|
|
|
||
|
|
|||
|
V.L.K. 15. august 2006 i kære 9. afd. B-1194-06 (Chr. Bache, Dorte Jensen, Chris Olesen (kst.)). A (adv. Anders Skovholm, Århus) mod Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen . Horsens Rets kendelse 11. maj 2006. Sagen er indbragt for retten den 27. marts 2006 af Direktoratet for Kriminalforsorgen og vedrører spørgsmålet om straffetidsberegning. Sagen er behandlet skriftligt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 116. A har ikke anmodet om at få beskikket en advokat. Efter en konkret vurdering har retten ikke fundet, at der er behov for at få beskikket en advokat. A har nedlagt påstand om, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har foretaget en urigtig fortolkning af rettens straffastsættelse, idet afsoningen vedrører en samlet straf på fængsel i 2 år. Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedlagt følgende påstand: Stadfæstelse af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 20. februar 2006, hvorved det blev bestemt, at A's strafberegning var korrekt. Det fremgår af sagen, at A af betydning for denne sag tidligere er straffet således: Ved Retten i Nyborgs dom af 14. september 2004, efter straffelovens § 265 og § 287, jf. § 276, jf. § 61, stk. 2. Straffen, som var en fællesstraf m.h.t. den betingede del af Østre Landsrets dom af 18. august 2004, blev fastsat til fængsel i 10 måneder, heraf 8 måneder betinget. Ved Retten i Nyborgs dom af 11. marts 2005 blev A fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2, jf. til dels § 89, § 265, § 285, stk. 1, § 276, jf. § 61, stk. 1 og 2. Straffen, som var en fællesstraf m.h.t. den betingede del af dommen, afsagt 14. september 2004, blev fastsat til fængsel i 2 år. Politimesteren i Nyborg afgav henholdsvis den 18. oktober 2004 og den 23. marts 2005 fuldbyrdelsesordre. A vil ifølge den foretagne strafberegning have udstået straffene den 23. februar 2007, mens 2/3 af straffen vil være udstået den 3. juni 2006. Strafberegningen er udarbejdet af Statsfængslet i Horsens den 20. september 2005. A har klaget over denne ved brev af 27. januar 2006. Af klagen fremgår bl.a. følgende: »Der er et problem i straffeberegningen. Der står i domsudskrift fælles- og tillægsstraf 2 år ikke 2 år og 60 dage (. . .)«. A har i et brev af 14. februar 2006 bl.a. anført følgende: »Dom i Retten i Nyborg 11. marts 2005 siger til sidst (. . .) fælles- og tillægsstraf, altså gammel dom og ny lægges sammen til en dom på 2 år (. . .). Ordet fælles- og tillægsstraf dækker jo, at de giver ny dom, hvor den gamle er i. Ikke at man tager lidt og giver noget af den gamle dom. Altså De er blevet lagt sammen. Dommeren sagde udtrykkeligt i retten 11. marts i Nyborg«. Den 20. februar 2006 traf Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen , afgørelse i sagen. Følgende fremgår bl.a. af afgørelsen: »Direktoratet har gennemgået strafberegningen og er nået til det resultat, at de beregnede datoer er korrekte. Ved dommen afsagt den 11. marts 2005 af Retten i Nyborg, hedder det: »Straffen er en fællesstraf m.h.t. den betingede del af Nyborg rets dom af 14. september 2004«. I de domme, hvor det har været tilsigtet, eller hvor det er blevet lagt til grund, at kombinationsstraf i sin helhed skal indgå i fællesstraffen, er anvendt formuleringen: »Tillige omfattende de ved dommen af . . . påkendte forhold« eller tilsvarende, jf. f.eks. domme refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1976, side S 210 1995, side 331. Når retterne derimod i modsætning hertil - har præciseret, at fællesstraffen omfatter »den betingede del«, finder Direktoratet det ubetænkeligt at gå ud fra, at den ubetingede del (modsætningsvis) ikke berøres heraf. Det kan herefter ikke antages, at den del, som Retten i Nyborg den 14. september 2004 bestemte skulle fuldbyrdes, er berørt af dommen afsagt den 11. marts 2005 af Retten i Nyborg. Direktoratet er på den baggrund enig med Statsfængslet i Horsens om, at De fortsat skal udstå den ubetingede del af straffen afsagt den 14. september 2004 ved Retten i Nyborg«. Direktoratet for Kriminalforsorgen har til støtte for stadfæstelsespåstanden gjort gældende: »at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har bestemt, at den foretagne strafberegning for A er korrekt. I straffuldbyrdelsesloven § 19, er justitsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af sager om straffetidsberegning. Straffuldbyrdelsesloven indeholder endvidere i § 112, m. 1, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, at denne kan kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om en afgørelse efter § 14 eller 16 om straffetidsberegning. Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution, som har truffet den oprindelige afgørelse, er beliggende, jf. herved § 113, stk. 1. Er den indsatte senere overført til en anden institution, kan sagen i stedet indbringes for byretten i den retskreds, hvor den institution, som den dømte er anbragt i, er beliggende. Der skal foretages en omberegning af straffetiden, hvis det konstateres, at den foretagne beregning er behæftet med fejl, eller hvis forudsætningerne i øvrigt ændres, jf. straffuldbyrdelseslovens § 16. Dette fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 365 af 17. maj 2001 om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen), som er udstedt af justitsministeren med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 19. Flere tidsbestemte fængselsstraffe, som kan fuldbyrdes, men som endnu ikke er udstået, indgår i en samlet beregning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 17. Straffetiden udgør herefter en enhed. Dette fremgår af strafberegningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Skal den dømte udstå flere fængselsstraffe, inddrages straffene i beregningen én ad gangen i den rækkefølge, de er idømt. Skal fængselsstraf udstås i forbindelse med reststraf, inddrages først reststraffen, dernæst idømt fængselsstraf. Dette fremgår af strafberegningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. I denne sag skal A afsone 2 fængselsdomme. Disse skal begge medtages i strafberegningen. Den første dom er en kombinationsdom, hvor 8 måneder er gjort betinget, og hvor således alene 60 dage skal afsones. Den anden dom er en ubetinget dom på 2 års fængsel, hvor straffen er en fællesstraf med hensyn til den betingede del af den første dom. Direktoratet er af den opfattelse, at når Retten i Nyborg i bilag 2 har præciseret, at fællesstraffen omfatter den betingede del af straffen i bilag 2, så berøres den ubetingede del af straffen i bilag 1 ikke heraf. Rettens intention måtte derfor have været, at de 60 dage i sagens bilag 1 skulle fuldbyrdes. På den baggrund gøres det gældende, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har fundet, at den foretagne strafberegning for A er korrekt«. A har i et brev af 30. marts 2006 - modtaget den 3. april 2006 - bl.a. anført: »Direktoratet selv er meget i tvivl om min straffeberegning, se side 4,I. Det mener jeg, at dette taler for sig selv, at man tror, Rettens intention. Altså man er ikke sikker. . . . Det, jeg vil sige, er, at de 60 dage er med i de 10 måneder, der blev udløst 11. marts 2005 af Dommeren i Nyborgs ret. . . . Altså, kun en samlet fængselsdom på sammenlagt 2 år.« Rettens begrundelse og resultat: I dom afsagt den 11. marts 2005 af Retten i Nyborg blev A idømt en tillægs- og fællesstraf af fængsel i 2 år. Straffen var en fællesstraf m.h.t. den betingede del af Nyborg Rets dom af 14. september 2004. I denne dom blev tiltalte straffet med fængsel i 10 måneder, således at 60 dage skulle afsones straks, medens straffen på 8 måneder blev gjort betinget i en prøvetid på 2 år, på nærmere vilkår. Når det i dommen af 11. marts 2005 er præciseret, at fællesstraffen omfatter den betingede de af Nyborg Rets dom af 14. september 2004, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at den ubetingede del på fængsel i 60 dage ikke berøres heraf. På den baggrund finder retten, at den foretagne straffetidsberegning er sket i overensstemmelse med reglerne herom i straffeloven, straffuldbyrdelsesloven og strafberegningsbekendtgørelsen. Retten tager derfor Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens, påstand til følge. Det bestemmes: Afgørelsen af 20. februar 2006 fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen , stadfæstes. - - - Vestre Landsrets kendelse. Spørgsmålet om en anden forståelse af Nyborg Rets dom af 11. marts 2005 end den, der er lagt til grund af Kriminalforsorgen, kan indbringes for retten efter retsplejelovens § 998. Der er ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at strafberegningen i øvrigt er forkert. Med denne begrundelse stadfæster landsretten kendelsen. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. - - - |
|||
|
|
|||