Syvende afsnit.
Advokater
Kapitel 12
Beskikkelse som
advokat
Udøvelse af
advokatvirksomhed
§ 119. Advokater
beskikkes af justitsministeren.
Stk. 2. Ret til at få
beskikkelse som advokat har enhver,
der
1) er myndig og ikke er under
værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,
2) ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller
konkurs,
3) har bestået dansk juridisk
bachelor- og kandidateksamen, jf.
dog § 135 a,
4) i mindst 3 år har været i
praktisk juridisk virksomhed, jf.
stk. 3 og 4, og
5) har gennemført en
teoretisk grunduddannelse og bestået
en eksamen i forhold af særlig
betydning for advokaterhvervet samt
bestået en praktisk prøve i
retssagsbehandling.
Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 4,
nævnte virksomhed består i
deltagelse i almindelig
advokatvirksomhed, herunder opnåelse
af kendskab til behandlingen af
retssager, som autoriseret
fuldmægtig hos en advokat, der
udøver advokatvirksomhed, eller i
arbejde i en juridisk stilling ved
domstolene, anklagemyndigheden eller
politiet, hvori behandling af
retssager indgår som en væsentlig
del.
Stk. 4. Justitsministeren kan
træffe afgørelse eller fastsætte
regler om, at virksomhed i andre
juridiske stillinger end dem, der er
nævnt i stk. 3, helt eller delvis
kan medregnes i den tid, der er
nævnt i stk. 2, nr. 4.
Stk. 5. Justitsministeren
fastsætter regler om den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og
praktiske prøve i
retssagsbehandling, herunder om
indhold, tilrettelæggelse og
betaling herfor. Justitsministeren
kan i særlige tilfælde fritage for
kravet om gennemførelse af den
teoretiske grunduddannelse, kravet
om eksamen og kravet om den
praktiske prøve i
retssagsbehandling. Advokatsamfundet
forestår den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og den
praktiske prøve i
retssagsbehandling. Retten vurderer,
om en retssag er egnet til at udgøre
den praktiske prøve i
retssagsbehandling.
§ 120. Personer, der
ikke har fået beskikkelse som
advokat, og personer, der er
udelukket fra at udøve
advokatvirksomhed, eller hvis ret
hertil er ophørt i medfør af denne
lov, må ikke betegne sig som advokat
eller benytte en anden betegnelse,
der er egnet til forveksling hermed.
En advokat, der har deponeret sin
beskikkelse i Justitsministeriet, må
ikke betegne sig som advokat i
forbindelse med forretningsforhold.
Stk. 2. Overtrædelse af
bestemmelserne i stk. 1 straffes med
bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
§ 121. Beskikkelse kan
nægtes den, der er dømt for
strafbart forhold, såfremt forholdet
begrunder en nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at udøve
advokatvirksomhed eller gør den
pågældende uværdig til den agtelse
og tillid, der må kræves til
udøvelse af advokatvirksomhed.
Straffelovens § 78, stk. 3, gælder
tilsvarende.
Stk. 2. Beskikkelse kan
endvidere nægtes den, der i stilling
eller erhverv har udvist en sådan
adfærd, at der er grund til at
antage, at den pågældende ikke vil
udøve advokatvirksomhed på
forsvarlig måde.
Stk. 3. Beskikkelse kan
endvidere nægtes den, der har
betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. eller
derover.
Stk. 4. Afslår
justitsministeren i medfør af stk. 2
og 3 at meddele en person
advokatbeskikkelse, kan den
pågældende forlange spørgsmålet
indbragt for retten. Sagen anlægges
af justitsministeren i den
borgerlige retsplejes former.
Godkender retten justitsministerens
afgørelse, kan spørgsmålet først på
ny indbringes for retten efter 2 års
forløb.
§ 122. Udøvelse af
advokatvirksomhed kan ikke forenes
med en juridisk stilling ved
domstolene, anklagemyndigheden eller
politiet, jf. dog bestemmelsen i §
106.
Stk. 2. Udøvelse af
advokatvirksomhed kan i øvrigt ikke
forenes med nogen stilling i det
offentliges tjeneste, medmindre
justitsministeren i særlige tilfælde
gør undtagelse herfra. Ved
afgørelser om dispensation skal der
navnlig lægges vægt på, at en
advokat skal være uafhængig af det
offentlige, således at der ikke kan
opstå interessekonflikter mellem en
offentlig ansættelse og den
pågældendes udøvelse af
advokatvirksomhed.
Stk. 3. Justitsministeren kan
tillade, at en advokat, der efter
stk. 1 eller stk. 2 ikke kan udøve
advokatvirksomhed, udfører en
retssag.
§ 123. En advokat skal i
mindst 1 år enten have været i
virksomhed som autoriseret
fuldmægtig hos en advokat, der
udøver advokatvirksomhed, eller som
advokat have været ansat hos en
anden advokat, der udøver
advokatvirksomhed, for at kunne
udøve advokatvirksomhed i fællesskab
med en anden advokat, udøve
enkeltmandsvirksomhed som advokat
eller eje aktier eller anparter i et
advokatselskab.
Stk. 2. Justitsministeren kan
i særlige tilfælde gøre undtagelse
fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 124.
Advokatvirksomhed må ud over i
enkeltmandsvirksomhed eller i et
fællesskab af advokater kun udøves
af et advokatselskab, der drives i
aktie-, anparts- eller
kommanditaktieselskabsform
(partnerselskabsform).
Stk. 2. Et advokatselskab må
alene have til formål at drive
advokatvirksomhed. Et
advokatselskab, der alene ejes af
advokater, og hvis eneste formål og
aktivitet er at eje aktier eller
anparter i et andet advokatselskab,
kan dog eje aktier eller anparter i
et advokatselskab.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 må
foreninger, interesseorganisationer
og lign. som mandatar udføre
retssager for deres medlemmer inden
for foreningens interesseområde.
§ 124 a. Et
advokatselskab er pligtigt og
eneberettiget til i navnet at
benytte ordene advokataktieselskab,
advokatanpartsselskab,
advokatkommanditaktieselskab,
advokatpartnerselskab eller deraf
dannede forkortelser. Et
advokatselskab, der er stiftet som
et europæisk aktieselskab (SE-selskab),
må i navnet endvidere benytte ordene
europæisk advokataktieselskab,
SE-advokataktieselskab eller
SE-advokatselskab.
§ 124 b. En advokat,
der udøver virksomhed i et
advokatselskab, eller en anden ansat
i selskabet, der i medfør af § 124
c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter heri, hæfter personligt
sammen med selskabet for ethvert
krav, der er opstået som følge af
vedkommendes bistand til en klient.
§ 124 c. Aktier eller
anparter i et advokatselskab må, jf.
dog § 124 f, kun ejes af
1) advokater, der aktivt
driver advokatvirksomhed i
selskabet, dets moderselskab eller
dets datterselskab,
2) andre ansatte i selskabet
eller
3) et andet advokatselskab.
Stk. 2. De personer, der er
nævnt i stk. 1, nr. 2, må alene
tilsammen eje under en tiendedel af
aktierne eller anparterne i
selskabet og må alene tilsammen have
under en tiendedel af stemmerne i
selskabet. Det er ikke tilladt i
selskabets vedtægter eller ved
aktionæroverenskomst at fastsætte
bestemmelser, der begrænser
aktieselskabslovens bestemmelser om
indløsning af aktier.
§ 124 d. De personer,
der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr.
2, og som ejer aktier eller anparter
i et advokatselskab, skal bestå en
prøve i de regler, der er af særlig
betydning for advokaterhvervet.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler herom. Advokatsamfundet
forestår afholdelsen af prøven.
Stk. 2. Klager over de
personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,
kan indbringes for Advokatnævnet i
overensstemmelse med reglerne i
kapitel 15 a og 15 b.
§ 124 e.
Bestyrelsesmedlemmer i et
advokatselskab, bortset fra
medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer eller
bestyrelsesmedlemmer, der i medfør
af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i
advokatselskabet, skal aktivt drive
advokatvirksomhed i selskabet eller
i dets moderselskab eller dets
datterselskab.
Stk. 2. Medlemmer af
direktionen i et advokatselskab,
bortset fra medlemmer af
direktionen, der i medfør af § 124
c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i advokatselskabet, skal
aktivt drive advokatvirksomhed i
selskabet.
Stk. 3. Flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne i et
advokatselskab skal dog til enhver
tid udgøres af advokater, der aktivt
driver advokatvirksomhed i selskabet
eller i dets moderselskab eller dets
datterselskab. Det samme gælder for
medlemmerne af direktionen i et
advokatanpartsselskab, hvis
anpartsselskabets ledelse kun består
af en direktion.
