Af bemærkningerne til § 843 b i
lov nr. 493 af 17. juni 2008 fremgår blandt andet følgende:
 

"Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører muligheden for forhåndsberammelse af hovedforhandlingen. Formålet med bestemmelsen er at lovfæste og styrke den i praksis anvendte mulighed for forhåndsberammelse af hovedforhandlingen med henblik på at nedbringe den samlede varighed af straffesager.

Hovedansvaret for sagens fremme overgår til retten, når anklagemyndigheden i forbindelse med tiltalerejsning indgiver et anklageskrift til retten. Det fremgår af retsplejelovens § 844, at retten giver meddelelse om berammelse, og at tiltalte underrettes. Både efter denne bestemmelses placering i retsplejeloven og efter indholdet lægges der således op til, at berammelsen først sker efter, at anklageskriftet er indleveret.

Navnlig i sager hvor hovedforhandlingen forventes at ville strække sig over et ganske betydeligt antal retsdage samt i sager med flere tiltalte, sker det dog i praksis ikke sjældent, at der allerede inden anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift i sagen anmodes om en såkaldt forhåndsberammelse. Ved forhåndsberammelse forstås, at dommer, forsvarer(e) og anklager reserverer nærmere aftalte tidspunkter til hovedforhandlingen, således at man ikke ved den formelle berammelse efter anklageskriftets indlevering står i den situation, at retten og/eller forsvaret først kan medvirke til hovedforhandlingen langt ude i tiden eller kun på spredte datoer således, at hovedforhandlingen ikke kan tilrettelægges og gennemføres mest hensigtsmæssigt.

Den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 843 b indebærer, at retten, hvis det findes hensigtsmæssigt, forud for anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift på anmodning kan forhåndsberamme hovedforhandling i sagen.

Anmodning om forhåndsberammelse kan fremsættes både af anklagemyndigheden og sigtede (forsvareren).

Bestemmelsen kan som udgangspunkt anvendes i alle sager, hvor det en tid forud for tiltaleafgørelsen står klart, at tiltale vil blive rejst. Bestemmelsens anvendelsesområde vil i praksis ikke mindst være sager, hvor sagsforløbet allerede forud for anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet har været langvarigt, eller hvor der er udsigt til, at sagens forløb vil blive langvarigt.

Herudover vil en anmodning om forhåndsberammelse kunne være relevant i tilfælde, hvor hovedforhandlingen forventes at ville strække sig over adskillige retsdage, samt i sager med flere tiltalte. I sager af denne karakter bør anklagemyndigheden, medmindre særlige forhold taler imod, anmode om forhåndsberammelse, når det står klart, at tiltale vil blive rejst.

Beslutningen kan træffes på skriftligt grundlag, ved telefonmøde, ved et forberedende retsmøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 849, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, eller ved et retsmøde, der afholdes i anden anledning, f.eks. et retsmøde om fristforlængelse. Er der beskikket bistandsadvokat for forurettede, bør denne kontaktes, herunder forud for et eventuelt retsmøde.

Rettens afgørelse om, hvorvidt forhåndsberammelse skal ske, træffes ved beslutning. Afgørelsen kan påkæres efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.4.2.1. og 5.4.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger."