|
|
Ø.L.K. 24. oktober 2012 i kære 22. afd. nr. S-3251-12
(Jens Kruse Mikkelsen, Bo Østergaard, Karsten Bo Knudsen).
Anklagemyndigheden mod A (adv. Peter Frandsen, Kbh., besk.),
B (adv. Jørgen Lange, Kbh., besk.), C (adv. Peter Frandsen,
Kbh., besk.), D (Peter Frandsen, Kbh., besk.), E (Carsten
Fentz, Kbh., besk.).
Københavns Byrets kendelse 2. oktober 2012, SS 4-14577/2012.
Den 1. november 2011 blev de ovennævnte 1) truffet i en
lejlighed, hvor politiet indfandt sig på baggrund af anonym
oplysning om, at D stod for salg af narkotika, og at der på
adressen befandt sig personer, der gemte stof for D i
kroppens hulrum.
Politiet havde også tidligere foretaget ransagning på
stedet, der efter det oplyste er en kendt narkoadresse.
Under aktionen fandtes mere end 100 g kokain, herunder 87,5
g fordelt i 9 stk. bodypacks, og et større kontantbeløb. >>
355 >>
Alle fem personer blev bragt til hospital, hvor de blev
underkastet undersøgelse af legemets hulrum.
Der blev ikke herunder fundet narkotika.
D og E blev sigtet og er efterfølgende dømt.
Efter anmodning fra de fem er sagen af anklagemyndigheden
indbragt for retten med anmodning om godkendelse af
indgrebet.
Der er under sagen fremlagt redegørelse af 25. april 2012
fra Københavns Politi til statsadvokaten.
Det fremgår heraf, at A efter indgrebet blev afhørt med
tilkendegivelse om, at ikke var sigtet, og at B samt C ikke
blev afhørt, samt at disse tre blev løsladt ud på natten.
D og E blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør den 1.
november, hvor de blev varetægtsfængslet.
Spørgsmålet om indgrebets lovlighed blev ikke berørt under
grundlovsforhøret.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at indgrebet
kendes lovligt og har anført, at indgrebet med rette er
foretaget på øjemedet, og at betingelserne i retsplejelovens
§ 792 a, stk. 2, var opfyldt.
Anklagemyndigheden har beklaget, at der er fejl og mangler i
rapporterne i relation til anholdelse og sigtelser, og at
det ikke står klart, om der blev givet samtykke til
indgrebet.
Alle fem må anses for i realiteten at have været sigtet på
det pågældende tidspunkt, selv om det ikke fremgår af
politirapporterne, og oplysningerne om indgrebet fremgik af
de rapporter, der forelå under grundlovsforhøret.
Forsvarerene har nedlagt påstand om, at indgrebet ikke
kendes lovligt og det er herunder anført, at A, B og C efter
rapporterne ikke var sigtet, hvorfor betingelserne i § 792 a
i hvert fald ikke var opfyldt for disse.
Endvidere er gjort gældende, at det meget alvorlige og
udmygende indgreb med undersøgelse af legemets hulrum,
skanning og røntgenundersøgelse var helt unødvendigt, idet
personerne kunne have været tilbageholdt i nogle timer, så
det ved »naturlig afgang« kunne konstateres, om de bar
stoffer i kroppen.
Dertil kommer, at indgrebet skulle have været indbragt for
retten straks, da der ikke forelå samtykke.
Rettens bemærkninger og afgørelse:
Efter oplysningerne til politiet om, at der på det
pågældende tidspunkt var personer på stedet, og at der var
personer, der opbevarede stof i legemets hulrum, finder
retten, at indsats måtte ske på øjemedet og ikke kunne
afvente indbringelse af spørgsmålet for retten.
For så vidt angår A, B og C kan disse tre personer efter det
foreliggende ikke anses for at have været sigtet på
tidspunktet for indgrebets foretagelse, og betingelserne i §
792 a har derfor ikke været opfyldt.
For så vidt angår D og E må det efter politirapporterne
anses godtgjort, at D inden indgrebet blev sigtet for
overtrædelse af straffelovens § 191, og at E inden indgrebet
blev sigtet for salg af narkotika.
Efter rapporterne og redegørelsen fra Københavns Politi
findes det ikke godtgjort, at der har foreligget samtykke
til foretagelse af indgrebet.
Retten finder endvidere, at konstatering af, hvorvidt
personerne havde stoffer gemt i kroppen, kunne have været
opnået ved at holde de pågældende personer under observation
i forholdsvis få timer.
Det meget alvorlige indgreb findes således ikke at kunne
anses for at have været af afgørende betydning for
efterforskningen og retten finder derfor ikke, at
betingelserne i § 792 a og § 792 d har været opfyldt,
ligesom indgrebet under de foreliggende omstændigheder har
været uforholdsmæssigt, jf. § 792 e.
Derfor bestemmes:
Legemsindgrebet foretaget over for de fem nævnte personer
den 1. november 2011 findes ikke at have været lovligt.
Det må efter det foreliggende fastslås, at der i hvert fald
kort efter indgrebet blev protesteret herimod, og
spørgsmålet om indgrebets lovlighed skulle derfor af
anklagemyndigheden være indbragt for retten umiddelbart.
At protesten fremgik af politirapport, der forelå under
grundlovsforhøret, kan ikke anses for indbringelse af
spørgsmålet, da spørgsmålet ikke blev rejst af anklager
under grundlovsforhøret.
