Kapitel 74
Beslaglæggelse og
edition
§ 801. Efter reglerne i
dette kapitel kan der foretages
beslaglæggelse
1) til sikring af
bevismidler,
2) til sikring af det
offentliges krav på
sagsomkostninger, konfiskation og
bøde,
3) til sikring af
forurettedes krav på tilbagelevering
eller erstatning, og
4) når tiltalte har unddraget
sig sagens videre forfølgning.
Stk. 2. Genstande, som
politiet tager i bevaring, som ingen
har eller vedkender sig rådighed
over, og hvorover ingen gør en ret
gældende, er ikke omfattet af
reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Om udlevering af
breve, telegrammer og lignende under
forsendelse samt om oplysning om
forbindelse mellem telefoner m.v.
gælder reglerne i kapitel 71. Om
fratagelse af genstande og penge i
forbindelse med anholdelse gælder
endvidere bestemmelsen i § 758,
stk. 1.
§ 802. Genstande, som en
mistænkt har rådighed over, kan
beslaglægges, såfremt
1) den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale, og
2) der er grund til at
antage, at genstanden kan tjene som
bevis eller bør konfiskeres, jf. dog
stk. 2, eller ved lovovertrædelsen
er fravendt nogen, som kan kræve den
tilbage.
Stk. 2. Gods, som en mistænkt
ejer, kan beslaglægges, såfremt
1) den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale, og
2) beslaglæggelse anses for
nødvendig for at sikre det
offentliges krav på
sagsomkostninger, krav på
konfiskation efter straffelovens
§ 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2.
pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og
§ 77 a, 2. pkt., bødekrav eller
forurettedes krav på erstatning i
sagen.
Stk. 3. Beslaglæggelse af en
mistænkts hele formue eller en del
af denne, herunder formue, som den
mistænkte senere måtte erhverve, kan
foretages, såfremt
1) tiltale er rejst for en
lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, og
2) tiltalte har unddraget sig
videre forfølgning i sagen.
Stk. 4. Skriftlige
meddelelser eller lignende, som
hidrører fra en person, der efter
reglerne i § 170 er udelukket fra at
afgive forklaring som vidne i sagen,
kan ikke beslaglægges hos en
mistænkt. Det samme gælder
materiale, som hidrører fra en
person, der er omfattet af § 172,
når materialet indeholder
oplysninger, som den pågældende
efter § 172 er fritaget for at
afgive forklaring om som vidne i
sagen.
§ 803. Genstande, som en
person, der ikke er mistænkt, har
rådighed over, kan beslaglægges som
led i efterforskningen af en
lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale, hvis der er grund
til at antage, at genstanden kan
tjene som bevis, bør konfiskeres
eller ved lovovertrædelsen er
fravendt nogen, som kan kræve den
tilbage. Andre formuegoder, herunder
penge, som en person, der ikke er
mistænkt, har rådighed over, kan
beslaglægges som led i
efterforskningen af en
lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale, hvis der er grund
til at antage, at disse formuegoder
bør konfiskeres. § 189 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Hos personer, som
efter reglerne i § 170 er udelukket
fra at afgive forklaring som vidne i
sagen, er skriftlige meddelelser
mellem den mistænkte og den
pågældende person samt dennes
notater og lignende vedrørende den
mistænkte ikke genstand for
beslaglæggelse. Hos personer, som er
omfattet af § 172, er materiale, der
indeholder oplysning om forhold, som
de pågældende efter § 172 er
fritaget for at afgive forklaring om
som vidne i sagen, ikke genstand for
beslaglæggelse.
§ 804. Som led i
efterforskningen af en
lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale, kan der meddeles
en person, der ikke er mistænkt,
pålæg om at forevise eller udlevere
genstande (edition), hvis der er
grund til at antage, at en genstand,
som den pågældende har rådighed
over, kan tjene som bevis, bør
konfiskeres eller ved
lovovertrædelsen er fravendt nogen,
som kan kræve den tilbage.
Stk. 2. Er en genstand
udleveret til politiet efter pålæg
om edition, finder reglerne om
beslaglæggelse efter § 803, stk. 1,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Er en genstand uden
pålæg herom afleveret til politiet
af de i stk. 1 nævnte grunde, finder
§ 807, stk. 5, anvendelse.
Fremsættes der begæring om
udlevering, og imødekommer politiet
ikke begæringen, skal politiet
snarest muligt og inden 24 timer
forelægge sagen for retten med
anmodning om beslaglæggelse. § 806,
stk. 3, 2. pkt., og stk. 5, 1. pkt.,
finder i så fald anvendelse.
Stk. 4. Der kan ikke meddeles
pålæg om edition, såfremt der derved
vil fremkomme oplysning om forhold,
som den pågældende ville være
udelukket fra eller fritaget for at
afgive forklaring om som vidne, jf.
