Under overskriften "Rimelig grund" anfører Civilstyrelsen på sin hjemmeside (opdateret 19. marts 2011):

".. Hvis en person opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, og sagen ikke er omfattet af retsplejelovens § 327, kan der gives fri proces, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces, jf. retsplejelovens § 328. Bestemmelsen nævner de vigtigste hensyn, som indgår i vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces. For det første nævnes sagens betydning for ansøgeren, jf. retsplejelovens § 328, stk. 2, nr. 1. Det taler således for at give fri proces, hvis sagen har stor betydning for ansøgeren. Hvis sagen omvendt har mindre betydning for ansøgeren, taler det imod at give fri proces. Sagens betydning må vurderes ud fra objektive omstændigheder med hensyn til sagens karakter og ansøgerens situation, og ikke ud fra ansøgerens subjektive opfattelse. Som eksempler på tilfælde, hvor sagen ud fra en objektiv betragtning kan have stor betydning for ansøgeren, kan nævnes sager om en persons bolig, arbejde eller helbred, samt sager, hvor ansøgeren risikerer at miste forældemyndigheden eller del i forældremyndigheden. Det bemærkes, at sager om forældremyndighed som udgangspunkt er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 2, nr. 1, hvor ansøgning om fri proces behandles af domstolene. Udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen, har også betydning for, om ansøgeren vurderes at have rimelig grund til at føre proces, jf. § 328, stk. 2, nr. 2. Hvis ansøgeren har overvejende sandsynlighed for at få medhold i sagen, taler det for at give fri proces. Hvis ansøgeren har ringe udsigt til at få medhold i sagen, taler det imod at give fri proces. Endvidere indgår sagsgenstandens størrelse i vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, jf.§ 328, stk. 2, nr. 3. Fri proces vil som udgangspunkt blive afslået, hvis sagen er bagatelagtig. En sag kan anses som bagatelagtig, hvis den har en økonomisk værdi under ca. 3.000 kr. og ikke har videregående betydning, hverken for ansøgeren eller andre. Størrelsen af de forventede sagsomkostninger indgår også i vurderingen, jf. § 328, stk. 2, nr. 4. Fri proces vil således som udgangspunkt blive afslået, hvis omkostningerne må forventes at blive urimeligt høje set i forhold til det, sagen drejer sig om. Desuden indgår det i vurderingen, om ansøgeren har mulighed for at få sagen afgjort ved at administrativt nævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af økonomi- og erhvervsministeren, jf. § 328, stk. 2, nr. 5. Fri proces vil som udgangspunkt blive afslået, hvis ansøgeren ikke har forsøgt at få sagen afgjort ved et sådant nævn, medmindre sagen ikke er egnet til nævnsbehandling, eller nævnsbehandling vil være forgæves. Opregningen af hensyn i § 328, stk. 2, er ikke udtømmende. Som eksempler på andre hensyn, der kan indgå i vurderingen, kan nævnes ansøgerens adfærd i forbindelse med kravets opståen og alternativer til at anlægge retssag. Fri proces vil som udgangspunkt blive afslået til sager, der udspringer af et forsætligt strafbart forhold, som ansøgeren ved endelig dom er fundet skyldig i, medmindre det krav, som er rejst mod ansøgeren, er åbenbart urimeligt. Endvidere vil fri proces som udgangspunkt blive afslået, hvis der er andre nærliggende alternativer til retssag, eksempelvis udnyttelse af en administrativ klageadgang, som bør forsøges, før der anlægges retssag. I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i § 328, stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod, jf. § 328, stk. 3. Det kan i sådanne sager tillægges betydning, om sagen allerede har været behandlet af et særligt sagkyndigt administrativt klagenævn, i praksis navnlig Patientskadeankenævnet eller Lægemiddelskadeankenævnet. Ankenævnets afgørelse kan således efter omstændighederne være et forhold, der klart kan tale imod at give fri proces. Fri proces kan kun undtagelsesvis gives til sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed eller til sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds, jf. § 328, stk. 4. Der kan undtagelsesvis give fri proces til mindre erhvervsdrivende, herunder navnlig når retssagen angår forhold, der har betydning for virksomhedens fortsatte eksistens. En ansøgning om fri proces efter § 328 sendes til Civilstyrelsen.  .."