|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Bjørn M. Caning, e.o.
(Lodberg, Michael Dorn og Bo Vadt Christensen (kst.) med
domsmænd).
Københavns Byrets dom af 4. juni 2002: 1)
Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 13.
marts 2002 rejst tiltale mod T1 og T2 for principalt rufferi
efter straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, subsidiært
overtrædelse af straffelovens § 229,
ved i perioden fra 23. september 2001 til 5. december 2001
at have drevet bordel i - - - X-gade, kld., København V,
idet de tiltalte for vindings skyld udlejede kabiner til
erhvervsmæssig utugt til prostituerede og deres kunder til
ca. 60 kroner for 30 minutters ophold, hvorved de opnåede en
pt. endnu ikke opgjort fortjeneste.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget
frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der
hos tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1,
konfiskeres 44.000 kr.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
Der er afgivet forklaring af de tiltalte samt af vidnerne A,
B, kriminalassistent C og politiassistent D. Forklaringerne
er gengivet i retsbogen.
T1 har bl.a. forklaret at han kender adressen - - - X-gade,
kld.th., som er en ejerlejlighed, som han ejer. Der er tale
om blandet beboelse og erhverv. Der var på det tidspunkt
tilladelse til at drive erhverv i kælderlejligheden.
Tiltalte drev erhverv fra kælderlejligheden i perioden fra
1. september 2001 til 3. december 2001. Virksomheden
omfattede udlejning af erotiske videofilm, som kunderne
kunne se i kabiner. Kunderne valgte en film fra hylderne,
som de afleverede ved skranken. Videofilmen blev herefter
sat i en videomaskine og kunne fremvises i en af de 4
videokabiner. Åbningstiden var fra kl. 12.00 til 02.00.
Tiltalte har ofte været på arbejde i hele tidsrummet.
Tiltalte T2 var der ofte for at hjælpe, og han blev ansat 2
uger, før forretningen lukkede. Der var ikke i øvrigt
ansatte. Forretningen blev lukket som følge af ombygning.
Den 5. december 2001 invaderede politiet forretningen, og
den er ikke genåbnet. Kunderne kom fra alle samfundslag, og
der var flest omkring den 1. i måneden. Det var kun få
kunder, som kom flere gange, og der var enkelte kunder, som
tiltalte kunne genkende fra aviser og ugeblade. Prisen var
60 kr. for ½ time. Når der var gået 40 minutter, blev der
banket på døren, der kunne låses indefra. Hvis kunderne var
i kabinen længere tid, blev videofilmen stoppet. Der kom ca.
25 kunder i forretningen om dagen. Der kom mest mænd, men
også kvinder. Der var ikke forskel på prisen, om der var en
eller 2 personer i kabinen. Tiltalte har aldrig talt med de
kvinder, der kom i forretningen, og han ved derfor ikke, om
de var udlændinge. Kvinderne var som regel generte, og det
var manden, som førte ordet. Der kom flere par end enlige i
forretningen. Der er ikke prostituerede i X-gade, men
tiltalte er bekendt med, at der er prostituerede i - -
-gade, der ligger 500-600 m fra forretningen. Tiltalte er
ikke bekendt med, hvilken form for prostitution, der drives
fra - - - gade. Tiltalte har heller ikke bemærket, om nogle
af hans kunder har været prostituerede. Han har endvidere
ikke været bekendt med kundernes forhold til hinanden. Nogle
af pigerne var mørke i huden, men om de var udlændinge, ved
han ikke. Kunderne kunne gratis få kaffe, og der blev
endvidere solgt legetøj i form af dildoer. Der kunne købes
videofilm, kondomer og glidecreme. Kondomerne og glidecremen
blev solgt, fordi kunderne efterspurgte det. Kondomerne stod
under disken, fordi der ikke var plads ovenpå disken. Når
kunderne købte kondomer og glidecreme, havde tiltalte vel en
formodning om, at de havde et forhold. Kunderne ville gerne
købe flere kondomer ad gangen. Derfor var det billigere at
købe 3 stk. end 1 stk. kondom. Kabinerne var små og udstyret
med en sofa og et TV. Der var ikke lagner i kabinerne. Der
var endvidere papirsruller, som tiltalte allerede havde med
fra starten. Hvis kunden ser en film enten alene eller
sammen med sin kæreste, var der en vis formodning for, at
manden fik udløsning, og derfor var der papir af hygiejniske
grunde. Papiret blev skiftet 2-3 gange om ugen. Hele
indtægten fra forretningen blev opgivet til skattevæsenet.
Overskuddet i perioden var på ca. 44.000 kr., inden tiltalte
fik sin løn.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at formålet med
forretningen alene var at udleje videofilm. Tiltalte har
fået udbetalt løn fra overskuddet på 44.000 kr.
Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.
Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet af betydning for
nærværende sag.
Domsmandsrettens bemærkninger:
Det må efter bevisførelsen anses for godtgjort, at de
tiltalte mod betaling har udlejet kabiner, hvor der kunne
ses pornografiske videofilm, og at kabinerne i et ikke
ubetydeligt omfang er blevet anvendt af prostituerede og
deres kunder til afvikling af seksuelle forretninger. Det må
endvidere anses for bevist, at de tiltalte har været bekendt
hermed.
Domsmandsretten finder ikke, at det er bevist, at de
tiltaltes virksomhed har haft karakter af bordeldrift.
Retten finder det herefter bevist, at den udøvede virksomhed
er omfattet af straffelovens § 229, stk. 1.
Det findes herefter med den for strafferetlig domfældelse
fornødne sikkerhed bevist, at de tiltalte er skyldige i
overensstemmelse med anklagemyndighedens subsidiære påstand.
Straffen fastsættes for tiltalte T1 efter straffelovens §
229, stk. 1 til fængsel i 60 dage.
Straffen fastsættes for tiltalte T2 efter straffelovens §
229, stk. 1 til fængsel i 14 dage.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på de tiltaltes opgaver
og tilknytning til virksomheden.
Domsmandsretten har ikke fundet at der var grundlag for at
gøre straffene betinget heller ikke med vilkår om
samfundstjeneste.
Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte
bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T1 straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte T2 straffes med fængsel 14 dage.
Hos tiltalte T1 konfiskeres 20.000 kr.
Østre Landsrets dom:
Københavns Byrets 19. afdelings dom af 4. juni 2002 (- - -)
er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært
formildelse, således at dommen gøres betinget eventuelt med
vilkår om samfundstjeneste. For så vidt angår
konfiskationspåstanden er der nedlagt påstand om
frifindelse, subsidiært konfiskation af et mindre beløb.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i
henhold til retsplejelovens § 808.
Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og
vidnerne A, kriminalassistent C og politiassistent D, der
alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Den af B og T2's forklaring er blevet dokumenteret.
Landsretten skal udtale:
Landsretten finder det betænkeligt at antage, at den af
tiltalte udøvede virksomhed udgør en strafbar udnyttelse af
en andens erhverv ved kønslig usædelighed, jf. straffelovens
§ 229, stk. 1, 2. led.
Herefter og da der efter anklagemyndighedens påstand i sagen
ikke er mulighed for i givet fald at henføre forholdet under
straffelovens § 229, stk. 2, frifindes tiltalte for den
rejste tiltalte og konfiskationspåstand.
Da byrettens dom kun er anket af tiltalte T1, tillægges
landsrettens dom i medfør af princippet i retsplejelovens §
965, stk. 1, jf. § 959, stk. 2, virkning også for domfældte
T2.
|