|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Manfred W. Petersen, e.o.).
(B. Vollmond, Blinkenberg, og Gunst Andersen med domsmænd).
Af sagen fremgik, at der var rejst tiltalte mod T bl.a. for
1. medvirken til dokumentfalsk efter straffelovens § 172,
stk. 1, jf. § 171, jf. § 23,
ved inden den 3. december 1997 i Røde Kors-centret på
Løjtegårdsvej, Kastrup, fra A, hvis sag er afgjort, med
henblik på at få fremstillet et falsk pas til A at have
modtaget et foto og US dollars 200 samt 700 kr. af A,
hvilket af tiltalte blev overgivet til B, hvis sag er
afgjort, hvorefter tiltalte et par dage senere tog A med til
et sted på Nørrebro, hvor de mødte B, der til A udleverede
et falsk pas lydende på navnet Azad Mohammed Ahmad, hvilket
pas A herefter den 3. december 1997 foreviste overfor
personale ved udrejse til England via Kastrup Lufthavn.
T nægtede sig skyldig.
I København Byrets retsbog af 19. december 2001 hedder det
bl.a.:
Anklageren oplyste, at bevisførelsen i forhold 1 foruden
tiltaltes forklaring vil bestå i dokumentation af de på
bevisfortegnelsen anførte retsbogsudskrifter vedrørende A's
forklaring. A blev udsendt af landet umiddelbart efter
afsoning af dom af 22. december 1997.
Forsvareren protesterede imod, at retsbogsudskrifterne
benyttes som bevis i sagen, idet der ikke, da A afgav
forklaring, var beskikket en forsvarer, der kunne varetage
nu tiltalte T's interesser.
Der afsagdes sålydende
Kendelse:
Idet de af forsvareren rejste indsigelser må indgå ved
bevisbedømmelsen.
Bestemmes:
Forsvareren protest imod, at anklagemyndigheden benytter
retsbogsudskrifterne som angivet i bevisfortegnelsen som
bevis i sagen, tages ikke til følge.
I præmisserne i Københavns Byrets dom af 16. januar 2002
hedder det vedrørende forhold 1:
A's forklaring ifølge de dokumenterede retsbogsudskrifter
lægges til grund. Herefter og efter den øvrige bevisførelse
findes det godtgjort, at tiltalte er skyldig i
overensstemmelse med anklageskriftet. Dog findes det alene
at kunne lægges til grund, at tiltalte fra A modtog et foto
og 200 US dollars. At der ikke har været en forsvarer til
stede med henblik på varetagelse af nu tiltalte T's
interesser, da A afgav forklaring, findes efter
omstændighederne ikke at kunne føre til andet resultat.
Østre Landsret tillod, at der i henhold til retsplejelovens
§ 877, stk. 3, skete dokumentation af A's forklaring.
I Østre Landsrets doms præmisser hedder det vedrørende
forhold 1:
Efter bevisførelsen for landsretten, der bortset fra
tiltaltes forklaring i det væsentlige har bestået i
dokumentation af den af A afgivne forklaring, findes det
overvejende betænkeligt, jf. hertil princippet i Den
europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3,
litra d, at anse det for bevist, at tiltalte er skyldig i
forholdet. Tiltalte vil derfor være at frifinde.
|