UfR 2007.51 VLK
 
  V.L.K. 7. september 2006 i anke 3. afd. S-1496-06

(Annette Dellgren, Peter Buhl, Claus Larsen (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T (adv. Kjeld Christensen, Sønderborg, e.o.).

Af sagen fremgik bl.a., at T var tiltalt for to tilfælde af principalt overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært § 224, jf. § 222, stk. 2, jf. stk. 1. Ved byrettens dom blev T fundet skyldig i den subsidiære tiltale i det første forhold og i den principale tiltale i det andet forhold. Byretten tillod ikke, at en videoafhøring optaget den 30. november 2005 blev anvendt som bevis under domsforhandlingen, da der ikke havde været beskikket forsvarer for T.

Vestre Landsrets retsbog 6. september 2006.
- - -

Anklageren nedlagde påstand om, at videoafhøringen af B den 30. november 2005 kan anvendes som bevis.

Advokat Kjeld Christensen protesterede og protesterede tillige mod, at videoafhøringen foretaget den 3. februar 2006 anvendes som bevis i sagen mod T.

Anklageren procedere spøgsmålet og gennemgik i den forbindelse sit brev af 8. august 2006 til Vestre Landsret, hvor han har gjort følgende gældende:

". . .
Jeg nedlægger under ankesagen påstand om, at videoafhøringen foretaget den 30. november 2005 kan anvendes som bevis i sagen mod T, jf. retsplejelovens § 877 a. Baggrunden herfor er følgende:
Ved videoafhøringen den 30. november 2005 (ekstrakten side 62 ff.) var politiet af den opfattelse, at »X« var identisk med en M, og advokat A var beskikket som forsvarer for denne M. Baggrunden for at politiet antog, at »X« var identisk med M fremgår af en anmeldelsesrapport (ekstrakten side 47). Politiet fandt efter videoafhøringen ud af, at »X« rettelig var identisk med T, og M blev herefter løsladt efter at have været frihedsberøvet i 2 dage. Den nærmere baggrund for identifikationen af T fremgår af en rapport af 8. december 2005 (- - -).

T blev anholdt den 15. december 2005 og herefter varetægtsfængslet. Han blev sigtet for henholdsvis den 23. juli og den 24. juli 2005 at have haft samleje med forurettede.

Videoafhøringen fra den 30. november 2005 blev den 21. december 2005 forevist for tiltalte i overværelse af dennes daværende forsvarer, advokat F (ekstrakten side 150). Ifølge politirapporten blev tiltalte efter at have gennemset videoafhøringen gjort bekendt med sine rettigheder jf. retsplejeloven og jf. Rigsadvokatens retningslinjer vedrørende videoafhøringer. Indholdet af vejledningen fremgår nærmere af en politirapport af samme dato (ekstrakten side 148). Ifølge den førstnævnte politirapport ønskede tiltalte efter at have haft en samtale med sin forsvarer »forurettede genafhørt angående om sigtede skulle have haft samleje med hende og om han havde været alene ude hos hende".

Ifølge en politirapport af 29. december 2005 (ekstrakten side 152) blev sigtelsen efter afhøring af faderen til forurettede ændret til i to tilfælde at have haft samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede. Dette blev samme dag telefonisk meddelt forsvareren, der på denne baggrund ikke længere fandt det nødvendigt at genafhøre forurettede som ønsket af tiltalte. Advokaten oplyste senere samme dag, at tiltalte var enig heri.

Forurettede blev dog alligevel genafhørt bl.a. om T's forhold den 6. februar 2006. Advokat F var som beskikket forsvarer for T til stede ved denne afhøring (ekstrakten side 208).

Det kan således konkluderende anføres, at der ved videoafhøringen den 30. november 2005 var beskikket en advokat for »X«, som politiet på dette tidspunkt imidlertid antog var M, at T sammen med sin beskikkede forsvarer den 21. december 2005 ca. en uge efter sin anholdelse fik forevist videoafhøringen af 30. november 2005, at tiltalte først ønskede forurettede genafhørt om tiltalte skulle have haft samleje med forurettede, og om han havde været alene ude hos hende, at tiltalte frafaldt sin begæring om genafhøring, samt at forurettede blev genafhørt den 6. februar 2006 under overværelse af tiltaltes daværende beskikkede forsvarer.
. . .

