Kapitel 85
Kære til højere
ret
§ 968. Kendelser og andre
beslutninger afsagt af byretten, som
ikke, eller ikke for tiden, kan
ankes i medfør af §§ 901-905, kan
kæres til landsretten af enhver,
over for hvem kendelsen eller
beslutningen indeholder en
afgørelse, medmindre andet er
bestemt i loven.
Stk. 2. Personer, der er
omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller
4, kan med de i stk. 1 angivne
indskrænkninger kære kendelser om
dørlukning, referatforbud og
navneforbud. Kendelser om dørlukning
kan dog kun kæres, hvis den kærende
har været til stede eller været
repræsenteret ved en person som
nævnt i 1. pkt. fra samme massemedie
i det retsmøde, hvor retten
behandlede spørgsmålet.
Stk. 3. Domme kan kun kæres i
de tilfælde, der er nævnt i § 1013.
Stk. 4. Kendelser og andre
beslutninger, der afsiges under
hovedforhandlingen eller under
dennes forberedelse, kan dog,
medmindre andet er bestemt i loven,
kun kæres, hvis kendelsen eller
beslutningen
1) angår sagens berammelse,
2) går ud på, at sagen
udsættes, afvises eller hæves,
3) angår fængsling,
beslaglæggelse, ransagning eller
lignende,
4) angår dørlukning, referat-
eller navneforbud, billed- eller
lydoptagelse eller tegning,
5) pålægger straf eller
omkostninger eller
6) er rettet mod nogen, som
ikke er part i sagen.
§ 968 a. Kendelser og andre
beslutninger, der er afsagt af
landsretten under behandling af en
ankesag, kan kun kæres til
Højesteret af sagens parter eller de
personer, der er nævnt i § 968,
stk. 2, under tilsvarende
betingelser som anført i § 968 og
med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Sådan tilladelse kan
meddeles, hvis kæremålet angår
spørgsmål af principiel karakter
eller særlige grunde i øvrigt taler
derfor.
Stk. 2. Ansøgning om
tilladelse til kære skal indgives
til Procesbevillingsnævnet inden 14
dage efter kendelsens eller
beslutningens afsigelse. Er det
tiltalte, der vil kære, og har
tiltalte ikke været til stede ved
afsigelsen, regnes ansøgningsfristen
fra forkyndelsen af afgørelsen.
Procesbevillingsnævnet kan
undtagelsesvis meddele tilladelse,
hvis ansøgning indgives senere, men
inden 1 år efter kendelsens eller
beslutningens afsigelse. Hvis det er
anklagemyndigheden, der vil kære,
skal den samtidig med ansøgningen
til Procesbevillingsnævnet give
underretning om ansøgningen til den,
som kendelsen eller beslutningen
vedrører. Manglende underretning
medfører ikke, at sagen kan afvises.
Stk. 3. Hvis
Procesbevillingsnævnet meddeler
tiltalte eller anklagemyndigheden
tilladelse til kære efter stk. 1,
indbringer anklagemyndigheden sagen
for Højesteret. Sagen skal
indbringes inden 14 dage efter, at
Procesbevillingsnævnet har
underrettet anklagemyndigheden om
tilladelsen.
Stk. 4. Kendelser og andre
beslutninger, der er afsagt af
landsretten under behandling af en
ankesag, og som retter sig mod
nogen, der ikke er part i sagen, kan
kæres til Højesteret under
tilsvarende betingelser som anført i
§ 968 uden tilladelse efter stk. 1,
jf. dog § 1013, stk. 3.
§ 969. Hvor denne lov ikke
bestemmer andet, er kæremålsfristen
14 dage, regnede fra afgivelsen af
den beslutning, hvorom talen er, dog
at bestemmelserne i § 910 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Kæremål medfører ikke
opsættelse af beslutningens
udførelse, medmindre det modsatte
bestemmes enten af den ret, som har
afgivet beslutningen, eller af den
ret, for hvilken kære rejses.
Stk. 3. Kære mod afgørelse
om, at der skal gives underretning
om indgreb i
meddelelseshemmeligheden, jf. § 788,
eller om, at materiale, der er
tilvejebragt ved et sådant indgreb,
skal tilintetgøres, jf. § 791, har
opsættende virkning.
