UfR 2007.969 HK
 
  H.K. 9. januar 2007 i sag 429/2006

Anklagemyndigheden mod T (adv. Else Præstegaard, Kbh., e.o.).


Østre Landsrets kendelse 22. maj 2006 (4. afd.)

(Birte Lynæs, Rosenløv, Jens Valdemar Krenchel (kst.)).

Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 23. marts 2006 med fremsendelsesskrivelse af 23. marts 2006 fra Statsadvokaten for Sjælland, der anmoder om, at spørgsmålet om admittering af anken afgøres forlods.

Endvidere fremlagdes brev af 9. maj 2006 fra den beskikkede forsvarer, advokat Else Præstegaard, hvori det gøres gældende, at anken ikke er for sent iværksat, da meddelelsen herom er sendt den 13. marts 2006 kl. 17.42.

Forsvareren har i den forbindelse bl.a. anført, at fristen regnes i hele dage, og at det er fast praksis, at anklagemyndigheden kan forkynde en ankemeddelelse om strafskærpelse over for en domfældt indtil ankefristens sidste dag kl. 23.59.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

Kendelse:

Ankemeddelelsen i form af en telefax er modtaget den 13. marts 2006, hvor ankefristen udløb, hos Statsadvokaten for Sjælland efter kontortids ophør.

Telefaxen ses ikke fulgt op af et samme dag eller dagen efter fremsendt almindeligt brev.

Landsretten finder på den baggrund ikke, at ankemeddelelsen er indgivet rettidigt, jf. retsplejelovens § 948, stk. 1.
Da T herefter ikke har iværksat behørig anke før ankefristens udløb og ikke har gjort antageligt, at ankefristens oversiddelse ikke kan tilregnes ham, afvises anken i medfør af retsplejelovens § 964, jf. § 949, § 953 og § 963. Derfor

bestemmes:

Domfældte, T's, anke afvises.

Der tillægges den for domfældte for landsretten beskikkede forsvarer, advokat Else Præstegaard, i salær 1.500 kr., der med tillæg af moms betales af domfældte.

Højesterets kendelse.

I tidligere instanser er afsagt dom af Kriminalretten i Hillerød den 27. februar 2006 samt kendelse af Østre Landsrets 4. afdeling den 22. maj 2006, hvorved T's anke af kriminalrettens dom blev afvist som for sent indgivet.
Procesbevillingsnævnet har den 7. september 2006 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen, Per Sørensen og Poul Søgaard.
Påstande

T har nedlagt påstand om, at Østre Landsrets kendelse ophæves, således at anken admitteres.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Landsretten har henholdt sig til kendelsen.

Anbringender

T har yderligere gjort gældende, at det er i strid med princippet om ligestilling mellem anklagemyndigheden og den tiltalte, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at anklagemyndighedens appelfrist er længere end tiltaltes, når denne forskel ikke følger af lov.

Subsidiært gøres det gældende, at ankevejledningen af T, der var selvmøder, var utilstrækkelig, da det ikke af retsbogen fra Retten i Hillerød udtrykkeligt fremgår, at der er givet korrekt ankevejledning, jf. retsplejelovens § 949, stk. 2. Det bør af ankevejledningen specifikt fremgå, hvortil der kan ankes, og inden hvilken dato og hvilket klokkeslæt den pågældende myndighed skal modtage ankemeddelelsen.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen skal afgøres efter bestemmelserne i retsplejeloven, som denne var formuleret indtil den 1. januar 2007.
Ifølge retsplejelovens § 948, stk. 1, 3. pkt., der gælder ved anke af domme afsagt af landsretten, skal skriftlig meddelelse om anke, underskrevet af tiltalte, indgives inden ankefristens udløb »på statsadvokatens eller landsrettens kontor«. Ifølge retsplejelovens § 963, stk. 3, der gælder ved domme afsagt af byretten, finder § 948 anvendelse »med de lempelser, der følger af forholdets forskelligheder«. Dette indebærer, at skriftlig anke også kan ske til politiet.

Bestemmelsen i § 948, jf. § 963, må - ligesom § 372, stk. 2, 1. pkt. - forstås således, at ankemeddelelsen skal være indgivet inden kontortids udløb på fristens sidste dag. Det er ubestridt, at T's telefax af 13. marts 2006, som var ankefristens sidste dag, indgik til Statsadvokaten for Sjælland den pågældende dag kl. 17.42, og at dette var efter kontortids ophør. Ankemeddelelsen er derfor indgivet efter ankefristens udløb.

Det, T i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Højesteret tiltræder, at T ikke har gjort det antageligt, at fristoverskridelsen skyldes grunde, der ikke kan tilregnes ham. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage, at kriminalrettens ankevejledning ikke har været korrekt.
Med disse bemærkninger tiltræder Højesteret, at T's anke af kriminalrettens dom af 26. februar 2006 er afvist, og Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse.

Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes.