"...Højesterets dom.


Den i denne sag af Østre Landsret under medvirken af nævninger afsagte dom er påanket af tiltalte til formildelse.


Anklagemyndigheden har principalt påstået anken afvist, da tiltalte har givet afkald på anke. Subsidiært har anklagemyndigheden påstået stadfæstelse.


I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Schaumburg, Høeg, Bjerregaard, Gersing og Kiil.


Ved domsafsigelsen den 17. december 1981 erklærede tiltalte efter samråd med sin forsvarer, at han ønskede betænkningstid. Den 22. december erklærede tiltalte til fængselsprotokollen, at han ønskede at modtage dommen og  frafalde anke. Seks dage senere den 28. december erklærede han ligeledes til fængselsprotokollen, at han nu ønskede at anke dommen med den begrundelse, at straffens størrelse ikke stod i forhold til brøden. Anklagemyndigheden udfærdigede herefter den 4. januar 1982 en ankemeddelelse, hvorefter dommen tillige blev indanket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. Ankemeddelelsen blev først forkyndt for tiltalte den 13. januar 1982, og anklagemyndighedens anke er dermed forkyndt for sent. Efter at fængslingsfristen på anklagemyndighedens begæring var blevet forlænget flere gange, meddelte Rigsadvokaten ved skrivelse af 1. juni 1982, at man nu ville påstå anken afvist.


Tiltalte har protesteret mod, at anken afvises.

Tre dommere Schaumburg, Gersing og Kiil udtaler:


Tiltaltes afkald på anke findes selv når bortses fra sagens særlige omstændigheder ikke at burde afskære ham fra at få sagen prøvet i to instanser, da han har begæret anke inden ankefristens udløb. Med denne begrundelse stemmer disse dommere for ikke at afvise anken.


Dommerne Høeg og Bjerregaard stemmer under hensyn til sagens særlige omstændigheder som flertallet.


Samtlige dommere finder straffen passende bestemt.


Dommen vil herefter være at stadfæste.


Tiltalte har været fængslet under anken.

Thi kendes for ret:


Landsrettens dom bør ved magt at stande.


Sagens omkostninger for Højesteret udredes af tiltalte, T.3) ..."