UfR 1976.600 VLK

 
  V. L. K. 19. marts 1976 i kære 5-594/1976.

Ved anklageskrift af 29. september 1975, udfærdiget af politimesteren i Grenå, er tiltale rejst mod T til straf efter færdselslovens § 69, stk. 1, for overtrædelse af lovens § 16, stk. 1, og § 24, stk. 1, vedrørende en kørsel, der skal have fundet sted den 23. august 1975 mellem kl. ca. 18.00 og kl. 18.45 fra tiltaltes bopæl ved Rygård Strand til vejen mellem Fjellerup og Vivild, hvor den tiltalte tilhørende personmotorvogn var kørt i grøften ved sidevejen Fjellerup vest.

Under domsforhandlingen ved retten i Grenå den 26. februar 1976 forklarede tiltalte bl. a., at han, der den pågældende dag havde nydt en del øl, og som tidligere helt eller delvist har mistet hukommelsen i forbindelse med spiritusnydelse, ikke har nogen erindring om, at han efter at være kommet hjem er kørt fra sin bopæl i bilen.

Anklagemyndigheden havde som vidner til domsforhandlingen indkaldt tiltaltes ægtefælle, H, og politibetjent Hakon Juul Henriksen, Grenå, der havde optaget politirapport den 23. august 1975 vedrørende sagen.

Efter at være gjort bekendt med retsplejelovens § 171, stk. 1, erklærede tiltaltes ægtefælle, at hun helst ikke ønskede at afgive forklaring i sagen. Anklagemyndigheden fremsatte derpå begæring om, at retten i medfør af stk. 3 i nævnte paragraf pålagde vidnet at afgive forklaring i sagen, men retten besluttede, »at sagens beskaffenhed - færdselslovens § 16, stk. 1, uden kombination med straffelovens kapitel 25 - ikke findes at være således, at der findes anledning til at pålægge vidnet at afgive forklaring«.

Under afhøringen af politibetjent Henriksen fremsatte anklagemyndigheden begæring om tilladelse til at afhøre vidnet om dets afhøring til politirapport af tiltaltes ægtefælle. Den for tiltalte beskikkede forsvarer protesterede herimod, og efter at politibetjenten på rettens forespørgsel havde oplyst, at tiltaltes ægtefælle ikke var blevet orienteret om sin ret til at nægte at afgive forklaring, inden hun blev afhørt til politirapport, besluttede retten, »at den fremsatte begæring ikke tages til følge under hensyn til, at H ikke inden sin afhøring til politirapport var blevet gjort bekendt med sin særlige ret til vidnefritagelse«.

Anklagemyndigheden fremsatte derpå anmodning om udsættelse af sagen med henblik på vidneafhøring af et nyt vidne, og denne anmodning blev af retten taget til følge, efter at forsvareren havde erklæret, at han ikke agtede at protestere herimod.

Inden retsmødets slutning påkærede anklagemyndigheden de trufne beslutninger til landsretten med påstand principalt om, at det pålægges vidnet H at afgive forklaring, subsidiært at der meddeles tilladelse til afhøring af vidnet Hakon Henriksen om indholdet af dennes afhøring til politirapport af H.

Ingen af parterne har afgivet indlæg i anledning af kæremålet, og dommeren har ikke udtalt sig ved kæresagens indsendelse.

Det bemærkes, at retsplejelovens § 968, stk. 2, ikke findes at være til hinder for det - efter at der af anden grund var truffet bestemmelse om domsforhandlingens udsættelse - iværksatte kæremål vedrørende beslutningerne.

I henhold til det i beslutningen herom anførte tiltrædes det, at sagens beskaffenhed og dens betydning for samfundet ikke findes at kunne berettige til, at det i henhold til retsplejelovens § 171, stk. 3, pålægges tiltaltes ægtefælle at afgive forklaring under sagen.

De hensyn, der begrunder de i retsplejelovens § 171, stk. 1, omhandlede vidnefritagelsesgrunde, findes i en situation som den foreliggende på tilsvarende måde at gøre sig gældende med hensyn til bevisførelse om en af vedkommende vidne til politirapport afgiven forklaring. Det tiltrædes derfor, at der ikke er meddelt anklagemyndigheden tilladelse til afhøring af den rapportoptagende politibetjent om den forklaring, der blev afgivet af tiltaltes ægtefælle til rapporten, uden at hun var gjort bekendt med sin ret til vidnefritagelse efter nævnte bestemmelse. - - -