UfR1995.331 ØLK
 

  Ø.L.K. 5. januar 1995 i kære 8. afd. nr. S-4229-94

(Ulsig, A.F. Wehner, Otto Hedegaard Madsen (kst.)).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Niels Meldahl, Nykøbing F, e.o.).

Ved dom afsagt af retten i Nykøbing Falster den 10. maj 1994 blev T for overtrædelse af straffelovens § 244 i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, idømt en fælles retsfølge tillige omfattende en række ved dom af 17. februar 1994 pådømte forhold, der havde medført en fællesstraf af fængsel i 1 år og 2 måneder, heraf 10 måneder betinget. Den ved dommen af 10. maj 1994 nævnte fælles retsfølge fastsattes til »en fællesstraf af fængsel i 1 år og 3 måneder«, hvoraf fuldbyrdelsen af 10 måneder af straffen udsattes og ville bortfalde efter en prøvetid på 2 år på nærmere angivne vilkår.

Ved samme rets dom af 14. juli 1994, fremmet efter retsplejelovens § 925, blev T for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244 og § 276 i medfør af § 61, stk. 2, idømt en »fællesstraf omfattende tillige de ved dommen af 10. maj 1994 påkendte forhold.« Fællesstraffen fastsattes til fængsel i 1 år.

Under afsoningen af sidstnævnte straf opstod spørgsmålet om, hvorvidt den ved dommen af 10. maj 1994 idømte, ubetingede del - fængsel i 5 måneder - tillige skulle afsones, eller afsoning heraf måtte bortfalde som følge af formuleringen af straffastsættelsen i dommen af 14. juli 1994.

Spørgsmålet herom indbragtes for Nykøbing Falster Byret, der uden medvirken af domsmænd ved kendelse af 17. november 1994 udtalte, at dommen af 14. juli 1994 ikke vedrørte den ubetingede del af dommen af 10. maj 1994.

T kærede kendelsen med påstand om, at der ved dommen af 14. juli 1994 endeligt var gjort op med de under denne dom samt med de ved den tidligere dom af 10. maj 1994 pådømte forhold, således at T alene skulle afsone 1 års fængsel.

Ved Østre Landsrets behandling af kæremålet medvirkede domsmænd.


I Østre Landsrets kendelse anførtes bl.a.:

Således som dommen af 14. juli 1994, jf. »idømmes en fællesstraf omfattende tillige de ved dommen af 10. maj 1994 påkendte forhold«, er affattet, er der taget stilling til konsekvenserne af den af tiltalte i prøvetiden begåede kriminalitet, uden at dommen af 14. juli 1994 har gjort op med, om den idømte fællesstraf alene vedrører den betingede del af dommen eller tillige den ubetingede del. Herefter samt efter dommens sproglige formulering findes dommen at burde forstås således, at tiltalte ved dommen af 14. juli 1994 i det hele er idømt en fællesstraf af fængsel i 1 år med den konsekvens, at de 5 måneders ubetinget fængsel idømt ved dommen af 10. maj 1994 ikke yderligere kommer til fuldbyrdelse.