TfK 2012.62 VLK

V.L.K. 20. oktober 2011 i kære 4. afd. S-2347-11
 

 

Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Gitte Juul Jensen, København) og T2 (adv. Niels Johansen, Vejle).
(Lilholt, Kristian Petersen og Kirsten Schmidt (kst.)).

Det fremgår af udskrift af retsbogen fra Retten i Kolding fra den 19. oktober 2011, at der var hovedforhandling i en sag mod T1 og T2, der bl.a. var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at have begået vold ved anvendelse af en jernstang mod V, som de havde opsøgt en nat. V skulle afhøres som vidne. Ugen forinden var V under en nævningesag, hvor han var tiltalt for forsøg på manddrab, blevet frifundet for at have skudt mod de tiltalte med en pumpgun, idet V fandtes at have handlet i nødværge, jf. straffelovens § 13, stk. 1. V var indkaldt for at afgive forklaring som vidne, og herefter fremgår følgende af retsbogen:


- - -


Advokat Mikkel Nielsen var mødt som beskikket bistandsadvokat kl. 11.00.


V mødte som vidne og blev gjort bekendt med, at han, da den sag, hvor han er tiltalt for drabsforsøg mod T1, ikke er endeligt afgjort, ikke har pligt til at afgive forklaring om episoden.


Han oplyste, at han ikke ønsker at afgive forklaring.


Advokat Mikkel Nielsen oplyste, at V formentlig vil kunne vedstå sin forklaring under nævningesagen, men de har ikke læst retsbogen endnu.


Anklageren anmodede under henvisning til retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 2, om, at vidnets forklaring afgivet under nævningesagen oplæses. Hun henviste til, at det reelt er samme forhold, og at V som tiltalt afgav forklaring, og at han nu ikke ønsker at afgive forklaring.


Forsvarerne protesterede mod, at forklaringen fra nævningesagen oplæses. De to forsvarere var ikke tilvarslet eller underrettet om retsmøderne. De har ikke haft mulighed for at kontraafhøre i sagen. V har afgivet forklaring som tiltalt for drabsforsøg i samme episode, hvor de tiltalte i denne sag er tiltalt for vold mod bl.a. V. Det kan ende med at blive det eneste bevis, idet det er usikkert, om vidnet A nogensinde dukker op. Der henvistes til U 1992.949 V. V har i sin sag haft al mulig grund til at give en forklaring mod de tiltalte i denne sag.


Anklageren beklagede, at de to forsvarere ikke har været indkaldt til nævningesagen. Forklaringen er dog afgivet til retsbog og vedrører samme forhold, hvor han har været tiltalt.


Efter votering afsagde retten sålydende

Kendelse:


V er indkaldt til at vidne i sagen. I sidste uge var han selv tiltalt for drabsforsøg i samme forhold, men blev af nævningeting frifundet med henvisning til straffelovens § 13, stk. 1. Hans sag er ikke endelig, idet ankefristen ikke er udløbet. Han har derfor ikke pligt til at afgive vidneforklaring i denne sag, og han ønsker ikke at afgive forklaring. Anklageren har med henvisning til retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 2, anmodet om, at hans forklaring i nævningesagen bliver dokumenteret.


V er vidne i denne sag. Retten finder, at bestemmelsen i retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 2, ikke kan fortolkes udvidende, da det er en undtagelse til princippet om bevisumiddelbarhed. Der står »forklaringer som tiltalte har afgivet om sigtelsen«, og det kan alene dreje sig om tiltalte i den sag, hvor dokumentationen ønskes. Uanset, at begge sager omhandler samme episode, så har anklagemyndigheden valgt at køre dem som to sager, hvortil det bemærkes, at forsvarerne i denne sag ikke var tilvarslet vidnets sag, hvorfor retten ikke vil tillade dokumentation på det grundlag.


Retten finder heller ikke, at dokumentation af forklaringen kan ske på andet grundlag, da forsvarerne i denne sag ikke har overværet vidnets forklaring og derfor ikke har haft lejlighed til at kontraafhøre vidnet, ligesom forklaringen i sidste ende kan blive eneste/afgørende bevis i sagen, eftersom det ikke forventes, at vidnet A møder op.

Thi bestemmes:


Anklagerens begæring om dokumentation af vidnets forklaring i retten under nævningesagen tages ikke til følge.


- - -

Vestre Landsrets kendelse:



Den 19. oktober 2011 har byretten afsagt kendelse om, at anklagemyndighedens begæring om dokumentation af vidnet V's forklaring i retten under nævningesagen mod ham ikke tages til følge.


Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden.


Landsretten afsagde

Kendelse:


Som det fremgår af Højesterets afgørelse i U 2005.1004, følger det af artikel 6, stk. 3, litra d, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en person, der er tiltalt i en straffesag, har ret til - i praksis normalt ved forsvareren - at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner. Der må efter Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke ske domfældelse på grundlag af en forklaring, som dokumenteres under hovedforhandlingen, hvis den dokumenterede forklaring er det eneste eller det reelt afgørende bevis i sagen, og tiltalte eller forsvareren ikke på noget stadium af sagen, herunder i forbindelse med selve dokumentationen, har haft adgang til kontraafhøring af det vidne, hvis forklaring dokumenteres. Selve dokumentationen vil derimod som udgangspunkt ikke indebære en krænkelse af konventionen.


På baggrund af det anførte er der ikke er grundlag for at antage, at dokumentation af V's indenretlige forklaring i sig selv vil indebære en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 3, litra d, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, om retfærdig rettergang. Landsretten finder endvidere, at betingelserne for efter praksis at tillade dokumentation af forklaringen efter retsplejelovens § 871, stk. 4, er opfyldt, og tager derfor anklagemyndighedens påstand til følge.

Thi bestemmes:


Anklagemyndighedens begæring om dokumentation af V's forklaring som tiltalt den 11. oktober 2011 i Retten i Kolding tages til følge.


Sagen sluttet.