UfR 2010.82 VLD
 
  V.L.D. 17. september 2009 i anke 6. afd. S-1470-09

(Kristian Petersen, Ida Skouvig, Charlotte Hove Lasthein (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Henrik Dupont Jørgensen, Kbh.).


Retten i Randers' dom 9. juni 2009.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. september 2007.

T er tiltalt for overtrædelse af

1. straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21, for brandstiftelse, til dels forsøg herpå, ved den 21. juni 2001 ca. kl. 02.30 at have forvoldt ildebrand i D's diskotek »Shakes Beer«, beliggende i firmaet »Centerplan A/S«' ejendom Østerbrogade 18 i Grenaa, idet han blandt andet ved hjælp af flere liter brændbar væske satte ild til diskotekets gulv og gulvtæpper i den hensigt at forvolde en voldsom brand/nedbrænding af diskoteket, hvilket delvist mislykkedes, idet branden alene forvoldte skade på bygningen for et beløb af ca. 70.000 kr. og på inventar m.v. til et beløb af ca. 150.000 kr.

2. straffelovens § 276 ved den 21. juni 2001 i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne fra diskotek »Shakes Beer«, Østerbrogade 18 i Grenaa, at have stjålet en cd-afspiller og en mixerpult, til en samlet værdi af ca. 33.000 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T, har forklaret, at han ikke kender noget til diskoteket »Shakes Beer« i Grenaa. Han kender heller ikke D. Han har tidligere forklaret til politiet, at han muligvis har været på gennemrejse gennem Grenaa, men det er forkert. Han har engang taget færgen til Ebeltoft, men har aldrig været i Grenaa. Han bor i Søborg. Han har altid boet på Sjælland.

Han kan ikke huske, hvad han lavede den 21. juni 2001, men han har ikke været i Jylland denne dag. Han arbejdede dengang som blikkenslagersvend i et firma på Frederiksberg. Han er nu selvstændig blikkenslager. Han havde fremlejet sin lejlighed og boede sammen med sin daværende kæreste, C, i hendes lejlighed på Amager. De var sammen stort set hver dag. C ville have vidst det, hvis han var taget en tur til Jylland.

Han var med i Bandidos' Randelev-afdeling i 2001. Han har været det i en årrække og er stadig medlem. I 2001 var han prøvemedlem, prospekt. Han blev fuldgyldigt medlem et par år senere. Han har altid haft tilknytning til Bandidos. Han har aldrig haft tilknytning til Hells Angels. I 2001 var der kold luft mellem Bandidos og Hells Angels. Så vidt han ved, var der ikke samarbejde mellem de to rockergrupper.
Han har nok været i Jylland som barn. Han har været til en begravelse i klubben i Aalborg. Han mener, at de tog færgen til Århus. Han har ikke nogen tilknytning til Jylland og har ikke familie i Jylland.

Han har fået foretaget et mundskrab i 2006. Han var sigtet i en sag om tyveri af en bil og dokumentfalsk, men sigtelsen blev frafaldet, efter at han havde afgivet forklaring. Han fik påtaleopgivelse et par måneder efter afhøringen. Der stod, at sigtelsen var grundløs.

A har som vidne forklaret, at han den 21. juni 2001 var ansat som vagtmand i vagtselskabet DTK. Han var på arbejde den pågældende nat i Grenaa. Der kom en alarm til kontrolcentralen, der ringede til ham. Han kørte ud til stedet, og han var meget hurtigt fremme, da han var tæt på.

Foreholdt bilag 1-C, har han forklaret, at det kan passe, at han modtog alarmen kl. 02.32 og var på stedet kl. 02.40. Da han kom frem, kunne han se, at der var smadret et lille vindue i døren. Der var to glasdøre på hver side af hoveddøren. Der var smadret et vindue i den ene sidedør. Han ringede til kontrolcentralen og hørte samtidig bagdøren smække. Han tog hunden og løb om til bagdøren. Han nåede ikke at se nogen personer, men han så, at bagdøren var smurt ind i blod. Han kontaktede politiet, og der kom en patrulje. Betjentene åbnede døren, og han så nu, at der var ild derinde. Indtil da havde han troet, at der var tale om et indbrud. Politiet rekvirerede straks brandvæsenet.

