|
|
|
||
|
TfK 2008.341/3 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Hans Boserup, besk). (Anne Louise Bormann, Talevski og Stig Nørskov-Jensen (kst.) med domsmænd). Svendborg Rets dom af 31. oktober 2007: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 5. september 2007. T er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, ved den 5. juli 2007 i tidsrummet mellem ca. kl. 09.00 og ca. kl. 20.45 på adressen - - -, Svendborg, at have tildelt A adskillige slag og spark i ansigtet og på kroppen. 2. overtrædelse af straffelovens § 123, ved den 5. juli 2007 umiddelbart efter det under forhold 1 passerede på adressen - - -, Svendborg, at have truet A med, at han ville slå hende ihjel, når han kom ud af fængslet, hvis hun anmeldte det under forhold 1 passerede til politiet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at tiltalte idømmes en ubetinget straf på ikke under 1 år. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har nedlagt påstand principalt om frifindelse subsidiært påstand om en mildere straf end påstået af anklagemyndigheden. Tiltalte har forklaret, at forurettede er hans hustru. De har været gift i 14 år og bor sammen. I tiden før den 5. juli 2007 har de haft det godt sammen, men de har begge haft psykiske problemer. De levede sammen i perioden op til den 5. juli 2007 og han var også i hjemmet i perioden her op til. Dog var han ude at rejse, hvor han blandt andet var i Schweiz til begravelse af en ven. Der har ikke været problemer i hans og forurettedes forhold, men de vidste ikke hvordan de skulle hjælpe hinanden. Ægteskabet gik godt. Han vil ikke tale om, om de har talt sammen om, at de skulle flytte fra hinanden. Han har ikke slået A den 5. juli i år. De var begge hjemme den pågældende dag fra om morgenen. De havde det begge dårligt, og A var ude af den og græd. Hun havde det skidt på grund af psykiske problemer. Blandt andet har de 5 børn, som ikke bor hjemme. De skændtes ikke den pågældende dag, tværtimod forsøgte han at hjælpe hende. Hun lider af epilepsi. Han gik på et tidspunkt og kom efterfølgende hjem igen, hvor forurettede stadigvæk havde det dårligt. A blev hjemme hele dagen og havde besøg af en veninde ved navn V, som er deres nabo. Han kan ikke huske hvornår V kom, eller hvor længe hun blev der. Han kan ikke huske, om han var hjemme om aftenen. Han har hverken slået eller sparket A, men har tværtimod forsøgt at hjælpe hende, som anført. Foreholdt, at der den 5. juli 2007 er konstateret skader på A, forklarede tiltalte, at A besvimede flere gange den pågældende dag, og at mærkerne ikke er opstået, som følge af, at han har slået hende. Han forsøgte at holde hende, fordi hun besvimede. Foreholdt, at han mandag den 23. juli 2007 til politiet skulle have forklaret, at A ikke havde besvimelsesanfald den pågældende dag, forklarede tiltalte, at sådan har han ikke forklaret, og at han må være blevet misforstået. Hendes læge er bekendt med, at hun besvimer. Han drak ikke den pågældende dag og var ikke fuld. Han havde sine egne problemer at kæmpe med, hvorfor han ikke drak. Han har ikke truet med at slå A ihjel. Hvis han havde gjort det, ville de ikke stadigvæk være sammen. Baggrunden for, at A ikke var med til begravelsen i Schweiz var, at hun ikke ville med, fordi hun havde det dårligt. A har fået noget medicin af sin læge, som gør hendes problemer større, hvilket har gjort, at han er utilfreds med lægen. Han har det med at blive hurtigt vred, selvom det er blevet bedre gennem det seneste stykke tid. Han og A har efter den 5. juli 2007 været på ferie i Tyskland sammen. Siden den 5. juli 2007 har han og A været sammen med deres børn mange gange, cirka hver 3. dag. Man kan godt sige, at han er A's mellemled til kommunen. Vidnet A har nægtet at afgive forklaring. Vidnet, Politiassistent B, har forklaret, at han på den pågældende aften var på vagt. Han og en kollega blev sendt til adressen på baggrund af en anmeldelse, indgivet af forurettede. De vidste forinden de kørte til stedet, at forurettede havde anmeldt tiltalte for vold. Ved ankomst på adressen kunne de se forurettede gennem et vindue. Forurettede befandt sig i en kælderlejlighed. Forurettede kom straks løbende ud til dem og sagde, at de skulle køre væk med det samme. De spurgte forurettede, om tiltalte stadigvæk var på adressen, hvilket hun oplyste, at han ikke var. Herefter kørte de fra stedet. Det er vidnets indtryk, at forurettede var bange. De kørte forurettede til skadestuen, hvor hun blev undersøgt. Vidnet afhørte efterfølgende forurettede på politistationen. Forurettede sagde, at hun ville anmelde tiltalte for vold. Vidnet konfronterede hende med, at hun tidligere havde anmeldt tiltalte for vold og efterfølgende trukket anmeldelsen tilbage, og spurgte i den forbindelse, om hun nu var sikker på, at hun ville anmelde forholdet. Hun fastholdt sin anmeldelse, og oplyste, at nu mente hun, at det var gået for vidt. Forurettede fortalte, at hun havde været alene hjemme, idet tiltalte havde været ude at rejse til en begravelse. Tiltalte kom hjem pludseligt, og mens hun lå og sov. Tiltalte begyndte uden varsel at slå hende og vidnet mener også, at forurettede forklarede, at hun var blevet sparket. Vidnet husker ikke præcist, hvad forurettede fortalte omkring, hvor hun var blevet ramt henne. Forurettede fortalte endvidere, at tiltalte havde givet indtryk af, at han mente, at hun var ham utro. Han havde på et tidspunkt ringet eller sms'et hjem til hende, mens han var i udlandet, hvor hun ikke havde svaret, fordi hun var ude at besøge deres børn. Forurettede fortalte