TfK 2005.336/2 ØLD
 

  Ø.L.D. 21. februar 2005 i anke 2. afd. nr. S-3462-04
(Ebbe Christensen, Michael Dorn, Dorthe Wiisbye med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Thorkild Høyer, Kbh., besk.).

Det fremgår af sagen, at T ved Køge Rets dom af 6. september 2004 blev idømt fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266.

Uddrag af Østre Landsrets dom.

Køge Rets dom af 6. september 2004 er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af et jagtgevær og en jagtriffel, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, subsidiært § 77 a.

Tiltalte har principalt nedlagt påstand om, at konfiskationspåstanden ikke tages under pådømmelse af landsretten, idet påstanden ikke ses taget under pådømmelse af byretten og ikke er nedlagt særskilt i anklagemyndighedens ankemeddelelse. Subsidiært har tiltalte påstået frifindelse.

- - -

Landsretten udtaler:

Vedrørende den nedlagte påstand om konfiskation bemærkes, at byrettens dom ikke omtaler en sådan påstand, ligesom anklagemyndigheden ikke har nedlagt påstanden særskilt i ankemeddelelsen af 17. september 2004.

Under disse omstændigheder finder landsretten at måtte give tiltalte medhold i, at påstanden herom, der under anken først er blevet nedlagt under selve domsforhandlingen, ikke bør kunne tages under påkendelse af landsretten.

Landsretten tager derfor ikke påstanden under påkendelse.