Han forsøgte ikke at eftersætte den mulige gerningsmand. Politiet satte hundene på blodsporene, men der kom ikke noget ud af det.
D har som vidne forklaret, at han i 2001 var bestyrer og ejer af diskoteket »Shakes Beer«. Der var brand i diskoteket tre gange i 2001: den første brand var den 21. juni, den anden i august, og den tredje i september. Han var ikke til stede på diskoteket den 21. juni 2001. Han boede i Haderslev, og han var kun på diskoteket fredag og lørdag nat. Han blev orienteret om branden om morgenen, da politiet ringede til ham. Han kørte straks til Grenaa.

Så vidt han husker, opdagede de i løbet af dagen, at cd-afspilleren var væk. Han opdagede på et tidspunkt, at mixerpulten var væk, og senere opdagede han, at der også manglede nogle cd'er.

Diskoteket åbnede i januar måned 2001. Så vidt han husker, var der en episode i slutningen af februar 2001, hvor nogle af de lokale rockerne havde et opgør med en person, der skyldte dem penge. Han var ikke selv på diskoteket den dag, men fik det senere at vide. Denne episode førte til, at de ikke ville have rockere og rockerrelaterede ind på diskoteket. På det tidspunkt var der to grupperinger i Grenaa. Der var Red & White, der typisk bestod af yngre mennesker. Så vidt han var orienteret var de HA-relaterede. Den anden gruppering, Tornados, var nogle ældre mænd i Grenaa, som havde klubhus i Randers.

I starten forsøgte den person, der stod bag overfaldet i februar, at snakke sin sag og høre, om de ikke kunne nøjes med at lukke ham ude. Han sagde til ham, at det kunne han ikke, da folk var utrygge. Manden blev sur over dette.

En eftermiddag i maj måned 2001 kom der to personer kørende hen til diskoteket på motorcykler. De truede ham. De havde hjelme og store solbriller på, og han kunne ikke genkende dem. De havde lædertøj på og kørte på en Harley Davidson Chopper-motorcykel. Han var ikke i tvivl om, at det var rockere, men han kunne ikke se, hvem de var tilknyttet. Han synes, at deres tøj lignede rockertøj, men der var ikke noget rygmærke. De var sure over, at de ikke kunne komme ind, og de ville forsøge at presse ham til, at de kunne komme ind. Han sagde, at han var bange for at miste sin bevilling, hvis han lukkede dem ind. De sagde til ham, at hvis de ikke kunne komme ind, ville de brænde hans diskotek af. Han sagde, at så måtte de jo brænde det. Han tror, at han talte med dem i ca. 10 minutter. Han mener, at begge motorcykler manglede nummerplader. Han så efter kendetegn på motorcyklerne, da de kørte væk. Han blev skræmt af samtalen. Han tænkte på, hvad han skulle gøre. Samme aften kom der to betjente i civil, som han fortalte om truslerne, og de noterede dem ned. De sagde til ham, at han »skulle være på stikkerne« og fortælle dem alt, hvad der skete. Han har ikke set de 2 rockere være iført veste med »Prospekts Viby J« på, og han har heller aldrig forklaret det til politiet.

Da han blev ringet op om, at der havde været ildebrand, tænkte han straks på episoden.

»F« var en af de personer, der deltog i slagsmålet. Han er lokal rocker med tilknytning til Tornados. »F« forsøgte efter slagsmålet at tale med ham om, at han skulle være den eneste, der skulle lukkes ude. Han havde en dørmand, der hed J, som kendte »F«. Han kan ikke huske, om J fortalte ham noget om »F's« tilknytningsforhold. Han kan ikke huske noget om, at J fortalte ham, at »F« var blevet smidt ud af Tornados. Han er rimelig sikker på, at det ikke var »F«, der var en af dem, der truede ham. Han ville have kunnet kende hans stemme.
Han mener, at en af hans bartendere skulle være vidne i en retssag efter slagsmålet. Hans bartender ville ikke vidne. Han tror, at bartenderen var bange. Han mener ikke, at han afskedigede vedkommende. Han kan ikke huske bartenderens navn. Han kan heller ikke huske, at vedkommende blev bortvist på grund af mistanke om tyveri.