I denne sag var der beskikket en forsvarer for »X« ved videoafhøringen den 30. november 2005, men det var imidlertid en forkert person, der var identificeret som »X«. Hvis man ikke på dette tidspunkt havde identificeret den forkerte »X«, ville de formelle regler vedrørende videoafhøringen utvivlsomt have været opfyldt. Der ville således være tale om, at der var beskikket en forsvarer for en endnu ikke identificeret klient. Som anført i bemærkningerne vil forsvareren som følge af beskikkelsen være i stand til at varetage sin klients interesse, også selv om klienten endnu ikke er identificeret.

Det forhold, at man fejlagtigt havde identificeret »X« som M bør efter min opfattelse ikke føre til, at bevisførelsen afskæres. Den på dette tidspunkt beskikkede forsvarer har jo generelt haft mulighed for at stille spørgsmål under afhøringen. Det forhold, at han ikke forinden har kunnet drøfte sagen med T kan ikke føre til et andet resultat, idet det er forudsat, at en videoafhøring kan anvendes som bevis, også i de tilfælde, hvor den beskikkede advokat ikke har haft lejlighed til at tale med sin klient, som følge af at klienten ikke er identificeret.

Hertil kommer, at T kort efter sin anholdelse fik lejlighed til at gennemse videoafhøringen og blev gjort bekendt med de formelle regler, ligesom han frafaldt sin begæring om genafhøring. Endvidere er der rent faktisk foretaget en genafhøring, hvor T's forsvarer var til stede. Tiltalte har således haft alle muligheder for at stille forurettede eventuelle supplerende spørgsmål. Der er derfor ingen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at tillade videoafhøringen ført som bevis. En afvisning heraf af rent formelle grunde i en sag af denne karakter er ikke i overensstemmelse med de almindelige principper i dansk strafferetspleje. Som også anført i bemærkningerne bør det efter principperne om den frie bevisbedømmelse bero på rettens vurdering, hvilken bevisværdi videoafhøringen bør tillægges. Der er derimod ingen reel begrundelse for at afskære anklagemyndigheden fra at føre beviset i sagen mod T.
. . .«

Anklageren gjorde endvidere gældende, at videoafhøringen af 3. februar 2006 kan anvendes som bevis. Han henviste til, at det fremgår af sagens dokumenter, at tiltaltes daværende forsvarer den 9. februar 2006 blev tilbudt at gennemse videoafhøringen, hvorfor betingelserne i retsplejelovens § 745 e er iagttaget.
Advokat Kjeld Christensen gjorde gældende, at fremgangsmåden i retsplejelovens § 745 e vedrørende videoafhøringer af børn ikke er fulgt, idet afhøringen ikke blev overværet af en forsvarer for T, og videoafhøringen kan derfor ikke anvendes som bevis i sagen. Det må efter det oplyste antages, at advokat A før videoafhøringen havde fået politiets materiale vedrørende M, og at advokat A derfor under videoafhøringen alene varetog M's interesser og ikke andres. Den omstændighed, at politiet tog fejl i deres identifikation af »X«, skal ikke komme T til skade. Politiet har i forbindelse med videoafhøringen tilsidesat en væsentlig retsikkerhedsgaranti for T, og dette forhold er ikke rettet op ved, at T efterfølgende har gennemgået videoafhøringen, og heller ikke ved, at B på ny er videoafhørt den 3. februar 2006.
Advokat Kjeld Christensen har endvidere gjort gældende, at videoafhøring af 3. februar 2006 ikke kan anvendes som bevis i sagen, idet han som forsvarer først den 20. februar 2006 blev tilbudt at se videoafhøringen, og forevisningen foregik rent faktisk først den 7. marts 2006. Muligheden for at foranledige en genafhøring af B måtte på dette sene tidspunkt anses for forspildt.
Landsretten optog spørgsmålene til kendelse, der vil blive afsagt senere under domsforhandlingen.
- - -

Vestre Landsrets kendelse.

