|
|
Københavns Byrets 3. afdelings dom 25. september 1962.
Under denne sag, der er fremmet til dom i henhold til
retsplejelovens § 925, tiltales T, L og I for overtrædelse
af straffelovens § 281, T og L tillige for forsøg herpå.
Tiltalte T er efter det oplyste født den 23. februar 1930 i
Pecx i Ungarn og ikke fundet tidligere straffet her i
landet. - - -
Ved de tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed
bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det
bevist, at de har gjort sig skyldige i:
A.T, L og I i afpresning efter straffelovens § 281, ved den
8. august 1962 at have formået den jugoslaviske turist, fru
A, til at udlevere ca. 1500 kr., idet tiltalte T, efter at
have fået påvist fru A af tiltalte I og efter aftale med de
tiltalte I og L, henvendte sig til fru A og senere på hendes
hotelværelse - - - under trussel om at anmelde hende til
politiet for at drive erhvervsmæssig utugt her i staden,
afpressede hende ca. 1500 kr., som de tiltalte senere delte.
B.T og L for forsøg på afpresning efter straffelovens § 281,
jfr. § 21, ved den 14. august 1962 kl. ca. 9,00 at have
forsøgt påny at tvinge ovennævnte fru A til at udlevere sig
penge, idet tiltalte T efter aftale med tiltalte L henvendte
sig til fru A på hendes hotelværelse og truede hende med
politiet, samt da hun nægtede at udlevere flere penge, fået
hende med i sin bil under foregivende af at ville køre til
politiet, alt for at få hende til at udlevere flere penge,
hvilket imidlertid mislykkedes, da fru A nægtede at betale
mere. Tiltalte T, der blev anholdt den 14. august 1962, har
under sagen været fængslet siden den 18. august 1962. - - -
Som følge af det anførte vil de tiltalte være at anse efter
straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 281, de tiltalte T og L
tillige efter straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 281, jfr.
§ 21, med en straf, der fastsættes for tiltalte T til
fængsel i 8 måneder, hvoraf 28 dage i medfør af
straffelovens § 86 anses som udstået, - - -
Østre Landsrets dom 8. november 1962 (II afd.).
Den indankede dom, der er afsagt den 25. september 1962 af
Københavns Byrets 3. afdeling (sag nr. 306/1962) er påanket
af tiltalte T til formildelse, af anklagemyndigheden til
skærpelse af den idømte straf. For landsretten er der
afgivet forklaring af tiltalte, der herunder har nægtet sig
skyldig og afgivet en forklaring om det passerede, der
afviger fra fremstillingen i dommen. Han har vedrørende
forhold A navnlig forklaret, at han vel fik 1300 kr.
udleveret af fru A, men at de 900 kr. heraf var
tilbagebetaling af et beløb, han tidligere havde betalt
hende for hendes 14 dages yderligere ophold her, således at
han kunne være sammen med hende i denne periode, hvilken
aftale hun fragik. De 400 kr. var penge, han havde betalt
hende tidligere for samvær med hende. For så vidt angår
forhold B har tiltalte forklaret, at det ikke var hans
mening at få penge af fru A, da han opsøgte hende.
Den for tiltalte beskikkede forsvarer har efter afgivelsen
af denne forklaring påstået sagen hjemvist til fornyet
behandling ved byretten.
Anklagemyndigheden har heroverfor påstået sagen fremmet på
grundlag af tiltaltes i byretten afgivne tilståelse, uagtet
tiltalte senere har afgivet anden forklaring.
Da der efter det for landsretten fremkomne ikke foreligger
nogen uforbeholden tilståelse fra tiltaltes side, findes det
rettest, at dommen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet
behandling ved byretten. - - -
Højesterets dom.
Den i denne sag af Østre Landsret afsagte dom er med
Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret af
anklagemyndigheden med påstand om, at dommen ophæves, og at
sagen hjemvises til landsretten til pådømmelse i realiteten.
Tiltalte har nedlagt alternative påstande om stadfæstelse
eller afvisning af anken.
I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Frost (retsformand)
Herfelt, Bodil Dybdal, Gjerulff, Spleth, Blom-Andersen og H.
A. Sørensen.
Efter det foreliggende har betingelserne for byrettens
påkendelse af sagen efter reglerne i retsplejelovens § 925
været til stede, og der er ikke påvist fejl ved byrettens
behandling af sagen. Herefter findes der - idet den
omstændighed, at tiltalte efter byretsdommens afsigelse har
tilbagekaldt sin tilståelse, i så henseende må være uden
betydning - ikke at have været grundlag for at ophæve
byrettens dom og hjemvise sagen. Landsrettens dom vil som
følge heraf være at ophæve og sagen at hjemvise til fornyet
behandling og påkendelse i realiteten ved denne ret, om
fornødent efter bevisførelse.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet
behandling og påkendelse i realiteten ved landsretten.
I salær og udlægsgodtgørelse for Højesteret tillægges der
højesteretssagfører Christoffersen 400 kr og 176 kr. 50 øre,
hvilke beløb udredes af det offentlige.
|