Indholdsfortegnelse
1. Indledning
|
Punkt
|
Vejledningens
område
|
1
|
Forhold til lov
om en
børnefamilieydelse
|
2
|
Forhold til
anden lovgivning
og andre
retskilder
|
3
|
Regler om
vejledning
|
4
|
|
|
Kapitel 1
|
|
Betingelser for
retten til
børnetilskud og
forskudsvis
udbetaling af
børnebidrag
|
|
Indfødsret
|
5
|
Barnets ophold
|
6
|
At barnet ikke
har indgået
ægteskab
|
7
|
At barnet ikke
er forsørget af
offentlige
midler
|
8
|
Om forsørgelse
af offentlige
midler uden for
servicelovens
område
|
9
|
Bopæl her i
landet
|
10
|
|
|
Kapitel 2
|
|
Ordinært og
ekstra
børnetilskud til
børn af enlige
forsørgere
|
|
Ordinært
børnetilskud til
enlige
forsørgere
|
11
|
Samlivsophævelse
|
12
|
Ægteskabslignende
forhold
|
13
|
Ordinært
børnetilskud,
når den ene
ægtefælle er
indsat i
institutioner
under
Kriminalforsorgen
|
14
|
Ekstra
børnetilskud til
enlige
forsørgere
|
15
|
Behandling af
ansøgning om
ordinært og
ekstra
børnetilskud til
enlige
forsørgere
|
16
|
Årlig anmodning
om bekræftelse
af modtagerens
fortsatte status
som enlig
forsørger
|
17
|
Kommunernes
undersøgelse og
vurdering af
enlig
forsørgerstatus
|
18
|
Indhentning af
oplysninger uden
samtykke
|
19
|
|
|
Kapitel 3
|
|
Særligt
børnetilskud,
som træder i
stedet for et
bidrag fra en
forsørgelsespligtig
forælder
|
|
Særligt
børnetilskud til
forældreløse
|
20
|
Særligt
børnetilskud,
når faderskabet
til barnet ikke
er fastslået
|
21
|
Særligt
børnetilskud,
når kun en af
forældrene lever
|
22
|
Særligt
børnetilskud,
når barnet
adopteres af en
enlig
|
23
|
Særligt
børnetilskud,
når der ifølge
overenskomst med
andre stater
ikke kan
udfærdiges dansk
bidragsresolution
|
24
|
Størrelsen af
det særlige
børnetilskud,
tillæg til det
særlige
børnetilskud og
normalbidraget
|
25
|
|
|
Kapitel 4
|
|
Ordinært og
særligt
børnetilskud til
pensionister
|
|
Pensionister,
der har ret til
børnetilskud
|
26
|
Ordinært
børnetilskud til
pensionister
|
27
|
Særligt
børnetilskud til
pensionister,
der har barnet
hos sig
|
28
|
Indtægtsregulering
af det særlige
børnetilskud til
pensionister,
der har barnet
hos sig
|
29
|
Særligt
børnetilskud til
pensionister,
der er
bidragspligtige
|
30
|
|
|
Kapitel 5
|
|
Ydelser
vedrørende
særlige grupper
af børn
|
|
Flerbørnstilskud
|
31
|
Adoptionstilskud
|
32
|
Særligt
børnetilskud til
uddannelsessøgende
forældre
|
33
|
Indtægtsregulering
af tilskud til
uddannelsessøgende
|
34
|
Ændringer i
indtægtsoplysninger
for
uddannelsessøgende
|
35
|
Andre ændringer
for
uddannelsessøgende
|
36
|
|
|
Kapitel 6
|
|
Administration
af børnetilskud
|
|
Generelle
administrative
forhold
|
37
|
Flytning
|
38
|
Finansiering,
regnskab og
revision
|
39
|
Hvornår
udbetales
børnetilskud
|
40
|
Hvem udbetales
børnetilskud til
|
41
|
Særlige regler
om udbetaling af
børnetilskud
|
42
|
Kommunens
vejledningsforpligtelse
|
43
|
Borgernes
oplysningspligt
|
44
|
Meddelelser om
børn, der
opholder sig
eller kan
formodes at
opholde sig i
udlandet
|
45
|
Socialministeriets
bekendtgørelse
om
underretningspligt
over for
kommunen efter
lov om social
service
|
46
|
Tilbagebetaling
efter § 24
|
47
|
Tilbagebetaling
i øvrigt
|
48
|
Regulering af
ydelser
|
49
|
|
|
Kapitel 7
|
|
Forskudsvis
udbetaling af
børnebidrag
|
|
Bidragsforskud
|
50
|
Betingelser for
bidragsforskud
|
51
|
Bidragsdokument
|
52
|
Betydning af
barnets
indtægter
|
53
|
Bidragsforskuddets
størrelse
|
54
|
Ansøgning om
bidragsforskud
|
55
|
Udbetalingsperioden
|
56
|
Ophør af retten
til at få bidrag
udbetalt
forskudsvis
|
57
|
|
|
Kapitel 8
|
|
Opkrævning og
inddrivelse af
forskudsvis
udbetalte
børnebidrag
|
|
Regler om
opkrævning og
inddrivelse
|
58
|
Vurdering af
skyldners
betalingsevne
|
59
|
Indtrædelsesret
i udbetalinger
fra staten
|
60
|
Forældelsesfrister
ved inddrivelse
|
61
|
Eftergivelse af
bidragsgæld
|
62
|
Udbetaling og
clearing af
inddrevne
bidrag, der ikke
er udbetalt
forskudsvis
|
63
|
|
|
Kapitel 9
|
|
Internationale
regler
|
|
Lovens krav om
bopælstid for
udlændinge
|
64
|
Fravigelse af
kravet efter
internationale
aftaler og for
flygtninge
|
65
|
Udlændinge med
særlige
opholdstilladelser
|
66
|
EU’s forordning
om anvendelsen
af sociale
sikringsordninger
|
|
|
–
Anvendelsesområde
|
67
|
|
– Arbejdstageres
og selvstændige
erhvervsdrivendes
ret til ydelser
fra Danmark
|
68
|
|
–
Prioriteringsregler
ved ret til
ydelser fra
flere lande
|
69
|
|
– Tidspunkt for
retten til
ydelser fra
Danmark
|
70
|
|
– Ydelser til
børn af
pensionister og
efterladte børn
|
71
|
Konventioner
|
72
|
Indgåede aftaler
om konventioner
|
73
|
Overenskomster
fra andre
EU-lande
|
74
|
Opkrævning og
inddrivelse af
forskudsvis
udlagte
børnebidrag, når
bidragsskyldige
bor i udlandet
|
75
|
|
|
Kapitel 10
|
|
Klageadgang
|
|
Klage over
kommunens
afgørelser
|
76
|
|
|
Bilag 1
|
|
Lov om
børnetilskud og
forskudsvis
udbetaling af
børnebidrag
(lovbekendtgørelse
nr. 909 af 3.
september 2004
med senere
ændringer).
|
|
|
|
Bilag 2
|
|
Bekendtgørelse
om børnetilskud
og forskudsvis
udbetaling af
børnebidrag
(bekendtgørelse
nr. 10 af 9.
januar 2004).
|
|
|
|
Bilag 3
|
|
Bekendtgørelse
om meddelelser
efter § 24 a i
lov om
børnetilskud og
forskudsvis
udbetaling af
børnebidrag (nr.
514 af 11. juni
2004 med senere
ændringer ).
|
|
Indledning
Vejledningens
område
1.
Denne vejledning afløser
Socialministeriets vejledning af
17. juni 2002 om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Fra august
2004 er lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag overført til
Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender. De
bemyndigelser, der efter loven
er givet til socialministeren,
er herved overført til
ministeren for familie- og
forbrugeranliggender. Den
daglige administration varetages
af Familiestyrelsen.
De
lovændringer, der er vedtaget
siden 2002, er indarbejdet i den
nye vejledning. De væsentligste
ændringer er ændring af
hjemstedsbestemmelsen i lovens
§ 5 til en opholdsbestemmelse,
ændring af reglerne om
flerbørnstilskud og indførelse
af et særligt børnetilskud til
uddannelsessøgende forældre. I
vejledningen uddybes reglerne i
lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, der er optrykt som
bilag 1 til denne vejledning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af
3. september 2004 med senere
ændringer.
Forhold til Lov
om børnefamilieydelse
2. Lov
om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag
afløste 1. januar 1987 lov om
børnetilskud og andre
familieydelser, der trådte i
kraft i forbindelse med
indførelse af kildeskat i 1970.
Regler om børnetilskud blev
første gang indført i 1950 som
supplement til de dagældende
regler om børnefradrag i
skatten. Regler om forskudsvis
udbetaling af børnebidrag var
oprindeligt en del af
forsorgslovens bestemmelser.
Samtidig med
lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag indførtes med
virkning fra 1. januar 1987 lov
om en børnefamilieydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 972 af 22.
september 2006. Denne lov hører
under Skatteministeriets område
og administreres af
skattemyndighederne. På visse
områder svarer de administrative
regler i lov om en
børnefamilieydelse til de
administrative regler om
børnetilskud, som er beskrevet i
denne vejledning. Det gælder
punkt 7 om barnets ophold, punkt
9 om at barnet har indgået
ægteskab, punkt 10-11 om at
barnet ikke er forsørget af
offentlige midler, og punkt 43
om, hvem børnetilskuddet
udbetales til. Afgørelser efter
lov om en børnefamilieydelse
kan, for så vidt de ikke
vedrører spørgsmålet om at
modtageren er fuldt
skattepligtig her i landet,
ankes efter samme regler som
afgørelser om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. denne
vejlednings punkt 76.
Forhold til anden
lovgivning og andre retskilder
3.
Vejledningen bygger ud over
lovteksten på den med hjemmel i
loven udsendte bekendtgørelse
(optrykt som bilag 2 til
vejledningen), jf.
bekendtgørelse nr. 10 af 9.
januar 2004 om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Endvidere bygger
vejledningen på den retspraksis,
der har udviklet sig, bl.a. på
grundlag af principielle
afgørelser, der er truffet af
Ankestyrelsen og offentliggjort
ved de SM-meddelelser, der er
henvist til i vejledningen.
Der er
henvisning til anden lovgivning
i det omfang denne har betydning
for administrationen af lov om
børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag. Det
gælder lov om retssikkerhed og
administration på det sociale
område, forvaltningsloven,
CPR-loven, lov om børns
forsørgelse, børneloven og lov
om inddrivelse af
underholdsbidrag.
Vejledningen
omhandler også de internationale
aftaler, der har betydning for
administration af børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Det drejer sig om
EU’s forordning om anvendelse af
de sociale sikringsordninger,
Nordiske konvention om social
sikring samt en række bilaterale
konventioner og overenskomster,
jf. vejledningens kapitel 9.
Regler om
vejledning
4.
Loven om retssikkerhed og
administration på det sociale
område indeholder regler om
Ankestyrelsens og de sociale
nævns pligt til at give
vejledning inden for det sociale
område.
Udgangspunktet er, at kommunerne
yder vejledning om sociale
spørgsmål over for borgerne,
mens medarbejdere i kommunerne
kan søge vejledning i de sociale
nævn, og medarbejdere i de
sociale nævn kan søge vejledning
i Ankestyrelsen.
Sikringsstyrelsen yder
kommunerne og de sociale nævn
rådgivning og vejledning om de
internationale regler.
Kapitel 1
Betingelser for
retten til børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag
Indfødsret
§ 5.
Børnetilskud kan
endvidere kun
udbetales, hvis
følgende
betingelser er
opfyldt:
1) Barnet eller
en af
forældrene, der
har
forældremyndigheden
over barnet, har
dansk indfødsret
eller med hensyn
til børnetilskud
efter §§ 2-3 har
haft fast bopæl
her i landet i
det seneste år
og med hensyn
til børnetilskud
efter § 4 har
haft fast bopæl
her i landet i
de seneste 3 år.
En ret, der er
erhvervet ved
fast bopæl,
bevares uanset
senere fravær,
når pågældende
på ny får fast
bopæl her.
Betingelsen om
dansk indfødsret
gælder dog ikke
for udlændinge,
som har fået
opholdstilladelse
i Danmark efter
§ 7 eller § 8 i
udlændingeloven.
2) …..
§ 12.
Bidrag kan
udbetales
forskudsvis for
tiden, indtil et
barn fylder 18
år.
Stk. 2.
Betingelserne i
§ 5, stk. 1,
finder
tilsvarende
anvendelse med
hensyn til
adgangen til at
få et bidrag
udbetalt
forskudsvis.
Medmindre barnet
eller en af
forældrene, der
har
forældremyndigheden
over barnet, har
dansk indfødsret
eller har fået
opholdstilladelse
i Danmark efter
§ 7 eller § 8 i
udlændingeloven,
forudsætter
udbetaling fast
bopæl her i
landet i en
sammenhængende
periode af 3 år.
|
5.
Retten til ydelser efter loven
er betinget af, at barnet eller
en af forældrene, der har
forældremyndigheden over barnet,
har dansk indfødsret, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 2.
Kravet om
dansk indfødsret er dog efter
loven fraveget for personer, der
har haft en vis bopælstid her i
landet, samt for udlændinge, som
har fået opholdstilladelse i
Danmark efter § 7 eller § 8 i
udlændingeloven, samt ved EU’s
forordning om anvendelse af de
sociale sikringsordninger og
overenskomster med andre lande,
jf. kapitel 9.
Barnets ophold
§ 5.
Børnetilskud kan
endvidere kun
udbetales, hvis
følgende
betingelser er
opfyldt:
2) Barnet
opholder sig her
i landet, jf.
dog stk. 2 og 3.
…
Stk. 3.
Opholder barnet
sig midlertidigt
i udlandet som
led i et
uddannelsesforløb,
der sigter på at
forbedre barnets
muligheder for
at klare sig
under fortsat
ophold her i
landet, er
bestemmelsen i
stk. 1, nr. 2,
ikke til hinder
for, at der kan
udbetales
børnetilskud.
|
6.
Retten til børnetilskud
bortfalder, når et barn i
længere tid opholder sig i
udlandet uden at være sammen med
sine forældre. Det vil blandt
andet få betydning i de
situationer, hvor børn sendes
til udlandet med henblik på
genopdragelse.
Ophold her i
landet anses ikke for afbrudt,
hvis barnet i kortere perioder
opholder sig i udlandet i
forbindelse med ferie eller
familiebesøg eller i forbindelse
med sygdomsbehandling eller
lignende.
Det særlige
børnetilskud til pensionister
vil fortsat kunne udbetales,
selv om barnet opholder sig i
udlandet.
Et barn anses
for at opholde sig her i landet,
når det opholder sig sammen med
forældrene, og disse anses for
at have bevaret bopæl her i
landet, se punkt 10.
Loven
indeholder en særlig undtagelse,
når barnet opholder sig
midlertidigt i udlandet som led
i et uddannelsesforløb, der
sigter på at forbedre barnets
muligheder for at klare sig
under fortsat ophold her i
landet. Der kan fx være tale om,
at barnet for at styrke dets
sproglige færdigheder eller dets
viden om internationale forhold
i et år eller et semester følger
en uddannelse i udlandet. Der
vil blive lagt vægt på, om
opholdet kan betragtes som et
supplement til et igangværende
uddannelsesforløb i Danmark. Ved
vurdering af, om opholdet i
udlandet er led i et sådant
uddannelsesforløb, må kommunen
tage udgangspunkt i forældrenes
redegørelse om formålet med
opholdet i udlandet. I
tvivlstilfælde bør der tages
kontakt til den
uddannelsesinstitution her i
landet, der senest har haft
kontakt med barnet.
Der skal i
hvert enkelt tilfælde foretages
en konkret individuel vurdering
af, om et midlertidigt ophold i
udlandet som led i et
uddannelsesforløb sigter på at
forbedre den pågældendes
muligheder for at klare sig her
i landet.
Ankestyrelsen
har i en konkret sag truffet
afgørelse om, at der ikke var
ret til børnefamilieydelse under
et barns ophold på High School i
USA af 11 måneders varighed.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at
formålet med opholdet var, at
det skulle erstatte folkeskolens
10. klasse i Danmark, og at
opholdet således ikke kunne
betragtes som et supplement til
et igangværende
uddannelsesforløb i Danmark. Se
SM B-1-06.
Om
meddelelser til
kommunalbestyrelsen, når et barn
opholder sig eller kan formodes
at opholde sig i udlandet se
punkt 45.
At barnet ikke
har indgået ægteskab
§ 5.
Børnetilskud kan
endvidere kun
udbetales, hvis
følgende
betingelser er
opfyldt:
…
3) Barnet ikke
har indgået
ægteskab.
…
|
7. Der
er ikke ret til ydelser efter
loven, hvis barnet har indgået
ægteskab, jf. § 5, stk. 1, nr.
3, og § 12, stk. 2.
Retten til
ydelser berøres ikke af, at en
ung selv har et barn, der har
ret til ydelserne.
At barnet ikke er
forsørget af offentlige midler
§ 5.
Børnetilskud kan
endvidere kun
udbetales, hvis
følgende
betingelser er
opfyldt:
…
4) Barnet ikke
er anbragt uden
for hjemmet
efter lov om
social service,
ikke sammen med
en indehaver af
forældremyndigheden
er optaget i en
døgnforanstaltning
efter lov om
social service
eller i øvrigt
forsørges af
offentlige
midler.
…
|
8.
Barnet må ikke være anbragt uden
for hjemmet efter serviceloven
eller i øvrigt være forsørget af
offentlige midler, jf. § 5,
stk. 1, nr. 4, og § 12, stk. 2.
Et barn er
anbragt uden for hjemmet efter
serviceloven, når barnet efter
kommunalbestyrelsens eller børn
og unge-udvalgets beslutning har
ophold i en døgninstitution
eller er anbragt i et
opholdssted for børn og unge,
jf. servicelovens § 52, stk. 3,
nr. 8. Det gælder uanset
varigheden af anbringelsen. Et
barn er også forsørget af
offentlige midler, hvis der
udbetales plejeløn.
Kortvarige
aflastningsophold uden for
hjemmet efter servicelovens
§ 51, berører ikke retten til
ydelser.
Hvis et barn
opholder sig i en
døgninstitution efter
servicelovens § 52, stk. 3, nr.
4, sammen med den, der har
forældremyndigheden, eller har
del i den, anses barnet som
udgangspunkt for forsørget af
offentlige midler. Barnet må
ligeledes som udgangspunkt anses
for forsørget af offentlige
midler, når det er anbragt i en
netværksplejefamilie, jf.
servicelovens § 52, stk. 3, nr.
5. Kommunen skal dog altid
konkret vurdere, om barnet må
anses for at være forsørget af
offentlige midler.
Et barn anses
i øvrigt for forsørget af
offentlige midler, når det
offentlige yder et beløb, der
dækker den væsentligste del af
udgifterne ved forsørgelsen. Det
gælder, uanset om det drejer sig
om foranstaltninger inden for
Socialministeriets område eller
f.eks. om
undervisningsforanstaltninger.
Udgifterne til kost og logi
anses i almindelighed for at
udgøre den væsentligste del af
udgifterne ved barnets
forsørgelse.
Under ophold
på kostskole, efterskole,
ungdomsskole eller lignende
bevares retten til ydelser
normalt, da forældrene betaler
for opholdet. Forældrenes egen
betaling skal udgøre mere end et
symbolsk beløb. Er der tale om,
at det offentlige dækker
deltagerbetaling under ophold på
efterskole eller ungdomsskole,
skal der jf. SM B-1-96 som
udgangspunkt ikke ske bortfald
af ydelser, hvis den betaling,
det offentlige dækker, alene
vedrører kost og logi fra mandag
til fredag.
Ydelser efter
servicelovens § 42 til dækning
af merudgiften ved forsørgelsen
af et barn med vedvarende fysisk
eller psykisk lidelse er uden
betydning for retten til
børnetilskud.
Om forsørgelse af
offentlige midler uden for
servicelovens område
9.
Under midlertidig indlæggelse
til behandling på sygehus eller
lignende anses barnet ikke for
forsørget af offentlige midler.
Hvis opholdet påregnes at blive
af længere varighed, efter
praksis mere end ca. 2 måneder,
anses barnet som udgangspunkt
for forsørget af offentlige
midler under hele indlæggelsen,
jf. SM B-4-89. Kommunen skal dog
i den enkelte sag foretage en
konkret, individuel vurdering af
indlæggelsens karakter.
Hvis en
forventet kortere indlæggelse
strækker sig over længere tid,
skal der ikke ske
tilbagebetaling fra
indlæggelsestidspunktet.
Under
afsoning af fængselsstraf anses
den unge som udgangspunkt for
forsørget af offentlige midler,
mens dette ikke er tilfældet
under anholdelse og
varetægtsfængsling.
Retten til
ydelser berøres ikke af, at
hjemmet modtager kontanthjælp
efter lov om en aktiv
socialpolitik (aktivloven). Hvis
en familie samlet er på
højskoleophold og under opholdet
får udbetalt kontanthjælp efter
aktivloven, stilles barnet som
om, det har ophold i eget hjem,
og anses ikke for forsørget af
offentlige midler.
Et barn er
derimod forsørget af offentlige
midler, hvis barnet selvstændigt
modtager løbende hjælp til
forsørgelsen i form af
kontanthjælp efter aktivloven.
Hjælp efter
aktivloven til dækning af
enkeltudgifter i særlige
tilfælde for barnet eller
familien er uden betydning for
retten til børnetilskud.
Bopæl her i
landet
§ 5.
Børnetilskud kan
endvidere kun
udbetales, hvis
følgende
betingelser er
opfyldt:
…
Den, der skal
have
børnetilskuddet
udbetalt, har
fast bopæl her i
landet. Dette
gælder dog ikke
udbetaling af
det særlige
børnetilskud til
en person, der
har ret til at
modtage pension
efter lov om
social pension i
udlandet.
…
|
10.
Ydelser efter loven kan
endvidere kun udbetales, hvis
den, der skal have dem udbetalt,
har fast bopæl her i landet, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 5, og § 12,
stk. 2. Bopælskravet er fraveget
i særlige tilfælde, se nedenfor.
Kravet om
fast bopæl skal være opfyldt af
den, der skal have børnetilskud
udbetalt efter § 8 og § 9, se
punkt 41-42. For forskudsvis
udbetaling af børnebidrag skal
kravet være opfyldt af den
bidragsberettigede.
Personer, der
opholder sig i udlandet, anses
ikke for at have bevaret fast
bopæl i Danmark, selv om
opholdet i udlandet er
tidsbegrænset, og selv om de
fortsat er skattepligtige her i
landet eller er tilmeldt
folkeregistret. Bopæl anses dog
for bevaret under kortvarige
ophold i udlandet, der normalt
er af højst 6 måneders varighed.
Ved
ferieophold i udlandet kan bopæl
i Danmark anses for bevaret,
hvis varigheden af opholdet på
forhånd er fastlagt til under et
år.
Personer, der
er udstationeret, har som
udgangspunkt ikke ret til
ydelser under udstationeringen,
se dog nedenfor 2) og 3). Hvis
udstationeringen på forhånd er
tidsbegrænset og af kortere
varighed og personen har bevaret
sin bopæl her i landet og
fortsat er skattepligtig her,
vil personen kunne anses for at
have ret til ydelser under
udstationeringen, jf. SM B-6-98.
Personer, som
er ansat i den danske stat og
beordret til tjeneste udenfor
riget, registreres efter
CPR-loven ikke som udrejst.
»Bopæl her i
landet« i § 5, stk. 1, nr. 5,
omfatter ikke Grønland og
Færøerne.
Bopælskravet
er fraveget i følgende tilfælde:
1)
Personer, der har ret til at
modtage pension i udlandet efter
lov om social pension, kan få
udbetalt det særlige
børnetilskud i udlandet, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 5, 2. punktum.
2)
Efter EU’s forordning om
anvendelse af de sociale
sikringsordninger kan
statsborgere i Danmark og i
andre EU- og EØS-lande have ret
til børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, mens
de opholder sig eller bor i et
andet EU- eller EØS-land, hvis
der er tale om arbejdstagere,
selvstændigt erhvervsdrivende og
deres familiemedlemmer, se
nærmere punkt 67-71.
3)
Desuden kan bopælskravet være
fraveget ved konventioner og
overenskomster med andre lande,
se nærmere punkt 72-74.
Kapitel 2
Ordinært og
ekstra børnetilskud til børn af
enlige forsørgere
Ordinært
børnetilskud til enlige forsørgere
§ 2.
Ordinært
børnetilskud
udgør 3.692 kr.
