UfR 1971.191 ØLK
 
  Ø. L. K. 1. oktober 1970 i kære VIl 510/1970

Af kære VIl 510/1970 fremgik, at politiassessoren, arrestforvareren og en kriminalassistent ved begyndelsen af domsforhandlingen i en mod T, der var arrestant, rejst straffesag oplyste, at de havde spurgt T, om han var villig til at give møde i retten under sagens behandling, men at T havde svaret, at han under ingen omstændigheder ville lade sig fremstille i retten, idet han mente, at sagens udfald ville blive den samme, hvad enten han var tilstede eller ej. Efter denne udtalelse havde han smækket celledøren i, så kriminalassistenten var ved at komme i klemme mellem celledøren og karmen. Kriminalassistenten oplyste, at han tidligere havde kunnet tale med T, som villigt havde afgivet forklaring, men han var blevet fuldstændig afvisende og tillukket, efter at han havde været på Vestre fængsel og til mentalundersøgelse på Statshospitalet, Nykøbing Sjælland. Arrestforvareren og kriminalassistenten var overbevist om, at T kun kunne fremstilles i retten ved brug af magt, og at han under sin tilstedeværelse i retten hele tiden måtte være belagt med håndjern, for at han ikke skulle blive desperat og slå alt i stykker. Arrestforvareren oplyste videre, at T tidligere var gået helt amok og havde knust inventaret i den celle, han var indsat i. Der var ingen udsigt til, at T forandrede standpunkt eller optræden, idet han lige siden marts måned 2) havde optrådt på denne uforsonlige måde. Arrestforvareren frarådede at lade T fremstille, idet det var uforsvarligt og umuligt uden at anvende magt.
Politiassessoren påstod herefter domsforhandlingen fremmet uden T's tilstedeværelse under henvisning til rpl. § 151 og § 849.

Forsvareren protesterede mod, at der førtes vidner for retten, når T ikke var tilstede, idet han henviste til, at domsforhandling var begyndt, og til, at T i henhold til rpl. § 846 skulle være til stede, samt at der ikke var hjemmel til at anvende rpl. § 151 på forhold, som tiltalte endnu ikke havde begået.

Ved Sorø rets kendelse 30. september 1970 bestemtes, at anklagemyndighedens begæring om vidneførsel under T's fravær under domsforhandlingen ikke kunne tages til følge, da det fremgik af det oplyste, at T ikke kunne bringes tilstede i retten under domsforhandlingen, og da det følger af rpl. § 846, at domsforhandling ikke kan foregå uden tiltaltes tilstedeværelse. Domsforhandlingen blev herefter udsat.

Kendelsen blev påkæret af anklagemyndigheden med påstand om, at domsforhandling i sagen fremmes uden T's tilstedeværelse.

Det siges i Ø. L. K. 1. oktober 1970:

Da der ikke er oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at domsforhandlingen påbegyndes uden tiltaltes tilstedeværelse, jfr. retsplejelovens §§ 846 og 847, og da bestemmelsen i § 151 om tiltaltes fjernelse fra retssalen ikke findes at kunne bringes til anvendelse, uden at tiltalte forinden har været fremstillet i retten, tiltrædes det, at domsforhandlingen er udsat.