De rockere, der kom på diskoteket, tilhørte enten Red & White eller Tornados. Begge grupper var - så vidt han var orienteret - relateret til Hells Angels. Så vidt han ved, kom der ikke nogen, der var tilknyttet Bandidos. Han tror ikke, at han har set »Viby J« på nogen veste.
Foreholdt bilag 1-F-1, har han bekræftet, at det er ham, der har lavet opgørelsen. Så vidt han husker, var opgørelsen til hans eget forsikringsselskab, Codan. Den vedrører den første brand. Opgørelsen omfatter både driftstab, beskadigede ting og ting, der var væk i forbindelse med branden.

Vicepolitikommissær V har som vidne vedrørende bilag 1-B-8, kriminalteknisk erklæring, punkt 6.0 og punkt 7.0, forklaret, at han den 21. juni 2001 blev bedt om at lave en brandstedsundersøgelse. Da han kom frem til stedet, kunne han se, at der var knust en rude i en dør (billede 1 og 2). Billede 4 viser de indvendige håndtag. De startede gerningsstedsundersøgelsen ved indstigningsstedet. Foto nr. 7 viser det indvendige håndtag, hvor der er en blodig afsmitning på det indvendige dørhåndtag. Der var ikke håndtag udvendig på døren. Ruden var knust, og håndtaget kunne formentlig påvirkes ved indrækning. Foto nr. 6 viser bloddryp lige uden for døren (på fliserne uden for indstigningsstedet). Der blev sikret 21 blodspor bl.a fra håndtaget og blodet på fliserne. Der er udvalgt 5 blodspor, som blev sendt til Retsgenetisk Afdeling til analyse.

Billede 10 viser to små blå plastikpropper/skruelåg, som de fandt. Der stod ikke noget på dem. Det er typisk propper til dunke med brandbar væske. Punkt 8.2, side 10, viser, at der stod teksten »Villum Plast« på den. Villum Plast har oplyst, at de bruges til sprinklervæske.

Der var tale om en voldsom sodsværtning på møblerne og gulvet i baren. Billede nr. 15 viser gulvtæppet lige før dansegulvet. Der var tale om typisk brandbillede. Når man sætter ild til brandbar væske, ser man typisk en skarp afgræsning. Man kan se de tunger, hvor væsken er hældt. Gulvet og møblerne kunne ikke brænde. Det er et krav i lovgivningen, at de skal være særligt brandsikre. Billede nr. 18 og 19 viser afsmitningen hen mod dansegulvet. Det er typisk, når der bliver hældt benzin ud i et lukket rum. Billede nr. 21 viser to plamager. Det er hans antagelse, at de dunke, som propperne hørte til, blev efterladt på det sted og er smeltet.

Der var en person på stedet, der fortalte ham, at der manglede en cd-afspiller. Han kunne se, at der havde stået noget på stedet.
Hvis en person bryder ind et sted og hælder brandbar væske over et stort areal af gulvet, må man have en formodning om, at tingene brænder. Propperne sælges på 5 og 10 liters dunke, men han kan ikke vide, om de var fulde. Han kan se, at der er hældt brandbar væske ud over et stort areal. Han vil vurdere, at der i hvert fald er tale om mere end 1 liter brandbar væske. Han har lavet et rids over stedet, hvor det er angivet, hvor der er hældt brandbar væske ud.
Der blev ikke foretaget fingeraftryksundersøgelser. Det var ikke i 2001 muligt at foretage fingeraftryksundersøgelser, da der var sodsværtning. De så, at der var fodaftryk. De skønnede efter størrelsen, at fodaftrykkene hovedsagelig ville tilhøre enten brandmænd eller politifolk, så de blev ikke sikret og undersøgt nærmere. Han har ikke ydet teknisk bistand til politiet i forbindelse med de 2 senere brande på stedet.

Hvis man hælder motorbenzin ud og sætter ild til det med en tændstik, kan de ske en eksplosion. Det kan være farligt. Gerningsmanden havde skåret sig.
 
