U.2015.1469Ø

 
 

Ø.L.K. 9. januar 2015 i kære 4. afd. nr. S-3592-14

(Inge Neergaard Jessen, Karsten Bo Knudsen, Jakob O. Ebbensgaard (kst.)).

Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Asger Bagge-Jørgensen, Kbh., besk.)T2 (adv. André Rouvillain, Kbh., besk.)T3 (adv. Anders Schønnemann Olesen, Kbh., besk.)T4 (adv. Morten Bjerregaard Nielsen, Kbh., besk.)T5 (adv. Martin Leth Hansen, Frb., besk.)T6 (adv. Lene Sejersen, Kbh., besk.)T7 (adv. Jacob Kiil, Kbh., besk.)T8 (adv. Irene Zehngraff, besk.)T9 (adv. Steen Bech, Kbh., besk.)T10 (adv. Peter Kragh, Kbh., besk.)T11 (adv. Peter Kragh, Kbh., besk.)T12 (adv. Dorthe Fuglsang, Kbh., besk.).

Københavns Byrets kendelse 19. december 2014, SS 1-14160/2014

- - -

Anklageren anmodede om, at afhøringen af vidnerne politiassistenterne P1, P2, P3, P4 og P5 samt politibetjentene P6 og P7 sker uden de tiltaltes tilstedeværelse, jf. retsplejelovens § 856, stk. 7, og at dørene lukkes under disse vidners forklaring, jf. samme lovs § 29, stk. 3, nr. 2.

Anklageren henviste til, at de omhandlede polititjenestemænd alle er ansat i den civile anholdelsesgruppe ved Københavns Politi, og at de udfører observationer mod handlen med euforiserende stoffer i civil, og at disse observationer danner grundlag for politiets indsats mod kriminaliteten på Christiania, herunder anholdelse af mistænkte. Anklagerne har henvist til, at polititjenestemændenes visuelle identitet ikke er kendt af de tiltalte eller af offentligheden, og at de ikke vil kunne udføre de samme opgaver, hvis denne bliver kendt.

Forsvarerne protesterede herimod og henviste til, at de pågældendes identitet er oplyst i bevisfortegnelsen, og at deres visuelle identitet - i hvert fald for nogles vedkommende - er offentlig tilgængelig og fremkommer ved en almindelig søgning på internettet. Forsvarerne gjorde videre gældende, at det vil stride mod princippet mod offentlighed i retsplejen, hvis begæringen imødekommes for så stor en gruppe vidner.

- - -

Efter votering afsagde domsmandsretten sålydende

KENDELSE

Vidnerne politiassistenterne P1, P2, P3, P4 og P5 samt politibetjentene P6 og P7's identitet er ikke hemmeligholdt fra anklagemyndighedens side, idet deres identitet er angivet i sagens bevisfortegnelse og tidsplan, som er offentligt tilgængelige.

Efter det af forsvarer, advokat Steen Beck oplyste, lægger retten endvidere til grund, at i hvert fald enkelte af de omhandlede polititjenestemænds visuelle identitet også er offentlig tilgængelig via internettet. Det kan herefter ikke anses for nødvendiggjort af hensynet til hemmeligholdelsen af disse polititjenestemænds identitet at lukke dørene under deres forklaring, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 2.

Retten har herved tillige lagt vægt på, at der i forarbejderne (jf. LFF nr. 218 af 23. april 2003 vedrørende bestemmelsen i retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 2 (tidligere § 29, stk. 2, nr. 2) er anført blandt andet følgende:

»Med begrebet en polititjenestemand med særlig tjenestefunktion sigtes navnlig til en polititjenestemand, hvis særlige funktion inden for politiet afhænger af, at hans identitet ikke er kendt. Det vil blandt andet dreje sig om den meget lille kreds af polititjenestemænd, der er særligt uddannede til at operere under dække som meddelere. Der kan også være tale om f.eks. polititjenstemænd, der installerer aflytningsudstyr eller foretager skygninger.«

