UfR 1928.761 VLD

VLD 21. Maj 1928 i Anke l 453/1928

 
En person var ved Han Herreds Rets dom af 17. januar 1928 blevet straffet med en bøde af 60 kr. samt til konfiskation af varer anset til en værdi af 19 kr. og 50 øre. Den pågældende ankede afgørelsen til landsretten. Anklagemyndigheden påstod afvisning med henvisning til den dagældende ankegrænse (summa appellabilis).

Landsretten udtaler:

"Da den stedfundne Konfiskation af Varer maa anses som Straf - jfr Plakat 27 November 1839 § 1 - og Tiltale saaledes er idømt højere Straf end Bøde af 60 Kr, er der i Retsplejelovens § 962, 2 Stk Hjemmel for Tiltaltes Anke til Landsretten og Anklagemyndighedens Afvisningspaastand kan derfor ikke tages til Følge."
 

UfR 1894.63 H

Sag nr. 821-1893

 
  I Højesterets Dom af 11. December 1893 i sag nr. 821-1893 havde en domfældt indanket en afgørelse, hvor han var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 100, jf. § 98 samt for omløben med varer. Han var blevet idømt en bøde, og der var sket konfiskation. Højesteret afviste sagen og udtalte: 

"Forsaavidt Tiltalte er sigtet for ulovlig Omløben med Varer, vil Sagen, da den ham for denne Forseelse ved den indankede Dom ikjendte Bøde i Forbindelse med de konfiskerede Varers Værdi ikke naaer summa appellabilis, og Dommen alene efter hans Begjæring er indstævnet for Højesteret, være at afvise her fra Retten."

UfR 1945.381 VLD
 
  Strafferetspleje VIII - Konfiskation. Af Anke ll 1915/1943 (Anklagemyndigheden mod Tiltalte Bertil Christian Mølgaard) fremgik, at Tiltalte ved Underrettens Dom var anset skyldig i Overtrædelse af § 2, Stk. 1 b og 3, i Bekendtgørelse Nr. 417 af 3. August 1940 og Nr. 311 af 10. juli 1941, dog at den forskyldte Straf bortfaldt i Medfør af Strfl. § 84, Stk. 1, Nr. 3, jfr. Stk. 2, hvorhos han var tilpligtet til Statskassen at tilbagebetale et ham i Medfør af § 7, Stk. 7, i sidstnævnte Bekendtgørelse, jfr. § 4, Stk. 2, i Lov Nr. 185 af 16. April 1941, udbetalt Efterbetalingsbeløb, 535 Kr. 63 Øre. Ved V.L.D. 20. Januar 1945 antaget, at Bestemmelsen om Tilbagebetaling - som Sagen forelaa - burde anses som en Bestemmelse om Konfiskation af et ved et strafbart forhold indvundet Udbytte, og der fandtes herefter ikke Grundlag for at afvise Tiltaltes Anke i Medfør af Rpl. § 962, Stk. 2, ligesom heller ikke Rpl. § 941 saas at være til Hinder for Anken, hvorved Tiltalte paastod sig frifundet.