Stk. 4. Det er en betingelse
for, at personer, der i medfør af §
124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,
kan deltage som medlemmer af
advokatselskabets bestyrelse eller
direktion, at de forinden har
bestået den prøve, som er nævnt i §
124 d, stk. 1.
Stk. 5. De krav til
sammensætningen af et
advokatselskabs bestyrelse eller
direktion, der er nævnt i stk. 1-4,
finder ikke anvendelse på
advokatselskaber omfattet af § 124,
stk. 2, 2. pkt.
§ 124 f.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om udøvelse af
advokatvirksomhed i selskabsform,
herunder regler om omdannelse af et
advokatselskab til andet formål og
regler om afhændelse af aktier og
anparter.
§ 124 g. Medmindre
højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder § 124, § 124 a,
§ 124 c og § 124 e, stk. 1-4.
Stk. 2. I forskrifter, der
udstedes i medfør af § 124 d og §
124 f, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
§ 125. En advokat er
kun i de tilfælde, hvor loven
indeholder særlige bestemmelser
derom, forpligtet til at påtage sig
udførelsen af en retssag.
§ 126. En advokat skal
udvise en adfærd, der stemmer med
god advokatskik. Advokaten skal
herunder udføre sit hverv grundigt,
samvittighedsfuldt og i
overensstemmelse med, hvad
berettigede hensyn til klienternes
tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes
med fornøden hurtighed.
Stk. 2. En advokat må ikke
kræve højere vederlag for sit
arbejde, end hvad der kan anses for
rimeligt.
Stk. 3. En advokat skal
medvirke til, at en fuldmægtig, der
er autoriseret hos advokaten, kan
deltage i den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og
praktiske prøve i
retssagsbehandling, jf. § 119, stk.
2, nr. 5. Advokaten skal afholde
udgifterne til den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og
praktiske prøve i
retssagsbehandling.
Stk. 4. En advokat må ikke
uden for sin advokatvirksomhed i
forretningsforhold eller i andre
forhold af økonomisk art udvise en
adfærd, der er uværdig for en
advokat.
Stk. 5. Enhver advokat og
advokatfuldmægtig skal løbende
deltage i efteruddannelse af
betydning for advokaterhvervet. En
advokat skal afholde udgifterne
hertil for en fuldmægtig, der er
autoriseret hos advokaten.
Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 127.
Advokatsamfundet udarbejder regler
om advokaters pligter med hensyn til
behandlingen af betroede midler,
sikkerhed mod økonomisk ansvar, som
kan pådrages under udøvelse af
advokatvirksomhed, og meddelelse af
alle fornødne regnskabsmæssige og
økonomiske oplysninger til
Advokatsamfundet samt regler om
iværksættelse af de fornødne
kontrolforanstaltninger. Reglerne
skal godkendes af justitsministeren.
§ 127 a. §§ 125-127 gælder
også for advokatselskaber.
Stk. 2. § 126, stk. 1, 2 og
4, samt § 127 gælder også for de
ansatte i et advokatselskab, som
ejer aktier eller anparter i
advokatselskabet, jf. § 124 c, stk.
1, nr. 2.
§ 128. (Ophævet)
§ 129. Straffelovens
§§ 144, 150-152 og 155-157 finder
tilsvarende anvendelse på advokater
samt deres autoriserede fuldmægtige,
partnere, personale og andre, som i
øvrigt beskæftiges i
advokatvirksomheden.
§ 130. Med henblik på
opfyldelsen eller anvendelsen af Det
Europæiske Fællesskabs vedtagelser
kan justitsministeren fastsætte
regler om beskikkelse som advokat og
udøvelse af advokatvirksomhed,
herunder om etablering og virksomhed
i advokatfællesskaber, for
advokater, der har opnået
beskikkelse i en af Den Europæiske
Unions medlemsstater eller i et
land, hvormed Fællesskabet har
indgået aftale. Justitsministeren
kan fastsætte regler om
sagsbehandling i sager om
advokatvirksomhed med henblik på
opfyldelsen af Det Europæiske
Fællesskabs vedtagelser.
Stk. 2. Justitsministeren kan
endvidere fastsætte regler om brug
af advokattitler, som er omfattet af
Det Europæiske Fællesskabs
vedtagelser, og om straf af bøde for
overtrædelse af disse regler.
§ 130 a.