årlig for hvert
barn. Det ydes:
1) når den, der
alene har
forældremyndigheden,
eller som har
del i
forældremyndigheden
over et barn, er
enlig forsørger,
2) når begge
eller kun den
ene af
indehaverne af
forældremyndigheden
er enlig og
barnet opholder
sig lige meget
hos begge,
medmindre barnet
er tilmeldt
folkeregistret
hos den, der
ikke er enlig,
3) når den ene
ægtefælle er
indsat i
institutioner
under
Kriminalforsorgen
ud over 3
måneder og den
anden ægtefælle
er enlig,
…
Stk. 2.
Personer, der
lever i et
samlivsforhold,
betragtes ikke
som enlige ved
ydelse af
ordinært
børnetilskud,
jf. stk. 1, nr.
1-3.
|
11.
Ordinært børnetilskud ydes til
et barn under 18 år, når det
forsørges af en enlig forælder
(§ 2, stk. 1, nr. 1-3), jf.
dette punkt og punkt 12-14,
eller begge barnets forældre er
pensionister (§ 2, stk. 1, nr.
4-5), jf. punkt 26.
Pr. 1. januar
2008 udgør det ordinære
børnetilskud 4.556 kr. årligt.
Der er ret
til ordinært børnetilskud, når
den, der har forældremyndigheden
over barnet, er enlig forsørger.
Opholder barnet sig lige meget
hos begge forældre, er der ret
til ordinært børnetilskud,
medmindre den af forældrene, som
barnet er tilmeldt
folkeregistret hos, ikke er
enlig.
Når barnet
privat er anbragt i pleje hos en
anden end den, der har
forældremyndigheden, er det
forældremyndighedsindehaverens
forhold, der er afgørende for,
om der kan udbetales ordinært
børnetilskud.
At barnet har
selvstændig folkeregisteradresse
udelukker ikke, at der kan være
ret til ordinært børnetilskud,
jf. punkt 15 om ret til ekstra
børnetilskud, når barnet flytter
på eget værelse.
Det er en
betingelse for ret til ordinært
tilskud, at forsørgeren er reelt
enlig.
Samlivsophævelse
12. En
person, der er gift eller lever
i et registreret partnerskab,
kan kun anses som enlig
forsørger, når den pågældende er
separeret eller lever adskilt
fra ægtefællen/partneren på
grund af uoverensstemmelse. Den
anden ægtefælles/partners fravær
f.eks. på grund af sygdom,
ophold i udlandet eller
optagelse i plejehjem betragtes
ikke som ophævelse af samlivet
med den virkning, at der kan
udbetales ordinært børnetilskud,
medmindre der samtidig er tale
om samlivsophævelse på grund af
uoverensstemmelse. Er der ikke
tale om samlivsophævelse på
grund af uoverensstemmelse, kan
der heller ikke udbetales
ordinært børnetilskud, når der
er tale om et særbarn.
Ved
samlivsophævelse mellem
personer, der ikke er gift eller
har fået deres partnerskab
registreret, er det ikke en
betingelse for at blive anset
for reelt enlig, at
samlivsforholdet er ophørt på
grund af uoverensstemmelse.
Hvis en
ægtefælle er meldt savnet i
Danmark eller i udlandet, kan
kommunalbestyrelsen ud fra en
samlet vurdering anse den anden
ægtefælle for enlig forsørger
med ret til ordinært
børnetilskud.
Ægteskabslignende
forhold
13. En
person, der ikke er gift, anses
kun for enlig, hvis pågældende
ikke lever i ægteskabslignende
forhold med den anden af
forældrene eller med en anden
person. Der foreligger et
ægteskabslignende forhold, når
der er fælles husførelse og tale
om et samlivsforhold, der kan
føre til ægteskab eller
registreret partnerskab efter
dansk ret. I SM B-2-91 blev der
givet afslag på ordinært
børnetilskud, da partnerskab
kunne registreres.
Det vil i
almindelighed være en
forudsætning for et
ægteskabslignende forhold, at
parterne har samme bopæl. I
tvivlstilfælde kan kommunen tage
udgangspunkt i, hvem der er
tilmeldt folkeregistret på
ansøgers adresse, jf. punkt 18.
Den formelle tilmelding til
folkeregistret er dog ikke i
alle tilfælde afgørende. Det er
hverken nødvendigt eller
tilstrækkeligt for at statuere
ægteskabslignende eller
partnerskabslignende forhold, at
kommunen via folkeregistret
bliver bekendt med, at en anden
person er tilmeldt
børnetilskudsmodtagerens
adresse.
Ved
vurderingen af, om en person er
reelt enlig forsørger, skal der
lægges vægt på karakteren af de
involverede parters indbyrdes
forhold og på boligforholdene
hos den, som menes at leve
sammen med modtageren af
ydelserne. I B-12-96 blev
ansøgeren anset for reelt enlig,
da den formodede samlever havde
eget hjem, og parterne kun havde
kendt hinanden i 6 måneder. Det
kan have betydning, om der er
tale om tidligere ægtefæller
eller samlevende par, der
fortsat har hyppig kontakt og
måske har fået børn sammen efter
samlivsophør. Der skal også
lægges vægt på de involverede
personers egen forklaring om det
indbyrdes forhold.
I SM B-1-99
understreger Ankestyrelsen, at
der, forinden det kan afgøres,
om betingelserne for at standse
udbetaling af ordinært
børnetilskud er opfyldt, altid
skal foretages en selvstændig,
konkret og individuel prøvelse
heraf. Det afgørende er, om det
på baggrund af de samlede
oplysninger kan anses for
godtgjort, at der foreligger et
ægteskabslignende forhold med
fælles husførelse. Der skal ikke
føres egentligt bevis for, at
der er tale om et
ægteskabslignende forhold.
Det udelukker
ikke retten til ordinært
børnetilskud, at den, der har
forældremyndigheden, bor i samme
kollektiv som den anden af
barnets forældre. Det er dog en
betingelse, at den, der har
forældremyndigheden, ikke lever
i ægteskabslignende forhold med
den anden af forældrene eller
med en anden person. Et
bofællesskab, der alene består
af far, mor og barn, betragtes
normalt ikke som et kollektiv.
Ordinært
børnetilskud, når den ene ægtefælle
er indsat i institutioner under
Kriminalforsorgen
14.
Efter § 2, nr. 3, ydes ordinært
børnetilskud, når den ene
ægtefælle/registrerede partner
er indsat i institutioner under
Kriminalforsorgen ud over 3
måneder og den anden
ægtefælle/partner er enlig.
Bestemmelsen omfatter
indsættelse i institutioner
under Kriminalforsorgen i form
af varetægtsfængsel,
fængselsophold eller anden
frihedsberøvende foranstaltning
i henhold til dom, f.eks. i
institutioner under
sygehusvæsenet. Det er en
betingelse, at indsættelsen har
varet ud over 3 måneder. En
kortvarig indsættelse giver
derfor ikke ret til
børnetilskud. Desuden er det en
betingelse, at den indsattes
ægtefælle/partner ikke lever
sammen med en tredje person, men
er reelt enlig. Bestemmelsen i
§ 2, nr. 3, omfatter både
fællesbarn og begge ægtefællers
særbørn. Retten til børnetilskud
til den indsattes særbarn er
betinget af, at barnet opholder
sig hos ægtefællen, samt at den
indsatte har forældremyndighed
over barnet eller har del heri.
Retten til
ordinært børnetilskud
forudsætter, at der er tale om
indsættelse i en institution
under Kriminalforsorgen i
Danmark, jf. SM B-7-97, hvor der
er truffet afgørelse om, at der
ikke var ret til børnetilskud,
da der var tale om indsættelse i
en institution i udlandet.
Ekstra
børnetilskud til enlige forsørgere
§ 3. Der
ydes endvidere
et ekstra
børnetilskud,
som udgør 3.360
kr. årlig, hvis
der ydes
ordinært
børnetilskud
efter § 2, nr.
1, nr. 2, eller
nr. 3, og
indehaveren af
forældremyndigheden
har barnet hos
sig. Der ydes
kun et ekstra
børnetilskud
uanset antallet
af børn.
|
15.
Der ydes et ekstra børnetilskud,
når den, der har
forældremyndigheden over et
eller flere børn, har barnet hos
sig og får udbetalt ordinært
børnetilskud som enlig forsørger
efter § 2, nr. 1, 2 eller 3.
Der ydes kun
et ekstra børnetilskud, uanset
om der er et eller flere børn.
Pr. 1. januar
2008 udgør det ekstra
børnetilskud 4.636 kr. årligt.
Det er en
betingelse for udbetaling af det
ekstra børnetilskud, at den af
forældrene, der har ret til det
ordinære børnetilskud, har
barnet (et af børnene) hos sig.
Hvis barnet bor hos andre, er
der ikke ret til ekstra
børnetilskud, men kun til
ordinært børnetilskud.
Betingelsen
om, at den, der har
forældremyndigheden, skal have
barnet hos sig, er opfyldt, selv
om barnet er midlertidigt
fraværende fra hjemmet på grund
af skolegang eller lignende
uddannelse, hvis den pågældende
fortsat forsørger barnet. I SM
B-4-91 er der truffet afgørelse
om, at betingelsen ud fra en
konkret vurdering også kan anses
for opfyldt, selv om barnet
flytter på eget værelse, f.eks.
på grund af pladsmangel i
hjemmet. Det forudsættes, at
forældremyndighedsindehaveren i
samme omfang som før
fraflytningen afholder
udgifterne til barnets daglige
fornødenheder.
Behandling af
ansøgning om ordinært og ekstra
børnetilskud til enlige forsørgere
§ 6.
Ordinært
børnetilskud
efter § 2, nr.
1, nr. 2 og nr.
3, og ekstra
børnetilskud
efter § 3
udbetales efter
ansøgning herom.
|
16.
Ordinært og ekstra børnetilskud
til enlige forsørgere udbetales
efter ansøgning herom, jf. § 6,
stk. 1. Kravet om ansøgning
omfatter ikke ordinært
børnetilskud til pensionister,
særligt børnetilskud efter § 4
eller flerbørnstilskud efter
§ 10 a.
Der er ikke
krav om, at ansøgningen skal
indgives skriftligt. Tilskud kan
udbetales første gang for det
kvartal, der følger efter det
kvartal, hvori der er indgivet
ansøgning herom.
Det vil
normalt være tilstrækkeligt, at
ansøgeren ved indgivelse af
ansøgning dokumenterer sin ret
til børnetilskud ved en
erklæring om, at pågældende er
reelt enlig. Ansøgeren har pligt
til at oplyse om ændringer, der
senere måtte indtræffe af
betydning for retten til
ydelsen, jf. punkt 44.
Er kommunen i
tvivl om, hvorvidt betingelsen
om, at ansøgeren er reelt enlig,
er opfyldt, må den søge at
indhente tilstrækkeligt med
oplysninger til at kunne afgøre
sagen. Retssikkerhedslovens
§§ 10-12 regulerer, fra hvem
kommunen kan indhente
oplysninger.
Oplysninger
til brug for sagen skal kommunen
som udgangspunkt hente fra
borgeren selv. Med henblik på at
få oplyst sagen bedst muligt kan
kommunen efter
retssikkerhedsloven indhente
oplysninger, der må anses
nødvendige for at behandle en
sag, fra andre myndigheder og
personer, der har kendskab til
forholdene. Dette gælder også
oplysninger om en persons rent
private forhold eller andre
fortrolige oplysninger.
Udtrykket ”personer” omfatter
her alene personer, der som led
i deres erhverv er kommet i
besiddelse af oplysninger om
borgeren, der er nødvendige til
oplysning af sagen, f.eks.
privatpraktiserende læger eller
pengeinstitutter. Myndigheden
kan således ikke indhente
oplysninger fra borgerens
familiemedlemmer eller borgerens
nabo. Det er en betingelse for
at indhente oplysninger, at det
er oplysninger, der er
nødvendige for at få belyst
sagen.
De sociale
myndigheder skal altid forsøge
at få borgerens samtykke til at
indhente oplysninger efter
retssikkerhedsloven. På denne
måde sikres borgerens medvirken
og gennemskuelighed i
sagsbehandlingen.
Samtykket
gælder kun i forhold til den
konkrete sag, medmindre andet er
aftalt. Det skal stå helt klart
for borgeren, hvilke oplysninger
der indhentes, og i hvilke sager
de tænkes anvendt. Borgeren kan
således ikke give samtykke til,
at f.eks. en række oplysninger
kan bruges til ”sagsbehandling i
enhedsforvaltningen fremover”.
Et sådant ”blanco”-samtykke er
ikke tilstrækkeligt specifikt
til at være i overensstemmelse
retssikkerhedsloven. Et samtykke
til at indhente nærmere bestemte
oplysninger til en sag
bortfalder efter 1 år.
Konsekvenserne af manglende
medvirken til sagens oplysning,
herunder at borgeren ikke vil
give samtykke til, at
myndigheden indhenter
oplysninger fra andre, kan være
et afslag på ordinært og ekstra
børnetilskud. Dette må dog
afhænge af en konkret vurdering
af betydningen af de manglende
oplysninger.
De sociale
myndigheder kan indhente
elektroniske oplysninger om
økonomiske forhold fra andre
offentlige myndigheder samt
arbejdsløshedskasser.
Indhentelsen kan ske som led i
behandlingen af en enkelt sag
eller som led i en generel
søgning til brug for kontrol.
Borgeren skal oplyses om denne
adgang til at indhente disse
oplysninger.
Årlig anmodning
om bekræftelse af modtagerens
fortsatte status som enlig forsørger
§ 22 a.
Kommunalbestyrelsen
udsender en gang
årligt en
anmodning om
skriftlig
bekræftelse fra
modtageren af
ordinært og
ekstra
børnetilskud,
jf. § 2, nr.
1-3, og § 3, af
modtagerens
fortsatte status
som enlig
forsørger. Har
kommunen ikke
modtaget
bekræftelsen
senest en måned
fra anmodningen,
ophører
udbetalingen af
børnetilskud,
jf. § 2, nr.
1-3, og § 3, fra
det følgende
kvartal.
Udbetalingen
genoptages med
virkning fra
kvartalet efter,
at bekræftelsen
er modtaget.
|
17.
Efter lovens § 22 a, stk. 1, er
kommunerne - som et led i
pligten til at påse, at
betingelserne er opfyldt -
forpligtet til en gang årligt at
anmode en person, der modtager
ordinært og ekstra børnetilskud
som enlig forsørger, om
skriftligt at bekræfte sin
fortsatte status som enlig
forsørger.
Udbetalingen
af børnetilskud ophører til de
modtagere af børnetilskud, som
har besvaret kommunens anmodning
med, at de ikke længere har
status som enlig forsørger, og
til de modtagere, som ikke har
besvaret kommunens anmodning
udsendt ved et anbefalet brev
senest en måned fra anmodningen.
Kommunen kan ikke til skade for
modtageren af børnetilskud
fastsætte en kortere svarfrist
end den i loven angivne.
Udbetalingen
ophører også i tilfælde, hvor
det anbefalede brev modtages
retur i kommunen som uafhentet.
Anmodning om
bekræftelsen kan ikke
sidestilles med en afgørelse.
Der skal derfor, hvis
bekræftelse ikke foreligger,
sendes meddelelse til modtageren
med afgørelse om, at udbetaling
af tilskud ophører. Meddelelsen
skal gives således, at
modtageren kan nå at reagere
inden påbegyndelsen af det
kvartal, hvor udbetalingen
ophører.
Udbetalingen
ophører, hvis kommunen ikke har
modtaget den årlige skriftlige
bekræftelse inden den fastsatte
tidsfrist, uanset om de faktiske
betingelser for at modtage
tilskuddet er opfyldt.
Udbetalingen genoptages med
virkning fra kvartalet efter, at
bekræftelse er modtaget, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Kommunens
undersøgelse og vurdering af enlig
forsørgerstatus
§ 22 a.
…
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte
nærmere regler
om
administration i
forbindelse med
kommunens
vurdering af
modtagerens
status som enlig
forsørger.
|
18.
Med hjemmel i lovens § 22 a,
stk. 2, er der i bekendtgørelse
nr. 10 af 9. januar 2004 om
børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, der
er optrykt som bilag 2 til
vejledningen, fastsat regler om
administration ved kommunens
vurdering af enlig
forsørgerstatus.
I forbindelse
med den årlige anmodning om
bekræftelse af status som enlig
forsørger undersøger kommunen
efter bekendtgørelsens § 6,
stk. 1, via folkeregistret, om
der ud over modtageren af
børnetilskud er tilmeldt
personer over 18 år på adressen.
Dette kan dog undlades, hvis
kommunen løbende sikrer sig
dokumentation på sagen, når der
sker ændringer i folkeregistret.
Efter
CPR-loven skal enhver
registreres på sin bopæl i
kommunen. Ved bopæl forstås det
sted, hvor en person
regelmæssigt sover, når personen
ikke er midlertidigt fraværende
på grund af ferie,
forretningsrejse, sygdom eller
lignende, og hvor denne har sine
ejendele. En kommune har efter
CPR-loven mulighed for at
afvente med at registrere en
flytning, indtil denne er
undersøgt nærmere, og har
samtidig pligt til at undersøge
sagen for at rette eventuelle
fejl, hvis den får en formodning
om, at en person ikke er korrekt
bopælsregistreret. Denne pligt
skal ses i lyset af, at det er
et hovedformål med
folkeregistreringen at sikre, at
enhver folkeregistreres på den
adresse, hvor vedkommende
faktisk bor og opholder sig,
således at CPR kan benyttes i
den offentlige administration,
herunder f.eks. i forbindelse
med kontrol af udbetaling af
sociale ydelser. For en nærmere
beskrivelse af kommunernes
undersøgelse af korrekt
bopælsregistrering henvises til
CPR-loven samt Indenrigs- og
Sundhedsministeriets
vejledninger herom.
Er der
tilmeldt andre personer over 18
år på adressen, skal kommunen
efter bekendtgørelsens § 6,
stk. 2, bede modtageren af
børnetilskud give nærmere
oplysninger, der kan
sandsynliggøre, at betingelserne
for at være enlig forsørger
fortsat er opfyldt. Giver
modtageren ikke sådanne
oplysninger, lægges det til
grund, at modtageren ikke er
enlig forsørger.
Hvis der ikke
ud over modtageren af
børnetilskud er tilmeldt
folkeregistret personer over 18
år på modtagerens adresse, men
kommunen i øvrigt på baggrund af
sagens øvrige oplysninger finder
det overvejende sandsynligt, at
en modtager af ordinært og
ekstra børnetilskud ikke
opfylder betingelsen om at være
enlig forsørger, må kommunen
efter bekendtgørelsens § 7
anmode modtageren om
dokumentation på konkrete
områder, der kan ændre kommunens
opfattelse.
Træffer
kommunen beslutning om at
standse udbetalingen af ordinært
og ekstra børnetilskud, er dette
at betragte som en ny afgørelse,
der skal behandles efter
almindelige forvaltningsretslige
principper om bl.a. partshøring,
meddelelse af afgørelse med
begrundelse samt
klagevejledning.
Indhentning af
oplysninger uden samtykke
19.
Kommunen kan f.eks. gennem
henvendelser fra andre borgere
komme i besiddelse af
oplysninger, der tyder på, at en
borger, der modtager
børnetilskud som enlig, lever i
et ægteskabslignende forhold.
Medmindre mistanken på forhånd
må betragtes som åbenbart
grundløs, har kommunen pligt til
at undersøge, om det kan være
relevant at påbegynde en
tilbagebetalingssag.
Til belysning
af sagen må kommunen i første
omgang indhente oplysninger hos
borgeren selv.
Vil borgeren
ikke medvirke til
sagsoplysningen eller give
samtykke til, at oplysningerne
indhentes fra andre, og mangler
kommunen oplysninger, der må
anses for nødvendige til at
afgøre, om der er grundlag for
starte en tilbagebetalingssag,
skal kommunen foretage en
konkret vurdering af, hvorvidt
en oplysning skal hentes uden
samtykke.
I de
tilfælde, hvor der indhentes
oplysninger uden samtykke, skal
kommunen altid efterfølgende
gøre borgeren bekendt med,
hvilke oplysninger der er
indhentet uden samtykke og
partshøre i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler.
Det kan i
visse tilfælde f.eks. være
relevant at indhente oplysninger
om borgerens økonomiske forhold
fra banker og sparekasser uden
samtykke.
Kommunen kan
ikke pålægge ansatte i f.eks.
dagsinstitutioner eller skoler
at indberette oplysninger om
borgernes private forhold.
Kommunen kan dog i en konkret
sag udspørge en medarbejder om
faktiske omstændigheder i en
sag, såfremt de må anses for
nødvendige i en sag om
tilbagebetaling.
Generelt må
kommunen tage hensyn til såvel,
at misbrug af det sociale system
forhindres, som til, at
borgernes retssikkerhed
tilgodeses.
Overvågning
af borgere vil ofte være i strid
med proportionalitetsprincippet,
hvorefter myndigheden er
forpligtet til at vælge den
mindst indgribende fremgangsmåde
i de tilfælde, hvor myndigheden
har et valg mellem flere mulige
reaktioner til at opnå det
ønskede resultat. Overvågning er
en meget vidtgående måde at
skaffe sig oplysninger om
borgere på og må i almindelighed
betragtes som en politimæssig
opgave – også selv om
myndigheden ikke overtræder
straffelovens bestemmelser om
husfredskrænkelser. Er der
begrundet mistanke om, at der er
tale om decideret socialt
bedrageri, bør kommunen derfor
melde borgeren til politiet, der
foretager den videre
efterforskning i
overensstemmelse med
retsplejelovens regler.
Observationer
af en borgers samlevers færden
vil ofte være en uproportional
reaktion i sager, hvor en borger
formodes at leve i et
ægteskabslignende forhold og
samtidig modtager ordinært og
ekstra børnetilskud.
Oplysninger, der fremskaffes på
denne måde, vil ofte have en
ubetydelig bevisværdi, idet
kommunen altid skal fremskaffe
en lang række andre oplysninger
til sagen til brug for den
konkrete og individuelle
vurdering, kommunen skal fortage
af, om en borger skal betragtes
som reelt enlig, jf. punkt 13.
Samme
betragtninger fører til, at
sagsbehandlere bør afholde sig
fra at opsøge borgeren på dennes
bopæl for på denne måde indhente
oplysninger til brug for en
social sag, hvis oplysningerne
vil kunne indhentes fra borgeren
selv på anden vis eller fra
andre forvaltningsmyndigheder
m.v.
Kapitel 3
Særligt
børnetilskud som træder i stedet for
bidrag fra en forsørgelsespligtig
forælder
Særligt
børnetilskud til forældreløse
§ 4. Der
kan endvidere
ydes et særligt
børnetilskud
efter reglerne i
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Der ydes 2 gange
det særlige
børnetilskud,
jf. stk. 3, når
ingen af barnets
forældre lever.
|
20.
Der ydes to gange særligt
børnetilskud for et barn under
18 år, når ingen af barnets
forældre lever, jf. § 4, stk. 2.
Hvis moderen
er død, og faderskabet ikke er
fastslået, anses barnet for
forældreløst.
Om ret til
særligt børnetilskud, hvis
dødsattest ikke kan skaffes, se
punkt 22.
Flygtninge
under 18 år, der er kommet her
til landet uledsaget eller
ledsaget af andre end deres
biologiske forældre, anses for
forældreløse i
børnetilskudslovens forstand,
hvis de biologiske forældres
opholdssted er ukendt.
Det afskærer
ikke retten til særligt
børnetilskud, at
forældremyndigheden er tillagt
en anden, da det kun er
forældre, der har
forsørgelsespligt. Hvis der
udbetales plejeløn, bortfalder
retten til børnetilskud, da
barnet er forsørget af
offentlige midler, se punkt 8.
Særligt
børnetilskud, når faderskabet til
barnet ikke er fastslået
§ 4. Der
kan endvidere
ydes et særligt
børnetilskud
efter reglerne i
stk. 2 og 3.
…
Stk. 3.
Det særlige
børnetilskud
udgør 8.436 kr.
årlig,
1) når
faderskabet til
barnet ikke er
fastslået,
…
|
21.
Der ydes et særligt børnetilskud
for et barn under 18 år, når
faderskabet til barnet ikke er
fastslået, jf. lovens § 4,
stk. 3, nr. 1.
Det særlige
børnetilskud udbetales uanset
årsagen til, at faderskabet ikke
er fastslået.
Er
faderskabet registreret i
forbindelse med barnets fødsel
efter børnelovens §§ 1, 2 eller
3, kan der ikke udbetales et
særligt børnetilskud, da
registreringen fastslår
faderskabet. Dette gælder også,
selvom den registrerede fader
har rejst indsigelse imod
faderskabet og har anmodet
statsforvaltningen om rejsning
af faderskabssag efter
børnelovens § 5. Den
registrerede fader er retlig
fader og har dermed også pligt
til at forsørge barnet, indtil
det via faderskabssagen
eventuelt er fastslået, at han
ikke er fader til barnet.