I forarbejderne til retsplejelovens § 856, stk. 7 (tidligere § 848, stk. 6), er i bemærkningerne til bestemmelsen blandt andet anført følgende:

»det skal være påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjenstemandens identitet, at tiltalte føres ud af retslokalet under afhøringen af polititjenestemanden. Det vil her have betydning, om den omstændighed, at tiltalte ser polititjenestemanden, vil medføre, at politiet ikke længere kan bruge den pågældende som politiagent, jf. § 754 a, eller til at udfylde en særlig tjenestefunktion som eksempelvis deltagelse i særlige observationsgrupper. Det vil endvidere være af betydning at få fastlagt, hvor vigtigt det er for politiet fortsat at kunne bruge den pågældende polititjenstemand til disse funktioner, herunder navnlig om den pågældende er særlig uddannet hertil eller har en særlig erfaring. Endelig bør det overvejes, om der - som alternativ til at føre tiltalte ud af retslokalet - kan tages forholdsregler, som gør, at polititjenestemanden ikke kan genkendes, f.eks. ved hjælp af forklædning.«

Retten finder herefter ikke, at den funktion, som de omhandlede polititjenstemænd, hvis identitet allerede er oplyst, udfører som led i deres placering i den civile anholdelsesgruppe ved Københavns Politi, er af en sådan beskaffenhed, at det må anses for påkrævet, at de tiltalte forlader retslokalet, mens polititjenstemændene afgiver forklaring, hvorfor

bestemmes

Anklagemyndighedens anmodning om, at dørene lukkes, og de tiltalte føres ud, mens vidnerne afhøres, tages ikke til følge.

Østre Landsrets kendelse

- - -

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Københavns Byrets kendelse af 19. december 2014 ændres således, at det bestemmes, at der skal ske dørlukning under vidneførelsen af politiassistenterne P1, P2, P3, P4 og P5 samt politibetjentene P6 og P7, samt at det bestemmes, at de tiltalte føres ud af retslokalet under vidneførelsen, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 2, og § 856, stk. 7.

Advokat Asger Bagge-Jørgensen har påstået kæren af den del af byrettens kendelse, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de tiltalte skal føres ud af retslokalet under vidneførelsen, afvist, og har i øvrigt påstået stadfæstelse. De øvrige forsvarere, som har udtalt sig under kæremålet, har tilsluttet sig advokat Asger Bagge-Jørgensens påstande og anbringender.

Anklagemyndigheden har til brug for kæresagen oplyst, at Københavns Politi siden september 2012 har foretaget en målrettet efterforskning mod flere personer, der var mistænkt for at være involveret i omfangsrig og organiseret handel med hash på Christiania.

Ved en anholdelsesaktion den 13. marts 2014 blev der foretaget anholdelser af ca. 85 personer, som alle var mistænkt for at have en tæt tilknytning til den organiserede hashhandel på Christiania. Stort set alle disse anholdte blev efterfølgende varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3.

Den 1. maj 2014 blev der i 6 separate sager (benævnt Pusherstreet-sagerne nr. 1-6) rejst tiltale mod 75 af de anholdte personer.

De 12 tiltalte under denne sag (Pusherstreet-sag - - -) er alle tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, ved bl.a. i forskellige perioder og på forskellige »aktionsdage« som led i den organiserede hashhandel på Christiania som sælgere fra en hashbod eller ved deres tilstedeværelse i en hashbod i forening og efter fælles forudgående aftale, forståelse eller accept med andre medgerningsmænd at have været i besiddelse med henblik på videresalg af eller at have solgt eller medvirket til dagligt salg af betydelige mængder hash og hashprodukter.

De 12 tiltalte blev alle ved anholdelsen varetægtsfængslet og er varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen.