§§ 169-172.
Stk. 5. Justitsministeren kan
fastsætte regler om økonomisk
godtgørelse i særlige tilfælde for
udgifter i forbindelse med
opfyldelse af pålæg om edition.
§ 805. Beslaglæggelse
må ikke foretages, og pålæg om
edition må ikke meddeles, såfremt
indgrebet står i misforhold til
sagens betydning og det tab eller
den ulempe, som indgrebet kan
antages at medføre.
Stk. 2. Kan indgrebets øjemed
opnås ved mindre indgribende
foranstaltninger, herunder
sikkerhedsstillelse, kan der med
den, mod hvem indgrebet retter sig,
træffes skriftlig aftale herom.
Stk. 3. Ved beslaglæggelse
til sikkerhed for det offentliges
krav på sagsomkostninger, krav på
konfiskation efter straffelovens
§ 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2.
pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og
§ 77 a, 2. pkt., bødekrav eller
forurettedes krav på erstatning
finder reglerne i §§ 509-516
tilsvarende anvendelse.
§ 806. Afgørelse om
beslaglæggelse og om pålæg om
edition træffes efter politiets
begæring. Begæring om beslaglæggelse
til sikring af erstatningskrav kan
tillige fremsættes af forurettede.
Stk. 2. Afgørelsen træffes af
retten ved kendelse, jf. dog stk. 7.
I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for
indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan
til enhver tid omgøres.
Stk. 3. Såfremt indgrebets
øjemed ville forspildes, hvis
retskendelse skulle afventes, kan
politiet træffe beslutning om
beslaglæggelse og om edition, jf.
dog stk. 4. Fremsætter den, mod hvem
indgrebet retter sig, anmodning
herom, skal politiet snarest muligt
og senest inden 24 timer forelægge
sagen for retten, der ved kendelse
afgør, om indgrebet kan godkendes.
Stk. 4. Beslaglæggelse efter
§ 802, stk. 3, kan kun ske efter
retskendelse. Det samme gælder
beslaglæggelse af trykte skrifter
eller lyd- eller billedprogrammer
omfattet af medieansvarsloven, i
anledning af hvis indhold ansvar
skal gøres gældende.
Stk. 5. Inden retten træffer
afgørelse efter stk. 3, 2. pkt.,
skal der være givet den, mod hvem
indgrebet retter sig, adgang til at
udtale sig. § 748, stk. 5 og 6,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Inden retten træffer
afgørelse om pålæg om edition efter
§ 804, skal der være givet den, der
har rådighed over genstanden, adgang
til at udtale sig. § 748, stk. 5 og
6, finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis rettens afgørelse
skal danne grundlag for en
international retsanmodning om
edition.
Stk. 7. Afgørelse om
beslaglæggelse træffes af politiet,
såfremt den, som indgrebet retter
sig imod, meddeler skriftligt
samtykke til indgrebet.
§ 807. Politiet
iværksætter beslaglæggelse.
Foretages beslaglæggelse på grundlag
af en retskendelse, skal denne på
begæring forevises for den, som
indgrebet retter sig imod. Foretages
beslaglæggelsen efter reglen i
§ 806, stk. 3, skal politiet vejlede
den pågældende om adgangen til at få
spørgsmålet indbragt for retten.
Stk. 2. Politiet foranlediger
ved henvendelse til den, som
indgrebet retter sig imod, at en
kendelse om edition opfyldes.
Rettens kendelse skal på begæring
forevises for den pågældende.
Afviser den pågældende uden lovlig
grund at efterkomme pålægget, finder
bestemmelsen i § 178 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Beslaglægges
materiale hos personer, der er
omfattet af § 172, kan den
pågældende kræve, at det første
gennemsyn af materialet skal
foretages af retten. § 806, stk. 5,
1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse ved rettens gennemsyn.
Indtil det første gennemsyn kan ske,
opbevares materialet af politiet.
Stk. 4. Har retten afsagt
kendelse om beslaglæggelse af en
formue eller en del af en formue,
jf. § 802, stk. 3, skal politiet
sørge for, at der beskikkes en værge
til at bestyre den beslaglagte
formue. Politiet lader kendelsen om
beslaglæggelse tinglyse efter
reglerne i tinglysningslovens § 48.
Kendelsen forkyndes for tiltalte
efter reglerne i § 159.
Stk. 5. Genstande, som kommer
i politiets besiddelse som følge af
beslaglæggelse eller pålæg om
udlevering, skal snarest muligt
optegnes og mærkes. Politiet skal på
begæring udstede kvittering for
modtagelsen.
§ 807 a. Samme beføjelser
til beslaglæggelse som politiet, jf.
