Forsvarerbeskikkelse i mindre bødesag for overtrædelse af
færdselsloven, hvor der førtes i alt 3 vidner
 

  
Vestre Landsret har i en kendelse af 15. januar 1985 i sagen 6-S.1611/1984 taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der burde ske beskikkelse af forsvarer i en mindre færdselssag, hvor tiltalte havde nægtet at betale en bøde på 500 kr., og hvor sagen derfor af anklagemyndigheden var blevet indbragt for retten.

Under sagens behandling i byretten havde tiltalte selv antaget en privat forsvarer. Tiltalte afgav forklaring i retten, hvor han nægtede sig skyldig. Derudover blev der afhørt to polititjenestemænd. Sagen blev derpå udsat på afhøring af en person, der havde været passager i tiltaltes bil. Ved dom af 21. juni 1984 blev tiltalte frifundet, blandt andet fordi byretten fandt, at der havde været modstridende forklaringer fra vidnerne, og at det derfor ikke fandtes bevist, at tiltaltes kørsel havde medført fare eller ulempe for andre.

Efter frifindelsen modtog tiltalte en regning på godt 1200 kr. fra sin forsvarer. Han skrev derpå til byretten og bad om, at det offentlige betalte denne, hvilket byretten ikke ville. Byretten anførte i sin kendelse følgende:
  "Hvis tiltalte under sagen havde fremsat begæring om forsvarerbeskikkelse i medfør af retsplejelovens § 732, stk. 1, måtte det forventes, at begæringen var blevet afslået på grund af sagens ukomplicerede karakter og øvrige beskaffenhed, og da der ikke foreligger oplysninger om tiltaltes person eller andre omstændigheder, som kan begrunde forsvarerbeskikkelse. Der findes herefter ikke at være tilstrækkelig anledning til medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 2, undtagelsesvis at tilkende tiltalte et beløb til dækning af hans udgift til valgt forsvarer, hvorfor bestemmes:

Den af tiltalte fremsatte begæring om, at der tilkendes ham et beløb til dækning af vederlaget til hans valgte forsvarer, tages ikke til følge."

Den nu frifundne tiltalte kærede denne afgørelse til landsretten, hvor han fik medhold i, at det offentlige skulle afholde udgiften til advokaten. Af landsrettens kendelse fremgår blandt andet:
  "..Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Indledningsvis bemærkes, at den valgte forsvarer med kendskab til de synspunkter hos byretten, som har fundet udtryk i kendelsen, måtte forvente, at en anmodning fra ham om at blive beskikket, ikke ville være blevet imødekommet af byretten. Selv om en nægtelse af at beskikke advokaten som forsvarer kunne være påkæret til landsretten, findes det under disse omstændigheder ikke ved afgørelsen af kæremålet at burde tillægges betydning, at der ikke for byretten har været fremsat anmodning om beskikkelse af forsvarer.

Afgørelsen af, om der i medfør af retsplejelovens § 732, stk. 1, skal beskikkes en forsvarer, findes at burde træffes på grundlag af en samlet bedømmelse, herunder også af det både for tiltalte og for retten hensigtsmæssige i, at en tiltalt under en politisag, hvori der skal ske afhøring af vidner, og hvori der kan opstå bevistvivl eller tvivl om anvendelsen af en straffebestemmelse m.v., har bistand af en forsvarer, og der findes ved afgørelsen ikke at burde anlægges noget snævert skøn. Det ønskelige i at undgå en meget restriktiv praksis er særligt fremtrædende i sager, hvori der er rejst tiltale efter 1. juli 1984, idet anke fra tiltaltes side i sådanne politisager som hovedregel kun kan ske, hvis der er idømt højere straf end 10 dagbøder eller bøde på 1.000 kr., jfr. den ved lov nr. 298 af 6. juni 1984 gennemførte ændring af retsplejelovens § 962, stk. 2.

Selv om der i den foreliggende sag er rejst tiltale, før den omtalte ændring af retsplejeloven trådte i kraft, finder landsretten, at det - hvis der for byretten var fremsat anmodning om beskikkelse, af forsvarer - efter omstændighederne ville have været rigtigst at imødekomme anmodningen.

Herefter findes der tilstrækkeligt grundlag for i medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 2, at godtgøre kærende hans udgift til valgt forsvarer, idet bemærkes, at denne udgift ikke kan antages at overstige, hvad der ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer. .."

 
Bemærk særligt, at landsretten fremhæver, at der i sager, hvor bødebeløbet er så beskedent, at der ikke kan ske anke, bør udvises forsigtighed med at nægte advokatbeskikkelse.