UfR 1997.336 VLD
 

  V.L.D. 19. december 1996 i anke 5. afd. S-1637-96

(Rørdam, Bjarne Bjørnskov Jensen, Eva Staal med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Kristen Mikel Jensen, Hedensted, e.o.).

Af sagen fremgik, at T født 1974 var tiltalt til straf for overtrædelse af færdselslovens §67, stk. 1, ved den 2. oktober 1995 ca. kl. 08.00 at have ført traktor --- med efterspændt vogn ad gader og veje i Horsens på særlig hensynsløs måde, idet traktorens driftsbremse var virkningsløs, hvilket medførte, at han under kørsel ad Bygholm Parkvej mod øst førte traktoren over i modsatte kørebanehalvdel, hvorfra han i krydset med Fr. Bajers Gade/Claus Cortsens Gade foretog venstresvingning mod Claus Cortsens Gade, hvor en modkørende varebil ad Bygholm Parkalle måtte bremse op for at undgå sammenstød, hvorefter han fortsatte kørslen ad Claus Cortsens Gade, Steensbergs Plads og Godsbanegade.
Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, at retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, frakendtes tiltalte ubetinget for et af retten fastsat tidsrum i medfør af færdselslovens §126, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte havde nægtet sig skyldig.

Hans forklaring er i byrettens retsbog gengivet således:

»Tiltalte forklarede, at han har haft kørekort siden december 1992. Han er ansat som elev/medhjælper hos  ---. Der har han været siden april 1995, og han har kørt med denne traktor frem til udgangen af 1995. Han har iøvrigt kørt tilsvarende traktor, siden han var 17 år. Een gang om ugen har han kørt med grise fra --- til slagteriet i Horsens, og iøvrigt har han brugt traktoren til markarbejde. Der har aldrig været problemer med den. De har en traktorfører og en driftsleder, som checker traktoren bl.a. m.h.t. bremser, og den har altid været checket, inden han skulle køre med dem til slagteriet. Det er en tur på 13 km. hver vej. Han kom ind mod Horsens ad Hattingvej. Han kørte med en vogn med 56 slagtesvin. På vejen ind mod Horsens, havde der ikke været problemer med bremserne. I krydset ved Hattingvej/Ringvejen brugte han ikke bremsepedalen. Han satte farten ned ved at motorbremse, og lyset skiftede så til grønt, og han kørte over. Han fortsatte kørslen ad Bygholm Parkvej. Da han havde passeret jernbanen og kørte ned ad bakken mod krydset Bygholm Parkvej/Claus Cortsensgade, Fr. Bajersgade, trak han ind i venstresvingsbanen og ville så begynde at bremse på en normal måde. Nu opdagede han, at bremsen ikke virkede. Han forsøgte at bremse med håndbremsen og at tage farten af ved at geare ned, men det var ikke tilstrækkeligt, og han kunne se, at han var nødt til at undvige for ikke at køre op bag i de biler, der holdt i venstresvingsbanen. Der holdt nok 5‐6 stykker. Han trak så over i venstre side af vejen og passerede altså den dobbelte spærrelinie og fortsatte frem mod krydset, hvor der nu var blevet grønt lys. Han ville ikke holde på det sted men fortsatte og ville svinge til venstre. Han kunne godt være standset ved krydset. Han tog venstresvinget ind ad Claus Cortsensgade med nok ca. 10 km/t. Der var en modkørende, som holdt tilbage for ham. Herefter fortsatte han langsomt kørslen til slagteriet i Godsbanegade. Det drejede sig om ca. 4‐500 meter, og han kørte meget langsomt, da han nu vidste, at bremserne ikke virkede. På den tur skulle han foretage et venstresving, og det klarede han ved hjælp af håndbremsen og ved at geare ned. Efter at have ventet lidt, læssede han af ved slagteriet og skulle så igang med at vaske vognen. Nu kom politiet til stede. Han skulle på synshallen med køretøjet men fik lov til at vaske færdig, og derefter blev han fulgt til synshallen af politiet. Han blev afhørt, medens de opholdt sig ved slagteriet og igen ved Synshallen.

Tiltalte blev foreholdt sin forklaring ifølge politirapport af 2.10.1995, side 2, afsnit 6.

Tiltalte forklarede hertil, at han aldrig har sagt, at bremserne svigtede allerede i krydset Hattingvej/Ringvejen. Han har sagt, at han først opdagede bremsesvigtet, da han kom ned i krydset ved Bygholm Parkvej/Claus Cortsensgade.

Tiltalte blev yderligere foreholdt sin forklaring ifølge rapport af 27.10.1995.

