bede iagttaget, at samtykke til ransagning efter retsplejelovens § 758, stk. 1 (nu § 797) sikres ved den pågældendes underskrift til rapport eller på anden måde.

Det bedes endvidere iagttaget - også i tilfælde, hvor ransagning sker efter samtykke - at den pågældende udtrykkeligt forespørges, om han ønsker vidner tilkaldt ved ransagningen, jfr. retsplejelovens § 759, stk. 3 (nu § 798, stk. 3).

Herom gøres bemærkning i rapporten, og eventuelt samtykke sikres som angivet foran. På samme forholdes, når ransagning foretages uden den pågældendes tilstedeværelse, og der gives afkald på tilkaldelse af husfælle eller nabo, jfr. retsplejelovens § 760, stk. 1 (nu § 799, stk. 1). (Der henvises til politiets lærebog ..... »Efterforskning« pkt. VII).

Opmærksomheden bør tillige være henvendt på, at også de øvrige formforskrifter i retsplejelovens kap. 69 (nu kap. 73) overholdes.