Justitsministeren kan efter
forhandling med de færøske
myndigheder fastsætte regler om, at
bestemmelser om advokater i denne
lov finder anvendelse på advokater
beskikket af de færøske myndigheder.
Kapitel 13
Advokaternes
møderet for domstolene
Autoriserede
advokatfuldmægtige
§ 131. Advokater er
eneberettigede til at udføre
retssager for andre, jf. dog §§ 136,
260 og 730. En bemyndigelse til at
gøre en fordring eller anden
rettighed gældende i eget navn giver
ikke den, hvem bemyndigelsen er
givet, ret til selv at møde i sagen,
medmindre den pågældende er
berettiget hertil efter reglerne i
§§ 132-136.
§ 132. Enhver advokat har
møderet for byret, for Sø- og
Handelsretten i sager omfattet af §
15, stk. 2, nr. 4, og for Den
Særlige Klageret.
§ 133. En advokat har
møderet for landsret og i alle sager
for Sø- og Handelsretten, når
advokaten har bestået en prøve i
procedure.
Stk. 2. Prøven kan foruden af
advokater aflægges af autoriserede
advokatfuldmægtige, der i medfør af
§ 136, stk. 4, kan give møde for
landsretten.
Stk. 3. Prøven består i, at
den pågældende udfører to retssager,
der afsluttes med mundtlig
hovedforhandling.
Stk. 4. Den ene retssag kan
være en byretssag, herunder den
praktiske prøve, der er omhandlet i
§ 119, stk. 2, nr. 5. I så fald skal
dette være en sag med kollegial
behandling eller en sag, hvor der
medvirker sagkyndige dommere. Den
anden retssag skal aflægges for en
af landsretterne, for Grønlands
Landsret som kollegial ret eller for
Sø- og Handelsretten. En sag kan kun
danne grundlag for prøven, hvis
vedkommende ret finder sagen egnet
hertil.
Stk. 5. Prøven er bestået,
når de retter, hvor sagerne er
udført, finder udførelsen
tilfredsstillende. Vedkommende
landsret, Grønlands Landsret som
kollegial ret eller Sø- og
Handelsretten kan dog, hvis sagen er
udført for landsretten eller Sø- og
Handelsretten, ud fra den første
sags karakter og udførelsen heraf
erklære prøven for bestået alene på
grundlag af denne sag. Den anden sag
skal udføres senest 5 år efter
udførelsen af den første sag,
medmindre den ret, hvor den anden
sag udføres, meddeler undtagelse
herfra.
Stk. 6. Der er ikke adgang
til at indstille sig til prøven mere
end to gange.
§ 134. En advokat har
møderet for Højesteret, når den
pågældende har indgivet anmeldelse
til Højesterets justitskontor
vedlagt en erklæring fra
Advokatrådet om, at advokaten i
mindst 5 år har været i virksomhed
som advokat med møderet for
landsret, og en erklæring fra
vedkommende landsret, herunder
Grønlands Landsret, om, at advokaten
er øvet i procedure.
Stk. 2. Er en advokats
udførelse af en sag for Højesteret
uforsvarlig, kan Højesteret give
advokaten en tilkendegivelse herom.
Findes advokatens procedure for
Højesteret fortsat uforsvarlig, kan
retten ved beslutning fratage
advokaten møderetten. Møderetten kan
generhverves ved rettens beslutning
herom.
§ 135. Enhver advokat kan
have en eller to autoriserede
fuldmægtige, der skal have bestået
dansk juridisk bachelor- og
kandidateksamen, jf. dog § 135 a,
stk. 1.
Stk. 2. Autorisationen
meddeles af præsidenten i den
byretskreds, hvor vedkommende
advokat har kontor. Bestemmelsen i §
121 gælder tilsvarende.
§ 135 a.
Justitsministeren kan for personer,
der i en af Den Europæiske Unions
medlemsstater eller i et land,
hvormed Fællesskabet har indgået
aftale, har bestået en juridisk
kandidateksamen, der i niveau svarer
til den danske juridiske bachelor-
og kandidateksamen, fastsætte en
prøvetid som betingelse for
ansøgerens autorisation som
advokatfuldmægtig med henblik på at
sikre, at ansøgeren har det fornødne
kendskab til dansk procesret samt
behersker det danske sprog på et
sådant niveau, at ansøgeren kan
gennemføre en hovedforhandling på
forsvarlig vis. Det samme gælder for
personer, der i en af Den Europæiske
Unions medlemsstater eller i et
land, hvormed Fællesskabet har
indgået aftale, har bestået en
juridisk bacheloreksamen og i
Danmark har bestået en juridisk
kandidateksamen.
