|
|
H.K. 22. juni 2011 i sag 106/2011
Anklagemyndigheden mod S (adv. Henrik Stagetorn, Kbh.).
Retten i Holbæks kendelse 20. januar 2011, 60-3656/2010.
Der afsagdes
kendelse:
Denne sag angår spørgsmålet, om S skal indlægges til
mentalundersøgelse på en psykiatrisk afdeling.
S er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 266 ved den
14. maj 2008 telefonisk til vicepolitikommissær P at have
udtalt: »Jeg har en kanon«, »Du ved hvad der sker« og »Jeg
ved hvor hun bor«, hvilket var egnet til at fremkalde
alvorlig frygt for sigtedes ekshustru H's liv.
Sigtede nægter sig skyldig og ønsker af samme grund ikke at
medvirke til en mentalundersøgelse.
I personundersøgelse af 16. juli 2008 anbefaler
Kriminalforsorgen en mentalundersøgelse.
Den 21. april 2010 afsagde Retten i Holbæk mod sigtedes
protest kendelse om, at sigtede skulle underkaste sig en
ambulant mentalundersøgelse, jf. retsplejelovens § 809, stk.
1.
Retspsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland, meddelte den 8.
december 2010, at sigtede ikke var villig til at deltage i
en ambulant mentalundersøgelse.
Anklagemyndigheden har herefter på ny indbragt sagen for
retten til afgørelse af, om sigtede skal mentalundersøges
under indlæggelse, jf. retsplejelovens § 809, stk. 2.
Anklagemyndigheden har anført, at der som anbefalet af
Kriminalforsorgen bør foretages en mentalundersøgelse af
sigtede, og efter hans holdning hertil må dette ske under en
indllæggelse på en psykiatrisk afdeling.
Den beskikkede forsvarer har anført, at sigtelsen ikke angår
et så alvorligt forhold, at der er behov for en
mentalundersøgelse. På tidspunktet for de påsigtede trusler
var sigtede meget påvirket af, at hans ekshustru unddrog
sigtede samkvem med deres fælles datter, hvilket fortsat er
tilfældet. Forholdet er mere end 2 år gammelt, og der vil
højst kunne blive tale om en betinget fængselsstraf. Sigtede
har tilbudt at medvirke til, at skyldsspørgsmålet afgøres
først. Findes han skyldig, vil man derefter kunne få
foretaget en mentalundersøgelse. En indlæggelse på en
psykiatrisk afdeling vil gå ud over sigtedes arbejde og vil
ikke føre til noget, da sigtede heller ikke under en
indlæggelse vil medvirke til en mentalundersøgelse.
Rettens bemærkninger og afgørelse:
På baggrund af Kriminalforsorgens anbefaling findes det at
være af betydning for sagens afgørelse, at sigtede
underkastes en mentalundersøgelse. Henset til sigtedes
holdning hertil er det påkrævet, at mentalundersøgelsen
finder sted under en indlæggelse, jf. retsplejelovens § 809,
stk. 2.
Derfor bestemmes:
S skal indlægges til mentalundersøgelse på en psykiatrisk
afdeling.
Østre Landsrets kendelse 8. februar 2011 (18. afd.),
S-306-11
(Ulla Staal, Henrik Gam, Thomas Booker (kst.)).
S har kæret Holbæk Rets kendelse af 20. januar 2011 (- - -),
hvorved det blev bestemt, at han skal indlægges til
mentalundersøgelse på psykiatrisk afdeling.
Forsvareren har indgivet kæreskrift.
Efter forholdets karakter og af de grunde, der i øvrigt er
anført af byretten, tiltræder landsretten byrettens
kendelse, hvorved bemærkes, at der ikke findes grundlag for
at fastsætte en frist for underretning af byretten.
Thi bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Højesterets kendelse.
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Holbæk
den 20. januar 2011 og af Østre Landsrets 18. afdeling den
8. februar 2011. Procesbevillingsnævnet har den 25. marts
2011 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for
Højesteret.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Asbjørn Jensen,
Thomas Rørdam og Henrik Waaben.
