Statsadvokaten for København mv. i sagen SA1-99-321-1072 og K 778/2001 gengivet i Rigsadvokatens beretning 2001 om behandling af klager over politiet


"En mand K klagede telefonisk til statsadvokaten over, at han dels var blevet visiteret på en krænkende måde af en politiassistenten, der med hånden havde berørt hans skridt, dels at han var blevet smidt på jorden, da han havde fjernet politiassistentens hånd. Statsadvokaten udfærdigede et telefonnotat, der blev sendt til K til godkendelse og med opfordring til at oplyse om eventuelle vidner til episoden. K reagerede ikke.

Statsadvokaten satte herefter klagesagen i bero på udfaldet af straffesagen mod K, der var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, ved at have lagt hindringer i vejen for politipersonalets udførelse af deres hverv, idet han flere gange havde skubbet politiassistentens hænder væk for at undgå visitation.

K blev frifundet, da rettens flertal i overensstemmelse med K's forklaring lagde til grund, at han én gang impulsivt havde skubbet politiassistentens hænder væk i overraskelse over politiassistentens berøring af hans kønshår. Politiassistenten havde under domsforhandlingen forklaret, at K under visitationen to gange havde skubbet hans hænder væk og afviste at have berørt klagerens kønshår.

Èn dommer fandt, at politiassistentens forklaring om visitationen skulle lægges til grund, og stemte derfor for at anse klageren for skyldig i tiltalen.

Statsadvokaten sendte K en kopi af retsbogen fra straffesagen og anmodede K om at rette henvendelse, hvis han ønskede at tilføje noget til sin forklaring. K reagerede ikke.

Statsadvokaten indstillede efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, idet der ikke var bevismæssigt grundlag for at antage, at politiassistenten havde begået noget strafbart overfor klageren. Statsadvokaten anførte for så vidt angik det første klagepunkt blandt andet: "Selv om det ved dommen således af rettens flertal er lagt til grund, at politiassistent ... berørte Deres kønshår, er denne afgørelse ikke bindende for afgørelsen vedrørende Deres klage over politiassistenten.

Ved min vurdering af, om politiassistent ... under visitationen berørte Deres kønshår, må jeg konstatere, at der alene er Deres egen forklaring herom. Denne forklaring bestrides af politiassistent ..., og der er ikke vidner, der kan bekræfte Deres forklaring. Påstand står således mod påstand, og jeg har ikke det fornødne bevismæssige grundlag for at afgøre, hvilken af forklaringerne, der er den rigtige.

Den bevismæssige tvivl, der er herom, og som fører til, at den dissentierende dommer ikke ville lægge til grund, at politiassistenten berørte Deres kønshår, må på tilsvarende måde komme politiassistenten til gode i nærværende sag."

Politiklagenævnet havde forinden udtalt, at nævnet kunne tiltræde statsadvokatens indstilling, dog med en anden begrundelse for så vidt angik det første klagepunkt. Nævnet anførte i den forbindelse: "Det er et faktum, at politiassistent ... har rørt klagerens kønshår. Dommen er ikke anket, og nævnet vægter domsmandsrettens skøn højere end statsadvokatens.

For nævnet bliver det derfor et spørgsmål om berøringen kan tilregnes politiassistent.

Nævnet afstår fra en bedømmelse heraf, da det vil blive det rene gætværk. Hvor store var bukserne, og hvor langt sad de nede på hofterne.

Under disse omstændigheder må klagen afvises, om end det må beklages, at betjenesten berørte klagerens kønshår."

I forbindelse med afgørelsen af sagen bemærkede statsadvokaten i en påtegning til politiklagenævnet: "Jeg må fastholde, at bevisvurderingen i den afsluttede straffesag mod bl.a. klageren ikke er bindende for afgørelsen i klagesagen mod politiassistent ... Der må på dette område gælde samme grundsætninger, som gælder om straffedommens betydning for andre straffesager, der ikke er identiske med den pådømte, og ifølge hvilke en straffedoms resultat ikke er bindende for afgørelsen i andre straffesager, jf. herved Hurwitz: Den Danske Strafferetspleje, 3. udgave (1959), s. 561 ff.

I nærværende tilfælde er det ganske uforståeligt, at rettens flertal i den foreliggende situation, hvor påstand står mod påstand, lægger den tiltaltes forklaring om indklagedes berøring af klagerens kønshår til grund. Efter helt almindelige bevisgrundsætninger, som også en indklaget i en politiklagenævnssag må kunne påberåbe sig, skal en sådan bevisvurdering derfor ikke lægges uprøvet til grund i andre sager, herunder politiklagenævnssager."

Politiklagenævnet indbragte afgørelsen for Rigsadvokaten og henviste i klagen til dets udtalelse til statsadvokaten. Nævnet tilføjede, at der efter dets opfattelse var forskel på de almindelige bevismæssige grundsætninger i en klagesag og i en straffesag. Når statsadvokaten ikke havde anket byrettens dom, havde han dermed efter nævnets opfattelse godkendt bevisbedømmelsen og kunne ikke efterfølgende drage den i tvivl.

Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse med den af statsadvokaten anførte begrundelse."