
	TfK 2009.920/2 HD
		H.D. 15. september 2009 i sag 144/2009 (1. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Georg Lett. Kbh., besk.). Retten på Frederiksbergs dom 19. december 2008. Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 15. juli 2008. T er tiltalt for tyveri efter straffelovens § 276 ved i perioden fra marts 2006 til november 2006 hos firmaet E ApS, - - -, København NV, hvor tiltalte var ansat som sælger, at have stjålet designermøbler samt en herrecykel, alt til en samlet værdi af 41.675 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Direktør B har påstået, at tiltalte skal betale 41.675 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. Forklaringer. Der er under hovedforhandling i sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne B, C og D. Forklaringerne gengives ikke, jf. retsplejelovens § 33 a. Personlige oplysninger. Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse: Efter bevisførelsen finder retten det ikke bevist, at tiltalte har realiseret gerningsindholdet i straffelovens § 276. Som anklageskriftet er udformet, finder retten ikke i medfør af retsplejelovens § 883, stk. 4, at kunne henføre det påtalte forhold under anden straffebestemmelse i straffelovens kapitel 28. Tiltalte frifindes derfor. Erstatningskravet udskydes efter retsformandens bestemmelse til civilt søgsmål. - - - Østre Landsrets dom 13. marts 2009 (8. afd.) (Gitte Rubæk Pedersen, M. Lerche, Jette Christiansen (kst.) med domsmænd). Frederiksberg Rets dom af 19. december 2008 - - - er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet. T har påstået stadfæstelse. B har nedlagt påstand om erstatning på 38.075 kr. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne B og C, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende blandt andet forklaret, at firmaet tillod, at hun kunne købe møbler til venner. Vennerne kunne ikke købe en gros direkte hos firmaet. Hun har ikke fået kvittering for de varer, som hun havde købt for vennerne og betalt kontant til firmaet. Der var kun 2 mennesker på kontoret foruden B. Hun er ikke sikker på, at hun i forbindelse med kontantbetalingerne har vedlagt kopi af fakturaerne. Hun kender ikke noget til fakturaen vedrørende en Amsterdam-herrecykel. Hun har aldrig købt en cykel til venner. Det er en fejl, at de 2 møbelfakturaer er udstedt til Illums Bolighus. Hun stoppede i firmaet i januar 2007. Hun betalte ved en fejl først beløbet vedrørende fakturaen af 17. oktober 2006 på 3.600 kr. ca. ½ år efter. Den pris, som G skulle betale, er den pris, som er angivet på fakturaen af 30. marts 2006, og det er det beløb, som hun har viderebetalt til firmaet. Det samme gør sig gældende vedrørende fakturaen af 25. april 2006. Vedrørende fakturaen til H blev beløbet betalt af H til hende. H er møbeldesigner og skulle bruge møblerne til et showroom. Hun skal til september 2009 starte på den grafiske højskole, og for tiden tager hun nogle forberedende kurser på skolen. Hun går stadig til undersøgelser på hospital. B har supplerende blandt andet forklaret, at private normalt ikke kunne købe hos E ApS. Firmaets egne sælgere kunne godt og skulle i så fald stå som køber på fakturaen. Sælgerne kunne købe til nettoindkøbsprisen med tillæg af 10 % i fragt. Firmaets sælgere havde ikke lov til at købe til bekendte, men kunne i særlige situationer få lov af vidnet til at købe til nære familiemedlemmer. Betalingen fra sælgeren skulle ske ved bankoverførsel, medmindre der var tale om ganske små beløb. Han er helt sikker på, at tiltalte ikke har betalt beløbene i de 4 fakturaer kontant til ham eller til andre i firmaet. Han vil ikke afvise, at han har forklaret politiet, at tiltalte i juli 2007 har betalt beløbet vedrørende fakturaen af 17. oktober 2006. E ApS rykkede Illum for betalingen af de 3 fakturaer, men Illum kendte ikke noget til disse bestillinger. Han kontaktede G, som fortalte, at han kendte tiltalte perifert, og at han havde betalt beløbet direkte til tiltalte. Det samme gjorde sig gældende vedrørende F vedrørende fakturaen af 25. april 2006. Der var ca. 8-10 ansatte i E ApS dengang. Medarbejderne vidste, at de ikke måtte købe til venner. Vidnet har nedlagt påstand om erstatning på 38.075 kr., idet han har solgt E ApS i juni 2007 og fået et mindre beløb for virksomheden på grund af tiltaltes »uregelmæssigheder«. C har supplerende blandt andet forklaret, at hun opdagede de 4 fakturaer i forbindelse med en gennemgang af gamle ubetalte fakturaer. Som ansat i E ApS kunne man købe privat i firmaet. Hun ved ikke, om større private indkøb skulle betales ved bankoverførsel. Man skulle skrive sådanne indkøb ind i et excelregneark. Indtil sommeren 2006 skulle private køb i firmaet afregnes kontant med B og godkendes af ham. Til sidst fik hver enkelt ansat sit eget kundekort. Der skulle ikke laves særlige bilag vedrørende ansattes private køb i firmaet. De ansatte kunne købe til kostprisen med moms og et fragttillæg på 10 %. Den pris var lavere end købsprisen for f.eks. Illum. Man kunne i nogle tilfælde købe til venner til indkøbspris, men det skulle man tale med B om. Den i byretten af vidnet D afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Kriminalforsorgen har i en personundersøgelseserklæring i medfør af retsplejelovens § 808 af 1. september 2008 fundet tiltalte egnet til at modtage en betinget dom eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Landsrettens begrundelse og resultat: Alle voterende finder det mod tiltaltes benægtelse ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte har gjort sig skyldig i tyveri for så vidt angår salget af en Amsterdam-herrecykel til en pris på 5.625 kr. og for så vidt angår salget af 6 stole til en samlet pris på 3.600 kr. Landsretten har herved lagt vægt på vidnet D's forklaring om, at han ikke kan afvise, at Illums Bolighus har bestilt den omhandlede cykel, ligesom landsretten har lagt vægt på de foreliggende oplysninger om den stedfundne betaling af de 3.600 kr. Fire voterende udtaler herefter: For så vidt angår møblerne omhandlet i faktura af 30. marts 2006 på 9.575 kr. og faktura af 25. april 2006 på 22.875 kr., i alt 32.450 kr., finder vi det på baggrund af B's forklaring sammenholdt med de øvrige foreliggende oplysninger, herunder forklaringen fra C, for ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at hun videregav betalingerne for møblerne til B, og vi finder det godtgjort, at tiltalte sørgede for, at møblerne kom i hendes bekendtes besiddelse. Ved den anvendte fremgangsmåde ved salgene og tilegnelsen af betalingerne for møblerne finder vi, at tiltalte har gjort sig skyldig i tyveri efter straffelovens § 276. To voterende udtaler: Vi finder ikke, at det ved den stedfundne bevisførelse er tilstrækkelig godtgjort, at tiltalte tilegnede sig betalingerne for møblerne til i alt 32.450 kr., og vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for tyveri også for så vidt angår disse møbler. Efter stemmeflertallet findes tiltalte herefter skyldig i tyveri af møbler fra E ApS til en værdi af i alt 32.450 kr. Straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, til fængsel i 3 måneder. Under hensyn til at tiltalte er ustraffet, den lange tid, der er forløbet, siden kriminaliteten blev begået, og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, findes straffen at kunne gøres betinget som nedenfor bestemt. Det fremsatte erstatningskrav henvises efter de juridiske dommeres bestemmelse til eventuelt civilt søgsmål. - - - Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den 19. december 2008 og af Østre Landsrets 8. afdeling den 13. marts 2009. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Jytte Scharling og Poul Dahl Jensen. Påstande Dommen er anket af begge parter med påstand om frifindelse. Anbringender Forsvareren har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at T ikke har realiseret gerningsindholdet i straffelovens § 276 om tyveri, og at forholdet, således som anklageskriftet er udformet, ikke kan henføres under en anden straffebestemmelse. Anklagemyndigheden har erklæret sig enig heri. Højesterets begrundelse og resultat Efter parternes samstemmende påstande, som Højesteret tiltræder, frifindes T. Højesteret stadfæster derfor byrettens dom. Thi kendes for ret: Byrettens frifindelse af T stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.