Er
faderskabet ikke registreret i
forbindelse med barnets fødsel
efter børnelovens §§ 1, 2 eller
3, skal statsforvaltningen rejse
en faderskabssag, jf.
børnelovens § 7. I disse
tilfælde er faderskabet således
ikke fastslået med en
registrering, og der kan
udbetales et særligt
børnetilskud, der udbetales,
indtil faderskabet er fastslået.
Moderen skal vejledes om, at det
offentlige kan rejse krav om
tilbagebetaling, hvis
faderskabet fastslås. Bliver
faderskabet ikke fastslået
fortsætter udbetalingen af det
særlige børnetilskud.
Afsluttes
sagen med, at faderskab bliver
fastslået, har det offentlige
krav på, at moderen
tilbagebetaler det særlige
børnetilskud, hvis det er
udbetalt under urigtige
forudsætninger. I disse tilfælde
vil der dog normalt blive
udfærdiget et bidragsdokument,
og bidragsdokumentet giver ret
til forskudsvis udbetaling af
normalbidraget. I så fald kan
tilbagebetalingskravet
gennemføres ved, at det særlige
børnetilskud omkonteres til
forskudsvis udbetalt bidrag og
søges inddrevet hos den
bidragspligtige.
Hvis der ikke
udfærdiges bidragsdokument,
f.eks. fordi faderen bor sammen
med barnet, eller hvis
betingelserne for forskudsvis
udbetaling ikke er opfyldt, må
kravet om eventuel
tilbagebetaling gøres gældende
over for moderen, hvis det
skønnes, at hun har modtaget det
særlige børnetilskud mod bedre
vidende.
Hvis en
formodet fader opholder sig i
udlandet, kan moderen anmode
statsforvaltningen om at
udfærdige et bidragsdokument. Er
der efter statsforvaltningens
vurdering ikke tilstrækkelig
dokumentation for faderskabet
til, at der kan udfærdiges et
bidragsdokument, og er det
statsforvaltningens vurdering,
at en sådan dokumentation for
faderskabet ikke vil kunne
fremskaffes, kan faderskabet
ikke anses for fastslået. Se SM
B-5-06.
Der kan ikke
ydes særligt børnetilskud, hvis
faderskabet er fastslået – også
selvom der evt. ikke kan
fastsættes bidrag efter reglerne
i lov om børns forsørgelse.
Hvis det i en
faderskab konstateres, at den
mand, der hidtil har været anset
som fader, alligevel ikke er
fader, og der ikke derefter
fastslås et andet faderskab,
kommer det særlige børnetilskud
først til udbetaling for tiden
efter afgørelsen. Det bemærkes,
at den mand, der hidtil har
været anset som fader til
barnet, efter ansøgning til
statsforvaltningen normalt vil
blive fritaget for betaling af
bidraget med tilbagevirkende
kraft til det tidspunkt, hvor
bidraget blev fastsat. En
eventuel restance for
forskudsvist udlagte bidrag, vil
derefter ikke kunne inddrives,
da bidragskravet er bortfaldet.
Hvis barnets
status ændres ved, at faderskab
fastslås, kræves det særlige
børnetilskud, der er udbetalt
for tiden før barnets ændrede
status, i almindelighed ikke
tilbagebetalt. Det særlige
børnetilskud kræves dog
tilbagebetalt, hvis moderen har
modvirket sagens opklaring, og
det er grunden til, at
faderskabet ikke tidligere er
fastslået.
Hvis barnet
adopteres af moderens ægtefælle
eller samlever, er betingelserne
for udbetaling af det særlige
børnetilskud ikke længere til
stede.
Særligt
børnetilskud, når kun en af
forældrene lever
§ 4. Der
kan endvidere
ydes et særligt
børnetilskud
efter reglerne i
stk. 2 og 3.
…
Stk. 3.
Det særlige
børnetilskud
udgør 8.436 kr.
årlig,
2) når kun en af
barnets forældre
lever,
…
|
22.
Der ydes et særligt børnetilskud
for et barn under 18 år, når kun
en af barnets forældre lever,
jf. § 4, stk. 3, nr. 2. Det
særlige børnetilskud ydes fra
begyndelsen af det kvartal, der
følger efter det kvartal, hvori
en af forældrene er død.
Der ydes
særligt børnetilskud, selv om
afdøde ikke var bidragspligtig.
Hvis den
længstlevende af forældrene ikke
har forældremyndigheden og ikke
får den tillagt, men er
bidragspligtig, har den, der får
tillagt forældremyndigheden, ret
til såvel et særligt
børnetilskud som børnebidrag,
eventuelt som bidragsforskud.
Der ydes
særligt børnetilskud, selv om
den længstlevende af forældrene
gifter sig. Hvis barnet
adopteres af den nye ægtefælle,
bortfalder retten til særligt
børnetilskud.
Hvis det ikke
er muligt at skaffe dødsattest,
kan særligt børnetilskud
udbetales, når
kommunalbestyrelsen ud fra en
konkret vurdering finder det
overvejende sandsynligt, at en
af forældrene er død, jf. SM
B-2-00. Det forhold, at der
gennem længere tid ikke har
været kontakt med den ene af
forældrene, er ikke i sig selv
nok til, at denne kan anses for
død, jf. SM B-4-97.
Særligt
børnetilskud, når barnet adopteres
af en enlig
§ 4. Der
kan endvidere
ydes et særligt
børnetilskud
efter reglerne i
stk. 2 og 3.
…
Stk. 3.
Det særlige
børnetilskud
udgør 8.436 kr.
årlig,
3) når barnet,
efter at
forældremyndighedens
indehaver er
død, adopteres
af dennes
ægtefælle eller
af en enlig
person,
…
|
23.
Der ydes et særligt børnetilskud
for et barn under 18 år, når
barnet, efter at
forældremyndighedens indehaver
er død, adopteres af dennes
ægtefælle eller af en enlig
person, jf. § 4, stk. 3, nr. 3.
Det kræves
ikke, at adoptanten er i slægt
med barnet. Bestemmelsen tager
sigte på adoptioner, hvor der
før
forældremyndighedsindehaverens
død har været en vis form for
tilknytning mellem barnet og
adoptanten. Tilskuddet ydes
fortsat, selv om adoptanten
senere indgår ægteskab,
medmindre den nye ægtefælle
adopterer barnet.
Enlige
adoptanter, der adopterer et
udenlandsk barn gennem en af de
organisationer, der er godkendt
af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender efter
adoptionslovens § 30, er ikke
omfattet af bestemmelse i § 4,
stk. 3, nr. 3, idet der ikke
forud for disse adoptioner har
været en tilknytning mellem
barnet og adoptanten.
Særligt
børnetilskud, når der ifølge
overenskomst med andre stater ikke
kan udfærdiges dansk
bidragsresolution
§ 4. Der
kan endvidere
ydes et særligt
børnetilskud
efter reglerne i
stk. 2 og 3.
…
Stk. 3. Det
særlige
børnetilskud
udgør 8.436 kr.
årlig,
6) når der
ifølge
overenskomst med
andre stater
ikke er mulighed
for at udfærdige
bidragsresolution,
der kan danne
grundlag for
forskudsvis
udbetaling af
børnebidrag.
…
|
24.
Der ydes et særligt børnetilskud
for et barn under 18 år, når der
efter overenskomst med andre
stater ikke er mulighed for at
udfærdige bidragsresolution, der
kan danne grundlag for
forskudsvis udbetaling af
bidrag, jf. § 4, stk. 3, nr. 6.
Reglen har
kun praktisk betydning, hvis
bidragspligtige bor i et andet
nordisk land og er pålagt et
privatretligt bidrag på 0 kr.
Det er en
forudsætning for at udbetale
særligt børnetilskud efter denne
bestemmelse, at det ved
overenskomst med det pågældende
land er bestemt, at kompetencen
til at fastsætte bidrag
tilkommer myndighederne i dette
land, og at bidragsdokumenter
udfærdiget i det pågældende land
giver samme adgang til
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag her i landet som
danske bidragsdokumenter, se
§ 11, stk. 3 og punkt 52. Sådan
overenskomst har Danmark indtil
nu kun indgået med de nordiske
lande.
I andre
nordiske lande, f.eks. i
Sverige, afhænger det beløb, der
pålægges en bidragspligtig af
den pågældendes økonomiske
forhold, hvorfor en ubemidlet
normalt vil få pålagt et
privatretligt bidrag på 0 kr.
Dette udelukker dog ikke
bidragsberettigede fra at få
børnebidrag udbetalt forskudsvis
i de pågældende lande.
Hvis den
bidragsberettigede imidlertid
bor i Danmark, vil den
pågældendes adgang til
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag være betinget af en
privatretlig bidragsresolution.
Da kompetencen til at fastsætte
størrelsen af bidraget tilkommer
myndigheder i det andet nordiske
land, vil bidragsberettigede
være afskåret fra at få udlagt
bidrag forskudsvis, når bidraget
er fastsat til 0 kr.
Der ydes i
sådanne tilfælde et særligt
børnetilskud.
Der kan ikke
udbetales særligt børnetilskud,
hvis der er fastsat et beløb i
resolutionen, uanset om dette er
mindre end normalbidraget, se
punkt 54 om bidragsforskuddets
størrelse.
Det særlige
børnetilskud kan heller ikke
anvendes som kompensation for en
manglende bidragsresolution,
f.eks. fordi den bidragspligtige
(forsørgeren) bor i udlandet
eller har ukendt opholdssted.
Statsforvaltningen kan give
oplysninger om muligheden for
eventuelt at få fastsat en dansk
bidragsresolution i disse
tilfælde.
Størrelse af det
særlige børnetilskud, tillæg til det
særlige børnetilskud og
normalbidraget
§ 4. Der
kan endvidere
ydes et særligt
børnetilskud
efter reglerne i
stk. 2 og 3.
…
Stk. 3.
Det særlige
børnetilskud
udgør 8.436 kr.
årlig,
…
Stk. 4.
Der ydes 2 gange
tillæg, jf.
stk. 5, til det
særlige
børnetilskud,
jf. stk. 2.
Stk. 5.
Der ydes et
tillæg, som
udgør 1.224 kr.
årlig, til det
særlige
børnetilskud,
jf. stk. 3, nr.
1, 2, 3 og 6,
samt, når begge
forældre
modtager pension
efter lov om
social pension,
nr. 4, og, når
folkepension
eller
førtidspension
til én eller
begge af to
pensionsberettigede
forældre ikke
udbetales, fordi
§ 46 i lov om
social pension
finder
anvendelse, nr.
5.
…
§ 14.
Bidrag kan
kræves udbetalt
forskudsvis med
det beløb, der
er fastsat efter
lov om børns
forsørgelse, dog
højst med
normalbidraget.
Normalbidraget
udgøres af
summen af et
grundbeløb og et
tillæg.
Grundbeløbet
svarer til det
særlige
børnetilskud
efter § 4,
stk. 3.
Tillægget svarer
til det tillæg,
der er fastsat
efter § 4,
stk. 5.
|
25. Da
det særlige børnetilskud bl.a.
udbetales som kompensation i
tilfælde, hvor der mangler en
forsørgelsespligtig forælder, er
reglerne om det særlige
børnetilskud som udgangspunkt
udformet således, at det særlige
børnetilskud svarer til
normalbidraget.
Retten til
det særlige børnetilskud
forudsætter ikke, at der er
ansøgt herom.
Ved en
lovændring pr. 1. januar 2000
blev normalbidraget delt i et
grundbeløb, der kan fradrages
ved opgørelse af den
bidragspligtiges skattepligtige
indkomst, og et tillæg, der ikke
kan fradrages ved opgørelse af
den bidragspligtiges
skattepligtige indkomst.
Efter lovens
§ 14, 3. pkt., svarer
normalbidragets grundbeløb til
det særlige børnetilskud, og
normalbidragets tillæg svarer
til tillægget til det særlige
børnetilskud.
Pr. 1. januar
2008 udgør det særlige
børnetilskud 11.628 kr. årligt
og tillægget til det særlige
børnetilskud 1.500 kr. årligt.
Det særlige
børnetilskud og tillægget hertil
udbetales uden reduktion, når
faderskabet ikke er fastslået,
når én af barnets forældre ikke
lever, når barnet, efter at
forældremyndighedens indehaver
er død, adopteres af en enlig,
og når der ifølge overenskomst
med andre lande ikke er mulighed
for at udfærdige
bidragsresolution, der kan danne
grundlag for forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
Når ingen af
barnets forældre lever, jf.
punkt 20, udbetales 2 gange
særligt børnetilskud og 2 gange
tillæg hertil.
Særligt
børnetilskud kan ikke udbetales
til dækning af særlige bidrag,
som efter lov om børns
forsørgelse kan pålægges en
bidragspligtig i forbindelse med
barnets fødsel, dåb,
konfirmation eller i anden
anledning.
Der skal ikke
foretages fradrag i det særlige
børnetilskud, hvis barnet får
ret til forsørgertabserstatning
(f.eks. børnepension,
arbejdsskadeerstatning og/eller
lignende), eller hvis barnet i
øvrigt har indtægter. Der kan
dog gælde særlige regler for
udbetaling af særligt
børnetilskud til børn, der
modtager børnepension efter
lovgivningen i et andet EU-
eller EØS-land, jf. punkt 71.
For
størrelsen af det særlige
børnetilskud og tillæg hertil,
når tilskuddet udbetales, fordi
en eller begge barnets forældre
er pensionister, se punkt 26-29.
Kapitel 4
Ordinært og
særligt børnetilskud til
pensionister
Pensionister, der
har ret til børnetilskud
Lov nr. 285
af 25. april
2001(Førtidspensionsreformen)
indeholder følgende
overgangsbestemmelse:
…
§ 6.
Loven træder i
kraft den 1.
januar 2003, jf.
dog stk. 3-8.
…
Stk. 6.
For personer,
der er tilkendt
førtidspension,
eller for hvem
der er påbegyndt
sag herom inden
den 1. januar
2003, gælder
fortsat de
indtil da
gældende §§ 2, 4
og 5 i lov om
børnetilskud og
forskudsvis
udbetaling af
børnebidrag.
|
26.
Børn af personer, der har ret
til folkepension efter lov om
social pension, har i kraft
heraf også ret til det ordinære
og særlige børnetilskud.
Efter
førtidspensionsreformen er
niveauet for førtidspensionen
fastsat med henblik på at dække
den fulde forsørgelse. Som en
konsekvens heraf giver
tilkendelse af førtidspension
efter de regler, der gælder
efter 1. januar 2003, ikke
modtageren ret til ordinært og
særligt børnetilskud.
Børn af
personer, der er tilkendt
førtidspension efter de regler,
der gjaldt før 1. januar 2003,
har i kraft heraf også ret til
ordinært og ekstra børnetilskud.
Dette gælder for børn af
personer, for hvem der er
påbegyndt en sag om
førtidspension inden 1. januar
2003, også selv om
førtidspensionen først er
tilkendt efter 1. januar 2003.
Disse børn
vil sammen med folkepensionister
være omfattet af de regler, der
er beskrevet under punkt. 27-30.
Også børn, der er født efter 1.
januar 2003, af personer, der
får førtidspension efter de
gamle regler, har ret til
ordinært og ekstra børnetilskud.
Der ydes også
børnetilskud, når folkepension
eller førtidspension efter de
gamle regler til en eller begge
af to pensionsberettigede
forældre ikke udbetales, fordi
pågældende er under
strafafsoning eller andre
frihedsberøvende
foranstaltninger, jf. § 46 i lov
om social pension.
Der er ikke
ret til børnetilskud, hvis en
pension er bortfaldet som følge
af indtægter, eller hvis
førtidspension frakendes eller
bliver hvilende. Børn af
personer, der alene modtager
invaliditetsydelse, har ikke ret
til børnetilskuddet. Lovens
betingelser er heller ikke
opfyldt, fordi der modtages
privat pension eller udenlandsk
offentlig pension.
Retten til
børnetilskud til børn af
pensionister forudsætter ikke,
at der er ansøgt herom.
Ordinært
børnetilskud til pensionister
§ 2.
Ordinært
børnetilskud
udgør 3.692 kr.
årlig for hvert
barn. Det ydes:
…
4) når en af
eller begge
barnets forældre
modtager
folkepension
efter lov om
social pension,
5) når
folkepension til
én eller begge
af to forældre,
der er
berettigede til
folkepension,
ikke udbetales,
fordi § 46 i lov
om social
pension finder
anvendelse.
|
27.
Ordinært børnetilskud til børn
af pensionister ydes, når begge
et barns forældre modtager
førtidspension efter de gamle
regler eller folkepension.
Der kan
udbetales ordinært børnetilskud
til børn boende hos
pensionistægtepar eller
samlevende pensionister, selv om
den ene ikke har
forsørgelsespligt over for
børnene, jf. SM B-4-98.
Pr. 1. januar
2008 udgør det ordinære
børnetilskud 4.556 kr. årligt
Særligt
børnetilskud til pensionister, der
har barnet hos sig
§ 4. Der
kan endvidere
ydes et særligt
børnetilskud
efter reglerne i
stk. 2 og 3.
…
Stk. 3.
Det særlige
børnetilskud
udgør 8.436 kr.
årlig,
…
4) når en af
eller begge
barnets forældre
modtager
folkepension
eller
førtidspension
efter lov om
social pension,
5) når
folkepension
eller
førtidspension
til en eller
begge af to
pensionsberettigede
forældre ikke
udbetales, fordi
§ 46 i lov om
social pension
finder
anvendelse,
eller
…
Stk. 5.
Der ydes et
tillæg, som
udgør 1.260 kr.
årligt, til det
særlige
børnetilskud,
jf. stk. 3, nr.
1, 2, 3 og 6,
samt, når begge
forældre
modtager
folkepension
efter lov om
social pension,
nr. 4, og, når
folkepension til
én eller begge
af to forældre,
der er
berettigede til
folkepension,
ikke udbetales,
fordi § 46 i lov
om social
pension finder
anvendelse, nr.
5.
|
28.
Der ydes et særligt børnetilskud
for et barn under 18 år, når en
af eller begge barnets forældre
modtager førtidspension efter de
gamle regler eller folkepension.
Det særlige
børnetilskud til pensionister
efter § 4 udgør pr. 1. januar
2008 11.628 kr. årligt, såfremt
indtægten ikke overstiger
indtægtsgrænsen for bortfald af
pensionstillægget. Overstiger
indtægten dette beløb, nedsættes
tilskuddet efter § 4, stk. 6-11,
jf. punkt 28.
Er begge
barnets forældre pensionister
ydes et tillæg til det særlige
børnetilskud, som pr. 1. januar
2008 udgør 1.500 kr. Hvis kun et
af barnets forældre er
pensionist, udbetales det
særlige børnetilskud uden
tillæg.
Hvis der
efter lov om børns forsørgelse
er fastsat eller kan fastsættes
et bidrag, kan der efter § 5,
stk. 2, 1. pkt., ikke udbetales
særligt børnetilskud til den
pensionist, som har barnet hos
sig. Til gengæld kan der ydes
særligt børnetilskud til hel
eller delvis dækning af det
bidrag, som er pålagt en
pensionist, der ikke bor sammen
med sit barn, jf. punkt 29.
Indtægtsregulering af det særlige
børnetilskud til pensionister, der
har barnet hos sig
§ 4. …
…
Stk. 6.
Det samlede
beløb, der ydes
en familie som
særlige
børnetilskud
efter stk. 3,
nr. 4 og 5,
nedsættes efter
stk. 7. I
tilfælde, hvor
en familie ydes
flere særlige
børnetilskud
efter stk. 3,
nr. 4 og 5,
fordeles
nedsættelsen
ligeligt på de
enkelte
børnetilskud.
Stk. 7.
Nedsættelsen
efter stk. 6
sker med 3 pct.
af
indtægtsgrundlaget
opgjort efter
§ 29 i lov om
social pension,
når dette
overstiger det
beløb, hvormed
pensionstillægget
bortfalder.
Stk. 8.
Det særlige
børnetilskud,
jf. stk. 6,
fastsættes hver
1. januar på
grundlag af den
opgjorte
indtægt.
Stk. 9.
Det særlige
børnetilskud
omregnes i løbet
af året, hvis
indtægtsgrundlaget
ændres mere end
rent
midlertidigt og
en beregning på
grundlag af den
forventede
fremtidige
indtægt fører
til en ændring
af det særlige
børnetilskuds
størrelse eller
de personlige
forhold, som har
betydning for
det særlige
børnetilskuds
størrelse,
ændres.
Stk. 10.
Omregning sker
med virkning fra
den 1. i
kvartalet efter,
at
kommunalbestyrelsen
har modtaget
oplysninger om
de ændrede
forhold. Hvis
oplysning om
ændringer, jf.
stk. 9, der
medfører
forhøjelse af
det særlige
børnetilskud,
modtages af
kommunalbestyrelsen
senere end
tidspunktet for
ændringen,
omregnes det
særlige
børnetilskud med
tilbagevirkende
kraft fra
tidspunktet for
ændringen, dog
højst for en
periode på 3
måneder fra
tidspunktet for
modtagelsen af
oplysningerne,
jf. 1. pkt.
Stk. 11.
Socialministeren
kan fastsætte
regler, der
sikrer, at
kommunalbestyrelsen
modtager
oplysninger,
herunder i
elektronisk
form, der har
betydning for
den årlige
fastsættelse og
omberegning af
det særlige
børnetilskud.
|
29.
Det særlige børnetilskud til en
pensionistfamilie nedsættes, når
familiens indtægt overstiger
indtægtsgrænsen for bortfald af
pensionstillægget.
Der er
således tale om en aftrapning af
de offentlige ydelser til
pensionister, der ligger i
umiddelbar fortsættelse af den
aftrapning, der sker ved
pensionsberegningen.
Indtægtsgrundlaget for
nedsættelsen opgøres efter § 29
i pensionsloven, jf.
Socialministeriets vejledning om
pension.
Det særlige
børnetilskud nedsættes med 3
pct. af den del af indtægten,
der overstiger det beløb,
hvormed pensionstillægget
bortfalder.
Eksempel
med satser for år 2008:
Har en
pensionistfamilie en årlig
indtægt opgjort efter
pensionslovens § 29 på 300.000
kr., og bortfalder
pensionstillægget ved en indtægt
på 210.800 kr., nedsættes det
særlige børnetilskud med 3 pct.
af (300.000 – 210.800) = 2.676
kr.
Udgør det årlige tilskud efter
loven 11.628 kr., nedsættes det
til 8.952 kr.
Det særlige
børnetilskud fastsættes hver den
1. januar på grundlag af den
opgjorte indtægt og omregnes i
løbet af året, såfremt der sker
en ændring af de personlige
forhold, der har betydning for
beregning af børnetilskuddet,
eller en mere end rent
midlertidig ændring af
indtægten, som bevirker, at den
fremtidige forventede indtægt
fører til en ændring af
børnetilskuddets størrelse.
Omregningen
sker med virkning fra den 1. i
kvartalet efter, at kommunen har
modtaget meddelelse om de
ændrede forhold. Hvis oplysning
om ændringer, der medfører
forhøjelse af det særlige
børnetilskud, modtages senere
end ændringen, omregnes det
særlige børnetilskud med
tilbagevirkende kraft fra
tidspunktet for ændringen, dog
højst for en periode på 3
måneder fra tidspunktet for
modtagelse af oplysningerne.
Kommunen skal ifølge
retssikkerhedslovens § 12
informere pensionisten om, at
man som følge af lovbestemmelsen
om indtægtsregulering af det
særlige børnetilskud til
pensionister vil bruge
oplysningerne i
pensionsregistrene til en
samkøring med
børnetilskudsregistrene.
Bemyndigelsen
i § 4, stk. 11, til at fastsætte
regler om videregivelse af
oplysninger i elektronisk er med
ressortomlægningen i 2004
overført til ministeren for
familie- og
forbrugeranliggender.
Bemyndigelsen har endnu ikke
været anvendt, idet der i
retssikkerhedslovens § 11a,
stk. 2, er hjemmel til at
indhente de oplysninger i
elektronisk form, der
oprindeligt er indhentet til
beregning af pensionen, til brug
for den årlige fastsættelse og
omberegning af det særlige
børnetilskud.
Om den
tilskudsberettigedes
oplysningspligt se punkt 44.
Særligt
børnetilskud til pensionister, der
er bidragspligtige
§ 5. …
…
Stk. 2.
Retten til at
modtage særligt
børnetilskud for
pensionister er
betinget af, at
der ikke efter
lov om børns
forsørgelse er
fastsat eller
kan fastsættes
bidrag. Hvis det
er pålagt en
pensionist at
betale bidrag
efter den nævnte
lov, ydes
særligt
børnetilskud dog
til hel eller
delvis dækning
af pågældendes
forpligtelse.
Særligt
børnetilskud kan
også ydes til
opfyldelse af en
pensionists
bidragsforpligtelse,
når den
bidragsberettigede
og barnet
opholder sig i
udlandet.
|
30. En
bidragspligtig førtidspensionist
efter de gamle regler eller en
folkepensionist har ret til det
særlige børnetilskud, som pr. 1.
januar 2008 udgør 11.628 kr.,
men ikke til tillægget hertil.
Det vil sige, at en pensionist,
der skal betale et bidrag,
bestående af normalbidragets
grundbeløb og tillæg, alene får
dækket grundbeløbet af
børnetilskuddet og således selv
skal udrede tillægget til
normalbidraget. Pensionisten
skal endvidere selv dække det
overskydende beløb, hvis
bidraget er fastsat højere end
normalbidraget.
Det særlige
børnetilskud til en
bidragspligtig pensionist er
ikke omfattet af
indtægtsreguleringen af det
særlige børnetilskud til
pensionister, jf. § 4,
stk. 6-11.
Da det
særlige børnetilskud ydes til
hel eller delvis dækning af
pensionistens
bidragsforpligtelse, nedsættes
det særlige børnetilskud, hvis
det overstiger det bidrag,
pensionisten skal betale. Dette
gælder også for det tilskud, der
udbetales for det kvartal, hvori
bidragspligten ophører.
Det særlige
børnetilskud er ment at skulle
dække pensionistens faktiske
forsørgelsespligt. Hvis barnet
forsørger sig selv, bortfalder
retten til særligt børnetilskud,
hvis statsforvaltningen træffer
afgørelse om, at bidraget
bortfalder. Hvis kommunen
stopper den forskudsvise
udbetaling af børnebidrag som
følge af, at barnet kan forsørge
sig selv, jf. punkt 53, skal den
bidragspligtige orienteres om
muligheden for at søge om
bortfald af bidraget. Hvis en
pensionist ikke benytter sig af
denne mulighed, bortfalder
retten til det særlige
børnetilskud. Hvis en
bidragspligtig pensionist søger
om bortfald af bidrag, ophører
retten til det særlige
børnetilskud samtidig med, at
bidraget bortfalder. En
bidragspligtig pensionist, der
har søgt om bortfald af
bidraget, har ret til det
særlige børnetilskud, indtil
bidragspligten bortfalder. Dette
gælder også for en periode, hvor
kommunen har stoppet den
forskudsvise udbetaling af
bidrag til den
bidragsberettigede som følge af
barnets indtægter, når
bidragspligten ikke bortfalder
for denne periode. Retten til
særligt børnetilskud indtræder i
kvartalet efter, at den
bidragspligtige er sat i bidrag
eller er tilkendt pension. Dette
gælder også, hvis der i et
bidragsdokument fastsættes
bidrag med tilbagevirkende
kraft.
Det særlige
børnetilskud til dækning af en
pensionists bidragsforpligtelse
skal som udgangspunkt udbetales
til pensionisten selv.
Tilskuddet kan dog konteres som
dækning af børnebidrag, når det
offentlige er indtrådt i retten
til at indkræve bidrag.
Det særlige
børnetilskud kan ydes til
opfyldelse af en pensionists
bidragsforpligtelse, når den
bidragsberettigede og barnet
opholder sig i udlandet, jf.
§ 5, stk. 2, 3. pkt.
Har en
pensionist ret til at modtage
pension i udlandet efter lov om
social pension, er der også ret
til det særlige børnetilskud,
jf. § 5, stk. 1, nr. 5, 2.
punktum. I denne situation
fraviges samtidigt kravet om, at
barnet skal have ophold her i
landet, jf. punkt 6. Retten til
børnetilskuddet er ikke betinget
af, at barnet er født i Danmark,
inden pensionisten flytter til
udlandet.
Der ydes
særligt børnetilskud, hvis en
bidragsforpligtelse er fastsat
efter et udenlandsk
bidragsdokument, når
bidragsdokumentet efter
international konvention
umiddelbart danner grundlag for
inddrivelse her i landet.
Kapitel 5
Ydelser
vedrørende særlige grupper af børn
Flerbørnstilskud
§ 10 a.
Til børn fra en
flerbørnsfødsel,
der har samme
bopæl, udbetales
til hvert barn
ud over det
første et beløb
på 5.436 kr.
årligt, indtil
børnene fylder 7
år
(flerbørnstilskud).
Stk. 2.
Flerbørnstilskud
udbetales
kvartalsvis
forud, og
reglerne i § 5,
stk. 1, og § 6,
stk. 2, samt
§§ 8-10 finder
tilsvarende
anvendelse ved
udbetaling af
flerbørnstilskud.
Stk. 3.
Flerbørnstilskud
efter stk. 1,
jf. stk. 2, ydes
tillige for
adopterede,
samtidigt fødte
søskende. Uanset
bestemmelserne i
§ 5, stk. 1, nr.
1 og 2,
erhverves retten
til tilskuddet
for børn, der
har
opholdstilladelse
her i landet med
henblik på
adoption, dog
når børnene får
ophold hos den
familie, der har
dem i pleje med
henblik på
adoption.
Stk. 4.
Medmindre barnet
eller en af
forældrene, der
har
forældremyndigheden
over barnet, har
dansk indfødsret
eller har fået
opholdstilladelse
i Danmark efter
§ 7 eller § 8 i
udlændingeloven,
forudsætter
udbetaling af
flerbørnstilskud
fast bopæl her i
landet i 1 år.
|
31.
Ved flerbørnsfødsler, d.v.s.
samtidig fødsel af flere
levendefødte børn (tvillinger,
trillinger m.v.) udbetales for
hvert barn udover det første et
årligt beløb - flerbørnstilskud
- indtil børnene fylder 7 år,
jf. § 10 a, stk. 1. Det vil
sige, at der til tvillinger
udbetales et flerbørnstilskud,
til trillinger to
flerbørnstilskud osv.
Udbetaling af
flerbørnstilskud forudsætter, at
børnene har samme bopæl.
Pr. 1. januar
2008 udgør flerbørnstilskuddet
7.504 kr. årligt pr. barn udover
det første.
Flerbørnstilskud udbetales
kvartalsvis forud uden
forudgående ansøgning, og de
generelle regler i § 5, stk. 1,
§ 6, stk. 2, og §§ 8-10 om
betingelser for udbetaling af
børnetilskud, finder også
anvendelse for flerbørnstilskud.
Flerbørnstilskud ydes tillige
for adopterede, samtidig fødte
søskende (tvillinger, trillinger
m.v.), jf. § 10 a, stk. 3. Der
kan ikke ydes flerbørnstilskud
til andre samtidig adopterede
børn, som ikke er tvillinger
m.v. Retten til ydelser
erhverves, når børnene får
ophold hos den familie, der har
dem i pleje med henblik på
adoption, og børnene har fået
opholdstilladelse her i landet,
jf. § 10 a, stk. 3, 2. pkt.
Adoptionstilskud
§ 10 b.
Til forældre,
der adopterer et
udenlandsk barn,
ydes der til
udgifter i
forbindelse med
adoptionen et
engangsbeløb på
31.332 kr.
(adoptionstilskud).
Det er en
betingelse for
at opnå
adoptionstilskud,
at barnet er
formidlet af en
af de
organisationer,
der er godkendt
af
justitsministeren
i medfør af § 30
i
adoptionsloven.
Stk. 2.
Tilskuddet
udbetales af
kommunalbestyrelsen
efter ansøgning,
når det af den
adoptionsundersøgende
myndighed kan
attesteres, at
barnet er
ankommet her til
landet.
Stk. 3.
Medmindre en af
adoptanterne har
dansk indfødsret
eller har fået
opholdstilladelse
i Danmark efter
§ 7 eller § 8 i
udlændingeloven,
forudsætter
udbetaling af
adoptionstilskud
fast bopæl her i
landet i 1 år.
|
32.
Til forældre, der adopterer et
udenlandsk barn, ydes et
engangsbeløb - adoptionstilskud
- til dækning af udgifter i
forbindelse med adoptionen, jf.
§ 10 b, stk. 1, 1. pkt.
Adoptionstilskuddet ydes pr.
barn. Hvis flere børn adopteres
samtidigt, f.eks. søskende, ydes
der ét adoptionstilskud pr.
barn.
Pr. 1. januar
2008 udgør adoptionstilskuddet
43.225 kr.
Det er en
betingelse for at opnå
adoptionstilskud, at barnet er
formidlet af en af de
organisationer, der er godkendt
af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender efter
adoptionslovens § 30, jf. § 10
b, stk. 1, 2. pkt. De godkendte
organisationer er: AC
International Børnehjælp og
Danadopt.
Hvis den
adoptionssøgende selv har
etableret kontakten til
myndigheden, institutionen eller
barnet/forældrene i udlandet, er
det en forudsætning for
adoptionstilskud, at en af de
godkendte organisationer fuldt
og helt står inde for forløbet
af adoptionen på samme måde som,
hvis kontakten var formidlet af
organisationen. Adoptionstilskud
kan ikke ydes til familie- og
stedbarnsadoptioner.
Det er
desuden en betingelse for at
opnå adoptionstilskud, at de
almindelige betingelser i lovens
§ 5 er opfyldt, herunder at
adoptanterne eller en af dem har
fast bopæl her i landet.
Adoptionstilskuddet udbetales af
kommunen, når den
adoptionsundersøgende myndighed
kan attestere, at barnet er
ankommet her til landet, jf.
§ 10 b, stk. 2. Der kræves ikke
dokumentation for de afholdte
udgifter i forbindelse med
adoptionen.
De nærmere
regler om adoption af
udenlandske børn, herunder
kravet om opholdstilladelse,
findes i Familiestyrelsens
bekendtgørelse nr. 1366 af 12/12
2006 om adoption.
Særligt
børnetilskud til uddannelsessøgende
forældre
§ 10 c.
Til forældre,
der deltager i
en uddannelse,
som er godkendt
som
støtteberettigende
efter lov om
statens
uddannelsesstøtte,
eller som
berettiger til
optagelse i en
arbejdsløshedskasse,
jf. § 41 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., og som har
forsørgelsespligt
for et barn
under 18 år,
udbetales efter
ansøgning et
tilskud på 5.000
kr. årligt.
Stk. 2.
Der kan højst
udbetales ét
tilskud efter
stk. 1 pr.
forælder og
højst ét tilskud
pr. barn.
Tilskud kan ikke
udbetales til
enlige
forsørgere, der
er berettiget
til stipendium
som tillæg efter
§ 7, stk. 3, nr.
1, i lov om
statens
uddannelsesstøtte.
Hvis begge af to
samlevende
forældre er
berettiget til
stipendium som
tillæg efter
§ 7, stk. 3, nr.
2, kan der kun
udbetales
tilskud for det
andet barn. 2.
og 3. pkt.
gælder dog ikke
for personer,
som ikke
modtager
slutlån, selv om
de er berettiget
hertil. Reglerne
i § 5, stk. 1,
finder
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Lever forældrene
ikke sammen, har
kun den af
forældrene, der
har barnet
boende hos sig,
ret til tilskud
efter stk. 1.
Opholder barnet
sig lige meget
hos begge
forældrene, har
kun den af
forældrene, på
hvis adresse
barnet er
tilmeldt
folkeregisteret,
ret til tilskud.
Stk. 4.
Tilskud efter
stk. 1 udbetales
kvartalsvis
forud senest den
20. i kvartalets
første måned.
Tilskuddet
udbetales første
gang for det
kvartal, der
følger efter det
kvartal, hvori
der er ansøgt
herom, og sidste
gang for det
kvartal, i
hvilket retten
til tilskud
ophører. Udgør
tilskuddet for
et kvartal
mindre end 25
kr., udbetales
det ikke.
|
33.
Til børn af uddannelsessøgende
forældre udbetales efter
ansøgning et særligt
børnetilskud. Om ansøgning og
udbetaling af tilskuddet se
punkt 40.
Ved
uddannelsessøgende forstås i
denne forbindelse personer, der
er tilmeldt en uddannelse, der
er godkendt som
støtteberettigende efter lov om
statens uddannelsesstøtte, eller
en uddannelse som - når den er
afsluttet - berettiger til
optagelse i en
arbejdsløshedskasse. Der kan
således søges tilskud under en
uddannelse, der giver ret til
SU, også selv om den
uddannelsessøgende i det
konkrete tilfælde undlader at
søge SU eller har opbrugt sine
støttemuligheder. Listen over
SU-godkendte uddannelser kan ses
på SU-systemets hjemmeside
www.su.dk. Betingelserne for, at
en uddannelse kan berettige til
optagelse i en
arbejdsløshedskasse, er
beskrevet i Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 1469 af 21.
december 2005 om optagelse som
lønmodtagere m.fl., selvstændig
erhvervsdrivende og nyuddannet i
en a-kasse. Tvivlsspørgsmål om,
hvorvidt en konkret uddannelse
berettiger til optagelse i en
a-kasse, må rettes til den
a-kasse, der dækker uddannelsens
faglige område.
Det særlige
børnetilskud til
uddannelsessøgende er
indtægtsreguleret og kan pr. 1.
januar 2008 maksimalt udgøre
5.976 kr. årligt. Der kan kun
udbetales ét tilskud pr. barn og
ét tilskud pr.
uddannelsessøgende forælder. To
uddannelsessøgende forældre med
to børn kan få to tilskud,
medens én uddannelsessøgende
forælder med to børn kun kan få
ét tilskud, ligesom to
uddannelsessøgende forældre med
ét barn kun kan få ét tilskud.
Lever forældrene ikke sammen,
følger retten til tilskud den
forælder, der har barnet boende
hos sig, og hvis barnet opholder
sig lige meget hos begge
forældre, den af forældrene på
hvis adresse, barnet er tilmeldt
folkeregistret.
Retten til
særligt børnetilskud som
uddannelsessøgende til
SU-modtagere er begrænset som
følge af adgangen til at modtage
stipendium som tillæg for
SU-modtagere med børn.
Enlige
forsørgere, der er berettiget
til tillægsstipendium efter
SU-reglerne, er ikke samtidig
berettiget til særligt
børnetilskud som
uddannelsessøgende.
Samlevende
forsørgere har ikke ret til det
særlige børnetilskud som
uddannelsessøgende, såfremt
begge forsørgere er berettiget
til tillægsstipendium efter
SU-reglerne, og de kun har et
barn. Har et sådant par to eller
flere børn, vil de være
berettiget til ét særligt
børnetilskud som
uddannelsessøgende.
Retten til
det særlige børnetilskud
bortfalder ikke, hvis kun den
ene i et samlevende par er
berettiget til tillægsstipendium
efter SU-reglerne.
Det bemærkes,
at det afgørende er, om der er
ret til SU med
tillægsstipendium, og ikke om
denne ret faktisk udnyttes. Hvis
den uddannelsessøgende i en
eller flere måneder fravælger
SU, fx fordi indtægten i den
forløbne del af et år har været
høj, opnås der ikke herved ret
til særligt børnetilskud for den
periode, hvori SU er fravalgt.
Hvis en uddannelsessøgende har
opbrugt sine SU-klip og ikke har
optaget slutlån, vil der være
ret til særligt børnetilskud som
uddannelsessøgende.
Optagelse af
slutlån giver efter SU-reglerne
også ret til tillægsstipendium
for uddannelsessøgende med børn,
og medfører derfor, at der ikke
er ret til det særlige
børnetilskud som
uddannelsessøgende, hvis slutlån
optages af en enlig forsørger,
eller en forsørger, der bor
sammen med en anden forsørger,
der har ret til
tillægsstipendium.
Tillægsstipendium efter
SU-reglerne kan ikke udbetales i
perioder, hvor den
uddannelsessøgende i forbindelse
med fødsel eller adoption
modtager støtte efter § 14 eller
§ 19, stk. 3-5, i lov om statens
uddannelsesstøtte. Den
uddannelsessøgende vil derfor
for disse perioder kunne søge om
særligt børnetilskud til
uddannelsessøgende. Dette gælder
også for en uddannelsessøgende,
der lever sammen med en anden
uddannelsessøgende, der i denne
periode er berettiget til
tillægsstipendium. En
uddannelsessøgende vil endvidere
kunne søge om særligt
børnetilskud til
uddannelsessøgende under en
SU-berettigende uddannelse i
perioder, hvor der ikke
udbetales SU, fordi den
uddannelsessøgende deltager i et
forløb med lønnet praktik.
Indtægtsregulering af tilskud til
uddannelsessøgende
§ 10 c.
Til forældre,
der deltager i
en uddannelse,
som er godkendt
som
støtteberettigende
efter lov om
statens
uddannelsesstøtte,
eller som
berettiger til
optagelse i en
arbejdsløshedskasse,
jf. § 41 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., og som har
forsørgelsespligt
for et barn
under 18 år,
udbetales efter
ansøgning et
tilskud på 5.000
kr. årligt.
…
Stk. 5.
Tilskud efter
stk. 1 til en
enlig forsørger
nedsættes med 10
pct. af den del
af ansøgerens
aktuelle indtægt
i et kalenderår,
der overstiger
100.000 kr.
Stk. 6.
Bor barnet
sammen med begge
forældre, eller
bor barnet kun
sammen med den
ene af
forældrene, men
denne er gift
eller lever i et
ægteskabslignende
forhold med en
anden person,
nedsættes
tilskuddet efter
stk. 1 med 10
pct. af den del
af husstandens
aktuelle indtægt
i et kalenderår,
der overstiger
150.000 kr. Ydes
der to tilskud
til samme
husstand,
fordeles
nedsættelsen
ligeligt på de
to tilskud.
Stk. 7.
Den aktuelle
indtægt består
af
1) personlig
indkomst med
tillæg af
positiv
nettokapitalindkomst,
der anvendes ved
beregning af
indkomstskat
efter
personskattelovens
§ 7, dog før de
deri nævnte
bundfradrag og
fradrag for
grundbeløb, og
2)
aktieindkomst,
der beskattes
efter
personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og
2, bortset fra
udbytteindkomst
op til 5.000
kr., hvori der
er indeholdt
endelig
udbytteskat.
Stk. 8.
Socialministeren
fastsætter
regler for,
hvorledes
indkomster, som
er omfattet af
ligningslovens
§ 33 C, skal
indgå i den
aktuelle
indtægt, jf.
stk. 7.
Stk. 9.
Det er en
forudsætning for
udbetaling af
tilskud, at
ansøgeren over
for
kommunalbestyrelsen
fremlægger
dokumentation
for de aktuelle
indtægter og for
deltagelse i en
uddannelse, som
berettiger til
tilskud efter
stk. 1.
…
Stk. 14.
De
indtægtsgrænser,
der er nævnt i
stk. 5 og 6,
reguleres én
gang årligt pr.
1. januar med
satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
De efter
regulering
fremkomne beløb
afrundes til
nærmeste
kronebeløb, der
er deleligt med
100.
|
34. Er
den uddannelsessøgende enlig
forsørger, nedsættes tilskuddet
med 10 pct. af den del af den
aktuelle indtægt, der overstiger
119.600 kr. Til en
uddannelsessøgende, der lever i
et ægteskabslignende forhold med
en anden, nedsættes tilskuddet
med 10 pct. af den del af
husstandens aktuelle indtægt,
der overstiger 179.400 kr. De
nævnte indtægtsgrænser gælder
pr. 1. januar 2008. Den aktuelle
indtægt opgøres som beskrevet i
loven, jf. § 10 c, stk. 7, for
et kalenderår ved at den
uddannelsessøgende fremlægger
dokumentation for den forventede
indtægt. Dokumentationen kan
f.eks. være forskudsopgørelse
suppleret med lønsedler for
løbende indkomster. For at undgå
tilbagebetalingssager bør den
uddannelsessøgende endvidere
oplyse om ekstra indtægter i
ferieperioder, hvis sådanne
indtægter forventes med stor
sandsynlighed. Tilskuddet
beregnes for et kalenderår ad
gangen og udbetales kvartalsvis
forud.
Eksempel:
En enlig
uddannelsessøgende forventer en
årlig indtægt på 125.000 kr.
Det
maksimale årlige tilskud i år
2008 på 5.976 kr. nedsættes med
10 pct. af (125.000 kr. –
119.600 kr. =) 5.400 kr., dvs.
med 540 kr.
Afrundet
til et med 4 deleligt kronebeløb
bliver tilskuddet nedsat til
5.436 kr.
Kvartalsvis
udbetales en fjerdedel af dette,
dvs. 1.359 kr.
Bemyndigelsen
i § 10 c, stk. 8, til at
fastsætter nærmere regler for
opgørelse af indkomster, der er
omfattet af ligningslovens § 33
c (DIS-indkomster), er med
ressortomlægningen i 2004
overført til ministeren for
familie- og forbrugeranliggender
.Ændringer i
indtægtsoplysninger for
uddannelsessøgende
§ 10 c.
Til forældre,
der deltager i
en uddannelse,
som er godkendt
som
støtteberettigende
efter lov om
statens
uddannelsesstøtte,
eller som
berettiger til
optagelse i en
arbejdsløshedskasse,
jf. § 41 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., og som har
forsørgelsespligt
for et barn
under 18 år,
udbetales efter
ansøgning et
tilskud på 5.000
kr. årligt.
…
Stk. 10.
Hvis den
indtægt, der
ligger til grund
for beregning af
tilskuddet,
ændres med mere
end 10 pct.,
omregnes
tilskuddet for
kalenderåret, og
de kvartalsvise
udbetalinger for
den resterende
del af
kalenderåret
reguleres,
således at det
samlede
udbetalte
tilskud for
kalenderåret
svarer til det
beregnede
tilskud på
årsbasis.
Stk. 11.
Såfremt en
tilskudsberettiget
har haft en
indtægtsfremgang,
der bevirker, at
det allerede
udbetalte
tilskud i
kalenderåret
overstiger det
tilskud,
ansøgeren
herefter er
berettiget til i
kalenderåret,
fradrages for
meget udbetalt
tilskud, såfremt
ansøgeren i det
efterfølgende
kalenderår
bliver
berettiget til
tilskud. Såfremt
ansøgeren ikke i
det
efterfølgende
kalenderår
bliver
berettiget til
tilskud,
tilbagebetales
for meget
udbetalt
tilskud.
Stk. 12.
Et
tilbagebetalingskrav
efter stk. 10
gennemføres ved
en
tilbagebetalingsordning.
Fastsættelse af
tilbagebetalingsordning
og inddrivelse
af gæld sker
efter reglerne i
lov om aktiv
socialpolitik.
|
35.
Ved oplysninger om
indtægtsændringer, der ikke
medfører, at den forventede
indtægt for det aktuelle
kalenderår ændres med mere end
10 pct., foretages ikke
omregning af tilskuddet i
kalenderåret. Er der tale om
ændringer, der har betydning for
den forventede indtægt i det
følgende kalenderår, indgår
oplysningerne ved beregning af
tilskuddet for dette kalenderår
uanset størrelsen af ændringen.
Hvis den indtægt, der ligger til
grund for beregning af
tilskuddet i et kalenderår,
ændres med mere end 10 pct.,
omregnes tilskuddet, og der
foretages en ny beregning for
kalenderåret, som reguleres over
de resterende kvartaler.
Fremkommer
der i eksemplet i punkt 34 nye
oplysninger i løbet af årets
første kvartal, således at
indtægten i kalenderåret
herefter forventes at blive
140.000 kr., omregnes det årlige
tilskud til 5.808 kr. – 0,10 *
(140.000 kr. – 116.200 kr.) =
3.428 kr.
Er der for
1. kvartal udbetalt 1.232 kr.,
vil der for den resterende tre
kvartaler skulle udbetales
(3.428 kr. – 1.232 kr. =) 2.296
kr., svarende til 765 kr. pr.
kvartal.
Såfremt en
indtægtsfremgang bevirker, at
det allerede udbetalte tilskud i
året, overstiger det tilskud,
som den uddannelsessøgende er
berettiget til, fradrages for
meget udbetalt tilskud det
følgende kalenderår. Såfremt den
uddannelsessøgende ikke er
berettiget til tilskud i det
efterfølgende kalenderår, skal
der fastsættes en
tilbagebetalingsordning, jf.
§ 10 c, stk. 12.
Hvis
ændringen i den forventede
indkomst i eksemplet først
oplyses til kommunen, efter at
der er udbetalt tilskud for tre
kvartaler, vil der opstå en
situation med tilbagebetaling.
Der vil da
være udbetalt 3 *1.232 kr. =
3.696 kr. i årets tre første
kvartaler.
Da den
uddannelsessøgende efter de nye
indkomstoplysninger forventes at
være berettiget til et tilskud
på 3.428 kr. i kalenderåret, vil
der være et tilbagebetalingskrav
på (3.696 kr. – 3.428 kr.) = 268
kr.
Andre ændringer
for uddannelsessøgende
§ 10 c.
