TfK 2005.682 HK
 

Der var i anklageskriftet af 11. marts 2003 vedrørende narkotikaforholdet påstand om konfiskation af de ovennævnte 966.500 kr. Det er ubestridt, at beslaglæggelsen af de 350.000 kr. fra bankboksen efter denne tiltalerejsning uden protest blev opretholdt af politiet til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger samt fra den 6. juni 2003, hvor T blev sigtet for bedrageri over for Københavns Kommune, til sikkerhed for forurettedes krav på erstatning.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret tiltræder, at der ikke foreligger en bindende påtalebegrænsning, og at beslaglæggelsen af de 350.000 kr., som blev fundet i bankboksen, ikke kan anses for bortfaldet ved at være overgået til andet formål end det oprindelige. Spørgsmålet er herefter, om der er udlægsfritagelse i medfør af retsplejelovens § 513, stk. 1.

Efter ordlyden af retsplejelovens § 513, stk. 1, 2. pkt., skal det pågældende erstatningsbeløb være »holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue«, hvilket i overensstemmelse med bestemmelsens formål og forarbejder må forstås således, at det afgørende er, at det, der påstås omfattet af bestemmelsen, utvivlsomt, direkte og udelukkende hidrører fra det udbetalte erstatningsbeløb, så der ikke foreligger nogen risiko for misbrug og omgåelse.

Højesteret finder, at indsættelse af det beskyttede erstatningsbeløb på lønkonto ikke i sig selv kan bringe beløbet uden for beskyttelsesområdet efter retsplejelovens § 513, stk. 1. Om en sådan indsættelse bringer beskyttelsen til ophør, må bero på en samlet bedømmelse af muligheden for at følge erstatningsbeløbet under hensyn til saldoen på kontoen på indsættelsestidspunktet, kontoens almindelige benyttelse og de efterfølgende bevægelser samt længden af den periode, bedømmelsen angår.

Højesteret er enig med byretten og landsretten i, at saldoen på lønkontoen ved indsættelsen af de 140.000 kr. ikke kan medføre, at udlægsbeskyttelsen fortabes. Højesteret er endvidere enig med byretten i, at de efterfølgende, ordinære bevægelser på kontoen i den korte periode indtil overførslen af 140.000 kr. til den nyoprettede konto ikke har indebåret en sådan sammenblanding, at udlægsbeskyttelsen er fortabt. Det følger heraf, at de 350.000 kr. på den nyoprettede konto den 6. december 2001 var omfattet af beskyttelsen efter § 513, stk. 1. Efter det oplyste om T's økonomiske forhold må denne beskyttelse imidlertid anses for ophørt, da han hævede de 350.000 kr. kontant den 6. december 2001, idet der ikke er det fornødne - utvivlsomme - grundlag for at anse beløbet i bankboksen for at være identisk med erstatningsbeløbet.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes.