|
|
|
||
|
TfK 2005.179 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Ulrik Næser, Århus). (Lars E. Andersen, Poul Hansen og Leon Fredgaard (kst.) med dommænd). Retten i Silkeborgs dom af 14. maj 2004: Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 19. marts 2003. T er tiltalt for brandstiftelse, jf. straffelovens § 181, stk. 2, ved den 5. september 2002 ca. kl. 01.50 på - - -, 8600 Silkeborg, med forsæt til at besvige brandforsikringen, Østifternes Forsikring, at have sat ild til sin ejendom. Ved branden skete der skade på løsøre i ejendommen for ca. 1.100.000 kr. og ejendommen til en værdi af ca. 2.595.000 kr. nedbrændte. Anklagemyndigheden har under domsforhandlingen subsidiært påstået forholdet henført under straffelovens § 181, stk. 1 og har i forbindelse hermed henvist til rpl. § 908, stk. 4. Anklagemyndigheden har påstået en ubetinget fængselsstraf. - - - Tiltalte har nægtet sig skyldig og har herunder gjort gældende, at forholdet ikke under domsforhandlingen, proceduren, kan henføres under en anden straffebestemmelse. - - - Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af beredskabschef A, B, C, D og kriminalassistent E, Rigspolitichefen, Kriminalteknisk afd. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Der har været fremlagt bl.a. tegninger og fotos visende ejendommen og de skete brandskader. Det fremgår heraf, at brandskaderne særlig er fremtrædende i ejendommens stue samt i en gang mellem soveværelset og et værelse midt i huset. Teknologisk Institut, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, konkluderer i en brandundersøgelse af den 24/9 2002, at det tyder på, at branden er opstået i ejendommens stue samt at der ved undersøgelse af de elektriske installationer ikke er fundet fejl, som kan være årsag til branden. I en analyse fra samme institut konkluderes det, at der fra dele af »bund« i klaver er fundet spor af motorbenzin. Der er ikke fundet spor af andre stoffer. Det tilføjes dog, at rester af vandopløselige brændbare væsker, f.eks. acetone, isopropanol og ethanol kan helt eller delvis udvaskes ved slukning af brand med vand. Der er videre fremlagt en kriminalteknisk erklæring af den 24/9 2002 fra Rigspolitichefen, Kriminalteknisk afd. Heri siges det sammenfattende: »Der er ved gerningsstedsundersøgelsen konstateret en kraftig brandskade i den nordlige del af stuen og ud i mellemgangen og baggangen. Den største brand- og varmeskade findes i stuen, hvor dele af loftet over den nordlige del var faldet ned og der var varmesprængninger i klinkegulvet samt indbrændinger i fodlister. I mellemgang og baggang var størstedel af vægbeklædningen brændt væk, gulvbelægningen i mellemgangen var brændt væk og der sås varmesprængninger i baggangens klinkegulv. Der blev konstateret indbrændinger op under dørtrin i bagdør og ved døren ind til viktualierum. 9.2 Vurdering. Hele den nordlige del af stuen, mellemgangen og baggangen fremstod som et stort arnested med en påfaldende ensartet brandskade i vægbeklædningen, hvor der sås brandskade helt ned i gulvhøjde. Der sås varmesprængninger i store dele af klinkegulvet i den nordlige del af stuen. Næsten al gulvbeklædning - vinyl eller linoleum - i mellemgangen var brændt væk, der sås kun enkelte rester ude ved væggene og der var varmesprængninger i dele af klinkegulvet i baggangen. Et sådant brandbillede er typisk for en påsat brand, hvor der er hældt brandbar væske ud på gulvet, hvilket bekræftes af tilstedeværelsen af benzin i brandprøven KT 1.2. Ved et normalt brandforløb, hvor ilden breder sig fra et arnested og videre i huset, vil der normalt være en tydelig forskel i brandskaden omkring arnestedet i forhold til brandskaden i de rum i huset, som ligger længst væk fra arnestedet. Et sådant brandbillede ses i husets sydlige del, hvor brandskade og røgtryk aftager ned gennem huset, mens brandskaden i mellemgang og baggang, hvor der kun findes brandbart materiale i vægge og garderobeskab er helt ensartet og hvor vægbeklædningen er gennembrændt helt ned i gulvhøjde. Ilden vil naturligt trække ud i retning mod den åbentstående bagdør, men da samtlige vinduesfag i stuevinduerne var taget af og der desuden også var hul op gennem aftrækskanalen i loftet, ville en meget stor del af varmetrykket fra en normalt forløbende brand, forsvinde ud gennem disse åbninger, hvorved brandtrykket aflastes og branden ville forholdsvist langsomt brede sig ud i de øvrige rum. … 2.1 Arnestedet. Nordlige del af stuen, mellemgangen og baggangen fremstår som et sammenhængende arnested. 