Til forældre,
der deltager i
en uddannelse,
som er godkendt
som
støtteberettigende
efter lov om
statens
uddannelsesstøtte,
eller som
berettiger til
optagelse i en
arbejdsløshedskasse,
jf. § 41 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., og som har
forsørgelsespligt
for et barn
under 18 år,
udbetales efter
ansøgning et
tilskud på 5.000
kr. årligt.
…
Stk. 13.
Såfremt ret til
tilskud
indtræder,
ophører eller
forsørgelsesforholdene
ændres inden for
et kalenderår,
beregnes
tilskuddet
forholdsmæssigt
for de kvartaler
i året, hvor
ansøger er
berettiget til
at få udbetalt
tilskud på samme
grundlag.
Indtægten
opgøres for de
måneder af året,
hvor ansøger er
berettiget til
tilskud på samme
grundlag,
hvorefter de
således opgjorte
indtægter
omregnes
forholdsvis til
en årsindtægt.
|
36.
Der kan i løbet af et kalenderår
ske andre ændringer end
ændringer i forventet indkomst,
som har betydning for beregning
af tilskuddet. Det kan f.eks.
være, at et barn fødes, et barn
bliver 18 år, at en uddannelse
påbegyndes eller, at en
uddannelse afsluttes. Er begge
forældre til ét barn
uddannelsessøgende, registreres
det som en ændring af grundlaget
for udbetaling af tilskud, hvis
den af forældrene, der har
ansøgt om tilskud, afslutter sin
uddannelse. Ved sådanne andre
ændringer opgøres indtægten
forholdsmæssigt for den del af
året, ansøger er berettiget til
tilskud på samme grundlag, og
opregnes til årsbasis. Herefter
beregnes tilskuddet for de
resterende hele kvartaler i
året.
Eksempler:
Starter en
uddannelse 1. september, opgøres
indtægten fra 1. september til
31. december, d.v.s. 4 måneder
og opregnes til årsbasis ved at
dividere med 4 og gange med 12.
Der
foretages herefter beregning af
tilskud på årsbasis og ansøger
er for oktober kvartal
berettiget til at få udbetalt ¼
af det beregnede tilskud på
årsbasis.
Er den
samlede forventede indtægt for
de fire måneder 20.000 kr.,
bliver den beregnede indtægt på
årsbasis 60.000 kr.
Da dette
beløb er mindre end den grænse
på 119.600 kr., hvorfra
indtægtsreguleringen begynder,
får ansøger beregnet et fuldt
tilskud på 5.976 kr. på årsbasis
i 2008, svarende til et beløb på
1.494 kr., som kan udbetales for
oktober kvartal.
For det
efterfølgende kalenderår
foretages en ny beregning.
Afsluttes
en uddannelse med udgangen af
juni, opgøres den forventede
indtægt frem til 1. juli.
Indtægten
på årsbasis fremkommer ved at
dele denne indtægt med 6 og
gange med 12.
Herefter
beregnes tilskuddet på årsbasis
som deles med 4 til et
kvartalstilskud, som udbetales
for januar og april kvartaler.
Den
indtægt, som ansøger får efter
1. juli, når uddannelsen er
afsluttet, er uden betydning for
det tilskud, som pågældende er
berettiget til under
uddannelsen, og medfører derfor
ikke nogen efterregulering af
det tilskud, der er udbetalt
under uddannelsen.
Ved opgørelse
af perioder, hvor der er ret til
særligt børnetilskud som
uddannelsessøgende, sidestilles
opnåelse af ret til
tillægsstipendium for
SU-modtagere med afslutning af
en uddannelse, og bortfald af
ret til tillægsstipendium
sidestilles med påbegyndelse af
en uddannelse.
Eksempel:
En
uddannelsessøgende er på barsel
fra 1. maj til 31. oktober,
hvorefter den pågældende
genoptager studiet og bliver
berettiget til
tillægsstipendium.
Efter
ansøgning vil der kunne
udbetales særligt børnetilskud
til den uddannelsessøgende i
juli og oktober kvartaler.
I hvert af
disse kvartaler kan udbetales en
fjerdedel af det tilskud, den
uddannelsessøgende vil være
berettiget til på årsbasis.
En eventuel
nedsættelse af tilskuddets
størrelse beregnes på grundlag
af den uddannelsessøgendes og
dennes eventuelle samlevers
indtægter i den periode, hvor
betingelserne for retten til
tilskuddet er opfyldt, d.v.s.
fra 1. maj til 31. oktober.
Indtægten
for denne periode opregnes til
en årsindtægt.
En ændring af
tilskudsgrundlaget kan også være
i form af, at en enlig
uddannelsessøgende i løbet af
kalenderåret flytter sammen med
en anden og herefter lever i et
ægteskabslignende forhold. Der
skal i dette tilfælde foretages
en særskilt beregning af
indtægter og af tilskud før og
efter sammenflytningen.
Eksempel:
Sker
sammenflytningen 1. maj, opgøres
først indtægten fra 1/1 til
30/4, deles med 4 og ganges med
12.
Den således beregnede indtægt
udgør grundlaget for beregning
af det særlige børnetilskud til
den enlige i januar og april
kvartaler, hvor der i hvert
kvartal udbetales en fjerdedel
af det beregnede årstilskud.
Herefter
opgøres indtægten for den
uddannelsessøgende og dennes
samlever fra 1/5 til 31/12,
deles med 8 og ganges med 12.
Den således
beregnede indtægt udgør
grundlaget for beregning af det
særlige børnetilskud i juli og
oktober kvartaler, hvor der i
hvert kvartal udbetales en
fjerdedel af det beregnede
årstilskud.
Kapitel 6
Administration af
børnetilskud
Generelle
administrative forhold
37.
Administrationen af
børnetilskudsloven varetages af
opholdskommunen, jf. § 9 i lov
om retssikkerhed og
administration på det sociale
område.
Børnetilskud
til en person, der opholder sig
i et andet EU/EØS-land udbetales
efter § 8, stk. 2, i
bekendtgørelse om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag af den kommune, hvor
den pågældende senest har haft
ophold i Danmark.
Såfremt
retten til børnetilskud for
personer, der ikke har været
bosat i Danmark, er opnået
gennem beskæftigelse i Danmark,
jf. EU’s forordning om
anvendelse af de sociale
sikringsordninger, udbetales
børnetilskud af den kommune,
hvori arbejdsgiveren eller
arbejdsgiverens repræsentant har
hjemsted, subsidiært den
kommune, hvor hovedparten af
arbejdet udføres. Kan der ikke
på dette grundlag udpeges en
handlekommune, udbetales
børnetilskud af den kommune, som
den pågældende ud fra en samlet
vurdering har stærkest
tilknytning til.
Forud for
udbetaling af børnetilskud skal
kommunen sikre, at betingelserne
for udbetaling af tilskuddet er
opfyldt.
Kommunernes
primære kilde til oplysninger om
ret til børnetilskud er
folkeregistret og for
pensionister med børn,
pensionsregisteret.
Kommunen må
selv tage initiativ til
udbetaling af de ydelser, der
ikke kræver ansøgning, dvs.
ordinært børnetilskud til
pensionister, særligt
børnetilskud og
flerbørnstilskud. Forvaltningen
må sikre sig, at den gennem
folkeregistret eller på anden
måde modtager de oplysninger,
der er nødvendige for
udbetaling.
Hvis
kommunalbestyrelsen bliver
bekendt med eller gjort
opmærksom på, at et
børnetilskud, der skal udbetales
uden ansøgning, fejlagtigt ikke
er kommet til udbetaling, skal
der ske efterbetaling fra det
tidspunkt, da retten opstod. Der
er ikke hjemmel i loven til at
udbetale renter. Krav på
børnetilskud forældes dog efter
dansk rets almindelige
forældelsesregler, d.v.s. i
løbet af 5 år, jf. lov nr. 274
af 22. december 1908 om
forældelse af visse fordringer.
Ifølge retspraksis er der kun
mulighed for suspension af
forældelsesfristen, hvis der er
undskyldelig uvidenhed om de
faktiske forhold. Ukendskab til
det retslige grundlag kan ikke i
sig selv medføre suspension af
den 5-årige forældelsesfrist,
jf. SM B-7-00.
I
ansøgningssager, d.v.s. sager om
ordinært og ekstra børnetilskud
til enlige forsørgere, om
adoptionstilskud og om det
særlige børnetilskud til
uddannelsessøgende forældre,
skal kommunen sikre, at ansøger
giver de oplysninger, der er af
betydning for at kommunen kan
træffe afgørelse, om retten til
tilskud er til stede, og at
ansøger giver oplysninger om
senere indtrufne ændringer af
betydning for retten til
tilskud.
Flytning
38.
Når den, der har ret til en
ydelse efter børnetilskudsloven,
flytter til en anden kommune,
skal kommunalbestyrelsen i
fraflytningskommunen underrette
tilflytningskommunen.
Fraflytningskommunen skal
samtidig sende sagens akter til
den nye kommune til brug for den
fortsatte udbetaling. Der skal
desuden gives meddelelse om, for
hvilken periode der senest er
sket udbetaling.
Der kan ikke
stilles krav om ny ansøgning ved
flytning, men
tilflytningskommunen skal sikre
sig, at betingelserne for ret
til ydelsen stadig er opfyldt.
Finansiering,
regnskab og revision
39.
Staten afholder udgifterne til
ydelser efter
børnetilskudsloven, jf. § 25,
stk. 1.
Udbetaling af
inddrevne børnebidrag, der ikke
er udlagt forskudsvis, kan ikke
anmeldes til refusion, men
cleares mellem kommunerne, jf.
punkt 63.
Regnskabsaflæggelse, refusion,
anvisning og berigtigelse af
beløb, der med urette er anmeldt
til afregning, samt revision
sker i henhold til
Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 1391 af 12.
december 2006 om statsrefusion
og tilskud, samt
regnskabsaflæggelse og revision
på Socialministeriets,
Beskæftigelsesministeriets,
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations og
Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggenders
ressortområder.
Hvornår udbetales
børnetilskud
§ 6.
…
Stk. 2.
Betingelserne
for retten til
at modtage
børnetilskud
skal være
opfyldt ved
begyndelsen af
det første døgn
i kvartalet.
§ 7.
Børnetilskud
tilkommer barnet
eller børnene,
jf. § 3, og
udbetales
kvartalsvis
forud. Ydelsen
udbetales
kvartalsvis
senest den 20. i
kvartalets
første måned.
…
§ 10.
Børnetilskud
udbetales første
gang for det
kvartal, der
følger efter det
kvartal, i
hvilket retten
til tilskuddet
er erhvervet, og
sidste gang for
det kvartal, i
hvilket retten
til tilskuddet
ophører. Særligt
børnetilskud,
der skal ydes et
barn efter en
bidragspligtiges
død, udbetales
dog først fra
udløbet af den
periode, for
hvilken der
senest er
udbetalt bidrag
efter lov om
børns
forsørgelse.
|
40.
Børnetilskud udbetales
kvartalsvis forud, jf. § 7.
Udbetalingen sker senest den 20.
i kvartalets første måned.
Børnetilskud
udbetales første gang for
kvartalet efter det kvartal, i
hvilket retten til tilskuddet er
erhvervet, og sidste gang for
det kvartal, i hvilket retten
til tilskuddet ophører, jf.
§ 10, 1. punktum.
Når et barn
bliver født f.eks. 1. januar,
erhverves retten til
børnetilskud i januar kvartal,
og tilskud udbetales første gang
for april kvartal.
Når et barn
fylder 18 år 1. januar, ophører
retten til børnetilskud i januar
kvartal, og tilskud udbetales
sidste gang for dette kvartal.
Hvis retten
til børnetilskud opstår og
bortfalder i samme kvartal, kan
der ikke udbetales børnetilskud,
da betingelserne skal være
opfyldt ved begyndelsen af det
første døgn i kvartalet.
Retten til
børnetilskud i et kvartal
forudsætter, at betingelserne er
opfyldt ved begyndelsen af det
første døgn i et kvartal. I SM
B-5-00 har Ankestyrelsen
afgjort, at en enlig forsørger
havde ret til ordinært
børnetilskud for juli kvartal,
da hun flyttede sammen med sin
kæreste den 1. juli, idet hun
havde været enlig forsørger ved
døgnets begyndelse.
For visse
betingelser er det ikke muligt
at afgøre, om de er opfyldt ved
begyndelsen af det første døgn i
et kvartal. I sådanne tilfælde
må der tages udgangspunkt i en
generel betragtning om, hvorvidt
betingelsen er opfyldt ved
kvartalets begyndelse. Personer,
der bliver berettiget til
pension med første udbetaling
den første måned i et kvartal,
har således ret til børnetilskud
for dette kvartal. En uddannelse
kan anses for påbegyndt ved
begyndelsen af et kvartal, selv
om første mødetidspunkt ligger
efter begyndelsen af det første
døgn i dette kvartal.
Tilskud, der
udbetales efter ansøgning, kan
først komme til udbetaling for
kvartalet efter det kvartal, i
hvilket der er søgt herom.
Ansøger en
uddannelsessøgende forælder om
tilskud efter lovens § 10 c, er
det indtægten i den periode
inden for kalenderåret, hvor
pågældende har været berettiget
til at søge tilskud, der skal
lægges til grund for beregningen
af tilskuddet, også selv om en
del af denne periode ligger
forud for det kvartal, hvori
tilskuddet kan udbetales.
Ansøger en uddannelsessøgende
forælder om tilskud i et
kalenderår senere end den 30.
september, kan der ikke beregnes
og udbetales tilskud for dette
kalenderår.
Reglen om, at
børnetilskud udbetales fra
kvartalet efter, at retten er
opstået, gælder efter lovens
§ 10, 2. punktum ikke, når der
efter en bidragspligtigs død
udbetales særligt børnetilskud
til et barn, der hidtil har fået
underholdsbidrag på grundlag af
en resolution efter lov om børns
forsørgelse. Det særlige
børnetilskud udbetales da først
fra udløbet af den periode, for
hvilken der senest er udbetalt
bidrag efter bidragsresolutionen
enten forskudsvis eller direkte.
Særligt børnetilskud kan i disse
tilfælde ydes for en del af et
kvartal.
Reglen kan
endvidere fraviges ved ret til
ydelser i kraft af EU’s
forordning om anvendelse af
sociale sikringsordninger, jf.
punkt 70.
Hvem udbetales
børnetilskuddet til
§ 8.
Børnetilskud
udbetales til
moderen.
Stk. 2.
Har kun faderen
forældremyndigheden
over barnet,
udbetales
børnetilskud til
ham.
Stk. 3.
Tilkommer
forældremyndigheden
den ene af
forældrene, og
den anden af
forældrene
godtgør, at
barnet bor hos
ham eller hende,
kan børnetilskud
efter
kommunalbestyrelsens
bestemmelse
udbetales til
den, som barnet
bor hos.
Stk. 4.
Lever forældre,
der har fælles
forældremyndighed,
ikke sammen,
udbetales
børnetilskud til
den af
forældrene, der
har barnet hos
sig. Opholder
barnet sig i
disse tilfælde
lige meget hos
begge
forældrene,
udbetales
børnetilskud til
den af
forældrene, på
hvis adresse
barnet er
tilmeldt
folkeregistret.
Stk. 5.
Er barnet i
privat
familiepleje,
jf. § 64 i lov
om social
service, kan
børnetilskud
efter
kommunalbestyrelsens
bestemmelse
udbetales til
den, der har
taget barnet i
pleje. Er barnet
i pleje hos et
ægtepar,
udbetales
børnetilskud i
givet fald til
plejemoderen.
Stk. 6.
Såfremt det
skønnes bedst
for barnet, kan
kommunalbestyrelsen
bestemme, at
børnetilskuddet
skal udbetales
til barnet selv.
Stk. 7.
Når den, der har
forældremyndigheden
over barnet, er
indsat i
institutioner
under
Kriminalforsorgen,
jf. § 2, nr. 3,
kan børnetilskud
efter
kommunalbestyrelsens
bestemmelse
udbetales til
den indsattes
ægtefælle,
såfremt den
indsattes
særbarn opholder
sig hos denne.
|
41.
Børnetilskud tilkommer efter
lovens § 7 barnet eller børnene.
Udbetaling sker, hvor intet
andet er bestemt, til moderen,
jf. § 8, stk. 1.
Hvis kun
faderen har forældremyndigheden
over barnet, udbetales
børnetilskud til ham, jf. § 8,
stk. 2.
Tilkommer
forældremyndigheden den ene af
forældrene, og den anden af
forældrene godtgør, at barnet
bor hos ham eller hende, kan
børnetilskud efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse
udbetales til den, som barnet
bor mest hos, jf. § 8, stk. 3.
Hvis
forældre, der har fælles
forældremyndighed, ikke lever
sammen, udbetales børnetilskud
til den af forældrene, der har
barnet hos sig, jf. § 8, stk. 4,
1. punktum.
Bor barnet
ikke hos nogen af forældrene,
udbetales det til den af
forældrene, barnet opholder sig
mest hos.
Når forældre,
der har fælles
forældremyndighed, ikke lever
sammen, og barnet opholder sig
lige meget hos begge forældrene,
udbetales børnetilskud til den
af forældrene, på hvis adresse
barnet er tilmeldt
folkeregistret, jf. § 8, stk. 4.
2. pkt. Kan forældrene trods
fælles forældremyndighed ikke
blive enige om registreringen,
skal barnet efter § 8, stk. 3, i
lov om det centrale
personregister forblive
registreret på den adresse,
barnet havde, før uenigheden
opstod, såfremt denne adresse er
en af de angivne adresser, jf. i
øvrigt kapitel 3 om
retningslinier for børns
folkeregistrering i
Indenrigsministeriets vejledning
nr. 85 af 13. november 2006.
Når barnet er
i privat familiepleje, jf.
servicelovens § 142, kan
børnetilskud efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse
udbetales til den, der har taget
barnet i pleje. Er barnet i
pleje hos et ægtepar, udbetales
børnetilskud til plejemoderen,
jf. § 8, stk. 5.
Hvis det
skønnes bedst for barnet, kan
det sociale udvalg bestemme, at
børnetilskuddet skal udbetales
til barnet selv, jf. § 8,
stk. 6. Det kan være tilfældet,
hvis barnet har egen bopæl og
helt eller delvist forsørger sig
selv.
Når den, der
har forældremyndigheden over et
barn eller del i den, er indsat
i institutioner under
Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr.
3, kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at børnetilskud
udbetales til den indsattes
ægtefælle, hvis barnet opholder
sig hos denne, jf. § 8, stk. 7.
Om udbetaling
af særligt børnetilskud til en
bidragspligtig pensionist se
punkt 29.
Særlige regler om
udbetaling af børnetilskud
§ 9.
Socialministeren
kan fastsætte
regler om
udbetaling af
børnetilskud til
andre end de
personer, der er
nævnt i § 8, og
om udbetaling af
børnetilskud for
kortere perioder
end nævnt i § 7.
|
42.
Når det må anses for godtgjort,
at børnetilskuddet ikke kommer
barnet til gode ved udbetaling
efter reglerne i lovens § 8, kan
kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om, at børnetilskud
skal udbetales til andre end de
personer, der er nævnt i § 8,
når det skønnes at være bedst
for barnet, jf.
Socialministeriets
bekendtgørelse af nr. 10 af 9.
januar 2004 om udbetaling af
børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
Kommunalbestyrelsen kan træffe
bestemmelse om, at børnetilskud
udbetales for kortere tidsrum
end et kvartal, jf. § 1 i
Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 10 af 9.
januar 2004. Dette kan f.eks.
være tilfældet, når den, der
skal have børnetilskuddet
udbetalt, må anses for uegnet
til at forvalte tilskuddet.
Bemyndigelsen
i § 9 til at fastsætter nærmere
regler om udbetaling af
børnetilskud til andre personer
og om udbetaling af børnetilskud
for kortere perioder er med
ressortomlægningen i 2004
overført til ministeren for
familie- og
forbrugeranliggender.
Kommunens
vejledningsforpligtigelse
43.
Efter forvaltningslovens § 7
skal myndighederne i de sager,
hvor der træffes afgørelser, i
fornødent omfang give vejledning
og bistand til personer, der
retter henvendelse om spørgsmål
inden for myndighedens
sagsområde. Der bør også ydes
vejledning og bistand på
områder, hvor myndigheden ikke
træffer afgørelser, men udøver
faktisk forvaltningsvirksomhed.
Endvidere er det ikke altid
tilstrækkeligt kun at yde
vejledning, når borgeren selv
beder om det. Er der en
tilstrækkelig anledning til det,
bør myndigheden som følge af god
forvaltningsskik efter
omstændighederne på eget
initiativ vejlede borgerne om,
hvilke regler m.v. der gælder på
det pågældende område.
Afgørelser om
børnetilskud, der kan indbringes
for de sociale nævn, jf. punkt
76, bør meddeles den berørte
borger skriftligt. Efter
forvaltningslovens § 25 skal
afgørelser, der er meddelt
skriftligt, være ledsaget af en
vejledning om klageadgang med
angivelse af klageinstans og
oplysning om fremgangsmåden ved
indgivelse af klage, herunder om
tidsfrist.
Efter § 12 i
lov om retssikkerhed og
administration på det sociale
område, skal den, der får
udbetalt børnetilskud have
skriftlig besked om hvilke typer
af ændringer, der kan have
betydning for hjælpen, og om
konsekvenserne af, at der ikke
oplyses om ændringerne, jf.
punkt 44.
Er der ikke
givet tilstrækkelig vejledning,
kan dette have betydning for
muligheden for at rejse et
tilbagebetalingskrav, jf. SM
R-10-01.
Borgerens
oplysningspligt
§ 24.
Den, der får
udbetalt ydelser
efter loven, har
efter § 11,
stk. 2, i lov om
retssikkerhed og
administration
på det sociale
område pligt til
at oplyse
kommunalbestyrelsen
om ændringer i
sine forhold,
der kan medføre
nedsættelse
eller bortfald
af ydelserne.
|
44.
Efter lovens § 24 har den, der
får udbetalt ydelser efter
loven, pligt til at oplyse
kommunen om ændringer, der har
betydning for retten til
hjælpen.
For ydelser,
der udbetales uden ansøgning, må
det i almindelighed antages, at
kommunen gennem sine
administrative registre modtager
oplysninger om ændringer, der
har betydning for retten til at
modtage tilskud. En
tilskudsmodtager, som er vidende
om, at en ydelse modtages med
urette, skal dog gøre kommunen
opmærksom herpå.
Pensionister,
der modtager særligt
børnetilskud, skal oplyse om
ændringer i indtægten, der kan
have betydning for nedsættelse
af tilskuddet, jf. punkt 28.
Personer, der
modtager ordinært børnetilskud
efter § 2, stk. 1, nr. 1-3, og
ekstra børnetilskud efter § 3,
skal give oplysninger om
ændringer i samlivsforholdet,
der kan have betydning for
retten til tilskuddet, samt om
ændringer i forhold, der
vedrører forældremyndighed og
samvær med barnet, og som kan
have betydning for retten til
tilskud. Herudover skal enlige
forsørgere efter § 22 a en gang
årligt bekræfte deres status som
enlige forsørgere, jf. punkt 17.
Personer, der
modtager det særlige
børnetilskud til
uddannelsessøgende forældre, jf.
punkt 33-36, skal give
oplysninger om ændring i
uddannelsesforløbet, om ændring
i samlivsforhold og om ændring i
indtægtsforhold, der har
betydning for beregning af
tilskuddet. Indtægtsændringer,
der ikke medfører, at den
forventede indtægt for det
aktuelle kalenderår ændres med
mere end 10 pct., bevirker ikke,
at tilskuddet for kalenderåret
skal omregnes.
Indkomstændringer, der har
betydning for beregning af
tilskuddet i det følgende
kalenderår, skal oplyses uanset
størrelsen af ændringen.
Meddelelser om
børn, der opholder sig eller kan
formodes at opholde sig i udlandet
§ 24 a.
Socialministeren
kan efter
forhandling med
undervisningsministeren
fastsætte regler
om, at
institutioner,
der har løbende
kontakt med børn
under 18 år,
skal give
meddelelse til
kommunalbestyrelsen,
hvis et barn
udebliver i en
periode, og
udeblivelsen kan
skyldes, at
barnet ikke
længere opholder
sig her i
landet.
|
45.
Efter bekendtgørelsen om
meddelelser efter § 24 a i lov
om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag skal
der gives meddelelse til
kommunalbestyrelsen i de
tilfælde, hvor en institution
eller en skole har oplysninger
om, at barnet opholder sig eller
kan formodes at opholde sig i
udlandet.
Bemyndigelsen
i § 24 a, til efter forhandling
med undervisningsministeren at
fastsætter nærmere regler om
meddelelser om børn, der kan
formodes at opholde sig i
udlandet, er med
ressortomlægningen i 2004
overført fra socialministeren
til ministeren for familie- og
forbrugeranliggender.
I
bekendtgørelsens § 1 afgrænses,
hvilke institutioner, herunder
specifikt hvilke skoler, som
skal give de i bekendtgørelsen
omhandlede meddelelser til
kommunalbestyrelsen.
Bekendtgørelsen pålægger ikke
institutioner og skoler at
indhente oplysninger om,
hvorvidt børn opholder sig her i
landet, men at videregive de
oplysninger, som de ligger inde
med. Oplysningerne vil indgå i
kommunens vurdering af, om
betingelserne for at udbetale
børnetilskud og
børnefamilieydelse er opfyldte.
Der skal
gives meddelelse, hvis det
vides, at barnet opholder sig i
udlandet, eller hvis
institutionen eller skolen har
mistet kontakten med barnet, og
der er forhold, der taler for,
at barnets udeblivelse kan
skyldes, at det ikke længere
opholder sig her i landet.
Såfremt en institution eller en
skole, der har løbende kontakt
med et barn under 18 år, i en
uge ikke har haft kontakt med
barnet og ikke har oplysninger
om årsagen hertil, skal
institutionens eller skolens
leder straks give meddelelse
herom til kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor forældrene har
bopæl, såfremt den manglende
kontakt kan skyldes, at barnet
ikke længere opholder sig her i
landet.
Efter
bekendtgørelsens § 2, stk. 2,
skal der ikke gives meddelelse,
hvis institutionen eller skolen
har oplysninger om, at der er
tale om et ophold i forbindelse
med sygdomsbehandling, et
kortvarigt ferieophold eller
lignende, idet sådanne
situationer ikke vil medføre, at
retten til børnetilskud og
børnefamilieydelse bortfalder.
Efter
bekendtgørelsens § 2, stk. 3,
skal der heller ikke gives
meddelelse, hvis en skole har
oplysninger om, at opholdet i
udlandet er et led i et
uddannelsesforløb, der sigter
mod at forbedre barnets
muligheder for fortsat at klare
sig her i landet. Der kan f.eks.
være tale om, at barnet for at
styrke dets sproglige
færdigheder eller dets viden om
internationale forhold i et år
eller et semester følger en
uddannelse i udlandet. I sådanne
situationer vil der efter loven
fortsat være ret til
børnetilskud og
børnefamilieydelse.
Når
kommunalbestyrelsen modtager
meddelelser efter
bekendtgørelsen, skal den træffe
afgørelse om, hvorvidt der
fortsat er ret til børnetilskud
og børnefamilieydelse. I den
forbindelse skal
kommunalbestyrelsen indhente
nærmere oplysninger hos
forældrene om formål med og
varighed af et eventuelt ophold
i udlandet.
Kommunalbestyrelsen skal
endvidere undersøge, om retten
til børnetilskud og
børnefamilieydelse fortsat er
til stede, hvis den på anden
måde gennem sin
tilsynsvirksomhed får
oplysninger om et barn, der
giver anledning til usikkerhed
om, hvorvidt dette barn fortsat
opholder sig her i landet.
Opholder
barnet sig i udlandet sammen med
forældrene, vil retten til
børnetilskud være bestemt af, om
forældrene fortsat anses for at
have bopæl i Danmark, og retten
til børnefamilieydelse bestemt
af, om forældrene fortsat er
skattepligtige her i landet.
Socialministeriets bekendtgørelse om
underretningspligt over for kommunen
efter lov om social service
46.
Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 1240 af 5.
december 2006 om
underretningspligt over for
kommunen efter lov om social
service fastsætter en
indberetningspligt, når der er
formodning om, at et barn eller
en ung har behov for særlig
støtte. Denne bekendtgørelse
omfatter således ikke de
situationer, hvor et barn ikke
længere opholder sig her i
landet. Det er imidlertid
væsentligt, at institutioner og
skoler også er opmærksomme på
bekendtgørelse nr. 1240 af 5.
december 2006 om
underretningspligt efter
serviceloven, idet underretning
efter denne bekendtgørelse kan
medvirke til, at kommunen kan
yde en særlig støtte med henblik
på at undgå, at et barn sendes
ud af landet, hvis dette vil
forringe barnets muligheder for
fremover at klare sig her i
landet.
Tilbagebetaling
efter § 24
§ 24. …
Stk. 2.
Har nogen mod
bedre vidende
uberettiget
modtaget ydelser
efter loven,
skal det beløb,
der med urette
er modtaget,
tilbagebetales.
Stk. 3.
Der er
udpantningsret
for
tilbagebetalingskrav
efter stk. 2
Stk. 4.
Tilbagebetalingskrav
efter stk. 2 kan
endvidere
inddrives ved
indeholdelse i
løn m.v. efter
reglerne for
inddrivelse af
personlige
skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive
tilbagebetalingskrav
efter stk. 2
efter reglerne i
opkrævningsloven.
|
47.
Hvis nogen mod bedre vidende har
modtaget ydelser, som pågældende
ikke var berettiget til, skal
det beløb, der er modtaget med
urette, tilbagebetales, jf.
§ 24, stk. 2.
Bestemmelsen
omfatter de tilfælde, hvor
modtageren har udvist svig,
d.v.s. forsætligt har fremkaldt,
vedligeholdt eller udnyttet en
vildfarelse hos
kommunalbestyrelsen.
Herudover
omfatter bestemmelsen tilfælde,
hvor modtageren uden at gøre sig
skyldig i svig ved modtagelsen
dog har været vidende om, at
udbetalingen beroede på en
vildfarelse hos
kommunalbestyrelsen. Her kan
være tale om, at
kommunalbestyrelsen er gået ud
fra en fejlagtig forudsætning
med hensyn til de
kendsgerninger, der er af
betydning for udbetalingen.
Tilbagebetalingskravet må som
udgangspunkt rettes mod den, der
har givet anledning til
udbetaling af børnetilskud.
Dette gælder uanset om
børnetilskuddet efter reglerne i
§§ 8 og 9 er udbetalt til en
anden. F.eks. må
tilbagebetalingskravet som
udgangspunkt rettes mod
forældremyndighedsindehaveren,
hvis der til plejeforældre
udbetales et ordinært
børnetilskud, fordi
forældremyndighedsindehaveren er
enlig forsørger.
Et
tilbagebetalingskrav for
uretmæssigt udbetalte
børnetilskud og bidragsforskud,
er tillagt udpantningsret, jf.
§ 24, stk. 3.
Tilbagebetalingskrav kan
endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i
kildeskatteloven.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive
tilbagebetalingskrav efter
reglerne i opkrævningsloven.
Tilbagebetaling i
øvrigt
48.
Tilbagebetaling af for meget
udbetalt særligt børnetilskud
til uddannelsessøgende forældre
som følge af indkomststigninger
i kalenderåret gennemføres
ifølge lovens § 10 c, stk. 12,
ved en tilbagebetalingsordning,
der fastsættes efter reglerne i
lov om aktiv socialpolitik.
Almindelige
retsprincipper om
tilbagebetaling af urigtigt
udbetalte beløb fører til, at
der i begrænset omfang kan
kræves tilbagebetaling uden, at
der er særskilt hjemmel hertil i
børnetilskudslovens
bestemmelser. Det gælder efter
omstændighederne i tilfælde,
hvor en udbetalingsfejl skyldes
forkerte oplysninger, der
hidrører fra den berettigede,
uden at det kan fastslås, at
betingelsen om forsæt er
opfyldt, og hvor kommunen ikke
har haft mulighed for at opdage
fejlen.
Krav på
tilbagebetaling af ydelser, som
skyldes, at modtageren har
tilsidesat sin oplysningspligt,
er omfattet af den 20-årige
forældelsesfrist i Danske Lov
5-14-4.
Krav på
fejlagtigt udbetalte
børnetilskud kan modregnes i
fremtidige børnetilskud for
samme barn. Krav på
tilbagebetaling af forskudsvis
udbetalte bidrag kan tilsvarende
modregnes i fremtidige bidrag
for samme barn. Modregning skal
gennemføres således, at
afdragene fastsættes under
hensyn til familiens økonomiske
forhold.
Der kan
normalt ikke ske modregning i
børnetilskud for bidragsforskud,
der har været udbetalt
fejlagtigt. Tilsvarende kan krav
på børnetilskud ikke modregnes i
fremtidige bidragsforskud.
Da
børnetilskud ifølge lovens § 7
tilkommer barnet eller børnene,
kan børnetilskud ikke modregnes
i forældrenes skat eller gøres
til genstand for retsforfølgning
af krav mod forældrene.
Tilsvarende følger det af § 18 i
loven om børns forsørgelse, at
bidrag tilkommer barnet, og
bidrag kan derfor ikke indgå i
modregning overfor
bidragsberettigede.
Regulering af
ydelser
§ 25 a.
Ydelserne i
§§ 2, 3, 4, 10
a, 10 b, 10 c og
15, stk. 1,
reguleres en
gang årligt den
1. januar med
satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
De beregnede
tilskud
afrundes, for så
vidt angår
tilskud efter
§§ 2, 3, 10 a og
10 c, til det
nærmeste med 4
delelige beløb i
kroner, for så
vidt angår de i
§ 4 nævnte
særlige
børnetilskud og
tillægget efter
§ 4, stk. 5, til
det nærmeste med
12 delelige
beløb i kroner
og, for så vidt
angår de i § 10
b og § 15,
stk. 1, nævnte
ydelser, til det
nærmeste beløb i
kroner.
Stk. 3.
For
normalbidraget,
jf. § 14,
omfatter
reguleringen kun
hele måneder og
foretages på den
følgende
forfaldsdag for
bidraget.
|
49.
Ydelserne reguleres en gang
årligt med
satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en
satsreguleringsprocent. Den
årlige regulering finder sted
pr. 1. januar.
Ydelserne
afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb. For ydelser, der
udbetales kvartalsvis afrundes
ydelsen på årsbasis til nærmeste
med 4 delelige beløb i kroner,
således at den kvartalsvise
udbetaling udgør et afrundet
kronebeløb. Da det særlige
børnetilskud efter § 4 svarer
til normalbidraget, afrundes
dette samt tillægget hertil til
nærmeste med 12 delelige beløb i
kroner, således at det månedlige
beløb udgør et afrundet
kronebeløb.
Er der forud
for 1. januar udbetalt bidrag
forskudsvis, der dækker måneder,
som ligger efter 1. januar,
foretages der ikke efterfølgende
regulering for disse måneder. Se
SM B-3-06.
Indtægtsgrænserne ved beregning
af nedsættelse af det særlige
børnetilskud til pensionister,
jf. § 4, stk. 7, og det særlige
børnetilskud til
uddannelsessøgende forældre, jf.
§ 10 c, stk. 13, reguleres
ligeledes pr. 1. januar med
satsreguleringsprocenten.
Kapitel 7
Forskudsvis
udbetaling af børnebidrag
Bidragsforskud
§ 11. Et
bidrag til et
barns underhold,
der er fastsat
efter lov om
børns
forsørgelse,
kan, når det
ikke betales på
forfaldsdagen,
udbetales af det
offentlige til
den person, der
er berettiget
til at kræve
bidraget fastsat
efter § 18,
stk. 2, i lov om
børns
forsørgelse.
…
|
50.
Hvis et underholdsbidrag, der er
fastsat efter lov om børns
forsørgelse, ikke er betalt på
forfaldsdagen, kan det udbetales
forskudsvis af det offentlige,
jf. § 11, stk. 1. Der er
indbetalt rettidigt når
bidragspligtiges indbetaling
foretages senest på den i
bidragsdokumentet angivne dato.
Kommunen bør i en sådan
situation ikke forskudsvis
udbetale bidraget til
bidragsberettigede, jf. SM
B-3-01. Det kan være
uhensigtsmæssigt - både i
forhold til den kommunale
administration og i forhold til
bidragspligtige - at kommunen
fortsætter med at udlægge
bidraget forskudsvis i
situationer, hvor
bidragspligtige rettidigt
indbetaler til kommunen. I
sådanne situationer, hvor en
kommune således konstaterer, at
bidragspligtige betaler
rettidigt, og at bidraget – til
trods herfor – forskudsvis
udbetales til
bidragsberettigede, bør kommunen
kontakte bidragspligtige med
henblik på at få etableret en
aftale mellem bidragspligtige og
bidragsberettigede, således at
bidraget fremtidigt kan betales
direkte til bidragsberettigede,
f.eks. via en bankoverførelse.
Der kan
forekomme situationer, hvor
bidragspligtige indbetaler
rettidigt, men ikke med det
rigtige beløb. I sådanne
situationer skal beløbet søges
berigtiget hos bidragspligtige.
D.v.s. at en sådan
”fejlindbetaling” ikke som
udgangspunkt bør udløse, at
bidraget forskudsvis udbetales
til bidragsberettigede. Det kan
derimod være rimeligt, at
konsekvent og bevidst
indbetaling af forkerte beløb
fører til, at normalbidraget
udbetales forskudsvis.
Betingelser for
bidragsforskud
§ 12.
Bidrag kan
udbetales
forskudsvis for
tiden, indtil et
barn fylder 18
år.
Stk. 2.
Betingelserne i
§ 5, stk. 1,
finder
tilsvarende
anvendelse med
hensyn til
adgangen til at
få et bidrag
udbetalt
forskudsvis.
Medmindre barnet
eller en af
forældrene, der
har
forældremyndigheden
over barnet, har
dansk indfødsret
eller har fået
opholdstilladelse
i Danmark efter
§ 7 eller § 8 i
udlændingeloven,
forudsætter
udbetaling fast
bopæl her i
landet i en
sammenhængende
periode af 3 år.
Stk. 3.
Det er endvidere
en betingelse
for retten til
at få bidrag
udbetalt
forskudsvis, at
forældrene ikke
lever sammen.
Stk. 4.
Betingelserne
for
bidragsforskud
skal være
opfyldt på
bidragets
forfaldsdag.
|
51.
Bidrag kan kun udbetales
forskudsvis til den person, der
er berettiget til at kræve
bidraget fastsat efter § 18,
stk. 2, i lov om børns
forsørgelse.
Efter § 18,
stk. 2, i lov om børns
forsørgelse tilkommer retten til
at kræve bidrag fastsat og til
at indkræve bidraget den, der
afholder udgifterne ved barnets
forsørgelse. Det er en
betingelse, at den pågældende
har eller ved
forældremyndighedens ophør havde
forældremyndigheden over barnet
eller lovligt har barnet i
pleje.
Bidrag kan
udbetales forskudsvis, indtil
barnet fylder 18 år, jf. § 12,
stk. 1.
Efter § 12,
stk. 2, skal betingelserne i
§ 5, stk. 1, som er beskrevet i
kapitel 1 i vejledningen, være
opfyldt, for at der kan
udbetales bidrag forskudsvis,
jf. dog kapitel 9 om fravigelser
ved EU’s forordning om
anvendelse af de sociale
sikringsordninger.
Om flygtninge
og andre udlændinges ret til
bidragsforskud henvises til
kapitel 9.
Endvidere er
det en betingelse for retten til
bidragsforskud, at forældrene
ikke lever sammen, jf. § 12,
stk. 3. Betingelsen kan anses
for opfyldt, selv om forældrene
i en kortere periode må blive
boende sammen på grund af
boligproblemer, efter at
separation er meddelt.
Betingelsen i
§ 12, stk. 3, anses derimod ikke
for opfyldt, hvis samlivet
mellem forældrene i en
tidsbegrænset periode er
afbrudt, uden at fraværet fra
hjemmet skyldes faktisk
ophævelse af samlivet, f.eks. på
grund af den ene parts sygdom,
bortrejse, strafafsoning o.l.
Dette gælder også i de tilfælde,
hvor der er ret til ordinært
børnetilskud efter § 2, nr. 3.
Betingelserne
skal være opfyldt på bidragets
forfaldsdag, jf. § 12, stk. 4.
Bidragsdokument
§ 11. …
Stk. 3.
Det kan ved
overenskomst med
andre stater
bestemmes, at et
udenlandsk
bidragsdokument,
der i
vedkommende land
danner grundlag
for retslig
inddrivelse af
et bidrag, kan
sidestilles med
et dansk
bidragsdokument
ved forskudsvis
udbetaling af
bidrag.
|
52.
Bidraget skal enten være fastsat
af statsforvaltningen efter
§§ 13 og 14 i lov om børns
forsørgelse eller være fastsat
af statsforvaltningen i
overensstemmelse med forældrenes
aftale. Der skal med andre ord
foreligge et bidragsdokument fra
statsforvaltningen, som kan
danne grundlag for forskudsvis
udbetaling af bidraget.
Et færøsk og
et grønlandsk bidragsdokument
giver samme adgang til
bidragsforskud som et dansk
bidragsdokument.
Et
bidragsdokument, der er udstedt
i et andet nordisk land,
sidestilles med et dansk
bidragsdokument ved forskudsvis
udbetaling af bidrag, jf. § 11,
stk. 3. Se nærmere om
konventioner under punkt 73. Der
er ikke indgået overenskomster
med andre lande om, at
bidragsdokumenter fra andre
lande kan sidestilles med dansk
bidragsdokument ved forskudsvis
udbetaling af bidrag.
Betydning af
barnets indtægter
53.
Hvis barnet selv har indtægter,
kan statsforvaltningen træffe
afgørelse om bortfald af
bidraget. Familiestyrelsen
fastsætter årligt en vejledende
grænse for, hvor stor en
månedlig indtægt hos barnet, der
vil medføre bortfald af bidrag.
I 2007 er denne grænse fastsat
til ca. 3.300 kr.
Afgørelser om
bortfald af bidrag træffes efter
en konkret vurdering af
forældrene og barnets forhold.
Der lægges vægt på, om indtægten
ligger på det nævnte niveau over
en længere periode, medmindre
der er tale om en nogenlunde
fast aflønning. Der skal
endvidere lægges vægt på, om
barnet må antages fortsat at
have en indtægt på samme niveau.
Den omstændighed, at indtægten i
en kortere periode – f.eks.
sommerferien – overstiger den
vejledende indtægtsgrænse, kan
således ikke i sig selv begrunde
bortfald af bidraget. Det
bemærkes, at
børnepensionsudbetalinger, som
hidrører fra den
bidragsberettigedes eller
bidragspligtiges pension, anses
for at være en del af
bidragsberettigedes eller
bidragspligtiges forsørgelse af
barnet. Sådanne
pensionsudbetalinger betragtes
derfor ikke som barnets indtægt.
Når kommunen
modtager oplysning om, at et
barn, hvortil der udbetales
forskudsvist børnebidrag, har en
indtægt, der i en måned
overstiger 3.300 kr., skal
kommunen kontakte den
bidragsberettigede med henblik
på at få oplyst, om barnets
indtægter fremover må forventes
at ligge på dette niveau. Er
dette tilfældet – eller modtager
kommunen ikke svar fra den
bidragsberettigede - kan det
antages, at den pågældende ikke
længere er berettiget til at få
bidrag udbetalt forskudsvis
efter § 11 i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Kommunen må
herefter træffe afgørelse om, at
der ikke længere kan udbetales
børnebidrag forskudsvis, og give
den bidragsberettigede
meddelelse herom samt om
muligheden for at klage over
denne afgørelse. Samtidig skal
kommunen orientere den
bidragspligtige om muligheden
for at søge statsforvaltningen
om bortfald af bidragspligten.
Kommunens
afgørelse om at ophøre med
forskudsvis udbetaling af bidrag
som følge af et barns indtægter
træffes på grundlag af en
antagelse om, at
statsforvaltningen - hvis der
blev ansøgt herom - ville træffe
afgørelse om bortfald af
bidraget. Hvis kommunen har
truffet afgørelse om, at der som
følge af barnets indtægter ikke
længere kan udbetales bidrag
forskudsvis, og
statsforvaltningen efterfølgende
træffer afgørelse om, at
bidraget ikke skal bortfalde,
vil den bidragsberettigede have
ret til forskudsvis udbetaling
af de børnebidrag, der er
forfaldne, men ikke udbetalt.
Bidragsforskuddets størrelse
§ 14.
Bidrag kan
kræves udbetalt
forskudsvis med
det beløb, der
er fastsat efter
lov om børns
forsørgelse, dog
højst med
normalbidraget.
Normalbidraget
udgøres af
summen af et
grundbeløb og et
tillæg.
Grundbeløbet
svarer til det
særlige
børnetilskud
efter § 4,
stk. 3.
Tillægget svarer
til det tillæg,
der er fastsat
efter § 4,
stk. 5.
§ 15.
Særlige bidrag,
som efter lov om
børns
forsørgelse er
pålagt til
udgifterne ved
fødslen og
moderens
underhold før og
efter fødslen,
kan, når
betingelserne i
§ 12 er opfyldt,
udbetales
forskudsvis af
det offentlige
med indtil 483
kr. ved fødslen
og 841 kr. pr.
måned til
moderens
underhold før og
efter fødslen.
Stk. 2.
Særlige bidrag,
som efter lov om
børns
forsørgelse er
pålagt i
anledning af
barnets dåb,
konfirmation,
sygdom, eller
begravelse eller
i anden særlig
anledning, kan,
når
betingelserne i
§ 12 er opfyldt,
udbetales
forskudsvis af
det offentlige
inden for den
grænse, som
statsamtet
fastsætter.
|
54.
Bidrag til et barns underhold
udbetales forskudsvis med det
beløb, der er fastsat efter lov
om børns forsørgelse, dog højst
med normalbidraget jf. punkt 25.
Om regulering af normalbidragets
størrelse se punkt 49.
Hvis der
fastsættes bidrag, der er mindre
end normalbidraget, kan kun det
mindre beløb, som
bidragsdokumentet lyder på,
udlægges forskudsvis. Dette kan
f.eks. være relevant i en
situation hvor parterne - med
statsforvaltningens mellemkomst
- indgår aftale om, at bidraget
skal fastsættes til halvdelen af
den til enhver tid gældende
forældrebetaling til barnets
børneinstitution. Bidragets
størrelse behøver således ikke
at være angivet i et fast beløb
i kroner. Se i den forbindelse
SM B-5-95. Bidraget kan også
være fastsat lavere end
normalbidraget, hvis
bidragsdokumentet er udstedt i
et andet nordisk land, se punkt
52.
Sikringsstyrelsen udsender hvert
år en orientering om størrelsen
af de beløb, der kan fastsættes
som børnebidrag i de øvrige
nordiske lande. Der vil dog
højst kunne udbetales et beløb
forskudsvis i Danmark svarende
til det danske normalbidrag.
Hvis bidrag er fastsat til 0
kr., kan der udbetales særligt
børnetilskud, se vejledningens
punkt 24.
Bidragsforskud kan nedsættes i
den udstrækning, bidragsforskud
er udbetalt fra et andet nordisk
land for samme tidsrum. Se
nærmere om konventioner under
punkt 73.
Hvis et
bidrag i et færøsk eller
grønlandsk bidragsdokument er
fastsat til det til enhver tid
gældende normalbidrag, udbetales
bidrag forskudsvis med det
danske normalbidrag, når
bidragsberettigede bor her i
landet.
Retten til
forskudsvis udbetaling af bidrag
omfatter også de særlige bidrag,
der fastsættes efter lov om
børns forsørgelse til udgifter
ved fødslen og morens underhold
før og efter fødslen. Disse
bidrag udbetales højst med de
beløb, der er fastsat i § 15,
stk. 1, og som reguleres hvert
år den 1. januar.
Endvidere kan
de særlige bidrag, der
fastsættes efter lov om børns
forsørgelse til barnets dåb,
konfirmation, sygdom, begravelse
eller i anden særlig anledning,
udbetales forskudsvis inden for
den grænse, som
statsforvaltningen fastsætter,
jf. § 15, stk. 2.
Familiestyrelsens har vejledende
fastsat det almindelige
konfirmationsbidrag til 3 gange
det ved konfirmationen gældende
månedlige grundbeløb af
normalbidraget. Det vil for 2008
sige 2.907 kr.
Ansøgning om
bidragsforskud
§ 11. …
Stk. 2.
Udbetaling af
bidrag sker
efter ansøgning.
Socialministeren
fastsætter
regler om
udbetalingen.
§ 24.
Den, der får
udbetalt ydelser
efter loven, har
efter § 11 i lov
om retssikkerhed
og
administration
på det sociale
område pligt til
at oplyse
kommunalbestyrelsen
om ændringer i
sine forhold,
der kan medføre
nedsættelse
eller bortfald
af ydelserne.
Stk. 2.
Har nogen mod
bedre vidende
uberettiget
modtaget ydelser
efter loven,
skal det beløb,
der med urette
er modtaget,
tilbagebetales.
|
55.
Bidragsforskud udbetales kun
efter ansøgning, jf. § 11,
stk. 2. Regler om udbetaling er
fastsat i Bekendtgørelse nr. 10
af 9. januar 2004 om
børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag , som
er optrykt som bilag 2 til
vejledningen.