endvidere, at hun havde været bevidstløs på et tidspunkt, som følge af volden. Forurettede nævnte ikke i den forbindelse noget om epilepsi. Da forurettede vågnede efter, at hun havde været bevidstløs, lå tiltalte og sov. Hun turde ikke at ringe efter hjælp, idet hun var bange for, hvad der så ville ske. Som vidnet husker det, udøvede tiltalte igen vold overfor forurettede. Forurettede tilkaldte først hjælp, da tiltalte var gået sammen med en ven. Forurettede fortalte, at hun var bange for at ringe, fordi tiltalte havde sagt til hende, at han ville slå hende ihjel, og hvis han kom i fængsel, ville han slå hende ihjel, når han efterfølgende kom ud. Forurettede oplyste dette helt af sig selv, og de lagde ikke ordene i munden på hende. Forurettede underskrev efterfølgende rapporten. Forurettede var meget bange og fortalte, at hun ikke havde noget familie, hun kunne være hos, hvorefter de fandt et krisecenter i Kolding. Hun blev herefter kørt til krisecentret i Kolding af politiet. Det var forurettedes egen beslutning, at hun skulle på krisecenter. Der blev samme aften taget fotos af forurettede. Vidnet kan ikke huske af hvem. - - - Der har været fremlagt politiattest, billeder samt diverse erklæringer vedrørende tiltalte. Tiltalte er tidligere straffet gentagne gange for vold senest: ved ankedom afsagt den 24. maj 2007 af Østre Landsret med straf af fængsel i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 og § 164, stk. 1. Straffen er fastsat som en fællesstraf omfattende en reststraf på 44 dage fra en dom afsagt den 15. september 2003 af retten i Svendborg for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. ved dom afsagt den 5. februar 2007 af retten i Svendborg med straf af fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, restaurationslovens § 32, stk. 1. Rettens bemærkninger: Tiltalte har erkendt at være på det i anklageskriftet anførte sted og tidspunkt. Det fremgår af sagen, at forurettede har anmeldt forholdet og forinden afhøringen hos politiet har fået at vide, at hun ikke havde pligt til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 171 samt at forurettede efterfølgende har underskrevet afhøringsrapporten. Under hensyn hertil samt til det af vidnet, politiassistent B forklarede, omkring forurettedes forklaring til politiet, vidnets observationer ved ankomst til adressen, til at forurettede til lægen har forklaret, at hun var blevet overfaldet af sin mand i hjemmet og var blevet slået, og til lægeattestens oplysninger om at de påviste læsioner kan være opstået som angivet af forurettede, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 og § 123 til fængsel i 6 måneder. Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på at tiltalte tidligere er straffet gentagne gange for ligeartet kriminalitet samt senest den 5. februar 2007 er straffet med fængsel i 6 måneder for vold mod forurettede. Østre Landsrets dom: Svendborg Rets dom af 31. oktober 2007 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og politiassistent B, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af A. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at A ikke fortalte ham, at hun havde anmeldt ham for vold. Han blev først klar over det, da han telefonisk blev afhørt af politiet den 23. juli 2007. Afhøringen foregik uden tolk, og han har ikke fået lejlighed til at gennemlæse sin forklaring. Han kom hjem fra begravelsen i Schweiz om morgenen den 5. juli 2007, ved halv ti tiden. Han og A var uenige om forholdet til børnene, der alle 5 er anbragt udenfor hjemmet. De skændtes tit om børnene. Da han kom fra Schweiz, var V hos dem. Hun blev der i kort tid. Hun tog hjem til sin lejlighed. Som ung var han i 2 år i fængsel i Serbien, hvorunder han blev skåret med barberblade i armene. Hans liv er påvirket heraf. Han har i 4 år gået til behandling hos en psykolog fra Svendborg Kommune. Vidnet A har forklaret blandt andet, at hun ringede til politiet den 5. juli 2007 om aftenen. Hun fortalte politiet, at hun var blevet overfaldet af tiltalte. Dette fortalte hun også lægen på skadestuen. Det passer imidlertid ikke. Hun er faldet og har slået sig. Tiltalte prøvede at hjælpe hende, da hun var faldet, og hun troede, at han havde slået hende. Politiet fik hende til at anmelde forholdet. Vidnet har ikke ønsket at afgive yderligere forklaring under påberåbelse af vidnefritagelsesreglen i retsplejelovens § 177, stk. 1. Vidnet politiassistent B har supplerende forklaret blandt andet, at afhøringen af A ikke gav anledning til sprogproblemer. De i byretten af vidnerne C og D afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftets forhold 1 som fastslået af byretten. Politiassistent B's forklaring, der vedrørende forhold 2 træder i stedet for dokumentation af A's forklaring til politiet, er det eneste bevis i forhold 2. Forsvareren har ikke haft lejlighed til at afhøre A om forhold 2. Domfældelse i dette forhold som fastslået af byretten vil derfor være i strid med artikel 6, stk. 3, litra d), i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte skal herefter frifindes i forhold 2. 5 voterende finder, at straffen for forhold 1 bør fastsættes til fængsel i 5 måneder. I voterende finder, at straffen for forhold 1 bør fastsættes til fængsel i 6 måneder. Alle voterende har ved strafudmålingen lagt vægt på grovheden af forhold 1 og på, at tiltalte adskillige gange er dømt for vold, herunder senest den 5. februar 2007 med fængsel i 6 måneder for vold mod forurettede. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder. I øvrigt stadfæstes dommen. |
|||
|
|
|||