Videoafhøringen af 30. november 2005:

5 voterende udtaler:

Videoafhøringen af B den 30. november 2005 blev overværet af forsvareren for M, som politiet efter de da foreliggende oplysninger antog var identisk med personen »X«, der var omtalt i forbindelse med efterforskningen.

Efterfølgende blev T identificeret som den omtalte »X«, og han fik som sigtet beskikket advokat F som forsvarer. T og forsvareren gennemså den 21. december 2005 afhøringen af 30. november 2005, og den 29. december 2005 meddelte forsvareren, at tiltalte ikke ønskede genafhøring af B.

Den 3. februar 2006 blev B afhørt på ny, og denne afhøring blev overværet af T's forsvarer. Afhøringen blev den 7. marts 2006 gennemset af tiltalte og hans nye forsvarer, advokat C, der den 14. marts 2006 meddelte, at tiltalte ikke ønskede genafhøring.

Da retten ved bevisvurderingen af videoafhøringen af 30. november 2005 vil tage hensyn til, at afhøringen ikke blev overværet af en forsvarer, der var beskikket for T, finder vi efter en samlet bedømmelse, at videoafhøringen kan benyttes som bevis i sagen mod T. Vi har herved lagt vægt på, at der var beskikket advokat for den person, som politiet antog var »X«, at der efter det foreliggende ikke er grundlag for at bebrejde politiet, at man ikke beskikkede forsvarer for tiltalte, at tiltalte forholdsvis kort tid efter afhøringen gennemså videoen sammen med sin forsvarer og i den forbindelse havde mulighed for at anmode om genafhøring og til, at B rent faktisk blev afhørt på ny den 3. februar 2006, hvor tiltalte var repræsenteret ved sin forsvarer, der havde lejlighed til at stille supplerende spørgsmål også vedrørende afhøringen den 30. november 2005. Vi stemmer derfor for at tage anklagemyndighedens anmodning om, at videoafhøringen af B optaget den 30. november 2005 benyttes som bevis under domsforhandlingen i sagen mod T til følge.

1 voterende udtaler:

T's forsvarer har ikke overværet videoafhøringen af B den 30. november 2005, og fremgangsmåden i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, er derfor ikke fulgt.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen vil videoafhøringen herefter som altovervejende udgangspunkt ikke kunne anvendes som bevismiddel under domsforhandlingen.

Hverken den omstændighed, at T i overensstemmelse med retsplejelovens § 745 e, stk. 2, efterfølgende sammen med sin forsvarer har haft lejlighed til at gennemse videoen og begære genafhøring, eller den omstændighed, at B på ny er videoafhørt den 3. februar 2006 under overværelse af T's forsvarer, kan - heller ikke sammen med sagens omstændigheder i øvrigt - føre til, at videoafhøringen den 30. november 2005 tillades anvendt som bevis i sagen mod T.

Jeg stemmer derfor for at nægte anklagemyndigheden tilladelse til at anvende videoafhøringen af 30. november 2005 som bevis i sagen mod T.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Videoafhøringen af 3. februar 2006:

Politiet kontaktede den 9. februar 2006 T's daværende forsvarer angående forevisning af videoafhøringen, og forsvarerens kontor oplyste i den forbindelse, at tiltalte ønskede at skifte forsvarer.

Da den omstændighed, at tiltalte og dennes nye forsvarer først sammen gennemså videoafhøringen den 7. marts 2006, ikke kan begrunde, at videoen ikke kan benyttes som bevis under domsforhandlingen, tager landsretten anklagemyndighedens anmodning til følge.

Thi bestemmes:

Anklagemyndighedens anmodning om at benytte videoafhøringerne af 30. november 2005 og 3. februar 2006 som bevis under domsforhandlingen i sagen mod T tages til følge.
- - -