Foreholdt bilag 1-B-7, analyse fra Teknisk Institut, har han forklaret, at de vandopløselige brandbare væsker som sprit, kan blive spulet væk i forbindelse med brandslukning. Dette gælder ikke benzin.
- - -
L har som vidne forklaret, at erklæring af 19. september 2001 (bilag 1 B-10) er en erklæring vedr. retsgenetiske undersøgelser. På blodet KT nr. 1.1 er der påvist tegn på menneskeblod. Der er påvist menneskeblod på de 3 andre, men på KT 1.1 kan det være blod, men også noget andet, som indeholdt dna-materiale. Dna-profilen er den samme, uanset hvilken type celler fra en person der er tale om - f.eks. hår, blod. Resultatet af undersøgelsen fremgår af side 5 og viser, at blodet de 4 steder stammer fra samme person.

En dna-profilanalyse er en undersøgelse af effekter for biologiske spor. De forsøger herefter at typebestemme sporene. Hvis der ikke er tilstrækkeligt materiale, laves der ikke dna-profilanalyse. De undersøger områder, som varierer fra person til person, og som er uafhængige af hinanden, jf. side 5. Det første område er D3-S1358. D3 betyder, at det er det tredje kromosom, mens S betyder segment. De består af et variabelt antal gentagelser af samme sekvensmotiv. I dette tilfælde et kromosom, hvor der er 15 og 18 gentagelser. Alle mennesker har 2 sæt kromosomer - et fra deres far og et fra deres mor. Man undersøger 10 områder, fordi der er en stor variation fra person til personer. Områder sidder på hver sit kromosom, og det betyder, at de nedarves uafhængigt af hinanden. Det betyder, at sandsynlighederne kan ganges sammen. Hvis 10% af alle danskere har 15,18 i det første dna-system, og 20% af alle danskere har 14,19 i det næste dna-system, ganges 1/10 med 1/20 = 1/200. Alle 10 sandsynligheder ganges med hinanden, og man får derfor en meget lav sandsynlighed. Man finder herefter matchsandsynligheden. Den bevismæssige vægt betegnes som en likelihood-kvotient. I dag siger man noget om, hvor mange gange mere sandsynlig dna-profilen er under et scenarie i forhold til et andet scenarie. Fordelen ved den nye metode er, at det er meget nemmere at indkooperere den bevismæssige værdi.

Hvis KT 1.1 og KT 1.5 f.eks. ikke begge viser 15,18, kan man konkludere, at blodet ikke kunne komme fra den samme person.
På side 3 i bilag 1, B-10-1, kan man se likelihood-ratio/kvotient. Det viser sandsynligheden for at få et givent resultat, hvis sporene stammer fra en person. Man starter med at opstille to hypoteser, der betegnes:

HO for anklagerens hypotese og H1 for forsvarerens hypotese.
Man ser på, hvor rimeligt det vil være at få dna-profilen, hvis anklageren har ret. 1 står for den sikre hændelse, hvor sporet kommer fra den person, anklageren mener (den tiltalte, hvis dna man kender).
Resultatet angives som, at det er mere end 1.000.000 gange mere sandsynligt at finde sporets dna-profil, hvis den person, anklagemyndigheden mener er gerningsmanden, end hvis en tilfældig anden person er ophavsmand til sporet.
Når man kommer op i de meget store tal, dvs. 1/1.000.000.000, er der nogle populationsgenetiske faktorer, der spiller ind. Man lægger også nogle forudsætninger ind om, at vi alle er ubeslægtede. Sandsynligheden kan godt være mere end 1 million. I USA er den øvre grænse mere end 1 milliard.

Når der i erklæringen af 15. marts 2007 (bilag 1, B-12) anføres effekt b, som refererer, til den tidligere undersøgelse, kunne man lige så godt have skrevet c eller d. De havde modtaget en referenceprøve fra tiltalte og analyseret den. Politiet havde fået en kopi af erklæringen og havde formentlig lavet en søgning. De fandt herefter et sammenfald i dna-profiler.

