TfK 2003.267 VLK

 
  V.L.K. 16. januar 2003 i kære 4. afd. S-3255-02

(Sigrid Ballund, Lisbeth Parbo, Jan Strange (kst.)).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Kjeld Jeppesen, Herning, e.o.).

Af sagen fremgik bl.a., at T var tiltalt for vold mod sin ægtefælle.

Herning Rets 1. afdelings kendelse 29. november 2002.

- - - Der blev fremlagt anklageskrift af 6. november 2002 med bilag.
- - -
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet blev læst op.

Den beskikkede forsvarer bemærkede, at tiltalte nægter sig skyldig.

Tiltalte bemærkede, at han ikke ønsker at udtale sig.

Anklageren begærede herefter tiltaltes forklaring, som politiet har refereret den i afhøringsrapport af 7. oktober 2002 (forhold 2, bilag 4), foreholdt tiltalte. Til støtte herfor gjorde han gældende, at et sådant for[e]hold ikke er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, ligesom tiltalte jo blot kan undlade at svare på de spørgsmål, som foreholdelsen måtte give anledning til.

Forsvareren protesterede mod, at afhøringsrapporten foreholdes tiltalte, idet han gjorde gældende, at dette er en omgåelse af reglerne om, at dokumentation af politirapporter ikke kan tillades.
Der afsagdes

Kendelse:

Tiltalte, som er tiltalt for vold mod sin hustru, har nægtet at afgive forklaring under denne sag.

Et forehold af tiltaltes forklaring afgivet til politiet vil efter rettens opfattelse i realiteten kunne komme til at fremstå som en dokumentation af forklaringen i strid med retsplejelovens § 877, stk. 3, eller komme til at virke som et pres på tiltalte til mod hans ønske alligevel at afgive forklaring.

Anklagemyndighedens begæring tages derfor ikke til følge, hvorfor

bestemmes:

Det begærede forehold af afhøringsrapporten tillades ikke. - - -

Kendelsen blev påkæret af anklagemyndigheden ved følgende kæreskrift:

»- - - Ved anklageskrift af 6. november 2002 blev T tiltalt for vold efter straffelovens § 244 begået den - - - august 2002 og den - - - september 2002. I begge tilfælde er offeret hustruen.

I retsmødet den 29. november 2002 nægtede tiltalte at udtale sig. Anklagemyndigheden begærede rettens tilladelse til at foreholde politirapport af 7. oktober 2002 (sagens forhold 2 bilag 4) - en afhøring af tiltalte.

Retten bestemte ved kendelse, at »det begærede forehold af afhøringsrapporten tillades ikke«.

Anklagemyndighedens påstand er, at det tillades anklagemyndigheden at oplæse ovennævnte politirapport i forbindelse med domsforhandlingen, når sagen berammes på ny, jf. retsplejelovens § 877, stk. 3.

Indledningsvis bemærkes, at tiltalte er afhørt som sigtet med de rettigheder det indebærer, herunder er det anført i rapporten, at han er gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig til politiet, samt at han er vejledt med hensyn til beskikkelse af en offentlig forsvarer. Han ønskede ingen forsvarer til stede. Efter afhøringen gennemlæste tiltalte forklaringen og underskrev politirapporten.

Da der ikke er formelle fejl ved ovennævnte afhøring, da tiltalte vil være til stede ved oplæsningen og da tiltalte vil have mulighed for at udtale sig om politirapportens indhold, finder jeg ikke, at der kan være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved anklagemyndighedens anmodning. Der er endvidere tale om en sag, der drejer sig om vold mod ægtefællen. Det er en sagstype, der er meget fokus på i øjeblikket, og som politi og anklagemyndighed er anmodet om at efterforske og fremme til dom.

Det skal også bemærkes, at politirapporten ikke vil være det eneste bevis i sagen, idet der vil være vidneførsel og dokumentation af politiattest. Forurettede har via sin advokat påberåbt sig vidnefritagelse. Samlivet er efter det oplyste ikke genoptaget.

Der henvises endvidere til landsdommer Jørgen Jochimsens artikel »Dokumentation af forklaringer i straffesager«, offentliggjort i TfK 2001 side 197. Der henvises til afsnit: I. Dokumentation af tiltaltes tidligere forklaringer. A. Forklaring afgivet til politirapport., på siderne 198 - 201.

Der henvises specielt til afgørelserne U 2000.1309H, og VLK af 26. marts 2001 (S-0744-01). Begge afgørelser er refereret i artiklen.«

I fremsendelsesskrivelsen anførte dommeren:

»- - - Retten kan henholde sig til den afsagte kendelse.

Supplerende bemærkes, at det efter en gennemgang af kæreskriftet er uklart, hvad anklagemyndighedens begæring går ud på. Således er anklagemyndighedens påstand nu tilsyneladende ikke længere et forehold af politirapporten, men en »oplæsning« af denne, jf. kæreskriftet side 1, 5 og 7. afsnit, hvad der så nærmere må forstås herved.

