
	TfK 2004.611 VLD
		V.L.D. 17. august 2004 i anke 6. afd. S-0645-04 (Kristian Petersen, Dorte Jensen, Naja Munk-Petersen (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T1 (adv. H. Rønnow Jessen, Frederikshavn) og T2 (adv. Axel S. Pallesen, Skagen). Frederikshavn Rets dom 29. januar 2004. - - - T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå og brutal karakter, ved den - - -. december 2003 ca. kl. 01.00 i forening at have opsøgt F på adressen - - -, hvor de begge på et værelse tog fat i F, fastholdt ham og tildelte ham adskillige knytnæveslag i hovedet og på kroppen ligesom de med to håndvægte af 8 kg stykket tildelte F flere slag på hovedet og på kroppen samt kastede håndvægtene efter ham og ramte ham i baghovedet og på kroppen ligesom T1 greb fat om F's hals og klemte til, alt hvorved F pådrog sig buler og sår i hovedet, hævelser i ansigtet, røde striber på halsen og røde mærker på skuldre og ryg. F har nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes til at betale ham følgende erstatning: - - - T1 har erkendt overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt F nogle knytnæveslag den dag og det sted. Herudover påstås frifindelse. Det er ikke det samme som at han ikke har gjort noget med håndvægtene, for han har kastet en håndvægt ind i en væg. Om håndvægten har ramt F, ved han ikke, men han havde ikke fortsæt til at udøve vold med håndvægte og derfor er påstanden frifindelse. T2 har erkendt overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt F nogle slag uden nærmere betegnelse. Denne tiltalte anerkender at de slag begge tiltalte har givet, er vold udøvet i forening, men skulle retten komme til, at T1 kan straffes for at have gjort noget med håndvægte, er det ikke sket i forening med T2. Hvis retten skulle finde, at det var tilfældet, er det ikke omfattet af straffelovens § 245. - - - Rettens bemærkninger: Efter de forklaringer, der er afgivet er det bevist, at de tiltalte i forening bl.a. fastholdt F, hvorefter de begge og i forening tildelte ham knytnæveslag i hovedet og på kroppen, lige som T1 greb fat om F's hals og klemte til, lige som T1 til sidst efter opfordring fra T2 kastede en 8 kg håndvægt efter F, således at denne blev ramt af håndvægten efter den først havde ramt en mur. F forklarede, at han i videre omfang, end retten har lagt til grund, er blev udsat for vold med håndvægte. Retten er overbevist om, at F forklarede, hvad han anså for sandt. F's forklaring er imidlertid i vidt omfang baseret på, hvad han mærkede og hørte. Det har utvivlsomt gjort meget ondt og han har hørt lyde fra håndvægte. Var håndvægtene imidlertid blevet benyttet, sådan som F forklarede, ville retten have forventet langt værre skader, end det rent faktisk blev tilfældet og sådanne hårde slag med håndvægte mod hovedet ville retten antage ville være livstruende. Da F trods alt kun blev påført skader, som han efter relativ kort tid er kommet over, har retten svært ved at tro, at F's oplevelser var rigtigt opfattet. De tiltalte kendes derfor ikke yderligere skyldig i vold udøvet med håndvægte. Der er tiltalt for legemsangreb af særlig rå og brutal karakter. Denne bestemmelse anvendes ved voldsudøvelse mod et værgeløst offer eller særlig smertefuld vold f.eks. skoldning, brænding, piskning mv. Den vold, de tiltalte er fundet skyldige i, kan ikke karakteriseres som sådan vold. De tiltalte kendes som det mindre i det mere skyldige i overtrædelse af straffelovens § 244 i det anførte omfang. Ved fastsættelsen af straffen er det tillige i skærpende retning taget i betragtning, at de tiltalte sammen med medløbere opsøgte forurettede og udøvede volden i et privat hjem, hvor forurettede var på besøg. Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 244 til begge tiltalte til fængsel i 5 måneder. - - - Vestre Landsrets dom. - - - Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse. Begge de tiltalte har påstået formildelse, navnlig således at der fastsættes en kortere straf end i byretten, og således at straffen gøres delvis betinget. - - - De tiltalte og vidnerne F, M og K har også givet forklaring for landsretten. T1 har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som han har givet under domsforhandlingen i byretten. Han har supplerende forklaret, at han ikke havde uoverensstemmelser med F, og det havde T2, så vidt han ved, heller ikke. Han tror, at han og T2 diskuterede med F, inden de slog, men han kan ikke huske det. Han kan huske, at han slog et par gange med knytnæve. Han kan ikke huske, om han kastede håndvægten med underhåndskast eller overhåndskast. Han kan ikke huske, hvor T2 stod, da han selv havde håndvægten i hånden. Han ved ikke, om han har haft mere end én håndvægt i hånden. Han kan ikke huske, hvordan episoden ophørte, eller om hvordan de forlod - - -. Han mener, at de gik i byen bagefter. Om sine personlige forhold har han supplerende forklaret, at han i begyndelsen af 2004 er flyttet til - - -, hvor han bor hos sin mor. Han flyttede for at komme lidt væk. Han arbejder fortsat i - - -, hvor hans far bor. T2 har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som han har afgivet under domsforhandlingen i byretten. Han har supplerende forklaret, at på et tidspunkt var en af beboerne i huset inde på det værelse, hvor F opholdt sig. Han kan ikke huske, om det var ham eller T1, der slog først. Han husker intet om en mobiltelefon fra episoden. Om sine personlige forhold har han supplerende forklaret, at han fortsat har sit eget firma, men at han derudover har fuldtidsarbejde som - - -. F har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som han har afgivet for byretten. Han har supplerende forklaret, at han kender sine venners stemmer, og derfor var han klar over, at det ikke var hans venner, der ringede. Han oplyste under telefonsamtalerne, hvor han opholdt sig. Han havde ikke haft udeståender med T2 eller T1. Han vidste, hvem de var. Han har ikke diskuteret med de tiltalte, inden han blev slået. Det første slag ramte i venstre side af ansigtet. De følgende slag ramte i ansigtet og maven. De tiltalte skiftedes til at slå. Han blev overdænget med slag. Der blev vist ikke sagt noget, medens han blev slået. Han kan ikke længere huske, hvem af de tiltalte, der sagde »tag de håndvægte der«. Han så glimt af håndvægtene foran øjnene, da han lå på sengen. Han blev ramt af håndvægtene - det føltes meget hårdere end knytnæveslagene. Der var 2, der tæskede ham med håndvægte. Han fik flere slag med håndvægtene, men han talte ikke slagene. Håndvægtene ramte i hovedet, i nakken, ved rygraden, i maven og »over det hele«. Han rullede rundt på sengen, fordi han ville beskytte sit hoved. Han havde hænderne op for hovedet. Han hørte, at håndvægtene herefter blev smidt på gulvet. Herefter rejste han sig op, og han overvejede et kort øjeblik at gøre modstand. Han opgave dette, og herefter blev han fastholdt af T1. Han så T2 samle en af håndvægtene op. T1 kastede ham rundt i værelset, og han kom ned på sengen igen. Herefter var der en, der kastede en håndvægt mod hans hoved. Den ramte hans baghoved og væggen. Han er stadig lidt usikker på, om den ramte ham først - »det skete nærmest samtidig«. På dette tidspunkt troede han, at han skulle dø. Han ved ikke, hvem der kastede håndvægten. Han så ikke de tiltalte gå, men pludselig var der helt stille. Han så sig rundt og så blod over det hele. Han blødte mest fra næsen. Der var blod i hele ansigtet og i håret. Herefter låste han døren. Senere åbnede han, da M bankede på. Han har ikke fået sår, hver gang håndvægtene ramte hovedet. M har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som han har afgivet for byretten. Han har supplerende forklaret, at han råbte, at de skulle holde op, men de hørte ikke