§ 806, stk. 3, har enhver, der
træffer nogen under eller i
umiddelbar tilknytning til udøvelsen
af et strafbart forhold. Det
beslaglagte skal snarest muligt
overgives til politiet med oplysning
om tidspunktet og grundlaget for
beslaglæggelsen. Politiet forelægger
sagen for retten i overensstemmelse
med § 806, stk. 3, 2. pkt.,
medmindre det beslaglagte inden
udløbet af 24 timer udleveres til
den, mod hvem indgrebet er
foretaget, eller denne meddeler
skriftligt samtykke til
beslaglæggelse i overensstemmelse
med § 806, stk. 7.
§ 807 b.
Beslaglæggelse efter § 802, stk. 1,
og § 803, stk. 1, 1. pkt., medfører,
at der hverken ved aftale eller
kreditorforfølgning kan foretages
dispositioner over det beslaglagte,
som er i strid med indgrebets
formål.
Stk. 2. Beslaglæggelse efter
§ 802, stk. 2, og § 803, stk. 1, 2.
pkt., har, indtil der træffes
afgørelse efter § 807 d, stk. 2 og
3, samme retsvirkning som arrest,
jf. kapitel 56.
Stk. 3. Beslaglæggelse efter
§ 802, stk. 3, medfører, at tiltalte
er uberettiget til at råde over
formuen. Kreditorforfølgning kan
alene foretages med hensyn til krav
mod tiltalte, som bestod, før
kendelsen om beslaglæggelse blev
afsagt.
§ 807 c. Indtil sagens
afgørelse kan begæring om hel eller
delvis ophævelse af beslaglæggelse
fremsættes over for retten af den,
der har interesse heri. Rettens
afgørelse træffes ved kendelse,
efter at de, som har interesse i
afgørelsen, har haft adgang til at
udtale sig.
§ 807 d.
Rådighedsberøvelse som følge af
beslaglæggelse efter § 802, stk. 1,
og § 803, stk. 1, 1. pkt.,
bortfalder senest, når sagen er
endeligt sluttet ved dom,
påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald, medmindre det
beslaglagte konfiskeres. Er der
tvist om, til hvem tilbagelevering
skal ske, kan retten efter begæring
træffe bestemmelse om, til hvem
beslaglagte genstande skal
udleveres. Afgørelsen træffes ved
kendelse.
Stk. 2. Gods, der er
beslaglagt efter § 802, stk. 2, og
§ 803, stk. 1, 2. pkt., eller
sikkerhed, der er stillet efter
§ 805, stk. 2, anvendes først til
fyldestgørelse af forurettedes krav
på erstatning, dernæst det
offentliges krav på
sagsomkostninger, dernæst krav på
konfiskation efter straffelovens
§ 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2.
pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og
§ 77 a, 2. pkt., og dernæst
bødekrav. Retten kan undtagelsesvis
træffe bestemmelse om en afvigende
rækkefølge for fyldestgørelse.
Stk. 3. Afgørelse om
anvendelse af beslaglagt gods til
fyldestgørelse af de i stk. 2 nævnte
krav træffes efter begæring ved
kendelse. Det samme gælder, hvis der
efterfølgende opstår spørgsmål med
hensyn til kendelsens fortolkning.
Afgørelsen har retsvirkning som
udlæg, jf. § 526, stk. 2. Sluttes
sagen ved påtaleopgivelse eller
frifindelse, bortfalder
beslaglæggelsen.
Stk. 4. Nægter retten
forfølgning af et erstatningskrav
under straffesagen, jf. § 991,
stk. 4, og § 992, stk. 1, kan retten
i forbindelse hermed bestemme, at en
beslaglæggelse til sikring af dette
krav bevarer sin gyldighed, jf.
§ 807 b, stk. 2, indtil
erstatningsspørgsmålet er afgjort,
forudsat at der inden 4 uger
anlægges sag i den borgerlige
retsplejes former eller indgives
ansøgning i henhold til lov om
erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser. Fastsættes der
herefter et erstatningskrav, kan den
ret, der har afsagt dom i
straffesagen, efter begæring af
forurettede bestemme, at
erstatningskravet helt eller delvis
skal fyldestgøres af provenuet fra
det beslaglagte gods, herunder at
fyldestgørelse skal ske forud for
det offentliges krav på
sagsomkostninger, krav på
konfiskation og bødekrav. Denne
afgørelse har retsvirkning som
udlæg, jf. § 526, stk. 2. Sagen
behandles i strafferetsplejens
former.
Stk. 5. Beslaglæggelse efter
§ 802, stk. 3, bortfalder, når
tiltalte ikke længere unddrager sig
forfølgning, medmindre der er
bestemte grunde til at antage, at
tiltalte på ny vil unddrage sig
forfølgningen. Afgørelse om
beslaglæggelsens bortfald træffes af
retten ved kendelse.