De foreslåede bestemmelser i §§ 812-816 indeholder nye regler, der regulerer politiets adgang til fotoforevisning. Baggrunden for de nye regler er omtalt i pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen i § 812 indeholder en regel, hvorved politiets adgang til at forevise fotografier af mistænkte for personer uden for politiet lovreguleres.

De fotografier af en mistænkt, som det kan komme på tale at forevise, er ethvert fotografi af den pågældende, som politiet er i besiddelse af, herunder personfotografier optaget i medfør af retsplejelovens § 792 a, stk. 1, eller § 792 b, stk. 1, eller andre fotografier, som politiet måtte være kommet i besiddelse af, f.eks. fra ofre, forbipasserende m.v.

Betingelserne for at forevise fotografier af mistænkte foreslås fastsat i overensstemmelse med kravene i retsplejelovens § 792 a, stk. 1, om legemsbesigtigelse. Der skal være tale om en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, den pågældende skal være »mistænkt med rimelig grund«, og forevisning af fotografier må kun ske, såfremt det må antages at være af »væsentlig betydning for efterforskningen«. Det sidste indebærer, at der skal være grund til at tro, at forevisning af fotografiet vil kunne bringe efterforskningen videre.

Det foreslås, at afgørelsen om forevisning af fotografier af mistænkte fortsat træffes af politiet. Såfremt der opstår tvist mellem politiet på den ene side og sigtede eller dennes forsvarer på den anden side vedrørende en allerede gennemført eller påtænkt forevisning af personfotografier, vil spørgsmålet kunne kræves forelagt for retten i medfør af den almindelige bestemmelse i retsplejelovens § 746, stk. 1.

Bestemmelsen regulerer politiets adgang til at forevise fotografier af en ikke mistænkt for personer uden for politiet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 814 og § 815.

Bestemmelsen vedrører billeder af forurettede og andre vidner.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor forurettede eller vidnets - så vidt muligt skriftlige - tilladelse til at forevise fotografiet ikke kan opnås, skal betingelserne for, at politiet alligevel kan forevise det, fastsættes svarende til betingelserne for at gennemtvinge optagelse af fotografier af ikke sigtede, jf. retsplejelovens § 792 d, stk. 2 og 3.

Kravet til kriminalitetens art er således, at efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Indikationsbetingelsen er, at forevisning af fotografier kun må ske, såfremt det må antages at være af »afgørende betydning for efterforskningen«.

Kompetencen til at gennemtvinge en optagelse af fotografier af ikke sigtede er henlagt til domstolene, jf. retsplejelovens § 792 d, stk. 3. Udvalget foreslår på den baggrund, at kompetencen til at træffe afgørelse om forevisning af fotografier af forurettede og andre vidner, der ikke har samtykket heri, ligeledes henlægges til retten. Retten skal træffe afgørelsen ved kendelse.

Der er dog adgang for politiet til selv at træffe beslutningen i tilfælde, hvor indgrebets øjemed ville forspildes ved at afvente en retskendelse (»periculum in mora«). Reglen giver politiet adgang til at træffe en foreløbig beslutning om fotoforevisning i disse tilfælde. Den, mod hvem indgrebet retter sig, har ret til at begære sagen forelagt retten. Politiet skal vejlede den pågældende herom. I givet fald skal politiet snarest og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Sagen skal blot være forelagt for retten inden udløbet af 24-timers fristen. Retten behøver ikke træffe afgørelse i sagen inden for denne frist.

For så vidt angår forevisning af fotografier af forurettede og andre vidner skal politiet således som udgangspunkt indhente samtykke til forevisningen. Særlige forhold vil imidlertid gøre sig gældende, hvis den pågældende er bevidstløs, eller hvis der er tale om et barn, der ikke selvstændigt kan give samtykke.

Hvis politiet ønsker at forevise et billede af en bevidstløs, må politiet forelægge spørgsmålet for retten, eller eventuelt gå frem efter den foreslåede regel om, at politiet kan træffe beslutning om fotoforevisning, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes (periculum in mora).

Hvis politiet ønsker at forevise fotografier af børn, må politiet søge at opnå samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Er der tale om et større barn, vil supplerende samtykke fra barnet selv efter omstændighederne være nødvendigt. Er der risiko for en interessekonflikt mellem barnet og forældremyndighedens indehaver, f.eks. hvor forældrene er mistænkte for en forbrydelse mod barnet, må der om nødvendigt beskikkes en værge for barnet til at give samtykke.

Spørgsmålet om samtykke fra børn og bevidstløse personer er ikke fundet egnet til særskilt lovmæssig regulering, jf. tilsvarende betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under efterforskningen, s. 78-79, hvor Strafferetsplejeudvalget har givet udtryk for tilsvarende synspunkter i relation til foretagelse af legemsindgreb mod ikke sigtede.

Forevisning af fotografier af døde personer forudsættes ikke at være omfattet af reglerne om fotoforevisning. Det kan i den forbindelse nævnes, at en tilsvarende afgrænsning gælder med hensyn til legemsindgreb, jf. bet. 1104/1987, s. 17, hvor det anføres, at undersøgelser af lig (ligsyn, obduktioner o.lign.) falder uden for reglerne om legemsindgreb.

Bestemmelsen vedrører politiets adgang til at forevise billeder, som opbevares af politiet med henblik på senere identifikation (fototeket), jf. retsplejelovens § 792 f. Bestemmelsen regulerer ikke de tilfælde, hvor der alene forevises et billede af en person, der konkret er mistænkt, eller billeder af forurettede eller andre vidner i den sag, der efterforskes, jf. herom § 812 og § 814.

Som kriminalitetskrav foreslås, at efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Den pågældende skal desuden inden for de seneste 5 år være fundet skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller alternativt inden for de seneste 10 år være fundet skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover.

Opbevaringskriteriet, jf. retsplejelovens § 792 f, skal således være opfyldt. Det er imidlertid ikke ethvert fotografi, der opfylder opbevaringskriteriet, som også kan forevises efter § 815. Nævnes skal navnlig, at et fotografi optaget med henblik på senere identifikation af en person, der meddeles et tiltalefrafald, vil kunne opbevares af politiet efter reglen i § 792 f, men i de tilfælde, hvor der ikke i forbindelse med tiltalefrafaldet er foretaget en retlig prøvelse af skyldsspørgsmålet, er den pågældende ikke »fundet skyldig«, og fotografiet kan derfor ikke forevises efter reglen i § 815.

Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om forevisning af fotografier efter § 815 skal tilkomme politiet, hvilket svarer til den gældende, ulovfæstede retstilstand. Ved en eventuel senere tvist vil en fotoforevisning kunne kræves forelagt for retten i medfør af bestemmelsen i retsplejelovens § 746, stk. 1.

Stk. 1 indeholder en særlig udformning af proportionalitetsgrundsætningen svarende til reglen i retsplejelovens § 782, stk. 1, om indgreb i meddelelseshemmeligheden og § 792 e, stk. 1, om legemsindgreb.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til administrativt at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved forevisning af fotografier."