efter. På dette tidspunkt lå F på sengen. Han har set F stå op på et tidspunkt. Da de tiltalte var gået, lå den ene håndvægt midt på gulvet og den anden i et hjørne af værelset. Håndvægtene tilhørte hans storebror. De vejede nok 7-8 kg. K har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som han har afgivet for byretten. Han har supplerende forklaret, at han kom hen til det værelse, hvor F opholdt sig, et stykke tid efter de tiltalte. Det var T1, der kastede håndvægten mod væggen. T2 var også inde på værelset på dette tidspunkt. Han har på grund af spirituspåvirkning vanskeligt ved at huske rækkefølgen af de enkelte ting. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at de tiltalte kom til adressen - - -, hvor de vidste, at F opholdt sig, og at de herefter udøvede vold mod F uden forudgående diskussion. De tiltalte har begge erkendt at have tildelt F knytnæveslag, og T1 har derudover erkendt at have haft fat om halsen på F og klemt til. Efter de forklaringer, der i øvrigt er afgivet, lægger landsretten til grund, at det er adskillige knytnæveslag, som de tiltalte i forening har tildelt F i ansigtet og på kroppen, og at en del af slagene er givet, medens F lå på en seng i værelset. F har detaljeret og sammenhængende forklaret, at han er blevet slået af begge tiltalte med håndvægtene, og at en af håndvægtene herefter er blevet kastet mod ham. Efter erklæringen af 28. april 2004 fra det sygehus, hvor F blev undersøgt, kan det ikke udelukkes, at skaderne på F stammer fra slag med håndvægte. Herefter, og da F's forklaring støttes af M's forklaring om, at begge håndvægte er blevet flyttet under de tiltaltes ophold på værelset, og den kriminaltekniske erklærings oplysning om, at der var blod på begge håndvægte, er det bevist, at begge de tiltalte har slået med håndvægtene, og at F er blevet tildelt flere slag med håndvægtene. Efter F's forklaring lægger landsretten til grund, at der på et senere tidspunkt af episoden blev kastet en håndvægt mod ham. Det er ikke bevist, om håndvægten ramte ham eller væggen tæt på ham først, men på baggrund af den forudgående voldsudøvelse med håndvægtene, og da den er kastet tæt mod ham, er det bevist, at der har været forsæt til voldsudøvelse også i forbindelse med kastet. Da det er lagt til grund, at begge tiltalte kort tid forinden i forening har udøvet vold med håndvægtene, må det antages, at kastet med håndvægten ligger inden for grænserne af den voldsudøvelse, som den tiltalte, der ikke har kastet vægten, kunne forvente vil blive anvendt. Herefter er det bevist, at de tiltalte i forening er skyldige i voldsudøvelse i forbindelse med dette kast. Det er ikke bevist, at der er kastet med håndvægten mere end én gang. Landsretten finder efter en samlet vurdering, at legemsangrebet ikke har været af særlig rå og brutal karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1. Anklagemyndigheden har under proceduren gjort gældende, at der vil kunne dømmes for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, for legemsangreb af særlig farlig karakter, fordi der er benyttet håndvægte ved voldsudøvelsen. Anklageskriftet for byretten, som ankemeddelelsen henviser til, er formuleret således, at det vedrører overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå og brutal karakter. Med denne formulering af anklageskriftet er der ikke grundlag for, at landsretten kan henføre forholdet under straffelovens § 245, stk. 1, fordi legemsangrebet eventuelt har været af særlig farlig karakter. Herefter er de tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 244 ved i forening at have udøvet vold i det foran anførte omfang. Straffen fastsættes under hensyn til voldens omfang og til, at de tiltalte sammen har opsøgt F og udøvet vold [i] et privat hjem, til fængsel i 6 måneder, og der er af samme grunde ikke grundlag for at gøre straffen delvis betinget.