Bemyndigelsen
i § 11, stk. 2, til at fastsætte
nærmere regler om forskudsvis
udbetaling af bidrag er med
ressortomlægningen i 2004
overført fra socialministeren
til ministeren for familie- og
forbrugeranliggender. Ansøgning
indgives før første udbetaling
af bidrag. Ved senere
udbetalinger kræves der ikke
ansøgning forud for hver enkelt
udbetaling af bidragsforskud.
Der skal dog søges på ny, hvis
den forskudsvise udbetaling har
været standset i en periode,
f.eks. fordi barnet har været
anbragt uden for hjemmet.
Inden første
udbetaling af bidragsforskud
skal bidragsberettigede
orienteres om betingelserne for
at få bidrag udbetalt
forskudsvis.
Ved hver
udbetaling af bidragsforskud
skal kommunalbestyrelsen gøre
bidragsberettigede opmærksom på
oplysningspligten efter
børnetilskudslovens § 24.
Efter barnets
fyldte 15. år skal
kommunalbestyrelsen ved hver
udbetaling indhente oplysninger
om barnets egenindtægt for at
vurdere, om barnet er i stand
til at forsørge sig selv,
således at bidraget kunne
bortfalde. Kommunalbestyrelsen
kan i øvrigt herudover indhente
oplysninger, når der er behov
for det. Med henblik på
forskudsvis udbetaling af de
særlige bidrag, der efter lov om
børns forsørgelse er fastsat til
dækning af udgifter ved fødsel,
dåb, konfirmation, sygdom m.v.,
må forevises særligt
bidragsdokument herom.
Bidragsberettigede skal desuden
orienteres om, at
kommunalbestyrelsen skal
underrettes, hvis
bidragsberettigede flytter til
en anden kommune, eller hvis der
i øvrigt sker ændringer, der har
betydning for fortsat udbetaling
af bidrag. Om flytning se
nærmere under punkt 38.
Kommunalbestyrelsen udbetaler
bidragsforskud på grundlag af de
oplysninger, der er afgivet i
forbindelse med ansøgningen om
bidragsforskud, indtil
kommunalbestyrelsen fra den
bidragsberettigede eller på
anden måde modtager oplysninger,
der kan begrunde en ændring
eller bortfald af bidraget.
Træffer
kommunen beslutning om at
standse udbetalingen, er dette
at betragte som en ny afgørelse,
der skal behandles efter
almindelige forvaltningsretlige
principper om bl.a. partshøring,
meddelelse af afgørelsen med
begrundelse samt
klagevejledning.
Udbetalingsperioden
§ 13.
Søges bidrag
udbetalt for
tiden forud for
bidragsdokumentets
dato, kan bidrag
udbetales i det
omfang,
betingelserne
har været
opfyldt på de
forfaldsdage,
der ville være
indtrådt, hvis
bidragsdokumentet
havde foreligget
ved
bidragsperiodens
begyndelse.
§ 16. Når
det skønnes at
være bedst for
barnet, kan
bidraget
udbetales for
kortere perioder
ad gangen end
fastsat i
bidragsdokumentet.
|
56.
Bidrag udbetales forskudsvis for
den periode, der er angivet i
bidragsdokumentet.
Kommunalbestyrelsen kan træffe
beslutning om udbetaling for
kortere perioder ad gangen end
fastsat i bidragsdokumentet, når
det skønnes at være bedst for
barnet, jf. § 16. En beslutning
herom medfører ikke, at
bidragets forfaldstid forrykkes.
Bidragspligtige er således
forsat forpligtet til at betale
i overensstemmelse med den
angivne forfaldsdato i
bidragsdokumentet.
Søges bidrag
udbetalt for tiden forud for
bidragsdokumentets dato, kan
bidrag udbetales i det omfang
betingelserne har været opfyldt
på de forfaldsdage, som ville
være indtrådt, hvis
bidragsdokumentet havde
foreligget ved bidragsperiodens
begyndelse, jf. § 13.
§ 13 finder
primært anvendelse i
situationer, hvor det – på grund
af en verserende faderskabssag –
ikke har været muligt at
udfærdige et bidragsdokument.
Bidragsdokumentet kan
udarbejdes, når faderskabssagen
afsluttes med, at der udpeges en
far til barnet. I sådanne
situationer kan faderen efter
bidragsbekendtgørelsen blive
pålagt at betale bidrag fra
barnets fødsel, hvis
faderskabssagen blev indledt i
forbindelse med barnets fødsel.
Bidraget vil efter
børnetilskudslovens § 13
forskudsvis kunne udlægges i det
omfang, betingelserne (jf.
lovens § 12, stk. 2, jf. § 5,
stk. 1) har været opfyldt på de
forfaldsdage, der ville være
indtrådt, hvis bidragsdokumentet
havde foreligget ved
bidragsperiodens begyndelse.
Såfremt faderskabssagen har
verseret i flere år, vil det
efter børnetilskudslovens § 13
være muligt forskudsvis at
udlægge bidraget med
tilbagevirkende kraft for en
flerårig periode, såfremt
betingelserne for forskudsvis
udbetaling har været opfyldt i
denne periode.
Ophør af retten
til at få bidrag udbetalt
forskudsvis
§ 17.
Retten til at
kræve et bidrag
udbetalt
forskudsvis
vedvarer til og
med årsdagen for
bidragets
forfaldsdag.
Stk. 2.
Hvis barnet på
det tidspunkt,
da et bidrag
kræves udbetalt
forskudsvis,
forsørges af det
offentlige,
eller dets
forældre på
dette tidspunkt
samlever, kan
bidrag kun
udbetales for
tiden indtil den
offentlige
forsørgelses
begyndelse eller
samlivets
begyndelse.
|
57.
Retten til at kræve bidrag
forskudsvis vedvarer til og med
årsdagen for bidragets
forfaldsdag, jf. § 17, stk. 1.
Hvis
betingelserne for forskudsvis
bidrag er opfyldt på
forfaldsdagen, men der søges på
et tidspunkt, hvor barnet
forsørges af offentlige midler,
eller hvor forældrene lever
sammen, skal der kun ske
forskudsvis udbetaling af bidrag
for den tid, hvor barnet ikke
blev forsørget af offentlige
midler, eller for den tid, hvor
forældrene ikke levede sammen,
jf. § 17, stk. 2.
Hvis barnet
har modtaget hjælp til
forsørgelse, indtræder det
offentlige i kravet mod den
bidragsskyldige for et beløb,
der svarer til den fastsatte
bidragspligt, idet det dog ikke
kan overstige den udgift, som
det offentlige har afholdt.
Selvom barnet
skifter opholdssted mellem
forældrene i den løbende
bidragsperiode, har den af
forældrene, der er
bidragsberettiget i henhold til
en resolution, ret til at få
hele det forfaldne bidrag
udbetalt. Samtidig kan
pågældende blive pålagt at
betale bidrag fra den dato, hvor
barnet skiftede opholdssted,
idet den af forældrene, som
barnet er flyttet hen til, efter
ansøgning kan få udfærdiget et
bidragsdokument. Bidraget efter
det nye bidragsdokument kan
ligeledes kræves udbetalt
forskudsvis ifølge § 11, stk. 1,
fra forfaldsdagen. Der er
således ikke hjemmel til at
undlade at betale bidragsforskud
for den del af bidragsperioden,
for hvilken der allerede er
udbetalt forskudsvis bidrag til
den anden forælder.
Kapitel 8
Opkrævning og
inddrivelse af forskudsvis udbetalte
børnebidrag
Regler om
opkrævning og inddrivelse
§ 18. Når
et bidrag
udbetales
forskudsvis,
indtræder det
offentlige i
retten til at
indkræve
bidraget. Det
offentliges ret
hertil forældes
efter
forældelsesloven,
dog er
forældelsesfristen
10 år.
|
58.
Når bidrag udbetales
forskudsvis, indtræder det
offentlige i retten til at
indkræve bidraget.
Opkrævning af
forskudsvis udlagte bidrag er en
afgørelse, som kommunen træffer,
og som derfor skal følge de
forvaltningsretlige regler herom
med klagevejledning, selv om den
bidragspligtige alene kan klage
til kommunen over opkrævningen,
men ikke over bidragets
størrelse, idet dette er fastsat
af statsforvaltningen.
Fremgangsmåden ved opkrævning af
forskudsvis udlagte bidrag er
beskrevet i Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 1391 af 12.
december 2006 om statsrefusion
og tilskud, samt
regnskabsaflæggelse og revision
på Socialministeriets,
Beskæftigelsesministeriets,
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations og
Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggenders
ressortområder.
Efter
bekendtgørelsen skal den
kommune, der udbetaler bidrag,
sende anmodning om opkrævning
til den kommune, hvor
bidragspligtige bor.
Opkrævningen
foretages af kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvor
bidragspligtige bor.
Hvis
bidragspligtige flytter, skal
den kommune, der opkræver
bidraget, sende sagen til
tilflytningskommunen sammen med
en specifikation af restgælden
og samtidig underrette
udbetalingskommunen om
flytningen.
Afgår den
bidragspligtige ved døden, skal
afkrævningskommunen straks
underrette udbetalingskommunen
herom.
Når den
bidragspligtiges opholdskommune
har udtømt mulighederne for at
opkræve bidraget, overdrages
sagen til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Inddrivelse
sker efter reglerne i lov om
inddrivelse af underholdsbidrag.
Der henvises herom til
Familiestyrelsens vejledning af
21. december 2006 om opkrævning
og inddrivelse af børnebidrag og
ægtefællebidrag, se dog punkt 61
om forældelsesfrister for
inddrivelse.
Opmærksomheden henledes
endvidere på § 15, stk. 3, i
Justitsministeriets cirkulære af
29. november 1978 om inddrivelse
af underholdsbidrag. Efter denne
bestemmelse viger pålæg om
tilbageholdelse i løn m.v. til
dækning af bidrag, som er
udbetalt forskudsvis af det
offentlige, for pålæg om
tilbageholdelse for private krav
på underholdsbidrag.
Om opkrævning
og inddrivelse, når den
bidragsskyldige bor i udlandet,
henvises til punkt 75.
Vurdering af
skyldnerens betalingsevne
59.
Kommunalbestyrelsen må vurdere
skyldnerens mulighed for at
betale bidragsgælden. Der må om
nødvendigt søges opnået en
afdragsordning med den
bidragsskyldige, således at
afdragenes størrelse afpasses
efter skyldnerens mulighed for
at betale. I vurderingen af
betalingsevnen kan der tages
udgangspunktet i et leveniveau,
der svarer til kontanthjælpen
efter kapitel 4 i lov om aktiv
socialpolitik. Det er imidlertid
vigtigt, at der tages
individuelle hensyn til
skyldneren, således at
pågældende ikke presses så
hårdt, at incitamentet til at
overholde betalingsordningen
forsvinder. En betalingsordning
må så vidt muligt fastsættes
således, at afdraget mindst
svarer til den løbende ydelse,
som skyldneren er i restance
med. På denne måde sikres det,
at gælden ikke vokser.
Betalingsordningen bør tages op
til vurdering med regelmæssige
mellemrum, og især når der sker
ændringer i skyldnerens
økonomiske forhold.
Hvis
skyldnerens
beskæftigelsesmæssige og
økonomiske forhold taler herfor,
kan kommunalbestyrelsen give
henstand med betalingen.
Er der ikke
grundlag for en
henstandsordning, og kan der
ikke opnås en afdragsordning med
skyldneren, eller overholder
skyldneren ikke en indgået
aftale, træffer
kommunalbestyrelsen bestemmelse
om overdragelse af sagen til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Indtrædelsesret i
udbetalinger fra staten
60.
Når bidrag er udbetalt
forskudsvis, fordi det ikke er
betalt rettidigt af den
bidragspligtige, indtræder
kommunalbestyrelsen i retten til
udbetalinger fra staten for et
beløb, der svarer til den
skyldige betaling. De nærmere
regler herom findes i lov om
opkrævning og inddrivelse af
visse fordringer.
Forældelsesfrister ved inddrivelse
§ 18. …
Stk. 2.
Inddrivelse sker
efter reglerne i
lov om
inddrivelse af
underholdsbidrag
med disse
ændringer:
1) Bidrag, der
har været
forfaldet i mere
end 5 år, kan
inddrives ved
tilbageholdelse
i løn m.v., dog
ikke ud over 20
år fra
forfaldsdagen og
kun, når
inddrivelse er
iværksat og
fremmet uden
ophold.
2) Retten til at
anvende
tilbageholdelse
i løn m.v.
bortfalder, hvis
forskudsvis
udbetaling ikke
er sket inden 1
år efter
bidragets
forfaldsdag.
|
61.
For inddrivelse af forskudsvis
udbetalte bidrag gælder der
særlige regler om forældelse i
børnetilskudsloven, jf. § 18,
stk. 2.
Bidrag, der
har været forfaldet i mere end 5
år, kan inddrives ved
tilbageholdelse i løn m.v., dog
ikke ud over 20 år fra
forfaldsdagen og kun, når
inddrivelse er iværksat og
fremmet uden ophold.
Retten til at
anvende tilbageholdelse i løn
m.v. bortfalder, hvis
forskudsvis udbetaling ikke er
sket inden 1 år efter bidragets
forfaldsdag.
Eftergivelse af
bidragsgæld
62.
Kommunalbestyrelsen kan ikke
efter loven eftergive
bidragsgæld.
Når kommunens
muligheder for at opkræve
bidraget er udtømt, overdrages
sagen til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan efter § 21 a i lov om
inddrivelse af underholdsbidrag
eftergive bidragskrav, der
tilkommer det offentlige.
Eftergivelse kan ske efter de
generelle regler herom i
opkrævningsloven.
Udbetaling og
clearing af inddrevne bidrag, der
ikke er udbetalt forskudsvis
§ 19. Det
offentlige skal
søge hele det
beløb, der ved
resolutionen
efter lov om
børns
forsørgelse skal
betales,
inddrevet hos
den
bidragsskyldige.
Hvis det beløb,
der inddrives,
overstiger det
forskudsvis
udbetalte
bidrag,
udbetales det
overskydende
beløb til den,
der er
berettiget til
at indkræve
bidrag.
|
63.
Kommunen skal søge hele det
beløb inddrevet, der er fastsat
ved bidragsresolutionen, jf.
§ 19. Kommunen skal således også
inddrive den del af bidraget,
der ikke kan udbetales
forskudsvis. Inddrevne bidrag,
der ikke er udbetalt
forskudsvis, udbetales til den,
der er berettiget til at
indkræve bidrag.
Ved
inddrivelse af forhøjet bidrag
udbetales det bidrag, som den
bidragsberettigede har krav på,
før nedskrivning af det bidrag,
som det offentlige har udlagt
forskudsvis.
Hvis den, der
er berettiget til at indkræve
bidrag, bor i en anden kommune
end den kommune, der modtager
det overskydende beløb, sendes
meddelelse til den kommune,
hvori bidragsberettigede bor, om
at beløbet kan udbetales. Det
skal af den inddrivende kommunes
registreringer klart fremgå,
hvilke inddrevne beløb der
dækker forskudsvis udlagte
bidrag, og hvilke inddrevne
beløb der dækker bidrag
herudover. Det skal ligeledes af
den udbetalende kommunes
registreringer klart fremgå,
hvornår der er tale om
forskudsvis udbetaling af
bidrag, og hvornår der er tale
om udbetaling af den del af
bidraget, der ikke er udbetalt
forskudsvis.
Kommunens
udbetaling af den del af
bidraget, der ikke er udbetalt
forskudsvis, refunderes ikke af
staten, men kan cleares mellem
kommunerne gennem Ministeriet
for Familie- og
Forbrugeranliggender, når
indbetaling er sket til en anden
kommune end den, der har
udbetalt beløbene.
Den enkelte
kommune opgør forskellen mellem
det samlede beløb, den har
inddrevet ud over det
forskudsvis udbetalte, og det
samlede beløb, den har udbetalt
ud over det forskudsvis
udbetalte, og indberetter dette
til Ministeriet for Familie og
Forbrugeranliggender.
Nettobeløbet opføres som udgift
- eller indtægt - på en særlig
post på det skema, der indsendes
ved anmeldelse af de udgifter,
der afholdes af staten efter den
sociale lovgivning. Ministeriet
for Familie- og
Forbrugeranliggender vil ved
anvisningen henholdsvis tillægge
eller fradrage nettobeløbet. Af
praktiske grunde kan afregningen
gennem Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggender for
bidrag indgået og udbetalt i et
regnskabsår først foretages i
forbindelse med restafregningen
for de sociale udgifter for
pågældende regnskabsår.
Kapitel 9
Internationale
regler
Lovens krav om
bopælstid for udlændinge
§ 5.
Børnetilskud kan
endvidere kun
udbetales, hvis
følgende
betingelser er
opfyldt:
1) Barnet eller
en af
forældrene, der
har
forældremyndigheden
over barnet, har
dansk indfødsret
eller med hensyn
til børnetilskud
efter §§ 2-3 har
haft fast bopæl
her i landet i
det seneste år
og med hensyn
til børnetilskud
efter § 4 har
haft fast bopæl
her i landet i
de seneste 3 år.
En ret, der er
erhvervet ved
fast bopæl,
bevares uanset
senere fravær,
når pågældende
på ny får fast
bopæl her.
Betingelsen om
dansk indfødsret
gælder dog ikke
for udlændinge,
som har fået
opholdstilladelse
i Danmark efter
§ 7 eller § 8 i
udlændingeloven.
…
|
64.
For udlændinge er retten til
ordinært og ekstra børnetilskud
samt flerbørnstilskud betinget
af, at barnet eller mindst en af
forældrene, der har
forældremyndigheden over barnet,
har haft fast bopæl her i landet
i det seneste år, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, og § 10 a, stk. 2
og 4.
Et års
bopælstid i Danmark er ligeledes
en betingelse for udlændinges
ret til adoptionstilskud, jf.
§ 10 b, stk. 3.
Udenlandske
børn, der opholder sig i Danmark
med henblik på adoption, er også
omfattet af kravet om bopælstid.
Når der er udstedt dansk
adoptionsbevilling, ydes
børnetilskud fra det første
kvartal efter kvartalet, hvor
bevilling blev udstedt.
Retten til
særligt børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af bidrag
er for udlændinge betinget af,
at barnet eller mindst en af
forældrene, der har
forældremyndigheden, har haft
bopæl her i landet i de seneste
3 år, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og
§ 12, stk. 2.
Det er
tilstrækkeligt, at forældrene
eller blot en af dem opfylder
kravet om bopælstid. Hvis barnet
senere kommer hertil, er der ret
til ydelser i kvartalet efter
tilflytningen.
Om betaling
af særligt børnetilskud, når de
biologiske forældres opholdssted
er ukendt, henvises til punkt
22.
Bopælskravet
for en udlænding er kun opfyldt,
hvis der faktisk har været fast
bopæl her i landet. Tilmelding
til folkeregistret, besiddelse
af fast ejendom eller betaling
af skat her i landet under
ophold i udlandet er ikke
tilstrækkeligt. Bopælstiden
regnes fra det tidspunkt,
pågældende er indrejst hertil,
se SM B-2-01. Bopælstiden i
Danmark må være uafbrudt bortset
fra korte ferieperioder.
Bopælsperioden må ligge
umiddelbart forud for udbetaling
af ydelserne.
En ret, der
er erhvervet ved fast bopæl,
bevares uanset senere fravær,
når pågældende på ny får fast
bopæl her, jf. § 5, stk. 1, nr.
1, 2. pkt.
Fravigelse af
kravet efter internationale aftaler
og for flygtninge
65.
Bopælskravene for ret til
ydelser efter børnetilskudsloven
fraviges for personer omfattet
af EU’s forordning om anvendelse
af sociale sikringsordninger,
jf. punkt 67-71, og de
konventioner, som Danmark har
indgået med andre lande om
social sikring, jf. punkt 72-74.
Betingelsen
om dansk indfødsret eller
forudgående bopælstid gælder
endvidere ikke for udlændinge,
som har fået opholdstilladelse i
Danmark efter § 7 eller § 8 i
udlændingeloven, jf.
børnetilskudslovens § 5, stk. 1,
nr. 1, 3. pkt, og § 12, stk. 2.
Det er tilstrækkeligt, at blot
en af forældrene har fået
opholdstilladelse på dette
grundlag.
Personer, der
får opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1, er
såkaldte konventionsflygtninge,
d.v.s. de falder ind under
definitionen af flygtninge i
FN's flygtningekonvention af 28.
juli 1951.
Opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 2,
gives til de facto flygtninge,
d.v.s. personer der ikke
opfylder betingelserne i
konventionen, men hvor det af
lignende årsager eller af andre
tungtvejende grunde ikke bør
kræves, at de vender tilbage til
hjemlandet.
Opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 8 gives til
flygtninge, der kommer hertil
som led i en aftale med De
Forenede Nationers Højkommissær
for Flygtninge (UNHCR) eller
lignende international aftale.
Dette er de såkaldte
kvoteflygtninge.
Regler for
udlændinge med særlige
opholdstilladelser
66.
Personer, der får
opholdstilladelse efter
udlændingelovens øvrige
bestemmelser, herunder på
humanitært grundlag efter § 9 b,
i udlændingeloven, må som andre
udlændinge opfylde lovens krav
om fast bopæl her i landet i
henholdsvis 1 eller 3 år for ret
til ydelser. Udbetaling af
børnetilskud forudsætter, at
udlændingen har
opholdstilladelse eller er
fritaget herfor efter
udlændingelovens regler.
Bopælstiden regnes i disse
tilfælde fra det tidspunkt, hvor
de pågældende er indrejst i
landet og - såfremt de ikke er
fritaget herfor - har søgt om
opholdstilladelse.
Asylansøgere
får udgifterne til underhold
dækket af Udlændingeservice og
kan derfor ikke få udbetalt
børnetilskud.
Ved tvivl om,
hvorvidt en udlænding har
opholdstilladelse her i landet
eller er fritaget herfor, kan
der rettes henvendelse til
Udlændingeservice.
EU’s forordning
om anvendelse af sociale
sikringsordninger -
anvendelsesområde
67.
EF-forordning nr. 1408/71 om
anvendelse af de sociale
sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter
inden for Fællesskabet, har
gyldighed inden for det
Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde - EØS.
Forordningen gælder ud over de
27 medlemsstater i EU i følgende
lande: Island, Norge,
Liechtenstein og Schweiz.
EF-forordningen omfatter
EU/EØS-landenes lovgivning om
bl.a. familieydelser.
Familieydelser efter dansk
lovgivning er i denne sammenhæng
børnefamilieydelsen samt
børnetilskudslovens bestemmelser
om børnetilskud,
flerbørnstilskud og
adoptionstilskud. Desuden er
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag ved EF-Domstolens
praksis nu henført til
familieydelserne. Dette vil dog
blive ændret, når forordning
1408/71 afløses af forordning
883/2004, jf. nedenfor.
Ved
EF-forordningen fraviges
reglerne om dansk indfødsret,
skattepligt, ophold og bopæl her
i landet for ret til
familieydelser. Som følge af, at
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag efter EF-forordning
1408/71’s praksis henføres til
familieydelser, fraviges også
kravet i § 12, stk. 2, om 3 års
bopæl her i landet for personer,
der er omfattet af denne
forordning.
I tilfælde,
hvor der efter reglerne i EU’s
forordning om anvendelse af
sociale sikringsordninger skal
udstedes dokumentation for, at
en person er omfattet af dansk
lovgivning under beskæftigelse
eller bopæl i et andet land,
træffer Sikringsstyrelsen
afgørelse om, hvorvidt dansk
lovgivning skal anvendes.
Dokumentation herfor bliver
udstedt af Sikringsstyrelsen i
form af en blanket eller en
skrivelse.
I
situationer, hvor der efter
reglerne i forordningen ikke
skal udstedes dokumentation for,
hvilket lands lovgivning der
skal anvendes, træffer
Sikringsstyrelsen ikke afgørelse
om lovvalget. Spørgsmål om,
hvorvidt en ansøger er omfattet
af dansk lovgivning, vil i disse
situationer skulle afgøres af
kommunen som led i afgørelsen
af, om der er ret til ydelser.
Der henvises
i øvrigt til Den Sociale
Sikringsstyrelses vejledning af
30. april 1997 om EF-regler om
social sikring: Hæfte 1 generel
introduktion og lovvalgsreglerne
og hæfte 7 om ydelser til børn.
Kommunerne kan få råd og
vejledning om administration af
EF-forordningens bestemmelser
hos Sikringsstyrelsen.
Udover
reglerne om anvendelse af de
sociale sikringsordninger for
arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende, som er nærmere
beskrevet under punkt 68-70,
omfatter forordningen særlige
regler for børn af pensionister
og efterladte børn, som er
beskrevet under punkt 71, samt
for studerende.