Stk. 2. Justitsministeren kan
i øvrigt, i det omfang det er
nødvendigt til opfyldelse af
Danmarks EU-retlige forpligtelser,
fritage fra kravet om, at ansøgeren
skal have bestået en dansk juridisk
bachelor- eller kandidateksamen,
herunder fastsætte en prøvetid som
betingelse herfor.
§ 136. Under retssager
kan en advokat kun give møde ved en
anden, såfremt denne er advokat og
berettiget til at give møde for
vedkommende ret eller dette følger
af stk. 2-8.
Stk. 2. Uden for mundtlig
forhandling i retssager kan en
advokat give møde for enhver ret ved
sin autoriserede fuldmægtig eller en
anden advokat.
Stk. 3. Ved mundtlig
forhandling for byret og for Sø- og
Handelsretten i sager omfattet af §
15, stk. 2, nr. 4, kan en advokat
give møde ved sin autoriserede
fuldmægtig.
Stk. 4. Ved mundtlig
forhandling for landsretten og i
alle sager for Sø- og Handelsretten
kan en advokat med møderet for
landsret give møde ved sin
autoriserede fuldmægtig, såfremt der
fremlægges dokumentation for, at den
pågældende er advokat eller i mindst
2 år har været i en virksomhed, som
er nævnt i § 119, stk. 3.
Fuldmægtigens adgang til at
procedere for landsretten gælder dog
kun for et tidsrum af 2 år fra den
første procedure. Når det findes
rimeligt, kan den landsret, i hvis
kreds fuldmægtigen er autoriseret,
forlænge dette tidsrum.
Stk. 5. Oplysning om adgangen
til at procedere efter stk. 4 og om
forlængelse heraf påtegnes
fuldmægtigens autorisation af
landsrettens præsident. En ny
autorisation skal indeholde
oplysning om procedureadgangen og en
eventuel forlængelse heraf.
Stk. 6. En advokat kan under
mundtlig forhandling ved alle retter
ved enhver uberygtet person
fremsætte og begrunde begæring om
sagens udsættelse på grund af
forhold, hvorved advokaten selv
hindres i at give møde.
Stk. 7. Uden for mundtlig
forhandling i retssager kan en
advokat endvidere give møde ved
enhver uberygtet person, der er
fyldt 18 år, med angivelse af
lovligt forfald. Retten og modparten
kan kræve bevis for det lovlige
forfald.
Stk. 8. Under
fogedforretninger kan advokater give
møde ved enhver uberygtet person,
der er fyldt 18 år, medmindre der i
mødet skal foregå forhandling om en
tvist eller fogedretten i øvrigt
finder sådant møde uhensigtsmæssigt.
Kapitel 14
Ophør af retten
til at udøve advokatvirksomhed
§ 137. Retten til at
udøve advokatvirksomhed bortfalder,
såfremt vedkommende ikke længere
opfylder betingelserne i § 119, stk.
2, nr. 1 og 2.
§ 138. Retten til at
udøve advokatvirksomhed kan efter
reglerne i straffelovens § 79
frakendes under en straffesag,
såfremt forholdet begrunder en
nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller gør den pågældende
uværdig til den agtelse og tillid,
der må kræves til udøvelse af
advokatvirksomhed.
§ 139. Retten til at
udøve advokatvirksomhed kan
frakendes ved dom, såfremt det på
grund af advokatens sindssygdom
skønnes uforsvarligt, at vedkommende
fortsat udøver advokatvirksomhed.
Retten til at udøve
advokatvirksomhed kan endvidere
frakendes ved dom på tid fra 1 til 5
år eller indtil videre, såfremt
advokaten har betydelig forfalden
gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover. Sagen
anlægges af justitsministeren i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 2. Skønnes det på grund
af advokatens sindssygdom nødvendigt
for at afværge formuetab for
klienter, kan retten under sagen ved
kendelse efter påstand fra
justitsministeren udelukke den
pågældende fra at drive
advokatvirksomhed, indtil sagen er
endeligt afgjort.