Det må derfor påtales, at spørgsmålet ikke blev indbragt for
retten indenfor den i loven fastsatte frist.
Østre Landsrets kendelse.
Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af
2. oktober 2012 (- - -), hvorefter legemsindgreb over for de
indkærede blev kendt ulovlige.
Anklagemyndigheden har indgivet kæreskrift.
E ved forsvareren, advokat Carsten Fentz har i tilknytning
hertil kæret Københavns Byrets afgørelse om sagsomkostninger
i dom afsagt den 24. januar 2012 (SS 1-25270/2011), under
henvisning til at E efterfølgende af politiet er opkrævet
sagsomkostninger, der formentlig omfatter udgiften til
foretagelse af legemsundersøgelsen på Hvidovre Hospital, som
nu af byretten er kendt ulovlig.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Det fremgår af sagen, at politiet den 31. oktober 2011 kl.
21.14 foretog ransagning af D's lejlighed på grundlag af et
anonymt tip om, at der blev solgt kokain fra lejligheden.
Til stede i lejligheden var de indkærede i denne sag samt to
yderligere personer. Ved ransagning af lejligheden og
visitation af E fandt politiet i alt ca. 110 gram kokain
samt 6.950 kr. i kontanter. Hovedparten af kokainen befandt
sig i 10 såkaldte »bodypacks«, det vil sige indpakket i små
plastikposer omviklet med cellofan og gummi eller tape, så
de var egnet til opbevaring i mave-/tarmsystemet - ved
indtagelse oralt eller analt - eller i en kvindes vagina.
Det fremgår af anholdelsesrapporter vedrørende D og E, at de
blev anholdt kl. 21.14 sigtet for salg af narkotika. Der
foreligger ikke anholdelsesrapporter eller andre
politirapporter, hvoraf det fremgår, at A, B og C blev
anholdt eller sigtet. Derimod foreligger der en
afhøringsrapport om afhøring af A foretaget den 1. november
2011 kl. 2.00-2.05, hvor hun blev afhørt »uden sigtelse, men
gjort opmærksom på, at hun ikke havde pligt til at udtale
sig«.
Ifølge det anonyme tip skulle D stå for salget af kokain,
mens nogle af de personer, der var til stede i lejligheden,
skulle have kokain gemt i vagina eller anus, hvis der skulle
bruges en større mængde kokain til køberne.
Efter ransagningen og visitation af alle de tilstedeværende
personer i lejligheden besluttede politiet, at de fem
indkærede skulle have foretaget en legemsundersøgelse for at
se, om de havde gemt narkotika i kroppens hulrum. De blev
alle undersøgt manuelt og med røntgen, og E fik også en
CT-scanning. Undersøgelserne blev alle foretaget på
skadestuen på Hvidovre Hospital omkring og kort efter kl.
1.00 den 1. november 2011. Der blev ikke fundet narkotika på
de indkærede personer ved disse undersøgelser.
D og E blev efterfølgende ved Københavns Byrets dom af 24.
januar 2012 begge idømt fængsel i 7 måneder for overtrædelse
af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.
Der foreligger ikke skriftlig dokumentation for, at A, B og
C var sigtet i sagen, da legemsindgrebet blev foretaget, og
efter legemsundersøgelsens indgribende karakter tiltræder
landsretten derfor, at der ikke - til ugunst for de
pågældende - er grundlag for at anse dem for sigtede, og at
betingelserne for at foretage legemsundersøgelse efter
retsplejelovens § 792 a, stk. 2, derfor ikke har været
opfyldt i forhold til disse tre indkærede.
For så vidt angår D og E bemærkes, at en legemsundersøgelse
efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, kun må foretages,
såfremt indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen. Da beslutningen om at foretage
legemsundersøgelse blev truffet, var der allerede fundet en
stor mængde kokain i D's lejlighed og hos E. Der forelå
derfor fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anholde dem
begge, og de blev da også begge efterfølgende
varetægtsfængslet under et grundlovsforhør den 1. november
2011. Selv om der efter det anonyme tip sammenholdt med
fundet af »bodypacks« i lejligheden var indikationer på, at
der kunne findes narkotika ved en legemsundersøgelse af
personer i lejligheden, tiltræder landsretten under de
foreliggende omstændigheder - hvor der allerede var
tilstrækkeligt grundlag for at anholde de pågældende - at
det intensive indgreb ikke var af afgørende betydning for
efterforskningen, idet det ved såkaldt »pottevagt« kunne
være konstateret, om de opbevarede narkotika i
mave-/tarmsystemet. Betingelserne for at foretage
legemsundersøgelse af disse to indkærede har derfor heller
ikke været opfyldt.
For så vidt angår byrettens omkostningsafgørelse i dommen af
24. januar 2012 bemærkes, at retten ved en
omkostningsafgørelse ikke - ud over forsvarersalæret - tager
stilling til, hvilke omkostninger der kan opkræves hos den
dømte. E kan derfor ikke ved at kære byrettens
omkostningsafgørelse få landsrettens stillingtagen hertil.
Hvis politiet efter denne kendelse, hvor indgrebene er
fundet ulovlige, måtte opretholde kravet om betaling af
udgifter til legemsundersøgelse, kan spørgsmålet herom
indbringes for byretten efter retsplejelovens § 998. E's
kære af byrettens omkostningsafgørelse afvises derfor.
Thi bestemmes:
Byrettens kendelse om legemsindgreb stadfæstes.
E's kære af byrettens omkostningsafgørelse afvises.
|