Man måler på 10 punkter samt kønsbestemmelsen. De adskiller sig meget fra menneske til menneske. For hver punkt er der en andel af den danske befolkning, der har denne profil. Man ved det, fordi man har undersøgt omkring 250 personer. De har en frekvensdatabase, eller hyppighedsdatabase. Hver person har 2 sæt kromosomer. Inden for hver person har de undersøgt 2 sæt kromosomer, altså 500 i alt. Det er en ret almindelig database med 250 personer - også i andre lande.

Det er korrekt, at 250 personer ikke er særlig meget i forhold til en befolkning på 5 millioner. Jo højere hyppighed en bestemt ting forekommer, jo mindre anvendeligt er det. De har beregnet sandsynligheden for hver af de 10 grupper i forhold til den danske befolkning med den usikkerhed, der foreligger. Man ganger kvotienterne op. Erfaringen viser, at tallene passer forbløffende godt. Hvis de f.eks. har en dna-profil, hvor de kan regne ud, at 1 ud af 5.000 bør passe, finder de typisk 10 personer i dna-registret, som omfatter ca. 50.000 personer, der passer.

Han vil ikke sige, at regnestykket forudsiger, at gerningsmanden var inden for landets grænser. Det bør sættes i relation til antallet af personer, der har haft mulighed for at afsætte spor og ikke i forhold til en landegrænse. Statistisk skulle der i en befolkning med 5 millioner personer være 4 andre personer, der havde den samme dna-profil, hvis man ikke tager hensyn til køn. Man kan ikke udelukke, at der vil være andre personer i Danmark, der ville passe til dna-profilen.

Vægten af match er matematik. Der er mulighed for at undersøge flere punkter, men sandsynligheden ville stadig blive større end 1 million. Det kan godt passe, at man bruger 12 punkter i England. I USA bruges der 16 punkter. Man kan sagtens måle mere end 10 punkter. En likelihoodskvotient på mere end 1 million er et tordnende bevis, så det vil ikke give mening at undersøge flere punkter. Enæggede tvillinger har samme dna-profil, men i øvrigt har de ikke fundet samme dna-profil hos personer, der ikke er beslægtede.
Kriminalforsorgen har den 16. oktober 2007 oplyst, at tiltalte findes egnet til at modtage en betinget dom. Det skønnes ikke påkrævet, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Såfremt retten finder, at sagen bør afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, findes tiltalte egnet hertil. Det anbefales, at der hertil knyttes vilkår om tilsyn i prøvetiden, der bør være længere end længstetiden.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Ad forhold 1

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at branden den 29. juni 2001 på Diskotek »Shakes Beer«, Grenaa, var påsat. Det lægges endvidere til grund, at gerningsmanden har afsat spor, herunder blodspor, som blev undersøgt af Retsgenetisk Afdeling, hvorefter der er blevet lavet en dna-profil, som viser, at der er sammenfald mellem disse 4 blodspor, der således kunne være afsat af den samme person. Det lægges endvidere til grund, at indehaveren af diskoteket, D, i begyndelsen af juni 2001 blev truet af 2 personer, som han på grund af hele deres fremtoning antog var rocker-relaterede, med, at hvis han ikke gav adgang til diskoteket for dem, ville diskoteket blive brændt af. Det lægges yderligere til grund, at der i Grenaa i 2001 var to rocker-relaterede grupper - Red & White og Tornados, som begge havde tilknytning til Hells Angels.

I overensstemmelse med tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte i 2001 var prospekt for Bandidos Randelev, og at han senere er blevet fuldgyldigt medlem af Bandidos.

Under hensyn til den tidsmæssige sammenhæng mellem truslerne og den påsatte brand samt til tiltaltes rockertilknytning, samt efter resultatet af dna-analysen - som angiver at der er større sandsynlighed end 1 til 1.000.000 for, at sporet stammer fra tiltalte end fra en tilfældig anden person - sammenholdt med den af L afgivne vidneforklaring, finder retten det bevist med tilstrækkelig sikkerhed, at det er tiltalte, der har påsat branden.

Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftets forhold 1.

Ad forhold 2

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte for dette forhold.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21.

