Bestemmelsen i § 818 regulerer sammen med den foreslåede bestemmelse i § 819 betingelserne for politiets adgang til at foretage offentlig efterlysning som led i efterforskningen, jf. nærmere pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Udgangspunktet for den foreslåede regulering er alene offentlige efterlysninger, der indebærer et straffeprocessuelt tvangsindgreb. Efterlysning af bortgåede eller savnede personer eller undvegne strafafsonere omfattes derfor ikke af de foreslåede bestemmelser. Uden for reguleringen falder endvidere efterlysninger af forurettede eller andre vidner, uanset at efterlysningen sker som led i strafforfølgningen.

Om de tilfælde, hvor der i forbindelse med en efterlysning gives oplysning om den pågældendes identitet, henvises til den foreslåede § 819.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 818, at den vedrører politiets adgang til at offentliggøre signalement eller andre oplysninger, der er »egnede til at fastlægge identiteten« af en formodet gerningsmand. Politiet vil derfor som led i den almindelige orientering af offentligheden i et begrænset omfang kunne videregive oplysninger til pressen om formodede gerningsmænd, f.eks. at et røveri blev begået af »to yngre mænd«, uden at bestemmelsen finder anvendelse.

Bestemmelsen i § 818 finder typisk anvendelse i tilfælde, hvor politiet ikke kender den pågældendes identitet, og hvor formålet med offentliggørelsen af signalement m.v. er at få fastlagt identiteten. Bestemmelsen finder imidlertid også anvendelse i tilfælde, hvor politiet nok kender den pågældendes identitet, men hvor man ikke ønsker at oplyse identiteten.

Efter stk. 1 kan der ske offentliggørelse af signalement eller andre oplysninger, der er egnet til at fastlægge identiteten af en formodet gerningsmand. Det kan være oplysninger om alder, højde, særlige kendetegn m.v. De såkaldte »fantombilleder«, dvs. billeder, der konstrueres af politiet på baggrund af oplysninger fra vidner, vil også være omfattet af reguleringen. Oplysningerne kan også angå en bil af en bestemt mærke, som den formodede gerningsmand kan sættes i forbindelse med, oplysninger om gerningsmandens »modus operandi« (fremgangsmåde) eller lignende.

Efterlysningen skal angå en formodet gerningsmand, der med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse. Som kriminalitetskrav foreslås, at der skal være tale om en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale. Herudover foreslås, at efterlysningen skal være af væsentlig betydning for efterforskningen (indikationskrav), herunder for fastlæggelsen af den pågældendes identitet, eller for at forebygge yderligere lovovertrædelse.

Selv om en efterlysning ikke isoleret set kan siges at være af væsentlig betydning af hensyn til efterforskningen af den konkrete sag, vil den dog kunne udsendes, såfremt det på baggrund af de for politiet foreliggende oplysninger må formodes, at den pågældende vil begå ny kriminalitet, og at en efterlysning vil kunne medvirke til at forebygge dette.

Efter stk. 2 kan der ske offentliggørelse af fotografier af den formodede gerningsmand, f.eks. et fotografi optaget af et overvågningskamera i en bank, såfremt der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Dette svarer til kriminalitetskravet i den foreslåede bestemmelse i § 819, stk. 1, om efterlysning af allerede identificerede personer.

Stk. 3 indeholder en særlig udformning af proportionalitetsgrundsætningen svarende til reglen i retsplejelovens § 782, stk. 1, om indgreb i meddelelseshemmeligheden og § 792 e, stk. 1, om legemsindgreb.

Efter stk. 4 tillægges politiet kompetencen til at træffe afgørelse om offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1-2, hvilket svarer til den gældende, ulovfæstede retstilstand. Ved en eventuel senere tvist vil spørgsmålet kunne kræves forelagt for retten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1.

Bestemmelsen regulerer politiets adgang til at anvende offentlige efterlysninger med henblik på at finde frem til en bestemt person, hvis identitet er politiet bekendt, som formodet gerningsmand, jf. nærmere pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Om de tilfælde, hvor der i forbindelse med en efterlysning alene sker offentliggørelse af signalement eller andre oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten af en formodet gerningsmand, henvises til den foreslåede § 818.

Offentlig efterlysning af en allerede identificeret gerningsmand kan efter stk. 1 gennemføres, såfremt der er »særlig bestyrket mistanke« om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Der kræves altså en høj grad af sikkerhed for, at den, der efterlyses, også er gerningsmanden. Herudover foreslås som indikationsbetingelse, at offentlig efterlysning må antages at være af »afgørende betydning for strafforfølgningens gennemførelse eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende grovhed«.

Det følger af bestemmelsen i stk. 2, at der ved efterlysningen kan gives oplysninger om den påsigtede kriminalitet og om den sigtedes identitet, herunder navn, stilling og bopæl, ligesom der kan ske offentliggørelse af et fotografi af den pågældende.

Stk. 3 indeholder en særlig udformning af proportionalitetsgrundsætningen svarende til reglen i retsplejelovens § 782, stk. 1, om indgreb i meddelelseshemmeligheden og § 792 e, stk. 1, om legemsindgreb.

Stk. 4 indeholder en bestemmelse om kompetencen til at træffe afgørelse om offentlig efterlysning. Bestemmelsen indebærer, at det også i tilfælde, hvor der er spørgsmål om efterlysning af en person, hvis identitet er politiet bekendt, er politiet, der træffer afgørelse om at efterlyse. Lovforslaget svarer på dette punkt til den gældende, ulovfæstede retstilstand. Det bemærkes herved, at der efter retsplejelovens § 746, stk. 1, er adgang til at forlange domstolsprøvelse af lovligheden af politiets efterforskningsskridt."