Påstande
Kærende, S, har nedlagt principal påstand om ophævelse af
byrettens og landsrettens kendelser, hvorefter S skal
mentalundersøges under indlæggelse, og subsidiær påstand om
fastsættelse af en frist for underretning af retten om
undersøgelsens forløb, således at retten kan tage stilling
til, om indlæggelsen skal opretholdes.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Af personundersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 af
16. juni 2008 fremgår bl.a.:
. . .
Ved en upåkæret kendelse af 21. april 2010, afsagt på
skriftligt grundlag, bestemte Retten i Holbæk, at S skulle
underkastes ambulant mentalundersøgelse med følgende
begrundelse:
»Da det efter de foreliggende oplysninger om sigtedes
forhold findes at være af betydning for sagens afgørelse, at
han underkastes mentalundersøgelse, tages
anklagemyndighedens begæring til følge som nedenfor bestemt,
jf. retsplejelovens § 809, stk. 1.«
Af Retten i Holbæks retsbog af 17. januar 2011 fremgår
bl.a.:
»Der blev fremlagt anmodning af 21. december 2010 fra Midt-
og Vestsjællands Politi med bilag om et retsmøde til
afgørelse af, om mentalundersøgelse af sigtede S skal ske
under indlæggelse.
Anklageren gennemgik sagen og nedlagde påstand om, at
sigtede skal mentalundersøges under indlæggelse, jf.
retsplejelovens § 809, stk. 2.
Advokat Trudsø meddelte, at sigtede nægter sig skyldig i at
have fremsat trusler overfor vicepolitikommissær P og af
samme grund ikke vil medvirke til en mentalundersøgelse.
Anklageren bekræftede på forsvarerens forespørgsel, at der
ikke efter 14. maj 2008 er rejst nye sigtelser mod S.
S oplyste, at han er i arbejde og har fundet en lejlighed i
Brønshøj. Han har stadig ikke set sin nu 10-årige datter.«
Anbringender
Advokat Henrik Stagetorn har anført bl.a., at det er
uproportionalt at gennemføre en mentalundersøgelse af S
under indlæggelse på psykiatrisk afdeling, under hensyn til
at der vil blive tale om en indlæggelse af betydelig
varighed, at sigtelsen vedrører ét tilfælde af telefoniske
trusler efter straffelovens § 266 med et gerningstidspunkt
tilbage i foråret 2008, at truslerne efter sigtelsen ikke er
fremsat direkte over for den forurettede, men alene over for
en polititjenestemand, at S er >> 2645 >> ustraffet og
ifølge oplysninger fra den mødende anklager ved retsmødet
den 17. januar 2011 ikke har verserende sigtelser, at S er
ukendt i det psykiatriske system, at han har egen lejlighed
og fast arbejde som - - -, og at en mentalundersøgelse under
indlæggelse på en psykiatrisk afdeling vil gøre det umuligt
for ham at beholde sit job. Grundet sagens konkrete
omstændigheder, S' personlige forhold og den hengåede tid må
S endvidere forventes at blive idømt en kortere betinget dom
i tilfælde af domfældelse.
Til støtte for den subsidiære påstand har advokaten anført,
at der i retspraksis er en række eksempler på, at retten har
bestemt, at der skal fastsættes en frist for underretning af
retten om undersøgelsens forløb, således at retten kan tage
stilling til, om indlæggelsen skal opretholdes. Der er ikke
andre områder inden for straffeprocessen, hvor en sigtet er
frihedsberøvet uden at den tidsmæssige udstrækning er
undergivet domstolskontrol. Da S klart har tilkendegivet, at
han på ingen måde ønsker at medvirke til
mentalundersøgelsen, bør retten fastsætte en frist, der er
så kort som mulig.