I kæreskriftets side 2, 1. hele afsnit, tales der nu desuden om, at politirapporten skal fungere som bevis i sagen, jf. ». . ., at politirapporten ikke vil være det eneste bevis i sagen . . .«.

Dette er korrekt, men det skal dog påpeges, at forurettede (tiltaltes ægtefælle) gennem sin advokat har påberåbt sig vidnefritagelse under anbringende af, at hun ikke ønsker sin mand, som er fader til hendes børn, straffet.

Det andet vidne, efter det oplyste tiltaltes fætter, kunne også tænkes at påberåbe sig vidnefritagelsesreglerne.

Tilladelse til at oplæse politirapporter som bevis, hvilket også et forehold i denne situation reelt vil fremtræde som, må efter ordlyden af retsplejelovens § 877, stk. 3, kun ske undtagelsesvis, hvilket tilsiger, at det kun er forbeholdt ganske særlige situationer.

I denne sag kan en »oplæsning« meget vel komme til at fremstå som det væsentligste bevis i sagen, hvis forurettede fortsat nægter at afgive forklaring, og hvis tillige tiltaltes fætter indtager samme holdning.

Når hertil kommer, at tiltaltes ægtefælle ikke ønsker sine børns fader straffet, finder jeg ikke, at tiltaltes forklaring til politiet undtagelsesvis bør »oplæses« i retten.

Anklagemyndigheden har endvidere påberåbt sig, at den omstændighed, at der er meget fokus på sager om vold mod ægtefæller, taler for, at anklagemyndighedens begæring tages til følge.

Jeg finder ikke, at den omstændighed, at der på et ganske tilfældigt tidspunkt er politisk og pressemæssig megen fokus på en bestemt sagstype, bør have nogen indflydelse på rettens afgørelse af, om en forklaring må foreholdes, oplæses eller bruges som bevis i en sag. - - -«

Forsvareren anførte i en skrivelse af 17. december 2002 følgende:

»- - - Som beskikket forsvarer for indkærede nedlægges påstand om stadfæstelse.

Jeg kan i det hele erklære mig enig i rettens bemærkninger som anført i skrivelsen af 12. december d.å. til landsretten.
Det tilføjes med støtte i kæreskriftet side 1 sidste afsnit, at et forehold/»oplæsning« er i strid med retsplejelovens § 877, stk. 3 og alene kan have til formål at forsøge at »friste« tiltalte til spontant at fremkomme med sine bemærkninger til det, der er anført i politirapporten, hvilket er helt utilstedeligt, når tiltalte tidligere i retsmødet har benyttet sig af sin gode ret til at undlade at udtale sig i sagen.

I øvrigt er tiltaltes forklaring reelt eneste bevis i sagen, når hustruen har påberåbt sig vidnefritagelse.

Det tiltrædes, at tiltaltes fætter formentlig også vil være omfattet af vidnefritagelsesreglerne, hvortil kommer, at denne fætter efter politirapporten ikke har overværet den påståede voldsepisode. Jeg kan være enig med retten i, at politiske strømninger i samfundet ikke ses at have nogen betydning for bedømmelsen af anklagemyndighedens begæring - specielt ikke når hustruen som begrundelse for at påberåbe sig vidnefritagelse har anført, at hun ikke ønsker sin mand som far til deres fællesbørn straffet.

Sluttelig bemærkes, at den i kæreskriftet påberåbte afgørelse i U 2000.1309H omhandler en sag, hvor der er rejst tiltale for manddrab og således ikke kan anvendes præjudikat i den foreliggende sag.
- - -« 

Vestre Landsrets kendelse.

Først bemærkes, at landsretten har forstået anklagemyndighedens kæreskrift således, at anklagemyndigheden begærer tiltaltes forklaring til politirapport om forhold 2 dokumenteret og ikke blot foreholdt tiltalte.
Tiltalen drejer sig om 2 tilfælde af vold efter straffelovens § 244 over for tiltaltes ægtefælle.

Det fremgår af sagen, at forurettede ved sin beskikkede advokat har meddelt, at hun vil påberåbe sig vidnefritagelse i medfør af retsplejelovens § 171, stk. 1, og at hun intet erstatningskrav har i sagen. Hun ønsker ikke sine børns far straffet.

Det fremgår endvidere, at der for begge forholds vedkommende foreligger politiattest.

Det fremgår endelig, at tiltaltes fætter, som forurettede henvendte sig til efter det påståede voldsforhold i forhold 2, har afgivet forklaring til politirapport. Det er ikke oplyst, om den pågældende, der er indkaldt som vidne under sagen, vil påberåbe sig vidnefritagelse. Det fremgår, at den pågældende ikke har overværet episoden.

Under hensyn til sagens karakter og de oven for beskrevne omstændigheder, hvor tiltaltes forklaring til politirapport må antages at blive det afgørende bevis i sagen, finder landsretten, at betingelserne for i medfør af retsplejelovens § 877, stk. 3, undtagelsesvist at tillade dokumentation af tiltaltes forklaring til rapport af 7. oktober 2002 ikke er opfyldt.

Landsretten stadfæster derfor kendelsen. - - -