|
|
H.K. 8. december 2006 i sag 453/2006
Anklagemyndigheden mod T (adv. Ulrik Rasmussen, Kbh.).
Østre Landsrets kendelse 5. januar 2006 (18. afd.)
(Nils Erik Jensen, Inge Neergaard Jessen, Jóannes Madsen (kst.)).
Der fremlagdes brev af 20. december 2005 med bilag fra
Statsadvokaten for København med anmodning om, at T's anke
afvises efter retsplejelovens § 965c, stk. 3, 2. punktum,
eller analogien heraf, under henvisning til at det ikke har
været muligt at forkynde anklagemyndighedens ankemeddelelse
med anklageskrift af 10. november 2005 for domfældte.
Endvidere fremlagdes brev af 28. december 2005 fra den for
domfældte beskikkede forsvarer, advokat Ulrik Rasmussen,
hvori det anføres, at der ikke foreligger tilstrækkeligt
grundlag for at afvise anken.
De modtagne bilag var til stede.
Det fremgår af sagen, at T ved Københavns Byrets dom af 4.
november 2005 blev idømt en straf af fængsel i 2 år for
overtrædelse af straffelovens § 191. Det fremgår endvidere,
at T straks efter domsafsigelsen ankede dommen til
frifindelse.
Det fremgår af udskrift af cpr-registeret, at tiltaltes
bopæl er ukendt.
I Statsadvokatens brev af 20. december 2005 refereres der
således fra rapport af 9. december 2005 fra Københavns
Politi vedrørende eftersøgning af T:
»Jeg vedlægger rapport af 9. december 2005 fra Københavns
Politi vedrørende eftersøgning af T.
Det fremgår heraf, at der den 8. november 2005 blev sat
spærrekort på T med henblik på anholdelse og
varetægtsfængsling. Københavns Politi har ikke været i stand
til at lokalisere, hvor T opholder sig. Politiet har forsøgt
på det seneste tilholdssted i - - -, hos en bekendt, og hos
tiltaltes forældre på - - -. Der foreligger endvidere en
anholdelsesbeslutning fra Københavns Byret vedrørende en
anden sag, og i denne sag er der den 28. november 2005
fremsendt anholdelsesbeslutning til Gentofte Politi.
Gentofte Politi har overfor Københavns Politi oplyst, at man
ikke kender til tiltaltes mulige opholdssteder.
Tiltaltes far, - - -, har den 6. december 2005 overfor - - -
Politi oplyst, at tiltalte ikke var til stede, at han
befinder sig et sted i København »hos sine venner«, og at
han vil melde sig efter nytår. Herudover er der den 7.
december 2005 foretager 2 forgæves søgninger af tiltalte hos
T's forældre. Københavns Politi skønner, at det ikke er
muligt at finde T.«
Efter votering afsagdes sålydende
Kendelse:
Domfældte, hvis bopæl efter cpr-registeret er ukendt, har
ikke har givet politi eller anklagemyndighed fornøden
underretning om sin bopæl eller sit opholdsted. Herefter, og
da forkyndelse af ankemeddelelse, som er søgt gennemført,
ikke har været mulig af grunde, der skyldes domfældte,
afvises domfældtes anke i medfør af retsplejelovens § 965c,
stk. 3, 2. pkt.
Thi bestemmes:
T's anke afvises.
Højesterets kendelse.
I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets
18. afdeling den 5. januar 2006. Procesbevillingsnævnet har
den 18. september 2006 meddelt tilladelse til, at kendelsen
indbringes for Højesteret.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Wendler Pedersen,
Poul Søgaard og Niels Grubbe.
Påstande
T har påstået, at Østre Landsrets kendelse af 5. januar 2006
ændres, således at hans anke af Københavns Byrets dom af 5.
november 2005 realitetsbehandles.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby har
den 1. juli 2006 oplyst bl.a.:
»Endeligt blev det den 3. januar 2006 meddelt Østre
Landsret, at T var blevet varetægtsfængslet. Østre Landsret
var altså bekendt med, at T var varetægtsfængslet og
principielt kunne få forkyndt ankemeddelelsen, da
landsretten den 5. januar 2006 besluttede at afvise hans
anke.«
Anbringender
T's forsvarer har anført, at han umiddelbart efter den 21.
november 2005 meddelte T's forældre, at sagen var berammet
til den 31. januar 2006, og at forældrene gav T besked
herom. T's holdning har hele tiden været, at han ønskede at
være på fri fod i julen og nytåret, og at han ville melde
sig frivilligt umiddelbart efter nytår. Disse oplysninger
har T's forældre videregivet til politiet. T's forældre har
oplyst, at politiet på intet tidspunkt har været på adressen
for at forkynde en tilsigelse til landsretten, men alene har
henvendt sig for at anholde T. Forkyndelse af en tilsigelse
kunne være sket over for forældrene, jf. retsplejelovens §
157, stk. 1, nr. 2, litra a. T var varetægtsfængslet, da
landsretten traf afgørelse om afvisning. Det må også
tillægges vægt, at det over for politiet er oplyst, at T
ville melde sig efter nytåret, og at han hele tiden har
været interesseret i at give møde til ankesagen. Hvis anken
ikke havde været afvist, var ankesagen utvivlsomt
gennemført.
Rigsadvokaten har anført, at ankestævningen principielt
kunne have været forkyndt for T, da han meldte sig den 3.
januar 2006, men at det er ikke afgørende for, om anken
burde have været afvist. Det afgørende er, om det var muligt
i rimelig tid inden den berammede domsforhandling at
forkynde ankemeddelelsen, hvilket ikke er tilfældet. Sagen
er ikke ukompliceret, og det er af afgørende betydning for
prioritering af opgaverne i anklagemyndigheden, om sagen
skal domsforhandles, eller om den bortfalder. T måtte i
hvert fald fra den 7. november 2005 anses for undvegen. Det
var derfor den 20. december 2005 forsvarligt at påstå sagen
afvist af ressourcemæssige grunde. Det er ikke rimeligt, at
T unddrager sig varetægtsfængsling og forkyndelse og
herefter selv sætter fristen for, hvornår han vil indfinde
sig i fængslet og lade ankestævningen forkynde for sig, idet
dette tidspunkt kan ligge så tæt på
domsforhandlingstidspunktet, at det ikke levner de
involverede parter rimelige arbejdsvilkår. Det var ikke
muligt at foretage en lovlig forkyndelse for T på
forældrenes adresse, blot fordi det var oplyst, at han til
tider opholdt sig der, jf. retsplejelovens § 157, stk. 1,
nr. 2, litra a.
Højesterets begrundelse og resultat
T meldte sig selv til politiet den 3. januar 2006 og var
således frihedsberøvet, da landsretten ved kendelse af 5.
januar 2006 afviste hans anke af Københavns Byrets dom af 4.
november 2005. Ankesagen var berammet til domsforhandling
den 31. januar 2006. Uanset at det på grund af T's forhold
ikke forud for den 3. januar 2006 havde været muligt at
forkynde anklagemyndighedens ankemeddelelse for ham, finder
Højesteret herefter, at der ikke har været fornødent
grundlag for at afvise hans anke i medfør af retsplejelovens
§ 965, stk. 3, 2. punktum. Højesteret ophæver derfor
kendelsen.
Thi bestemmes:
Den påkærede kendelse ophæves, således at den af T
iværksatte anke af Københavns Byrets dom af 4. november 2005
genoptages til behandling i Østre Landsret.
|