Anklagemyndigheden har anført bl.a., at spørgsmålet, om en
mentalundersøgelse har betydning for sagens afgørelse, beror
på en konkret vurdering, der foruden det umiddelbare indtryk
af sigtede under afhøringerne og hans adfærd under en
eventuel varetægtsfængsling omfatter den aktuelle sag,
tidligere sager, oplysningerne om hans personlige forhold i
en personundersøgelse efter retsplejelovens § 808 og
oplysninger om tidligere psykiatrisk behandling eller
sociale hjælpeforanstaltninger. Det må tillige tages i
betragtning, at undersøgelsen kan være en belastning for
sigtede og vil kunne medføre en forsinkelse af sagen.
Mentalundersøgelse bør derfor kun iværksættes, når
undersøgelsen må antages at kunne få betydning for sagens
afgørelse. Mentalundersøgelse bør i reglen ikke iværksættes,
når der ikke er spørgsmål om anden retsfølge end bøde.
Såfremt der er spørgsmål om anden retsfølge end bøde, vil en
manglende mentalundersøgelse kunne medføre, at personen ikke
vil blive undergivet den for vedkommende bedst egnede
behandling. Mentalundersøgelse skal som udgangspunkt ske
ambulant, men undersøgelse under indlæggelse kan være
indiceret, hvis sigtede nægter at medvirke til en ambulant
undersøgelse. En eventuel indlæggelse må ikke udstrækkes
længere, end hvad der er nødvendigt af hensyn til
mentalundersøgelsen. Selv om der ikke gælder de samme
direkte proportionalitetsbetragtninger ved en
frihedsberøvelse, der sker i forbindelse med en indlæggelse
til mentalundersøgelse som ved f.eks. varetægtsfængsling, er
det et krav, at sagen efter lovovertrædelsens karakter og
den forventede straf har en vis tyngde, og at en
mentalundersøgelse - under hensyn til den frihedsberøvelse,
der vil være nødvendig for at gennemføre den - vil stå i et
rimeligt forhold til den straf, der kan forventes, hvis
sigtede findes skyldig.
Landsrettens kendelse er afsagt på grundlag af en konkret
vurdering af sagens karakter og de foreliggende oplysninger
om tiltaltes personlige forhold. Sagen angår endvidere
trusler efter straffelovens § 266 og således en
straffelovsovertrædelse, der bl.a. er omfattet af den type
personfarlig kriminalitet, som kan danne grundlag for
forvaring, og som indebærer, at der i almindelighed ikke
fastsættes længstetid i tilfælde af særforanstaltning, jf.
straffelovens § 68 a, stk. 2, jf. stk. 1.
Over for den subsidiære påstand, har anklagemyndigheden
anført, at der er tale om en fakultativ adgang for retten
til efter omstændighederne at fastsætte en frist for en
fornyet forelæggelse for retten. Det beror på rettens
vurdering i det enkelte tilfælde, om dette bør ske for at
sikre, at en frihedsberøvelse, der er nødvendig for at
gennemføre mentalundersøgelsen, ikke udstrækkes længere end
nødvendigt eller længere, end hvad der vil stå i et rimeligt
forhold til den straf, som S må forventes idømt, hvis han
findes skyldig.
Højesterets begrundelse og resultat
På baggrund af de personoplysninger, der forelå om S, da
Retten i Holbæk den 21. april 2010 traf afgørelse om
ambulant mentalundersøgelse, sammenholdt med karakteren af
det påsigtede enkeltstående trusselsforhold begået den 14.
maj 2008 finder Højesteret, at det er tvivlsomt, om det var
tilstrækkeligt indiceret at træffe afgørelse om ambulant
mentalundersøgelse.
Herefter, og da en mentalundersøgelse under indlæggelse vil
indebære en længere frihedsberøvelse, som vil stå i klart
misforhold til sagens betydning og den straf, som kan
forventes, hvis S findes skyldig, tager Højesteret S'
principale påstand om ophævelse af byrettens og landsrettens
kendelser til følge, således at S ikke skal mentalundersøges
under indlæggelse.
Thi bestemmes:
Byrettens og landsrettens kendelser om mentalundersøgelse af
S under indlæggelse ophæves.
Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for landsret
og Højesteret.
|