U.2007.1109/2H

TfK2007.302/1

1)

H.D. 29. januar 2007 i sag 534/2006 (2. afd.)

Rigsadvokaten mod T (adv. Jørgen Damgaard, Næstved, e.o.).

Retten i Vordingborgs dom 19. maj 2005.

Anklageskrift er modtaget den 10. august 2004.

T er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning m.v. § 62, jf. § 84, stk. 1, nr. 4, ved som indehaver af ejendommen beliggende - - - at have undladt at efterkomme Møn Kommunes påbud om at forbedre vandkvaliteten på ejendommen enten ved tilslutning til vandværk eller ved forbedring af den eksisterende vandforsyning, med frist inden den 29. april 2004.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, nedlagt påstand om fortløbende bøder, indtil Møn Kommunes påbud er opfyldt.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han er tidligere - - - og har arbejdet med bl.a. at - - -. Han bekræfter, at han siden 2002 - men også tidligere - har fået breve fra Møn Kommune, efter at kommunen havde konstateret, at der var behov for at forbedre vandkvaliteten på hans ejendom. Han kontaktede i den anledning sin advokat, advokat Damgaard, og fik denne til at påklage kommunens afgørelse til Miljøstyrelsen. Styrelsen meddelte imidlertid i 2003, at kommunens påbud skulle overholdes. Samtidig forlængede styrelsen kommunens tidsfrist for arbejdets udførelse. Han påbegyndte arbejdet, idet han satte en halv ring ned i brønden, men de mursten, ringene skulle hvile på, var utilstrækkelige som fundament, hvorfor han måtte udskyde projektet. Pga. sygdom har han ikke siden kunnet gennemføre arbejdet. I april 2004 fik han et påbud fra Møn Kommune om inden 8 dage at forbedre vandkvaliteten på sin ejendom. Han blev syg igen og har derfor ikke kunnet reagere på kommunens påbud. Siden er han blevet pensionist, og han har besluttet at overlade arbejdets udførelse til en autoriseret kloakmester. Han vurderer, at arbejdet tidligst kan udføres i august, da arbejdets udførelse forudsætter lavt grundvandsspejl og vandtryk. Han har instrueret sin advokat om at indhente tilbud fra et entreprenørfirma.

Rettens bemærkninger:

Ved tiltaltes forklaring findes det godtgjort, at tiltalte ikke har efterkommet Møn Kommunes påbud om at forbedre vandkvaliteten på sin ejendom. Tiltalte findes derfor skyldig. Straffen fastsættes under hensyntagen til tiltaltes oplysninger om sine økonomiske forhold til en bøde på kr. 1.000, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning m.v. § 62, jf. § 84, stk. 1, nr. 4.

Møn Kommunes repræsentant, A, tilkendegav under sagen, at kommunen vil være indforstået med, at tiltalte ved sin advokat antager en autoriseret kloakmester til at færdiggøre de af tiltalte påbegyndte forbedringsarbejder på tiltaltes brønd og afløbsforhold, samt at kommunen er enig i, at arbejderne tidligst kan forventes afsluttet i august, hvorefter der går ca. 6 mdr., før kommunen kan foretage nye målinger af vandkvaliteten på tiltaltes ejendom. På den baggrund fastsætter retten fortløbende bøder af kr. 1.000, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3. Bøderne forfalder hver den første i en måned, til kommunens påbud er opfyldt. Første bøde forfalder den 1. april 2006.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, skal betale en bøde på kr. 1.000.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Tiltalte skal betale fortløbende, månedlige bøder af kr. 1.000, første gang 1. april 2006, indtil kommunens påbud af 20. september 2002 er opfyldt.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Østre Landsrets dom 31. maj 2006 (19. afd.)

(Hans Chr. Thomsen, Henrik Gam, Louise Saul (kst.)).   

Vordingborg Rets dom af 19. maj 2005 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse, dog således at det overlades til retten at fastsætte begyndelsestidspunktet for tvangsbøderne.

Der er for landsretten fremlagt brev af 29. maj 2006 fra tiltaltes advokat til S, hvoraf fremgår:

»Vedr.: Forenklet kontrol af brøndvand.