Anklagemyndigheden har endvidere oplyst, at bevisførelsen under hovedforhandlingerne i samtlige Pusherstreet-sager vil bestå dels af en omfattende generel bevisførelse, som er identisk i alle 6 sager, dels en konkret bevisførelse, som vil være forskellig i de 6 sager.

Under den generelle bevisførelse skal den ønskede vidneførelse af politiassistenterne P1, P2, P3, P4 og P5 samt politibetjentene P6 og P7 belyse, at hashhandlen på Christiania er organiseret, de fysiske og bygningsmæssige forhold på Christiania, de forhold hvorunder hashhandlen praktisk foretages på Christiania, de særlige forhold, der alene gør sig gældende for området omkring Pusherstreet, den mængde af hashprodukter, som en kunde køber gennemsnitligt ved en handel i hashboderne på Christiania, den mængde hashprodukter, der gennemsnitligt dagligt sælges i hashboderne, de helt særlige forhold, der gør sig gældende under de såkaldte »aktionsdage«, gennemsnittet af kunder i hashboderne, herunder også på de såkaldte »aktionsdage« og gennemsnittet af solgte hashprodukter og joints under de såkaldte »aktionsdage«.

Der er under byretssagen indhentet erklæringer af 9. november 2012 og af 1. september 2014 fra Københavns Politi vedrørende de pågældende polititjenestemænds særlige tjenestefunktion.

Af erklæringerne af 1. september 2014, der for hver polititjenestemand i det væsentlige er enslydende, fremgår:

»Som led i indsatsen mod handlen med euforiserende stoffer på Christiania anvendes et begrænset antal hemmelige observatører/anholdere.

[Vidnet] er ansat i den civile anholdelsesgruppe ved Københavns Politi.

I forbindelse med Københavns politis aktioner på Christiania udfører [vidnet] observationer mod handlen med euforiserende stoffer. Disse observationer sker i civil beklædning og danner grundlag for politiets indsats mod kriminaliteten på Christiania, herunder anholdelser af mistænkte.

Handlen med euforiserende stoffer på Christiania har karakter af organiseret kriminalitet. Sælgerne af euforiserende stoffer beskyttes af et »vagtværn«, som udover at beskytte sælgerne agerer som observatører, der har til opgave at spotte polititjenestemænd i civil beklædning.

Såfremt [vidnets] udseende bliver kendt for den tiltalte i en straffesag om handel med euforiserende stoffer, kan [vidnet] ikke længere indgå i den civile anholdelsesgruppe ved aktionerne på Christiania, navnlig som følge af at den pågældende meget hurtigt vil blive genkendt, men hertil kommer ligeledes hensynet til [vidnets] sikkerhed, idet politiet under flere aktioner på Christiania har været udsat for bl.a. stenkast.

Ydermere vil den træning og uddannelse, som [vidnet] har gennemført, for at kunne varetage hvervet som observatør, gå tabt, såfremt [vidnets] udseende afsløres. [Vidnets] betydelige erfaring i større politimæssige operationer har ligeledes betydning for udvælgelsen til hvervet som hemmelig observatør.«

Anklagemyndigheden har under kæresagen oplyst, at vidnerne alle siden 2012 har deltaget i den operative indsats mod den organiserede hashhandel på Christiania. Under denne indsats har vidnerne bl.a. foretaget flere observationer mod hashboderne, ligesom de har deltaget i adskillige ransagninger af både hashboder og forskellige boliger og husrum på Christiania samt deltaget i beslaglæggelser af adskillige fund af hashprodukter på Christiania. Vidnerne har regelmæssigt befundet sig på Christiania igennem de seneste 2 år alene med det formål at forsøge at kortlægge hashhandlen koncentreret omkring Pusherstreet, ligesom de i den forbindelse også har forsøgt at fastlægge den personkreds, der efter politiets opfattelse har været tilknyttet de forskellige hashboder.

Anklagemyndigheden har endvidere oplyst, at anklagemyndigheden ikke efter retsplejelovens § 856, stk. 6, har anmodet om, at vidnernes navne holdes hemmelige, og vidnernes navne fremgår af dels bevisfortegnelsen, dels af flere af de politirapporter, der indgår i sagen.