Stk. 3. Er grunden til
frakendelse efter stk. 1 ikke
længere til stede, tilbagegiver
justitsministeren vedkommende retten
til at drive advokatvirksomhed,
såfremt den pågældende i øvrigt
opfylder betingelserne for at udøve
advokatvirksomhed. Afslår
justitsministeren en anmodning
herom, kan den pågældende forlange
spørgsmålet indbragt for retten. En
sådan begæring kan kun fremsættes
med 1 års mellemrum. Bestemmelsen i
stk. 1, 3. pkt., gælder tilsvarende.
§ 139 a.
Justitsministeriet kan offentliggøre
oplysninger om de i § 138 og § 139,
stk. 1 og 2, nævnte domme og
kendelser, hvorved der er sket
frakendelse af retten til at udøve
advokatvirksomhed.
§ 140. Den, der under
en retssag ved kendelse er udelukket
fra at drive advokatvirksomhed,
indtil sagen er endeligt afgjort,
samt den, hvis ret hertil er
bortfaldet eller frakendt i medfør
af denne lov, skal tilbagelevere sin
beskikkelse som advokat til
Justitsministeriet.
Stk. 2. Når den pågældende på
ny er berettiget til at udøve
advokatvirksomhed, skal
advokatbeskikkelsen udleveres efter
begæring.
Stk. 3. Er retten til at
udøve advokatvirksomhed faldet bort
som følge af konkurs efter
bestemmelsen i § 137, kan
justitsministeren efter, at
konkursboet er sluttet, afslå at
udlevere beskikkelsen, såfremt der
fortsat består anmeldte krav, som
kan gøres gældende imod den
pågældende.
§ 141. En advokat kan
deponere sin beskikkelse i
Justitsministeriet. Beskikkelsen kan
kun udleveres på ny, såfremt
advokaten opfylder betingelserne i
§§ 119 og 121.
§ 142. For personer,
der er udelukket fra at udøve
advokatvirksomhed, eller hvis ret
hertil er ophørt i medfør af §§
137-139, gælder de regler, der er
fastsat i medfør af § 127 om
behandlingen af betroede midler, og
Advokatrådet fører tilsyn med
reglernes overholdelse. Reglerne
gælder, indtil Advokatrådet
bestemmer, at de skal ophøre hermed,
dog højst i 6 måneder fra
udelukkelsen eller ophøret.
Advokatrådet kan underrette den
pågældendes klienter om udelukkelsen
eller ophøret og om betydningen
heraf.
Stk. 2. Overtrædelse af
reglerne som nævnt i stk. 1 straffes
med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Kapitel 15
Advokatsamfundet
og Advokatnævnet
§ 143. Det Danske
Advokatsamfund udgøres af alle
danske advokater.
Stk. 2. Advokatsamfundets
bestyrelse, der benævnes
Advokatrådet, fører tilsyn med
advokaterne og deres autoriserede
fuldmægtige. Finder rådet, at en
advokat ikke har handlet i
overensstemmelse med de pligter,
stillingen medfører, kan det
indklage den pågældende for
Advokatnævnet. 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for så vidt
angår advokatselskaber, jf. § 124.
Stk. 3. Advokatrådet kan
træffe bestemmelse om, at en advokat
eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og
som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal indkaldes til
en samtale med kredsbestyrelsen i en
af de advokatkredse, som grænser op
til den kreds, hvor advokaten eller
den ovennævnte person har sin
virksomhed, hvis det må antages, at
advokaten eller den ovennævnte
person groft eller gentagne gange
har tilsidesat de pligter, som
stillingen medfører. Advokatrådet
kan endvidere i sager, hvor en
advokat eller en af de personer, der
er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2,
og som ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, er under mistanke
for at have begået overtrædelser,
der kan føre til frakendelse af
retten til at udøve
advokatvirksomhed eller retten til
at eje aktier eller anparter i et
advokatselskab, bestemme, at der
skal iværksættes et kollegialt
tilsyn med advokaten eller den
ovennævnte person.
Stk. 4. Advokatsamfundet
opdeles i et antal advokatkredse.
Advokatkredsenes bestyrelser bistår
Advokatrådet.
Stk. 5. Advokatsamfundet
fastsætter regler om sin
organisation og virksomhed i en
vedtægt, der skal godkendes af
justitsministeren.
Stk. 6. Justitsministeren kan
efter anmodning fra de færøske
myndigheder og efter forhandling med
Advokatrådet tillade, at
Advokatsamfundet varetager de i
denne lov nævnte opgaver på
Færøerne.
§ 144. Advokatsamfundet
opretter et Advokatnævn.