§ 970. Kæremål fremsættes
skriftlig for den ret, hvis
beslutning påklages, eller erklæres
mundtlig til dennes retsbog. Rejses
kæremål fra påtalemyndighedens side,
lader denne uden ophold samme
forkynde for sigtede, og, når nogen
anden for det foreliggende
spørgsmåls vedkommende er at
betragte som modpart, tillige for
sidstnævnte, medmindre
påtalemyndigheden i retten i den
pågældendes overværelse har erklæret
at ville rejse sådant kæremål.
Rejses kæremål af sigtede eller af
nogen, der ikke er part i selve
sagen, foranstalter retten under
tilsvarende forudsætning
påtalemyndigheden såvel som den, der
ellers måtte være at betragte som
modpart, underrettet om kæremålet.
Stk. 2. Er sigtede fængslet,
og er der ikke lejlighed for ham til
at rejse kæremål til retsbogen
overensstemmende med foregående
stykke, kan han fremsætte det til
den byrets retsbog, i hvis kreds
fængslet ligger, eller til
fængselsbestyrerens bog, jf. § 848,
stk. 2; udskrift af tilførslen
bliver da uopholdelig at tilstille
den ret, hvis beslutning påklages.
Har sigtede forsvarer, er denne
pligtig at bistå ham, således som
bestemt i § 906, stk. 4.
§ 971. For så vidt den ret,
hvis beslutning påkæres, ikke i
medfør af § 222 eller § 178 omgør
beslutningen således, at øjemedet
med kæremålet dermed er opnået,
indsender den uden ophold kæremålet
til den overordnede ret, ledsaget af
de fornødne udskrifter og andre
dokumenter, disse sidste i
bekræftede afskrifter, for så vidt
originalerne ikke kan undværes, samt
efter omstændighederne af de
bemærkninger, hvortil der fra
rettens side måtte findes anledning.
Stk. 2. Såvel den, der har
rejst kæremål, som modparten kan
indgive skriftlige udtalelser om
sagen til den overordnede ret;
herved gælder det samme, som i
foregående paragrafs to sidste
punktummer er bestemt om selve
kæremålet.
§ 972. Den overordnede ret er
ikke bundet ved den bedømmelse af de
faktiske omstændigheder, hvorpå den
påklagede beslutning er grundet.
Finder den overordnede ret, at der
skal indhentes nye oplysninger,
giver retten pålæg herom til
anklagemyndigheden. Reglen i § 922
finder herved tilsvarende
anvendelse. Angår kæremålet en
kendelse eller beslutning, der er
truffet af en anden byret end den,
hvor hovedforhandlingen i øvrigt
foregår, kan landsretten give pålæg
om tilvejebringelse af nye
oplysninger umiddelbart til den ret,
hvis kendelse eller beslutning er
kæret.
Stk. 2. Når særlige grunde
findes at tale derfor, kan den
overordnede ret undtagelsesvis på
begæring eller af egen drift anordne
mundtlig forhandling; forsvarer
bliver i så fald altid at beskikke,
medmindre sigtede selv har antaget
en forsvarer, eller den forsvarer,
som allerede er beskikket for ham,
er beføjet til at møde for den
overordnede ret og erklærer sig
villig hertil. Reglerne i § 748 a
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Rettens afgørelse
træffes ved kendelse og meddeles
uden ophold alle vedkommende.
§ 973. Landsrettens afgørelse
i en kæresag kan kun kæres til
Højesteret med
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Sådan tilladelse kan meddeles, hvis
kæremålet angår spørgsmål af
principiel karakter eller særlige
grunde i øvrigt taler derfor.
Tilladelsen kan begrænses til en del
af sagen, hvis særlige grunde taler
for det. Reglerne i § 968 a, stk. 2
og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 973 a. Omgørelse af en
kendelse om dørlukning, der er kæret
efter § 968, stk. 1, 2. pkt., eller
§ 968 a, stk. 1, er uden
retsvirkning for det retsmøde, der
er afholdt i den ret, hvis afgørelse
er kæret.
§ 974. Beslutninger
vedrørende forberedelsen af et
kæremåls forhandling kan i lignende
omfang som bestemt for ankesagers
vedkommende træffes af rettens
formand.