TfK 2001.389 VLD

V.L.D. 27. marts 2001 i anke 11. afd. S-0009-01
 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Leif Staal, Aalborg).

(Thrane, Hanne Kildal og Elsebeth Frigast Larsen (kst.) med domsmænd).

Retten i Aalborg, 12. afdelings dom af 4. december 2000:

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 11. august 2000 til straf for overtrædelse af straffelovens § 244, ved natten til søndag den 8. august 1999 ud for restaurant Sunrise, Jomfru Anegade 14, Aalborg, at have slået A i ansigtet med knyttet hånd, hvorved han mistede en tand i overmunden.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte og vidnerne A, C og K har forklaret som gengivet i retsbogen.

Domsmandsrettens bemærkninger:

Efter vidnet C's forklaring lægges til grund, at tiltalte gjorde tilnærmelser til vidnet, og at disse havde en krænkende og seksuel karakter. Efter forklaring af vidnet A, der er samlever til vidnet C, lægges til grund, at vidnerne forsøgte at afvise tiltaltes tilnærmelser, og at vidnet A herunder drejede sig, så han kom til at sidde med ryggen til tiltalte, der selv sad ovenpå et bord ved siden af vidnernes. Det findes endvidere ved vidnernes forklaring bevist, at tiltalte, da vidnet A var på vej til at rejse sig for sammen med sin samlever at forlade stedet, slyngede sin højre arm omkring halsen på vidnet A der mistede balancen og faldt, så han kom til at ligge på maven. Efter vidnet A's forklaring sammenholdt med oplysningerne i gerningsstedsrapporten, der er dokumenteret i retten, findes det endelig bevist, at tiltalte, da politiet kom til, sad på ryggen af vidnet og trak hans hoved bagover. Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at tiltalte har slået vidnet i ansigtet med knytnæve.

Tiltalte findes herefter skyldig i vold.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 244, til hæfte i 20 dage, jf. princippet i straffelovens § 91, stk. 2.

Efter handlingens karakter af meningsløs og uprovokeret gade- og restaurationsvold findes der ikke anledning til at gøre straffen betinget.

Efter retsformandens bestemmelse henvises forurettedes erstatningskrav til civilt søgsmål.

Vestre Landsrets dom:

Retten i Aalborg, 12. afdeling, har den 4. december 2000 afsagt dom i sagen i 1. instans (- - -).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden principalt gjort gældende, at tiltalte er domfældt for et forhold, der ikke er rejst tiltale for, og har subsidiært gjort gældende, at hun ikke har udøvet vold i straffelovens forstand.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har herved anført, at tiltalte har udøvet vold som angivet i byrettens dom ved at have slynget sin højre arm omkring halsen på A der mistede balancen og faldt og ved at sidde på ryggen af ham og trække hans hoved bagover.

Tiltalte har for landsretten supplerende forklaret, at hun havde et ur på højre arm. Hun trak ikke A's hoved bagover, da hun sad oven på ham. Om sine personlige forhold har hun forklaret, at hun fortsat har fast arbejde i Norge.

A har for landsretten forklaret, at tiltalte tog fat om hans hals og fik ham ned at ligge. Herved faldt tanden ud. Tiltalte satte sig på hans ryg og lagde armen om hans hals. Derefter kom betjentene til stede. Han bed ikke tiltalte i fingeren.

C har for landsretten forklaret som foregående vidne.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Ifølge anklageskriftet er tiltalte tiltalt for at have slået A i ansigtet med knyttet hånd, hvorved han mistede en tand i overmunden. Tiltalte er i byretten frifundet for at have slået A ansigtet med knytnæve, medens det er lagt til grund, at tiltalte har slynget sin arm omkring A hvorved han faldt, ligesom hun har sat sig oven på ham og trukket hans hoved bagover. Landsretten finder ikke, at dette hændelsesforløb er omfattet af anklageskriftets beskrivelse af det strafbare forholds udførelsesmåde, og landsretten frifinder derfor tiltalte.