2.2 Brandårsag. Brandårsagen er ikke fastlagt med sikkerhed, men brandbilledet er typisk for en påsat brand, hvor der er hældt brandbar væske ud på gulvene. 2.3 Andet. Der er ikke konstateret opbrydningsmærker på døre eller vinduer på stedet.« Om møbler og nogle udtagne vinduer, der stod op ad væg i stuen siges det: »Møblerne i stuen stod samlet i en firkant ca. midt på stuegulvet, dog stod der en skænk samt en reol med stereoanlæg langs stuens vestlige væg. I stuens nordøstlige hjørne op ad nordvæggen stod der i alt 5 vinduesfag. I disse vinduesfag sås brandskade helt ned til gulvhøjde. Ruderne i vinduerne var varmesprængte og smeltede og der sås en meget kraftig indbrænding i vinduesrammerne. I den vestlige del af stuen stod der rester af et klaver, umiddelbart vest for døren til mellemgangen.« Der er videre redegjort for en foretagen vandprøve: »Der blev lavet et forsøg med at hælde vand ud på stuegulvet, ca. på det sted hvor stuebordet med maling og terpentin havde stået. Der blev hældt ca. 20 L vand ud på stedet, vandet samlede sig hovedsageligt i et område foran døren ud til mellemgangen. Intet af vandet løb mere end ca. 2 m væk fra det sted, hvor det blev hældt ud. Ved kontrolmåling med et ca. 2,5 m langt bræt og vaterpas sås der på stuegulvet en svag stigning fra midten og ud mod de nordlige hjørner.« Kriminalteknisk afdeling har supplerende den 6/2 2003 ved besvarelse af spørgsmål om selvantændelse af olieklude oplyst, at dette ved store klude og høj temperatur kan ske i løbet af en time, men normalt kræves der nogle timer, inden selvantændelse kan ske. Der vil opstå tydelig røglugt i nogen tid, før der opstår flammer. Fænomenet er i øvrigt forholdsvis sjældent. Oliemaling, olieklud og 5-6 l terpentin kan ikke i sig selv forårsage det konstaterede brandbillede. 5-6 l brandbar væske hældt ud over stue, gang og baggang kan muligvis forårsage et brandbillede som det konstaterede, men det skønnes, at der ville kræves mere væske. I besvarelse af en række spørgsmål fra tiltaltes forsvarer har afdelingen yderligere samme dag oplyst bl.a., at: »Det kan udelukkes at en evt. person med benzin på skoene kan påføre benzin ind under bunden af klaverrammen, da denne var delvist begravet af nedfaldet materiale og var placeret med kanten ned mod gulvet og selve bunden var ca. 1 cm over gulvet. … Hvis brandskaden i ganggulvet skulle skyldes nedfaldent materiale fra væggene, ville brandskaden i gulvet typisk være koncentreret ude ved væggene og aftagende ind mod midten af gulvet - et sådant billede ses jævnligt ved spånplader der brænder, og herunder drysser en mængde glødende skaller ned fra væggene. I den aktuelle sag er brandskaden koncentreret midt på gulvet og aftagende ud mod væggene, hvor der stadig fandtes rester af gulvbelægningen. … Med »skarpt afgrænsede nedbrændinger som efter brandbar væske« menes nedbrændinger i dørtrinnet, der har form som væske der har været hældt ud på trinnet. Altså et uregelmæssigt forløb med bløde buer i linierne. Sådanne nedbrændinger kan ikke opstå som følge af den generelle brandpåvirkning, da dette giver en noget mere regelmæssig og ensartet nedbrænding i materialet. Nedbrændinger, der minder om nedbrændinger efter brandbar væske, kan forekomme efter nedfaldent brændende materiale - stof, beklædning - der ligger på et gulv og brænder op. Sådanne nedbrændinger ses som regel kun efter en langsomt udviklende brand, hvor f.eks. et gardin brænder over i toppen og falder ned på gulvet, hvor det ligger og brænder op og efterfølgende gløder videre uden anden nævneværdig varmepåvirkning. Med den voldsomme udvikling, der har været i omhandlende brand, vil et stykke beklædning højest sandsynligt brænde op som følge af varmepåvirkningen i lokalet, inden det når at forårsage nævneværdige nedbrændinger i gulv/dørtrin. Brandbar væske, der antændes ved brandens start, vil mere sandsynligt kunne forårsage en afgrænset nedbrænding i et dørtrin, inden strålevarme fra den fuldt udviklede brand, når ned og giver en ensartet varmepåvirkning af hele dørtrinnet. … En brand med eet arnested placeret i stuen, kan ikke forårsage et brandforløb som det der ses i den aktuelle brand. End ikke med de trækforhold, der har været på grund af åbentstående døre og vinduer. Ved den aktuelle brand ses de meget begrænsede brandskader i husets sydlige del (samt værelse ved mellemgangen), hvor døre og vinduer har været lukkede. I soveværelset umiddelbart ved siden af stuen, hvor døren og vinduet har stået åbent under branden, er der brandskade oppe under loftet men kun varmeskade og ringe brandskade i gulvhøjde. Brandskaden i soveværelset er mindre end brandskaden i baggangen, som er beliggende noget længere væk fra stuen. En sådan brandudvikling vil ikke være mulig ved en brand med eet arnested stuen.« I besvarelse af andre spørgsmål fra tiltaltes forsvarer har centerchef Erik Andersen, Teknologisk Institut, i en skrivelse af den 6/2 2003 bl.a udtalt, at terpentin, alkydmaling og trægulvolie ikke kan forveksles med motorbenzin. Videre fremgår flg. spørgsmål og svar: »Der spørges om, det er sandsynligt, at motorbenzin kan spores efter en brand med et forløb som i den aktuelle sag. Svar: Motorbenzin er en relativ letflygtig organisk væske, som vil fordampe som funktion af tiden. Hvor lang tid der går før hele væsken er fordampet, og derfor ikke vil kunne påvises, afhænger af, hvor meget motorbenzin der har været fra starten, temperaturen den har været udsat for, og den matrix den har været udhældt på/opsuget i. Alt andet lige vil sugende materiale holde længere tid på motorbenzinen end ikke-sugende materiale. Ligeledes vil høj temperatur naturligvis øge fordampningshastigheden. Det er vanskeligt at sige noget konkret om sandsynligheden for at påvise motorbenzin under de givne omstændigheder, men det vurderes at en forudsætning er, at væsken er »skjult« eller opsuget i materiale, således at flammerne ikke har direkte adgang. Spørgsmål 4: Antages det, at der har været benzin på sko eller tøj på personer der har været på brandstedet forespørges, om det kan udelukkes 1)at disse ved færdsel i selve brandtomten, eventuel ved berøring af nævnte klaverbund, kan afgive spor, som kan måles som motorbenzin jfr. den foretagne rapport 2)kan personer som færdes i området, og som eventuelt har benzin på skoene ved afsætning af dette i mudder eller vand medføre, at andre senere ved færdsel i brandtomten kan påføre spor af benzin, evt. ved udvaskning fra optrådt mudder under sko. Svar: 1)Motorbenzin vil afhængig af omstændigheder og mængde kunne overføres fra en effekt til en anden. Benzin kan overføres ved direkte kontakt mellem to effekter og ved fordampning fra en effekt til en anden. 2)Tilsvarende vil motorbenzin kunne spredes via mudder og vand. For at spredning af denne vej skal kunne ske, vil det kræve tilstedeværelse af større mængder motorbenzin.« I en ekstra erklæring fra Rigspolitichefen af den 3/9 2003 oplyses det supplerende, om klaverbunden, at denne kun er svagt påvirket af branden på undersiden, medens oversiden af bunden er forkullet. Sidebeklædning og overdel er nærmest bortbrændt. Hældningsforhold på gulv er videre beskrevet. Endelig har afdelingsleder Palle Lyck Hansen, Teknologisk Institut, besvaret yderligere spørgsmål fra forsvareren. I besvarelsen, der er dateret den 29/10 2003, konkluderes det, at det ikke er sandsynligt, at motorbenzin kan forveksles med en række andre nærmere angivne produkter. Videre oplyses det, at motorbenzin kan måles i effekter fra selv ekstreme brandforløb. Endelig anføres det, på spørgsmål om, hvorvidt det kan udelukkes, at benzin hidrørende fra sko og tøj fra personer, der har færdedes i brandområdet, kan have afgivet spor som beskrevet i Teknologisk Instituts rapport, at dette ikke teoretisk kan udelukkes, men at det anses for usandsynligt. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens bemærkninger: Efter de omfattende og grundige undersøgelser, der er foretaget af såvel Teknologisk Institut som af Rigspolitichefens teknikere må retten lægge til grund, at branden er forårsaget af betydelige mængder væske, der har været hældt ud, dels på arealet på gulvet i stuen mellem væggen og de opstillede møbler midt på gulvet, dels i mellemgangen og til dels i baggangen. Efter fundet af motorbenzinspor på et understykke af klaveret samt efter størrelsen af det areal, hvor branden efter teknikernes oplysninger må være opstået, finder retten det godtgjort, at branden er påsat. Tiltalte har på tidspunktet for brandens opståen været i ejendommen angiveligt sammen med sin hund, og der foreligger ikke omstændigheder, der sandsynliggør, at andre har været i ejendommen på det omhandlede tidspunkt. Retten må på dette grundlag slutte, at det må være tiltalte, der har påsat branden. I det såvel ejendom som indbo efter det oplyste tilhører tiltaltes ægtefælle, er der ikke grundlag for at straffe tiltalte efter straffelovens § 181, stk. 2. De i forholdsbeskrivelsen nævnte fakta dækker imidlertid, når afsnittet om forsæt til besvigelse udelades, og ved præcisering af, at ejendommen tilhører tiltaltes ægtefælle, ganske indholdet af straffelovens § 181, stk. 1. I det tiltalte under sagens behandling har haft fyldestgørende adgang til at forsvare sig mod påstanden om ildspåsættelse, finder retten herefter - i overensstemmelse med anklagemyndighedens under proceduren nedlagte subsidiære påstand - at kunne henføre forholdet under straffelovens § 181, stk. 1. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år 6 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Silkeborg har den 14. maj 2004 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har principalt påstået dom i overensstemmelse med den nedenfor angivne ændring af tiltalen og skærpelse. Anklagemyndigheden har subsidiært påstået skærpelse, således at byrettens bevisresultat og domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, lægges til grund. Anklagemyndigheden har efter afslutning af bevisførelsen for landsretten anmodet om tilladelse til at berigtige tiltalen, således: at forholdet henføres både under straffelovens § 181, stk. 1 og 2, at der efter »Silkeborg,« indsættes »til dels«, at »til sin ejendom« ændres til »på sin hustrus ejendom«, at der efter »skade på« indsættes »tiltaltes og hustruens« og at »ejendommen til« ændres til »på hustruens ejendom til«. Forsvareren har protesteret mod, at der gives anklagemyndigheden tilladelse til at ændre tiltalen, idet hverken betingelserne i retsplejelovens § 908, stk. 4, eller § 833, stk. 2, jf. § 965 a, er opfyldt. Anklagemyndigheden har på vegne Nykredit Østifterne Forsikring A/S alene påstået tiltalte dømt til at betale 603.183,84 kr. svarende til det beløb, der indtil nu er anerkendt af forsikringsselskabet og udbetalt. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning. Tiltalte har anerkendt det nu fremsatte krav størrelsesmæssigt. Det bemærkes, at rapporten om brandundersøgelsen af 24. september 2002 er udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, og at analyserapporten om de 6 brandeffekter er af 17. september 2002 og er udarbejdet af Teknologisk Institut. Tiltalte og vidnerne beredskabschef A, B, C og afdelingsleder D har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der har endvidere været afgivet vidneforklaring for landsretten af kriminalassistent E. Forklaringerne er gengivet i retsbogen for den 8. november 2004, hvor domsforhandlingen i ankesagen blev påbegyndt. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at ændringerne i tiltalen ikke kræver tiltaltes samtykke i medfør af retsplejelovens § 833, stk. 2, idet der alene er tale om biomstændigheder og henførelse af forholdet yderligere under stk. 1 i straffelovens § 181. Tiltalte har til støtte for sin frifindelsespåstand i første række gjort gældende, at byretten ikke har været berettiget til at henføre forholdet under straffelovens § 181, stk. 1, som sket, og anklagemyndigheden er heller ikke berettiget til at ændre tiltalen for landsretten i overensstemmelse med den først under proceduren fremsatte begæring. Tiltalte har ikke begået det, der fremgår af den for byretten rejste tiltale, og tiltalte skal derfor allerede af denne grund frifindes. Tiltalte har i anden række gjort gældende, at tiltalte ikke har fået »fair trail«, idet byretten har afvist begæringer fra forsvareren om foretagelse af yderligere efterforskning med hensyn til brandårsagen, herunder indhentelse af sagkyndige erklæringer fra andre, end anklagemyndighedens sagkyndige. Også dette kan i sig selv begrunde frifindelse af tiltalte. Tiltalte har i tredje række gjort gældende, at anklagemyndigheden ikke har ført bevis for, at branden er påsat og i givet fald, at tiltalte har påsat branden. Tiltalte har herunder gjort gældende, at anklagemyndigheden ikke har kunnet påvise et sandsynligt motiv for tiltalte til at påsætte branden. Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten finder, at de yderligere ændringer, som anklagemyndigheden har anmodet om tilladelse til at foretage i tiltalen for landsretten, ikke kan anses som biomstændigheder. Berigtigelsen af tiltalen vil derfor kun kunne ske i overensstemmelse med retsplejelovens § 833, stk. 2. Da tiltalte ikke har samtykket i berigtigelsen, tages anklagemyndighedens begæring om den yderligere berigtigelse af tiltalen ikke til følge. Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at den for byretten rejste tiltale opfylder kravene i retsplejelovens § 965 a, jf. § 831, stk. 1, nr. 2, til at domfælde for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, og retten er derfor efter retsplejelovens § 908, stk. 4, ikke afskåret fra at henføre forholdet under § 181, stk. 1. Der er ikke grundlag for at statuere, at tiltalte ikke har fået en retfærdig rettergang for byretten. Efter den brandtekniske undersøgelse er arnestedet et sammenhængende område bestående af den nordlige del af stuen, mellemgangen og baggangen, og brandbilledet er typisk for en påsat brand, hvor der er hældt brandbar væske ud på gulvene. Efter de undersøgelser, der i øvrigt er foretaget - herunder forsøget med at hælde ca. 20 liter vand ud på stuegulvet på det sted, hvor terpentinen var placeret - må det anses for usandsynligt, at en brand af den pågældende karakter og omfang vil kunne opstå ved, at det terpentin eller de malerprodukter, der stod i stuen, var antændt. Det må også anses for usandsynligt, at branden kan være forårsaget af lampen på loftet. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der er ført bevis for, at branden er påsat. Fem voterende udtaler herefter: Under hensyn til den tid, der ifølge tiltaltes egen forklaring forløb, fra han lagde sig til at sove, til alarmen indgik til 112, og at de grunde, som byretten i denne henseende i øvrigt har anført, tiltræder vi, at der også efter det, der er fremkommet for landsretten, er ført bevis for, at det må være tiltalte, der har påsat branden. En voterende udtaler: Jeg finder ikke, at det kan udelukkes, at en anden kan have påsat branden, og jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og tiltalte findes herefter skyldig som sket ved byrettens dom. Navnlig under hensyn til forholdets karakter og skadernes omfang er straffen passende udmålt. - - - |
|||
|
|
|||