UfR 1962.788 ØLK
 
Ø. L. K. 8. juni 1962 i kære III 206/1962.

Den 11. maj 1962 kl. 21,35 blev Poul Mogensen anholdt, idet han sammen med en knap 18 år gammel lærling havde uddelt løbesedler til soldater på Svanemøllens kaserne. Anholdte blev ved anholdelsen fundet i besiddelse af 355 løbesedler af følgende indhold:
"Skal NATO have ATOMVABEN?" - - -
"DET RAGER MIG EN BAJER, SIGER DU MASKE.
Men det kan blive din overordnede, der skal bestemme, hvornår atomvåbnene skal bruges, og dig der skal føre beslutningen ud i livet, hvis man kan tale om liv i forbindelse med atomvåben.
Det første en soldat lærer er, at han ikke skal tænke, og dog skal han forsvare demokratiet. KAN ROBOTTER FORSVARE ET DEMOKRATI?
Kan det i det hele taget forsvares at gøre mænd til blinde robotter?
Er du klar over, at du har mulighed for at forhindre en krig? - - -
Tror du officererne kan slås alene?
Hvis du også vil hjælpe til med at undgå krigen, så gør som VI:
Erstat voldsprincippet med ikke-voldsprincippet.
Erstat krigens brutalitet med den passive modstand, både inden for og uden for hæren. Hvis du vil forsvare din FRIHED, så brug den - også i hæren.
Hvis du vil forsvare DEMOKRATIET, så brug det også i hæren.
Hvis du vil forsvare FREDEN, så nedlæg våbnene også i hæren.
HUSK! Du kan også blive militærnægter ved genindkaldelsen."

Københavns politi, der havde fået oplysninger, der lod formode, at løbesedlerne blev fremstillet i ejendommen Sølvgade 20, 2. sal til venstre, indfandt sig i tiden mellem kl. 22,17 og kl. 23 i lejligheden, hvor der opholdt sig en kvinde i det værelse, som anholdte bor i. Hun erklærede, at hun ikke kunne give tilladelse til ransagning i værelset, da hun ikke kunne disponere over det. Hun blev opfordret til at overvære ransagningen. Herpå svarede hun ikke, men blev i værelset under ransagningen, der foretoges af en kriminalassistent og to kriminaloverbetjente i overværelse af en kriminalassistent og en kriminaloverbetjent. Ved ransagningen fandtes forskellige effekter, der medtoges til politigården, hvor det medtagne blev forevist anholdte, der erklærede, at i hvert fald en stor del af det var ting, der tilhørte ham. Han nægtede i øvrigt at udtale sig til politiet.

Næste dag kl. 11,10 blev anholdte fremstillet i Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør, hvor han nægtede at udtale sig.
Politiet sigtede anholdte for overtrædelse af straffelovens § 127, stk. 1, og begærede ransagningen godkendt. Ved en straks efter afsagt kendelse blev ransagningen godkendt, da anholdte med føje var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 127, stk. 1, og betingelserne i retsplejelovens § 758, stk. 2, nr. 2, skønnedes at være til stede.
Politiet begærede derefter de hos anholdte forefundne løbesedler beslaglagt, og ved en straks efter afsagt kendelse bestemtes det, at disse skulle beslaglægges af hensyn til beviset og eventuel konfiskation.

Disse kendelser blev af landsretssagfører Carl Madsen for anholdte påkæret.

Anholdte blev derefter løsladt.

I et kæreskrift har landsretssagfører Madsen anført, at løbesedlerne ikke opfordrer til lydighedsnægtelse, men til at blive militærnægter, at formålet med ransagningen i virkeligheden har været at finde bevismateriale mod en i sagen omhandlet sammenslutning, at der ikke burde have været foretaget ransagning uden forudgående retskendelse, idet politiet havde fået adgang til værelset, således at øjemedet ikke ville forspildes ved at afvente kendelse, at ransagningen af samme grund kunne være opsat, så den ikke i strid med retsplejelovens § 761 blev foretaget ved nattetid, at politiet ikke har tilkaldt vidner, og at øjemedet ikke er betydet den kvinde, der var til stede i lejligheden.
Sagen har af retten været tilsendt 1. statsadvokat for København til udtalelse. Statsadvokaten har i sin svarskrivelse indskrænket sig til at udtale, at han kan henholde sig "til den af Københavns Byret afsagte kendelse".

Det tiltrædes, at politiet med føje har kunnet rejsesigtelse for overtrædelse af straffelovens § 127, stk. 1, og at øjemedet ville forspildes, hvis ransagningen ikke foretoges straks.

Reglerne i retsplejelovens § 760, stk. 1 og stk. 3, ses imidlertid ikke at være iagttaget.

Det er endvidere ikke oplyst, hvorfor ransagningen i strid med retsplejelovens regler er foretaget uden tilkaldelse af vidner, og det er ikke oplyst, at det ikke havde været muligt at tilkalde vidner.

Selv om retsplejelovens regler om foretagelse af ransagning således ikke fuldt ud er efterkommet, og politiets fremgangsmåde for så vidt må misbilliges, findes de foreliggende fejl dog ikke at kunne gøre ransagningen ugyldig.

Idet det i henhold til grundene i den sidst afsagte kendelse tiltrædes, at der er sket beslaglæggelse, vil begge kendelser efter det foran anførte være at stadfæste. - - -