Studerende,
der er statsborgere i et
EU/EØS-land, og som bor i
Danmark, har ret til
børnefamilieydelse og
børnetilskud på lige fod med
danske statsborgere fra
kvartalet efter tilflytningen.
Der er ingen regler om, hvilket
lands lovgivning en studerende
skal være omfattet af. Her
gælder kun national lovgivning.
Det betyder, at det udelukkende
er børnefamilieydelses- og
børnetilskudslovgivningen der
afgør, hvornår en studerende er
omfattet af de danske regler og
kan få udbetalt danske ydelser,
når de og/eller børnene bor
eller opholder sig i andet
EU/EØS-land.
Der er i EU
vedtaget en ny forordning nr.
883/2004. Denne forordning vil
afløse forordning 1408/71, når
der er vedtaget en
gennemførelsesforordning. De
bestemmelser i forordning
1408/71 verørende arbejdstagere
og selvstændige
erhvervsdrivende, der er omtalt
i denne vejledning, vil bliver
videreført uændret i forordning
883/2004, bortset fra, at
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag efter den danske
lovgivning ikke vil blive anset
som en familieydelse, der er
omfattet af forordningens
bestemmelser.
EU’s forordning
om anvendelse af sociale
sikringsordninger – arbejdstageres
og selvstændige erhvervsdrivendes
ret til ydelser fra Danmark
68.
Efter forordning nr. 1408/71 har
en arbejdstager eller
selvstændig erhvervsdrivende,
der er statsborger i et
EU/EØS-land, og som er
beskæftiget i Danmark ret til
familieydelser fra Danmark. Den
samme ret har en arbejdsløs, der
modtager arbejdsløshedsdagpenge
i Danmark. Personer, der under
beskæftigelse og/eller bopæl i
Danmark er omfattet af et andet
EU/EØS-lands lovgivning, skal
dog primært have ydelser fra
dette land.
Personer, der
er bosat i et andet EU/EØS-land,
har ret til familieydelser fra
Danmark, uanset kravene om bopæl
og ophold, når de efter reglerne
i forordningen er omfattet af
dansk lovgivning om social
sikring. Det gælder f.eks.:
1)
Grænsearbejdere beskæftiget i
Danmark.
2)
Tjenestemænd og dermed
ligestillede personer, som er
udsendt fra Danmark til tjeneste
i et andet EU/EØS-land.
3)
Arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende, der er
udstationeret i et andet
EU/EØS-land.
4)
Lokalt ansat personale ved
danske diplomatiske
repræsentationer eller
konsulater i andre EU/EØS-lande,
når de har valgt at være
omfattet af dansk lovgivning om
social sikring.
5)
Personer, som er ansat i privat
tjeneste hos embedsmænd knyttet
til danske repræsentationer
eller konsulater, når de har
valgt at være omfattet af dansk
lovgivning om social sikring.
6)
Personer, der er bosat i et
andet EU/EØS-land, og som er
beskæftiget om bord på et skib,
der fører dansk flag.
7)
Personer, der samtidig har
lønnet eller selvstændig
beskæftigelse i to eller flere
EU/EØS-lande, og som ikke er
omfattet af bopælslandets
lovgivning.
Opregningen
er ikke udtømmende.
Når en person
efter reglerne i forordningen er
omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, er der ret til
familieydelser fra Danmark også
til de børn, som bor i et andet
EU/EØS-land.
Retten til
familieydelser til børn, der bor
i et andet EU/EØS-land, gælder
også for børn, der har ophold i
et andet EU/EØS-land, selvom
forældrene bor i Danmark. Dette
betyder, at retten til
familieydelser opretholdes for
et barn, der f.eks. tager
arbejde som au pair i et andet
EU/EØS-land og klarer sig selv,
så længe forældrene bor her i
landet.
EU’s forordning
om anvendelse af sociale
sikringsordninger -
prioriteringsregler ved ret til
ydelser fra flere lande
69.
Hvis der samtidig er ret til
familieydelser til samme barn
fra et andet EU/EØS-land,
afgøres det efter EU’s
forordning om anvendelse af
sociale sikringsordninger og den
tilknyttede
gennemførelsesforordning,
hvilket land der primært skal
udbetale familieydelser til
barnet (prioriteringsregler).
Det land, der ikke primært skal
udbetale ydelsen, skal udbetale
et tillægsbeløb, hvis dets
ydelser er højere.
Når et barns
forældre efter reglerne i EU’s
forordning om anvendelse af
sociale sikringsordninger er
omfattet af hver sit lands
lovgivning om social sikring,
kan der være ret til ydelser fra
to EU/EØS-lande til det samme
barn. I denne situation skal der
tages stilling til, hvilket
lands ydelser der har forrang
efter prioriteringsreglerne.
Hvis der er
ret fra begge lande i kraft af
erhvervsudøvelse, har ydelser
fra barnets bopælsland forrang,
og ydelser fra det andet land
udbetales kun med det beløb,
hvormed de overstiger ydelserne
fra bopælslandet.
Hvis der er
ret fra det ene land i kraft af
erhvervsudøvelse og fra det
andet alene i kraft af bopæl i
dette land, har ydelser fra det
førstnævnte land forrang, og
ydelser fra bopælslandet
udbetales kun med det beløb,
hvormed de overstiger de øvrige
ydelser.
Ved
beregningen af danske ydelser
går man således frem: Hvis de
danske ydelser ikke har forrang,
nedsættes det beløb, der
udbetales i danske børnetilskud
og børnefamilieydelse med et
beløb, der svarer til ydelsen
fra det andet land.
Børnetilskuddet og
børnefamilieydelsen - men ikke
det forskudsvis udbetalte
børnebidrag - sammenlægges for
hvert barn for sig, forinden der
sker fradrag af den udenlandske
ydelse til det pågældende barn.
Når der kan
være ret til ydelser fra et
andet land samtidig med, at der
er ret til ydelser fra Danmark,
må kommunalbestyrelsen
undersøge, hvilket lands
ydelser, der skal nedsættes. Der
kan ydes forskud på ydelserne
fra Danmark, mens undersøgelsen
foretages. Hvis det senere viser
sig, at de danske ydelser ikke
har forrang, har
kommunalbestyrelsen krav på at
få refunderet det beløb, der er
udbetalt for meget fra den
udenlandske institution, der har
pligten til at yde
familieydelser til barnet.
Hvis der til
et barn er udbetalt
familieydelser fra et andet
EU/EØS-land samtidig med, at der
er ydet fulde ydelser fra
Danmark, uden at der har været
ret hertil, må det afgøres ud
fra en konkret vurdering, om det
for meget udbetalte kan kræves
tilbage, se nærmere under punkt
47-48.
EU’s forordning
om anvendelse af sociale
sikringsordninger – tidspunkt for
retten til ydelser fra Danmark
70.
Som hovedregel er en
arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende, der er
statsborger i et EU- eller
EØS-land, og som tager bopæl i
Danmark, straks fra
tilflytningen ligestillet med
danske statsborgere med hensyn
til retten til familieydelser.
Arbejdstagere
og selvstændig erhvervsdrivende,
der har ret til ydelser i kraft
af, at de er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring
efter reglerne i EU’s forordning
om anvendelse af de sociale
sikringsordninger, har ret til
børnetilskud fra den dag, de
tager bopæl her i landet eller i
øvrigt bliver omfattet af dansk
lovgivning om social sikring. I
sådanne tilfælde udbetales
børnetilskud for det antal dage,
der er tilbage i et kvartal.
Hvis den pågældende ophører med
at være omfattet af dansk
lovgivning og overgår til at
være omfattet af et andet
EØS-lands lovgivning om social
sikring, standses udbetalingen
fra den dato, hvor pågældende
bliver omfattet af det andet
lands lovgivning. Det gælder
også selv om arbejdstageren/den
selvstændige fortsat bor her i
landet, med mindre der er ret
til ydelserne på grund af
erhvervsudøvelse her, f.eks. af
barnets anden forælder.
For personer,
der overgår fra at være omfattet
af lovgivningen i Tyskland og
Nederlandene, udbetales
børnetilskud dog først fra
begyndelsen af det kvartal, der
følger efter datoen for
tilflytning eller ændring af
social sikrings land. Ved
overgangen til at være omfattet
af disse to landes lovgivning
fortsættes udbetalingen
tilsvarende til udgangen af det
kvartal, hvor ændringen er sket.
Hvis der i forbindelse med skift
af social sikrings land er
udbetalt børnetilskud fra
Danmark for et tidsrum, hvor
betalingen påhvilede et andet
EØS-land, har kommunen krav på
refusion fra dette land. Der
henvises til Den Sociale
Sikringsstyrelses vejledning af
30. april 1997 om EF-reglerne om
social sikring, hæfte 7.
EU’s forordning
om anvendelse af sociale
sikringsordninger – ydelser til børn
af pensionister og efterladte børn
71.
Der gælder særlige regler om
retten til børnefamilieydelse og
børnetilskud for børn af
pensionister og forældreløse
børn, se nærmere herom i Den
Sociale Sikringsstyrelses
vejledning af 30. april 1997 om
EF-reglerne om social sikring,
hæfte 7.
Det drejer
sig om børn af personer, der
modtager social pension,
tjenestemandspension eller
løbende erstatning efter
arbejdsskadelovgivningen, samt
om efterladte børn efter
arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende.
Ifølge
forordningen udbetales
børnetilskud fra Danmark til
børn af en pensionist, som alene
har ret til en pension fra
Danmark.
Ifølge
forordningen udbetales
børnetilskud fra Danmark til
børn af en afdød arbejdstager
eller selvstændig
erhvervsdrivende, som alene har
været omfattet af dansk
lovgivning om social sikring.
Børnetilskud
udbetales selv om børnene
og/eller den, der forsørger dem
(typisk børnenes anden
forælder), bor i et andet EU-
eller EØS-land.
Hvis
pensionisten modtager pension
fra Danmark og et EU/EØS-land,
og hvis afdøde har været
omfattet af lovgivningen i mere
end ét sådant land, gælder
særlige regler. Ydelser til børn
af pensionister og efterladte
børn skal i denne situation
samordnes med børnetilskud og
børnetillæg til pension hhv.
børnepension, der er ret til fra
andre lande.
I sådanne
situationer skal fulde ydelser
udbetales fra Danmark, hvis
pensionisten eller de(t)
efterladte barn/børn bor her.
Samtidig med, at der opnås ret
til ydelserne, skal kommunen
underrette det andet land herom.
Senest efter 12 måneder skal
kommunen oplyse størrelsen af
det beløb der er udbetalt. Der
skal herefter løbende gives
underretning hvert år.
Hvis
pensionisten eller de(t)
efterladte barn/børn bor i et
andet medlemsland, skal ydelser,
som udgangspunkt udbetales
derfra. Bopælslandet skal
underrette den danske kommune,
når der er opnået ret til
ydelser, og senest efter 12
måneder oplyse størrelsen af det
beløb, der udbetales. Der skal
udbetales tillægsbeløb fra
Danmark, hvis de danske ydelser
er højere end de, der bliver
udbetalt fra andet land. Ved
beregning af tillægsbeløb indgår
danske børnetilskud og
børnefamilieydelsen og fra andet
land familieydelser, herunder
børnetillæg til pension og i
visse tilfælde børnepension.
Når den ny
forordning 883/2004 kommer til
anvendelse, skal der ikke
længere ske samordning med
børnetillæg til pension eller
børnepension, men kun med
familieydelser. Der kommer til
at gælde særlige regler for
efterladte børn.
Konventioner
§ 26.
Efter
overenskomster
med andre stater
kan
socialministeren
fastsætte regler
om fravigelse af
bestemmelser om
indfødsret og
bopæl.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter
bestemmelser om
fravigelse af
lovens regler i
det omfang, det
er nødvendigt
for anvendelse
af De europæiske
Fællesskabers
forordninger om
social sikring
for
arbejdstagere,
selvstændige
erhvervsdrivende
og deres
familiemedlemmer.
|
72.
Danmark har indgået en række
konventioner om social sikring
med andre lande, hvorved
børnetilskudslovens regler om
indfødsret og bopæl her i landet
er fraveget, jf. § 26.
Konventionerne omfatter
børnefamilieydelse samt
børnetilskudslovens bestemmelser
om børnetilskud,
flerbørnstilskud og
adoptionstilskud
(familieydelser) og finder
anvendelse i det omfang,
betingelserne i den danske
lovgivning ikke er opfyldt. De
fleste af konventionerne
omfatter ikke forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, se
dog undtagelserne under punkt 73
og 74.
Bemyndigelsen
i § 26 til at fastsætte regler
om fravigelse af lovens
bestemmelser som følge af
internationale aftaler er med
ressortomlægningen i 2004
overført fra socialministeren
til ministeren for familie- og
forbrugeranliggender.
Konventionerne tager først og
fremmest sigte på at
statsborgere fra
konventionslandene ligestilles
med danske statsborgere, evt.
efter en vis bopælstid.
Endvidere kan der efter
konventionerne være regler om,
at personer under ophold i et
andet konventionsland kan
forblive omfattet af dansk
lovgivning om social sikring.
Omvendt kan
personer, der i øvrigt opfylder
betingelserne i
børnetilskudsloven og lov om en
børnefamilieydelse, ikke få
familieydelser, hvis de efter en
konvention med et andet land, er
omfattet af dette lands
lovgivning om social sikring.
I tilfælde,
hvor der efter reglerne i en
konvention skal udstedes
dokumentation for, at en person
er omfattet af dansk lovgivning
under beskæftigelse eller bopæl
i et andet land, træffer
Sikringsstyrelsen afgørelse om,
hvorvidt dansk lovgivning skal
anvendes. Dokumentation herfor
bliver udstedt af
Sikringsstyrelsen i form af en
blanket eller en skrivelse.
I
situationer, hvor der efter
reglerne i konventionerne ikke
skal udstedes dokumentation for,
hvilket lands lovgivning der
skal anvendes, træffer
Sikringsstyrelsen ikke afgørelse
om lovvalget. Spørgsmål om,
hvorvidt en ansøger er omfattet
af dansk lovgivning, vil i disse
situationer skulle afgøres af
kommunen som led i afgørelsen
af, om der er ret til ydelser.
Kommunerne
kan få råd og vejledning om
administration af
sikringskonventionerne hos
Sikringsstyrelsen.
Indgåede aftaler
om konventioner
73.
Der foreligger følgende typer af
konventioner:
a)
Nordiske Konventioner:
Nordisk
Konvention om social sikring af
18. august 2003 supplerer for
nordiske statsborgere EU’s
forordning om anvendelse af
sociale sikringsordninger og
gælder også for statsborgere i
de nordiske lande, som ikke er
omfattet af EF-forordningen,
samt for statsborgere i ikke
EØS-lande, som er omfattet af et
nordisk lands lovgivning om
social sikring. Konventionen
indeholder ingen bestemmelser om
børnetilskud eller
børnefamilieydelser, men i kraft
af konventionens
ligebehandlingsbestemmelse
ligestilles statsborgere i et
nordisk land, som har bopæl i
Danmark, med danske statsborgere
med hensyn til retten til
børnetilskud.
Nordisk
Konvention om Social Bistand og
Sociale Tjenester af 14. juni
1994, der trådte i kraft den 1.
oktober 1996, omfatter
bestemmelser om forskudsvis
udbetaling af børnebidrag. Denne
konvention er under revision.
b)
Konventioner med enkeltlande
uden for EU:
Konvention af
22. januar 1976 med Tyrkiet om
social sikring, se
Sikringsstyrelsens cirkulære af
18. januar 1978 og
Sikringsstyrelsens vejledning af
23. februar 1984 om
administrativ gennemførelse af
den dansk-tyrkiske konvention.
Konvention af
22. juni 1977 med Jugoslavien om
social sikring, se
Sikringsstyrelsens cirkulære af
18. januar 1979 og
Sikringsstyrelsens cirkulære af
26. juli 1983 om den
administrative aftale til
gennemførelse af den
dansk-jugoslaviske konvention.
Konventionen anvendes i forhold
til personer, der er
statsborgere i Serbien,
Montenegro, Bosnien-Hercegovina
og Makedonien. Konventionen vil
blive afløst af konventioner med
de enkelte tidligere
jugoslaviske delstater.
Konvention af
1. marts 1982 med Pakistan om
social sikring, se
Sikringsstyrelsens cirkulære af
11. april 1983.
Konvention af
5. januar 1983 med Schweiz om
social sikring med
tillægskonventioner af 18.
september 1985 og 11. april
1996, se Den Sociale
Sikringsstyrelses vejledning af
5. marts 1998. Denne konvention
anvendes kun i situationer, hvor
EU’s forordning om anvendelse af
sociale sikringsordninger ikke
er gældende, jf. punkt 67.
Konvention af
26. april 1982 med
tillægskonvention af 15. februar
1988 med Marokko om social
sikring. Se Sikringsstyrelsens
vejledning af 26. april 1988.
Konvention af
3. juli 1995 med Israel om
social sikring, se
Sikringsstyrelsens vejledning af
25. marts 1996.
Konvention af
21. april 2005 med Kroatien om
social sikring, se
Sikringsstyrelsens vejledning af
23. oktober 2006.
Efter disse
konventioner har et barn, der
har bopæl her i landet, og hvis
far eller mor er statsborger i
et af de kontraherende lande og
har bopæl i Danmark, ret til
ordinært og ekstra børnetilskud
uden ventetid. Ret til særligt
børnetilskud erhverves, efter at
barnet og/eller en af forældrene
har haft bopæl her i landet i 6
måneder. For børn af enker og
enkemænd og forældreløse børn
kræves tillige, at den afdøde
far og/eller mor havde bopæl i
Danmark på tidspunktet for
dødsfaldet.
c)
De midlertidige europæiske
konventioner af 11. december
1953, jf. Udenrigsministeriets
bekendtgørelse af 20. juli 1955.
Konventionen
om bl.a. familieydelser får kun
betydning for personer, der ikke
er omfattet af EU’s forordning
om anvendelse af de sociale
sikringsordninger eller andre
konventioner.
Herefter kan
statsborgere fra medlemsstaterne
af Europarådet, der har
ratificeret konventionen, få ret
til børnetilskud som danske
statsborgere, når de har opholdt
sig her i landet i 6 måneder og
har fast bopæl her.
Overenskomster
med EU-lande
74.
Overenskomster med EU-lande, der
gælder for statsborgere i de
pågældende lande, som ikke er
omfattet af EU-reglerne, fordi
de ikke er eller har været
beskæftiget som arbejdstagere
eller selvstændige
erhvervsdrivende i Danmark, jf.
punkt 68:
Overenskomst
af 30. juni 1951 med Frankrig om
social tryghed, jf.
Udenrigsministeriets
bekendtgørelse af 22. november
1952. Efter denne overenskomst
har børn af franske statsborgere
ret til børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af
børnebidrag uden ventetid, når
de bor i Danmark.
Overenskomst
af 14. august 1953 med
Forbundsrepublikken Tyskland om
social tryghed, jf.
udenrigsministeriets
bekendtgørelse af 7. oktober
1954. Efter denne overenskomst
har børn af tyske enker og
enkemænd og tyske forældreløse
børn ret til særligt
børnetilskud efter § 4, stk. 2,
og stk. 3, nr. 2) ‑4), når de
bor i Danmark, og den/de afdøde
forældre umiddelbart før
dødsfaldet har opholdt sig i
Danmark i ét år.
Overenskomst
af 27. august 1959 med England
om social tryghed, jf.
udenrigsministeriets
bekendtgørelse af 2. marts 1960.
Efter denne overenskomst har
engelske statsborgere ret til
børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af bidrag uden
ventetid, når de har fast bopæl
her i landet.
Konvention af
22. juni 1977 med Jugoslavien om
social sikring, se
Sikringsstyrelsens cirkulære af
18. januar 1979 og
Sikringsstyrelsens cirkulære af
26. juli 1983 om den
administrative aftale til
gennemførelse af den
dansk-jugoslaviske konvention.
Konventionen anvendes efter 1.
maj 2004 i forholdet mellem
Danmark og Slovenien på danske
og slovenske statsborgere, der
ikke er omfattet af EU’s
forordning om anvendelse af de
sociale sikringsordninger, se
punkt 67-71.
Konvention af
16. juni 1987 med Østrig om
social sikring, se
Sikringsstyrelsens vejledning af
25. februar 1988. Konventionen
anvendes efter den 1. januar
1994 i forholdet mellem Danmark
og Østrig på danske og østrigske
statsborgere, der ikke er
omfattet af EU’s forordning om
anvendelse af de sociale
sikringsordninger, se punkt
67-71.
Opkrævning og
inddrivelse af forskudsvis udbetalte
børnebidrag, når bidragsskyldige bor
i udlandet
75.
Anmodningen om opkrævning og
inddrivelse af bidrag, hvor den
bidragspligtige bor, opholder
sig eller har aktiver i udlandet
indgives til den kommune, hvor
den bidragsberettigede bor eller
opholder sig. Kommunen opkræver
bidraget hos den
bidragspligtige. Der henvises
til punkt 8 i Familiestyrelsens
vejledning af 21. december 2006
om opkrævning og inddrivelse af
børnebidrag og ægtefællebidrag.
Når mulighederne for opkrævning
er udtømt, overdrages sagen til
restanceinddrivelsesmyndigheden,
der på vegne af kommunen
forestår inddrivelsen og
kontakten med udlandet.
Kapitel 10
Klageadgang
Klage over
kommunens afgørelser
§ 22.
Kommunalbestyrelsen
i
opholdskommunen
varetager
administrationen
af denne lov,
jf. kapitel 3 i
lov om
retssikkerhed og
administration
på det sociale
område.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter
denne lov kan
indbringes for
det sociale nævn
efter reglerne i
kapitel 10 i lov
om retssikkerhed
og
administration
på det sociale
område.
|
76.
Afgørelser, der er truffet af
kommunalbestyrelsen, kan efter
børnetilskudslovens § 22,
stk. 2, indbringes for det
sociale nævn efter reglerne i
kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Afgørelser om
opkrævning af forskudsvis
udbetalte bidrag, som træffes af
kommunalbestyrelsen, kan
indbringes for det sociale nævn,
se § 23 a i loven om inddrivelse
af underholdsbidrag.
Bidrag
fastsættes af
statsforvaltningen. Klager over
det fastsatte bidrag, der af
kommunen udbetales forskudsvis
eller opkræves, kan derfor ikke
behandles af det sociale nævn.
Ønsker en bidragsberettiget
eller en bidragspligtig at få
ændret bidraget, må de rette
henvendelse til
statsforvaltningen herom. Se
Familiestyrelsens bekendtgørelse
nr. 1302 af 11. december 2006 om
behandling af sager om
børnebidrag og ægtefællebidrag
(Bidragsbekendtgørelsen).
Klager, der ikke vedrører selve
bidragsfastsættelsen, men alene
kommunens forskudsvise
udbetaling eller efterfølgende
opkrævning heraf, kan behandles
af det sociale nævn.
Nærmere
regler om behandlingen af
klagesager er fastsat i Den
Sociale Ankestyrelses vejledning
af 10. februar 2000 om
klageregler på det sociale
område, jf. endvidere punkt 43
om kommunernes
vejledningsforpligtelse om
klageadgang.
Klager over
afgørelser indgives til den
myndighed, som har truffet
afgørelsen, for at myndigheden
kan vurdere, om der er grund til
at omgøre afgørelsen. Kan
myndigheden ikke give klageren
medhold, sendes klagen med
begrundelse for afgørelsen og
genvurderingen videre til
klageinstansen.
Det sociale
nævns afgørelse kan ikke
indbringes for anden
administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan dog, hvis
Ankestyrelsen skønner, at sagen
har principiel eller generel
betydning, optage en sag til
behandling. Såvel borgeren som
kommunalbestyrelsen kan
indbringe det sociale nævns
afgørelse for Ankestyrelsen.
Klage over
nævnets afgørelse kan ikke
tillægges opsættende virkning.
En afgørelse til ugunst for
borgeren kan ikke tillægges
tilbagevirkende kraft med den
konsekvens, at allerede
udbetalte ydelser skal
tilbagebetales, medmindre lovens
almindelige bestemmelser om
tilbagebetaling er opfyldt.
Klage til det
sociale nævn eller Ankestyrelsen
skal indgives inden 4 uger
efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Anmodning til Ankestyrelsen om
optagelse af en sag til
principiel eller generel
behandling skal indgives inden
for samme tidsfrist. Det sociale
nævn og Ankestyrelsen kan se
bort fra overskridelse af
klagefristen, når der er særlig
grund hertil.
Der henvises
i øvrigt til Den Sociale
Ankestyrelses vejledning af 10.
februar 2000 om klageregler på
det sociale område og
Socialministeriets vejledning af
3. oktober 2006 om lov om
retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Familiestyrelsen, den 11.
oktober 2007
Jens Wamsler
/ Brian
Gresell Nørgaard