UfR 2005.844 ØLK

 
  Ø.L.K. 24. november 2004 i kære 22. afd. nr. S-3853-04

(Niels Boesen, Black, Anne Birgitte Fisker (kst.)).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Birgitte Skjødt, Kbh., besk.).

Af retsbogen for Københavns Byret den 14. oktober 2004 i straffesagen mod T fremgår blandt andet:
Som vidne mødte V, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer - - -

Anklageren ville på dette sted i afhøringen foreholde vidnet hans forklaring til politirapport.
Retsformanden tilkendegav, at tilladelse til at foreholde vidnet politirapporten ikke ville blive givet, før anklageren og forsvareren havde afsluttet deres afhøring af vidnet.

Anklageren fastholdt sin begæring og anmodede om rettens kendelse om dette spørgsmål.
Forsvareren havde lejlighed til at udtale sig.

Efter votering afsagdes

Kendelse:

Forklaringer afgivet til politirapport kan kun benyttes som bevismidler med rettens tilladelse i medfør af retsplejelovens § 877, stk. 3. I det foreliggende tilfælde finder retten, at forehold af vidnets forklaring til politirapport bør vente, til afhøringen af vidnet er afsluttet, hvorfor

bestemmes:

Anklagerens begæring om at oplæse dele af vidnets forklaring til politirapport for at foreholde vidnet forklaringen, imødekommes i det foreliggende tilfælde først, når både anklager og forsvarer har afhørt vidnet.

Østre Landsrets kendelse.

Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 14. oktober 2004, hvorefter anklagerens begæring om at oplæse dele af vidnets forklaring til politirapport for at foreholde vidnet forklaringen, først blev imødekommet, når både anklageren og forsvareren havde afhørt vidnet.

Anklagemyndigheden har indgivet kæreskrift. Forsvareren har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.
Anklagemyndigheden har nærmere anført, at anklagemyndigheden burde have fået tilladelse til at foreholde vidnet dele af hans tidligere forklaring i forbindelse med anklagemyndighedens afhøring og ikke først efter forsvarerens afhøring. Anklagemyndigheden har navnlig henvist til, at sådanne forehold må anses for et naturligt led i anklagemyndighedens afhøring, jf. U 1996.1427.

Processuelt har anklagemyndigheden gjort gældende, at kæremålet bør tages under realitetsbehandling uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 2.

Til støtte herfor er navnlig henvist til, at kæremålet er af principiel betydning, idet nærværende sag er én ud af mange byretsafgørelser med tilsvarende indhold.

Det fremgår af sagen, at vidnet efter endt afhøring afslutningsvist blev foreholdt blandt andet sin forklaring som anført i politirapporten, og at domsforhandlingen fortsattes og afsluttedes med domsafsigelse samme dag.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Landsretten finder, under hensyn til at den afsagte kendelse angår et spørgsmål af principiel betydning, ikke tilstrækkelig anledning til at afvise kæremålet i medfør af retsplejelovens § 968, stk. 2.

Efter retsplejelovens § 928, stk. 3, jf. § 872, afhører anklagemyndigheden de af denne fremstillede vidner, og vidner, som fremstilles fra forsvarets side, afhøres af forsvareren eller af tiltalte, jf. tillige den af anklagemyndigheden anførte kendelse U 1996.1427. Herefter, og da forehold af tidligere afgivne forklaringer må anses som et naturligt led i en afhøring, findes anklagemyndigheden at burde have haft adgang til at foreholde vidnet dennes forklaring som gengivet i politirapporten, inden vidnet blev afhørt af forsvaret. Herefter

bestemmes:

Byrettens kendelse ændres, således at anklagemyndigheden burde have haft adgang til at foreholde vidnet V dennes forklaring til politirapporten, inden afhøring af vidnet foretoges af forsvaret.