For god ordens skyld bekræftes, at De snarest foretager forenklet kontrol af brøndvand hos T, - - -.

Endvidere bekræfter jeg, at De ikke kan ringe til T, men at De kan prøve at kigge forbi, når De er på Møn alligevel, eller alternativt skrive om et tidspunkt til T med kopi til mig.

Når prøveresultatet foreligger, beder jeg om at dette sendes til T og til undertegnede.

Opkrævning for prøven bedes sendt hertil.«

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, og idet der er konstateret for høje kimtal i tiltaltes brønd, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen, dog således at den første af de fortløbende, månedlige tvangsbøder først forfalder den 1. oktober 2006.

- - -

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Højesterets dom.

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Vordingborg den 19. maj 2005 og af Østre Landsrets 19. afdeling den 31. maj 2006.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam og Michael Rekling.

Påstande

Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om ophævelse af landsrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved landsretten.

Anklagemyndigheden har tilsluttet sig T's påstand.

Supplerende sagsfremstilling

Af landsrettens retsbog af 31. maj 2006 fremgår bl.a.:

»Der fremlagdes lægeerklæring af 31. maj 2006 vedrørende tiltalte.

Forsvareren anmodede om, at den berammede domsforhandling udsættes på grund af tiltaltes sygdom, i hvilken forbindelse forsvareren henviste til den i dag modtagne fax fra læge Eyjolfur Olafsson, hvori blandt andet er anført:

»Min patient har psykisk lidelse samt somatisk hjertesygdom, som aktuelt gør, at patienten kan ej møde for retten. Yderligere oplysninger kan indhentes hos undertegnede«

Retsformanden bemærkede, at han dags dato ved telefonisk henvendelse til den pågældende læges klinik, af lægens sekretær, der forinden havde drøftet rettens henvendelse med lægen, fik oplyst, at »patientens sygdom må anses for kronisk og uden udsigt til snarlig bedring«.

Forsvareren oplyste, at det er rigtigt, at tiltaltes psykiske lidelse nok må betegnes som kronisk, men at der da forhåbentlig er en chance for en bedring af tiltaltes somatiske sygdom, i hvilken forbindelse han henviste til, at tiltalte den 9. juni 2006 er tilsagt til en hjertelæge på Mølholm Privathospital.

Anklageren protesterede mod en udsættelse af sagen og henviste til, at der ingen udsigt er til en ændring af tiltaltes sindstilstand, som også fremover må antages at være til hinder for, at han kan give møde for retten. Sagen har nu været berammet til domsforhandling 3 gange, uden at tiltalte på grund af sin sygdom har været i stand til at møde op, og en ændring af denne tilstand kan ikke forventes.

Efter votering afsagde retten sålydende

Kendelse:

Efter sagens hidtidige forløb og de lægelige oplysninger om tiltaltes person må det antages, at tiltalte i meget lang tid fremover på grund af sin psykiske lidelse vil være ude af stand til at møde i retten.

Under henvisning hertil og til at tiltalte i byretten allerede har afgivet en detaljeret forklaring om sit syn på sagen og nu er repræsenteret ved sin beskikkede advokat, som på behørig måde kan varetage hans interesser under domsforhandlingen, finder retten ikke grundlag for at tage forsvarerens begæring om endnu en udsættelse af domsforhandlingen til følge, hvorfor

bestemmes:

Domsforhandlingen fremmes.«

Højesterets begrundelse og resultat

Hverken retsplejelovens § 965 c, stk. 3 (nu § 920, stk. 2), eller § 847, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 4 (nu § 855, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 4), indeholder hjemmel til at gennemføre domsforhandlingen i tilfælde, hvor tiltalte har lovligt forfald, og gennemførelse af domsforhandlingen i et sådant tilfælde kan kun komme på tale under ganske særlige omstændigheder, jf. herved Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 611 H.

Ved kendelsen af 31. maj 2006 må landsretten antages at have lagt til grund, at T havde lovligt forfald, og der forelå ikke sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at domsforhandlingen alligevel kunne gennemføres. Da det således var en fejl, at landsretten gennemførte domsforhandlingen uden T's tilstedeværelse, finder Højesteret, at landsrettens dom i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande bør ophæves, således at sagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.