
	UfR 1979.218/2 VLK
		Af kære 5-3959/1978 Anklagemyndigheden mod T (adv. Kai Blicher, Århus, e. o.) - fremgik, at T, der er født 31. december 1937, var sigtet for manddrab ved den 21. maj 1978 på sin bopæl at have dræbt pigen S, født den 1. maj 1970 ved at kvæle hende. Ved Grenå rets kendelse 22. maj 1978 blev T fængslet, og det blev bestemt, at T skulle. indlægges til mentalundersøgelse. For at undgå den ventetid, der i almindelighed gælder for observationer på amtshospitalet i Nykøbing S, blev undersøgelsen foretaget ambulant, således at T af politiet blev bragt fra arresthuset i Århus til psykiatrisk hospital i Risskov. I erklæring af 15. september 1978 meddelte hospitalet, at T havde modsat sig en ambulant retspsykiatrisk undersøgelse og havde været afvisende over for undersøgelsen gennem mere end 2 måneder. Man kunne derfor ikke tage stilling til T's sjælelige tilstand på gerningstidspunktet og kunne ikke fremsætte sanktionsforslag. Da T også havde afvist at medvirke under indlæggelse på psykiatrisk hospital, blev der ikke fremsat forslag herom. T, der siden 1971 havde været under behandling for en hjertesygdom, og som i 1976 havde fået indopereret en pacemaker, var den 8. til den 12. maj 1978 indlagt på cardiologisk afdeling på Århus Kommunehospital under diagnosen hjertearytmi. Ved udskrivningen var der ordineret medicinsk behandling i form af tablet cordarone, 1 tablet a 200 mg 3 gange daglig i en uge og derefter 1/2 tablet 3 gange daglig indtil ny kontrol. Efter T's ønske blev der i skrivelse af 10. oktober 1978 fra statsadvokaten i Ålborg stillet spørgsmål til Retslægerådet, om den omtalte medicin kunne have sådanne bivirkninger, at den kunne have haft Indflydelse på den påsigtede handling, jfr. strfl. § 16, og om tilstedeværelsen af pacemaker kunne have haft nogen betydning. Der blev endvidere stillet spørgsmål om, hvorvidt T's indtagelse af »en ikke ringe mængde øl samt nogle Martinier« den foregående dag og aften samt indtagelsen af 15-20 pilsnere fra om morgenen den 21. maj 1978 til sidst på eftermiddagen kunne antages at have medført, at T havde befundet sig i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der måtte sidestilles dermed. Det var oplyst, at T den 21. maj 1978 kl. 21.40-22.40 var fundet klinisk påvirket i let grad. Retslægerådet besvarede de stillede spørgsmål benægtende. Politimesteren i Grenå begærede herefter i medfør af rpl. § 809, stk. 2, kendelse om, at T indlagdes på psykiatrisk hospital i Nykøbing S. med henblik på gennemførelse af mentalundersøgelsen. T og hans forsvarer protesterede herimod. I Grenå rets kendelse 22. november 1978 udtales: Da man siden 16. juni under sigtedes ambulante ophold på retspsykiatrisk klinik i Risskov forgæves har forsøgt at opnå den til gennemførelse af mentalundersøgelse fornødne medvirken fra sigtedes side, og da sigtede synes fortsat at ville indtage dette standpunkt, findes der ikke fornødent grundlag for fortsat at bestemme, at han indlægges på psykiatrisk hospital, hvorfor begæringen herom ikke kan tages til følge. Anklagemyndigheden påkærede kendelsen med påstand som i 1. instans. Det siges i v. L. K. 30. november 1978: - - - Det fremgår af den i sagen indhentede erklæring af 15. november 1978 fra Retslægerådet, at der ikke er fundet holdepunkter for at antage, at den af sigtede gennemgåede medicinske behandling skulle kunne påvirke psyken eller i øvrigt have betydning for den påsigtede handling, hverken i sig selv eller i kombination med alkoholindtagelse, og at der heller ikke er fundet holdepunkter for at antage, at sigtede på tidspunktet for den påsigtede handling som følge af spiritusindtagelse befandt sig i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, som kan sidestilles dermed. Der findes ej heller i øvrigt oplyst omstændigheder, som giver anledning til at formode, at sigtede på gerningstidspunktet har befundet sig i en utilregnelighedstilstand. Under disse omstændigheder findes det i betragtning af sigtedes bestemte og gennem længere tid fastholdte modstand mod at medvirke ved en mentalundersøgelse usandsynligt, at der ved en sådan vil kunne fremskaffes yderligere oplysninger af betydning for sagens pådømmelse, hvorfor bestemmes: Den påkærede kendelse stadfæstes.