Under hensyn til især den tid, der er gået, siden forholdet blev begået, skal straffen ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
- - -

Vestre Landsrets dom.

Retten i Randers har den 9. juni 2009 afsagt dom i 1. instans - - -.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at straffen gøres ubetinget.

Tiltalte og vidnet D har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er yderligere afgivet forklaring af politiassistent P1, politiassistent P2 og kriminalassistent P3.

Statsadvokaten for Nord- og Østjylland har i et brev af 26. august 2009 til forsvareren oplyst følgende:
». . .
De har endvidere anmodet om anklagemyndighedens stillingtagen til, hvorvidt anklagemyndigheden vil erklære sig enig i, at det må anses for usandsynligt, at medlemmer af Tornados i 2001 ville bede et medlem af Bandidos om hjælp til afbrænding af et diskotek.
Anklagemyndigheden ser sig ikke i stand til uden videre at erklære sig enig i dette postulat, idet besvarelsen heraf indeholder en del usikkerhedsmomenter som for eksempel eventuelt personligt venskab på tværs af grupperinger, gensidige tjenesteydelser og forpligtelser m.v.
. . .«
Forsvareren har i et brev af 6. august 2009 anmodet statsadvokaten om gennem NEC eller andre relevante politimyndigheder at søge oplyst, om der er »eksempler på, at medlemmer, klubber eller personer med tilknytning hertil af henholdsvis Hells Angels og Bandidos sammen og i forening har begået kriminalitet.« Endvidere har han bedt om at få oplyst, om Bandidos eller støttegrupper var til stede i Grenaa-området på gerningstidspunktet.

Rigspolitiet har i et brev af 15. september 2009 oplyst, at man efter en konkret vurdering ikke finder, at man til brug for den konkrete sag kan videregive eventuelle oplysninger som anført af advokat Henrik Dupont Jørgensen. Rigspolitiet har i den forbindelse lagt vægt på hensynet til varetagelse af de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder politiets mulighed for at forebygge, efterforske og forfølge strafbare forhold.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han siden slutningen af 1999 eller siden 2000 har haft relation til Bandidos. Han var oprindeligt bare ven af forskellige medlemmer, og han fik først i oktober 2001 status af »Prospect«. Han har ikke været tilknyttet andre rockergrupper. I 2001 var relationen til Hells Angels ikke god. Man havde en form for våbenhvile, og grupperne holdt sig hver for sig. Ham bekendt er der ikke nogen, der er venner klubberne imellem. Han anser det ikke for sandsynligt, at der er sådanne forbindelser. Han betragter det som helt usandsynligt, at et medlem af Bandidos skulle have hjulpet f.eks. Tornados. Så ville den pågældende i hvert fald være blevet bedt om at finde ud af, hvem han ville være venner med. Han har ud over begravelsen i Aalborg måske også været til en fest i Aalborg. Det var i forbindelse med begravelsen, at han blev stoppet af politiet, som noterede hans tilstedeværelse. Han kom med færgen, men han husker ikke, om det var færgen til Ebeltoft eller til Århus.

D har supplerende forklaret, at han dels på grund af påklædningen hos de to, der opsøgte han, var sikker på, at det var rockere, dels fordi de henviste til, at han havde sagt, at han ikke ville have rockere på diskoteket. Det var en henvisning til, at han efter episoden med »F« havde sagt, at han ikke ville have personer med tilknytning til Tornados ind på diskoteket. Det var med sikkerhed ikke »F«, der opsøgte ham. Han anmeldte det ikke til politiet, men fortalte samme aften om begivenhederne til politiet, da politiet alligevel var til stede.
Politiassistent P1 har forklaret, at han på et tidspunkt blev orienteret af ejeren af diskotek Shakes Beer om, at han havde haft besøg af to rockertyper. Den ene kørte på en uindregistreret motorcykel. Den anden motorcykel kunne ejeren ikke se nummeret på. Ejeren af diskoteket sagde, at de bar mærker med »Viby J«. Når det står i rapporten, er det helt sikkert, fordi ejeren havde sagt det. Prospekt Viby J havde relation til Tornados, og politiet havde kig på dem, fordi de ikke måtte komme på diskoteket. Han fik af det, der blev sagt, indtryk af, at det drejede sig om Tornados, men han husker ikke, om diskoteksejeren nævnte Tornados. Når der står Tornados i parentes, betyder det, at han tolkede det således.