Tiltalte forklarede hertil, at det vistnok er rigtigt, at han blev ringet op af betjenten og afhørt igen. Han har ikke til betjenten sagt, at bremserne ikke virkede optimalt, da han passerede omfartsvejen ad Hattingvej. Han har igen sagt, at han først fandt ud af, at bremserne ikke virkede, da han nærmede sig krydset Bygholm Parkvej/Claus Cortsensgade. Han har ikke fået rapporterne læst op.«

Ved Horsens Rets 2. afdelings dom 3. juli 1996 blev tiltalte frifundet.

I Vestre Landsrets dom, hvorved tiltalte blev idømt en bøde og frakendt førerretten betinget, siges bl.a.:


--- Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten, således at tiltalte idømmes en bøde på 1.500 kr. samt frakendes førerretten ubetinget. Anklagemyndigheden har subsidiært påstået førerretten frakendt tiltalte betinget.

Tiltalte har påstået stadfæstelse. ---

Tiltalte har supplerende forklaret, at han kørte med traktoren jævnligt op til den 2. oktober 1995. Han var klar over, at der ikke var bremser på den vogn, der var spændt på traktoren. Han havde ikke brugt bremserne under turen den 2. oktober 1995, før han kørte ned ad bakken mod krydset ved Claus Cortsensgade. Han bemærkede godt den modkørende bil, der holdt tilbage i krydset. Han blev hverken under afhøringen den 2. oktober 1995 eller i forbindelse med den telefoniske afhøring den 27. oktober 1995 gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Han fik heller ikke forelagt rapporten til godkendelse.

Politiassistent Kent Birk har supplerende forklaret, at han er næsten sikker på, at han inden afhøringen af tiltalte ved slagteriet gjorde tiltalte bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Det gør vidnet »som regel«. Under den telefoniske afhøring den 27. oktober 1995 mener vidnet, at tiltalte blev gjort bekendt med indholdet af den første rapport, og han mener også, at tiltalte ved den telefoniske afhøring blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Forsiden til rapporten af 2. oktober 1995 er først udfyldt den 25. oktober 1995, fordi han afventede bilinspektørens erklæring. ---

Landsrettens begrundelse og resultat:


Tiltalte blev første gang afhørt til politirapport den 2. oktober 1995. Denne afhøring fandt ifølge rapporten sted i anledning af en henvendelse fra politiassistent Mark, der havde oplyst, at han havde iagttaget traktorens kørsel, og at kørslen tydede på, at traktoren havde dårlige bremser. Tiltalte måtte derfor allerede på dette tidspunkt reelt betragtes som sigtet, og han skulle i medfør af retsplejelovens §752, stk. 1, forud for afhøringens påbegyndelse gøres bekendt med, at han ikke var forpligtet til at udtale sig. Det fremgår imidlertid af rapporten, at det først ved afslutningen af afhøringen blev tilkendegivet tiltalte, at han ville blive sigtet, og at dette ville ske, når forskellige yderligere oplysninger var tilvejebragt. Det fremgår ikke af rapportens tekst, at tiltalte var blevet vejledt om, at han ikke var forpligtet til at udtale sig.

Under dén telefoniske afhøring den 27. oktober 1995 blev tiltalte gjort bekendt med, at han var sigtet, men det fremgår heller ikke af dette afsnit af politirapporten, at tiltalte var blevet vejledt om, at han ikke var pligtig til at udtale sig.

På forsiden af den rapport, der indeholder begge de omtalte forklaringer, er rubrikken »Sigtede gjort bekendt med retsplejelovens §752, stk. 1« afkrydset. Denne angivelse er dateret den 25. oktober 1995 og er derfor uden betydning for bedømmelsen af, hvad tiltalte er gjort bekendt med i forbindelse med afhøringen den 27. oktober. Over for indholdet af rapporten af 2. oktober 1995 findes der heller ikke at kunne tillægges afkrydsningen på forsiden betydning for bedømmelsen af, hvad tiltalte har fået tilkendegivet forud for denne afhøring. Det er herved også taget i betragtning, at tiltalte selv har forklaret, at han ikke blev vejledt, og at politiassistent Birk ikke er fuldstændig sikker på, at han vejledte tiltalte.

Det må herefter lægges til grund, at tiltalte både den 2. og den 27. oktober 1995 blev afhørt under tilsidesættelse af forskriften i retsplejelovens §752, stk. 1. Konsekvensen af en tilsidesættelse af denne bestemmelse, der må anses som en væsentlig retssikkerhedsgaranti, må som hovedregel være, at de herved fremkomne oplysninger ikke kan bruges af anklagemyndigheden til skade for tiltalte. Da der ikke i denne sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kunne føre til at fravige hovedreglen, må der træffes afgørelse i sagen alene på grundlag af de i øvrigt foreliggende oplysninger.