|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Gitte Juul Jensen,
København) og T2 (adv. Niels Johansen, Vejle).
(Lilholt, Kristian Petersen og Kirsten Schmidt (kst.)).
Det fremgår af udskrift af retsbogen fra Retten i Kolding
fra den 19. oktober 2011, at der var hovedforhandling i en
sag mod T1 og T2, der bl.a. var tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 245, stk. 1, ved at have begået vold ved
anvendelse af en jernstang mod V, som de havde opsøgt en
nat. V skulle afhøres som vidne. Ugen forinden var V under
en nævningesag, hvor han var tiltalt for forsøg på manddrab,
blevet frifundet for at have skudt mod de tiltalte med en
pumpgun, idet V fandtes at have handlet i nødværge, jf.
straffelovens § 13, stk. 1. V var indkaldt for at afgive
forklaring som vidne, og herefter fremgår følgende af
retsbogen:
- - -
Advokat Mikkel Nielsen var mødt som beskikket
bistandsadvokat kl. 11.00.
V mødte som vidne og blev gjort bekendt med, at han, da den
sag, hvor han er tiltalt for drabsforsøg mod T1, ikke er
endeligt afgjort, ikke har pligt til at afgive forklaring om
episoden.
Han oplyste, at han ikke ønsker at afgive forklaring.
Advokat Mikkel Nielsen oplyste, at V formentlig vil kunne
vedstå sin forklaring under nævningesagen, men de har ikke
læst retsbogen endnu.
Anklageren anmodede under henvisning til retsplejelovens §
871, stk. 2, nr. 2, om, at vidnets forklaring afgivet under
nævningesagen oplæses. Hun henviste til, at det reelt er
samme forhold, og at V som tiltalt afgav forklaring, og at
han nu ikke ønsker at afgive forklaring.
Forsvarerne protesterede mod, at forklaringen fra
nævningesagen oplæses. De to forsvarere var ikke tilvarslet
eller underrettet om retsmøderne. De har ikke haft mulighed
for at kontraafhøre i sagen. V har afgivet forklaring som
tiltalt for drabsforsøg i samme episode, hvor de tiltalte i
denne sag er tiltalt for vold mod bl.a. V. Det kan ende med
at blive det eneste bevis, idet det er usikkert, om vidnet A
nogensinde dukker op. Der henvistes til U 1992.949 V. V har
i sin sag haft al mulig grund til at give en forklaring mod
de tiltalte i denne sag.
Anklageren beklagede, at de to forsvarere ikke har været
indkaldt til nævningesagen. Forklaringen er dog afgivet til
retsbog og vedrører samme forhold, hvor han har været
tiltalt.
Efter votering afsagde retten sålydende
Kendelse:
V er indkaldt til at vidne i sagen. I sidste uge var han
selv tiltalt for drabsforsøg i samme forhold, men blev af
nævningeting frifundet med henvisning til straffelovens §
13, stk. 1. Hans sag er ikke endelig, idet ankefristen ikke
er udløbet. Han har derfor ikke pligt til at afgive
vidneforklaring i denne sag, og han ønsker ikke at afgive
forklaring. Anklageren har med henvisning til
retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 2, anmodet om, at hans
forklaring i nævningesagen bliver dokumenteret.
V er vidne i denne sag. Retten finder, at bestemmelsen i
retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 2, ikke kan fortolkes
udvidende, da det er en undtagelse til princippet om
bevisumiddelbarhed. Der står »forklaringer som tiltalte har
afgivet om sigtelsen«, og det kan alene dreje sig om
tiltalte i den sag, hvor dokumentationen ønskes. Uanset, at
begge sager omhandler samme episode, så har
anklagemyndigheden valgt at køre dem som to sager, hvortil
det bemærkes, at forsvarerne i denne sag ikke var tilvarslet
vidnets sag, hvorfor retten ikke vil tillade dokumentation
på det grundlag.
Retten finder heller ikke, at dokumentation af forklaringen
kan ske på andet grundlag, da forsvarerne i denne sag ikke
har overværet vidnets forklaring og derfor ikke har haft
lejlighed til at kontraafhøre vidnet, ligesom forklaringen i
sidste ende kan blive eneste/afgørende bevis i sagen,
eftersom det ikke forventes, at vidnet A møder op.
Thi bestemmes:
Anklagerens begæring om dokumentation af vidnets forklaring
i retten under nævningesagen tages ikke til følge.
- - -
Vestre Landsrets kendelse:
Den 19. oktober 2011 har byretten afsagt kendelse om, at
anklagemyndighedens begæring om dokumentation af vidnet V's
forklaring i retten under nævningesagen mod ham ikke tages
til følge.
Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden.
Landsretten afsagde
Kendelse:
Som det fremgår af Højesterets afgørelse i U 2005.1004,
følger det af artikel 6, stk. 3, litra d, i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, at en person, der er tiltalt i
en straffesag, har ret til - i praksis normalt ved
forsvareren - at afhøre eller lade afhøre imod ham førte
vidner. Der må efter Menneskerettighedsdomstolens praksis
ikke ske domfældelse på grundlag af en forklaring, som
dokumenteres under hovedforhandlingen, hvis den
dokumenterede forklaring er det eneste eller det reelt
afgørende bevis i sagen, og tiltalte eller forsvareren ikke
på noget stadium af sagen, herunder i forbindelse med selve
dokumentationen, har haft adgang til kontraafhøring af det
vidne, hvis forklaring dokumenteres. Selve dokumentationen
vil derimod som udgangspunkt ikke indebære en krænkelse af
konventionen.
På baggrund af det anførte er der ikke er grundlag for at
antage, at dokumentation af V's indenretlige forklaring i
sig selv vil indebære en krænkelse af
Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 3, litra d,
sammenholdt med artikel 6, stk. 1, om retfærdig rettergang.
Landsretten finder endvidere, at betingelserne for efter
praksis at tillade dokumentation af forklaringen efter
retsplejelovens § 871, stk. 4, er opfyldt, og tager derfor
anklagemyndighedens påstand til følge.
Thi bestemmes:
Anklagemyndighedens begæring om dokumentation af V's
forklaring som tiltalt den 11. oktober 2011 i Retten i
Kolding tages til følge.
Sagen sluttet.
|