Advokatbistand til personer under 18 år,
der afhøres i straffesager
 

  
af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

16. april 2008
 
Børn under 15 år kan ikke straffes, hvilket fremgår af straffelovens § 15. Til trods herfor er der i retsplejelovens kapitel 75 b (§ 821 a til § 821 g) indsat bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb mod børn. Disse bestemmelser blev indsat ved lov nr. 443 fra 2004.

Børn har i dansk ret kun i særlige tilfælde krav på at få beskikket en forsvarer. Det fremgår således af retsplejelovens § 821 e, at barnet skal have "et ganske særligt behov for advokatbistand". Dette krav indebærer, at børn ikke i samme udstrækning som voksne efter dansk ret har ret til at få beskikket en forsvarer under efterforskningen af en straffesag. I visse sager har en voksen efter retsplejelovens § 731 en ubetinget ret til at få beskikket en forsvarer. I alle andre sager kan en voksen efter retsplejelovens § 732 få beskikket en forsvarer, når retten "anser det for ønskeligt".

Under punkt 2.6 i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4, 2007 ses rigsadvokatens fortolkning af reglen i retsplejelovens § 821 e om advokatbeskikkelse til børn under 15. Rigsadvokaten skriver:
 

"Der er i § 821 e indsat en særlig regel om advokatbeskikkelse for børn under 15 år.

Det følger af bestemmelsen, at der efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet kan beskikkes en advokat for en person under 15 år, når den pågældende efter sagens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand, og den pågældende skal afhøres i anledning af mistanke om en lovovertrædelse, der i almindelighed ville medføre fængselsstraf, eller der skal iværksættes indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod en pågældende. RM 4/2007 Afsnit 2. Side 10

Det fremgår af bemærkningerne, at der f.eks. sigtes til sager om drab eller særlig kvalificeret vold. Omfatter mistanken mod barnet mange alvorlige lovovertrædelser, vil dette også tale for, at barnet kan have et ganske særligt behov for bistand. Det gælder også tilfælde, hvor barnet risikerer at blive mødt med et meget stort erstatningskrav i anledning af den begåede kriminalitet. Hvis der bliver tale om at afholde retsmøder under efterforskningen, eller er det af efterforskningsmæssige grunde nødvendigt at tilbageholde barnet i medfør af § 821 a, stk. 4, i mere end 6 timer, vil der typisk også være tale om sager, hvor barnet har et ganske særligt behov for bistand.

Advokatbeskikkelse skal dog ske efter anmodning i tilfælde omfattet af § 792 c, stk. 4. Det er således tilfælde, hvor retten i medfør af § 792 c, stk. 2, skal træffe afgørelse om legemsundersøgelse, samt tilfælde, hvor et legemsindgreb, som er gennemført uden forudgående retskendelse, fordi indgrebet ikke kunne udsættes, efterfølgende skal forelægges for retten, jf. § 792 c, stk. 2, 2. pkt.

De særlige regler om advokatbeskikkelse i § 784, stk. 1, (indgreb i meddelelseshemmeligheden), § 791 a, stk. 6 (observation), § 791 b, stk. 4 (dataaflæsning) og § 799, stk. 2 (hemmelig ransagning), finder tilsvarende anvendelse i sager, hvor mistænkte er et barn under 15 år. RM 4/2007 Afsnit 3. Side 1"
 
Det synes imidlertid at være utvivlsomt i strid med artikel 40 i FN's børnekonvention, at børn ikke i alle tilfælde, hvor de skal afhøres som "sigtede" i straffesager får beskikket en forsvarer. 4 pind i 2. stykke i artikel 40 siger, at "ethvert barn, der mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold", har ret til:
 
"(ii) at blive oplyst straks og direkte om anklagernes indhold, om fornødent gennem sine forældre eller værge, og til at få juridisk eller anden passende bistand til forberedelse og fremstilling af sit forsvar; .."

Da retsplejelovens § 750 forskriver, at politiet ikke kan "pålægge nogen at afgive forklaring", kan politiet naturligvis heller ikke pålægge børn at afgive forklaring.

Af retsplejelovens § 752, stk. 1, følger, at politiet forud for en afhøring skal vejlede personen, der skal afhøres om, at denne ikke har pligt til at udtale sig til politiet.

Forældrene (eller barnet selv) kan i alle tilfælde meddele politiet, at barnet ikke ønsker at udtale sig, eller at forældrene som indehavere af forældremyndigheden ikke ønsker, at barnet udtaler sig til politiet. Afhøringen vil i så fald ikke kunne gennemføres. Forældrene eller barnet kan således også vælge at meddele politiet, at barnet kun ønsker at udtale sig, hvis en advokat beskikkes.

Nægter myndighederne at beskikke en advokat, kan forældrene eller barnet naturligvis selv bede en advokat være til stede. Da den pågældende ikke er beskikket, må forældrene (eller barnet) således selv udrede advokatens salær.