Advokat Asger Bagge-Jørgensen har oplyst, at efter kort tids søgning på internettet kan man gøre sig bekendt med fotografier af nogle af vidnerne. Dette er ikke bestridt af anklagemyndigheden.

Der foreligger ikke for landsretten dokumentation, der viser, hvilke af vidnernes billeder der er offentligt tilgængelige, eller af billederne.

Det er endvidere oplyst, at vidnet P1 efter byrettens kendelse af 19. december 2014 om ikke at tillægge den påkærede kendelse opsættende virkning, afgav forklaring for byretten, hvor han var iført uniform, herunder kasket, samt briller.

Der er for landsretten fremlagt en rapport fra politiassistent P1, hvoraf fremgår, at P1 under afhøringen i byretten i en pause forlod retslokalet, og at han i den forbindelse oplevede forskellige ytringer fra de tiltalte og tilhørerne, herunder ytringer om, at »nu ved vi, hvem du er«.

Efter votering afsagdes

kendelse

Kæremålet påkendes i medfør af retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 4, for så vidt angår spørgsmålet om dørlukning, og i øvrigt efter retsplejelovens § 856, stk. 10, sidste pkt. Advokat Asger Bagge-Jørgensens afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Efter retsplejeloven er retsmøder offentlige, og tiltalte i en straffesag har ret til at kende identiteten, herunder udseendet, af de vidner, som skal afgive forklaring. Som en undtagelse hertil kan retten i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 2, bestemme, at dørene skal lukkes, når der afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion, og det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde polititjenestemandens identitet. Ligeledes som en undtagelse hertil kan rettens formand i medfør af retsplejelovens § 856, stk. 7, bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, når en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjenestemandens identitet, og det må antages at være uden væsentlig betydning for tiltaltes forsvar.

Efter det for landsretten oplyste om vidnernes arbejde og opgaver i forbindelse med politiets operationer på Christiania og om vidnernes særlige uddannelse og erfaring finder landsretten, at vidnerne må anses som polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion omfattet af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 2, og § 856, stk. 7. Landsretten lægger endvidere til grund, at det vil vanskeliggøre de omhandlede vidners muligheder for at kunne udføre disse særlige tjenestefunktioner på Christiania, såfremt det bliver kendt, hvordan vidnerne ser ud.

De afgørende hensyn til vidnernes særlige tjenestefunktion, der tilsiger, at vidnernes udseende hemmeligholdes, mister imidlertid i væsentlig grad betydning, såfremt vidnernes navne og udseende allerede er offentligt kendt.

Som ovenfor nævnt har anklagemyndigheden i kæreskriftet oplyst, at politiassistenterne igennem 1½ år har deltaget i den operative indsats mod organiseret hashhandel på Christiania, og at politiassistenterne herunder har »deltaget i adskillige ransagninger af både hashboder og forskellige boliger og husrum på Christiania, samt deltaget i beslaglæggelse af adskillige fund af hashprodukter på Christiania.« Landsretten lægger til grund, at disse indgreb, herunder navnlig ransagninger af hashboder, ikke har kunnet foregå under fuldstændig hemmeligholdelse af vidnernes udseende og status som polititjenestemænd.

Det er endvidere oplyst, at man efter kort tids søgning på internettet kan gøre sig bekendt med fotografier af nogle af vidnerne, hvilket ikke er bestridt af anklagemyndigheden, som heller ikke har forholdt sig til, for hvilke af vidnerne dette er tilfældet.

Landsretten finder på den baggrund, at anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at betingelserne for dørlukning efter retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 2, eller betingelserne for at føre de tiltalte ud af retslokalet under vidneførelsen efter retsplejelovens § 856, stk. 7, er til stede.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

Thi bestemmes

Byrettens kendelse stadfæstes.