Politiassistent P2 har forklaret, at han har kørt civilpatrulje med pa. P1, hvorunder de besøgte værtshuse. Det er korrekt, at de i 2001 har talt med ejeren af diskoteket Shakes Beer om, at han var blevet truet af rockere. Han husker ikke, om der blev talt om bestemte rockergrupperinger. Der kom på det tidspunkt af og til nogle rockere fra Århus til Grenaa, men han husker ikke i dag hvilke.
Kriminalassistent P3 har forklaret, at han var sagsbehandler på sagerne vedrørende de tre brandstiftelser. Gerningsstedet blev undersøgt, og de afhørte ejerne, der er far og søn, samt de ansatte. Det blev nævnt, at to rockerlignende typer havde truet med at brænde diskoteket ned, hvis de ikke fik lov til at komme der. Ud fra de oplysninger, de fik, gik de ud fra at det drejede sig om Tornados. Diskoteksejeren oplyste, at de ikke havde haft rygmærker på. I Grenaa var der ikke fuldgyldige rockermedlemmer, men nogle af de lokale havde tilknytning til rockergrupper, og de blev afhørt om deres tilknytning til branden. Det førte ikke til sigtelser. Der blev indhentet teleoplysninger i tiden omkring gerningstidspunktet, men det førte ikke til noget. Bandidos blev ikke nævnt i forbindelse med efterforskningen. Bandidos var ikke ham bekendt repræsenteret i området. Man gik ud fra, at der var en sammenhæng mellem de tre brande. Der var ingen indikation af, at gerningsmanden kom fra Sjælland eller fra udlandet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at de er uændrede i forhold til oplysningerne i personundersøgelsen. Han driver fortsat selvstændig blikkenslagervirksomhed, og han har fortsat hverken ægtefælle eller børn.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der kort før branden den 21. juni 2001 var en episode på diskotek Shakes Beer, hvor en person med tilknytning til det lokale rockermiljø blev bortvist, at dette førte til, at personer med rygmærke herefter var uønskede, og at 2 rockerlignende personer herefter opsøgte diskoteksejeren og under henvisning til dette forbud truede med at brænde diskoteket ned.
Det er under bevisførelse oplyst, at de lokale rockergrupper havde tilknytning til Hells Angels. Der er derimod ikke oplysninger om, at Bandidos var repræsenteret i området.

Landsretten finder det derfor ikke sandsynliggjort, at truslerne om nedbrænding blev fremsat af rockere med tilknytning til Bandidos.
Tiltalte har forklaret, at forholdet mellem Hells Angels og Bandidos i 2001 ikke var godt, og at det er helt usandsynligt, at medlemmer af Bandidos og Hells Angels samarbejdede om at begå kriminelle handlinger. Denne forklaring er ikke imødegået af oplysninger fra anklagemyndigheden.

Landsretten finder derfor ikke, at den omstændighed, at tiltalte havde tilknytning til Bandidos, kan tillægges betydning ved sagens afgørelse.

Der er således ikke i sagen andet end dna-analysen, der knytter tiltalte til ildspåsættelsen.

Af dna-analysen fremgår det, at det efter en analyse af 10 punkter er mere end 1.000.000 gange mere sandsynligt, at det blod, der er fundet på gerningsstedet, hidrører fra tiltalte end fra en tilfældig anden person. Efter den forklaring, som retsgenetiker L har afgivet i byretten, må det imidlertid lægges til grund, at dette indebærer, at der i en befolkning med 5 millioner personer statistisk er 4 andre personer, der har den samme dna-profil, hvis man ikke tager hensyn til køn.

Under hensyn til at det herefter må lægges til grund, at der kan være flere personer med samme dna-profil som den fundne, finder landsretten, at der er rimelig tvivl om, hvorvidt tiltalte er skyldig.

Tiltalte frifindes derfor.
- - -