Advokatnævnet består af en formand
og 2 næstformænd, der alle skal være
dommere, samt af 18 andre medlemmer.
Formanden og næstformændene udpeges
af Højesterets præsident. Af de
øvrige medlemmer vælges 9 af
Advokatsamfundet blandt advokater,
der ikke er medlemmer af
Advokatrådet, og 9, der ikke må være
advokater, udpeges af
justitsministeren.
Justitsministerens udpegning af
medlemmer og stedfortrædere herfor
sker efter indstilling fra sådanne
myndigheder, organisationer og lign.
, således at det sikres, at der til
nævnet udpeges medlemmer og
stedfortrædere herfor, der har
kendskab til både private klienters,
erhvervsklienters og offentlige
klienters interesser. Medlemmer og
stedfortrædere herfor udpeges for en
periode af 6 år. Der er ikke
mulighed for genudpegning.
Stk. 2. Ved nævnets
behandling af en sag skal deltage et
eller flere medlemmer af
formandskabet, et eller flere af de
medlemmer, der er udpeget af
justitsministeren, og et antal
advokater, der svarer til antallet
af de medlemmer, der er udpeget af
justitsministeren.
Stk. 3. Advokatnævnet kan ved
sagernes forberedelse lade sig bistå
af advokatkredsenes bestyrelser.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om
Advokatnævnets virksomhed, herunder
om nævnets virksomhed i afdelinger.
Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om betaling af
udgifter til honorarer m.v. til
advokater, der udpeges som anklager,
forsvarer eller til at varetage
klagerens interesser i
disciplinærsager.
§ 145. Ved
behandlingen af sager, hvor
kredsbestyrelserne skal bistå
Advokatnævnet, tiltrædes
bestyrelserne hver af et medlem, der
ikke er advokat. Virker en
kredsbestyrelse i flere afdelinger,
tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét
medlem for hver afdeling. Disse
medlemmer og stedfortrædere herfor
udpeges af justitsministeren for 4
år ad gangen efter indstilling fra
KL (Kommunernes Landsforening).
Justitsministeren kan fastsætte
regler om indstilling fra kommuner,
der ikke er medlemmer af KL
(Kommunernes Landsforening).
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om
kredsbestyrelsernes behandling af
sager, hvor de skal bistå
Advokatnævnet, samt
kredsbestyrelsernes afholdelse af de
samtaler, som er nævnt i § 143, stk.
3.
§ 145 a. Advokatnævnet
afgiver en årlig beretning om sin
virksomhed til justitsministeren.
Beretningen trykkes og
offentliggøres.
Kapitel 15 a
Salærklager
§ 146. Klager over
vederlag, som en advokat, et
advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,
har forlangt for sit arbejde, kan af
den, som har retlig interesse heri,
indbringes for Advokatnævnet. Nævnet
kan godkende vederlagets størrelse
eller bestemme, at vederlaget skal
nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2. Klager skal indgives
inden 1 år efter, at klageren er
blevet bekendt med kravet om
vederlag. Fristen regnes fra den
endelige afregning af den pågældende
sag. Advokatnævnet kan behandle en
klage, der er indgivet senere, når
fristoverskridelsen er rimeligt
begrundet.
Stk. 3. Advokatnævnets
afgørelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 147. (Ophævet)
§ 147 a. Så længe en sag
behandles af Advokatnævnet, kan
klagesagens parter ikke anlægge sag
ved domstolene om de spørgsmål, der
er omfattet af klagen. Når
Advokatnævnet har truffet afgørelse,
kan hver af parterne indbringe sagen
for domstolene.
Kapitel 15 b
Disciplinærsager
§ 147 b. Klager over,
at en advokat, et advokatselskab
eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og
som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov
eller af forskrifter fastsat i
medfør af denne lov, kan indbringes
for Advokatnævnet.
Stk. 2. Klager skal indgives
inden 1 år efter, at klageren er
blevet bekendt med det forhold, som
klagen vedrører. Nævnet kan dog
behandle en klage, der er indgivet
senere, når fristoverskridelsen
findes rimeligt begrundet.
Stk. 3. Advokatnævnet kan
afvise at behandle klager fra
personer, der ikke har retlig
interesse i det forhold, klagen
angår, samt klager, der på forhånd
må skønnes åbenbart grundløse.
Stk. 4. Advokatnævnet kan
lade parter og vidner afhøre ved
byretten på det sted, hvor de bor.
§ 147 c. Finder
Advokatnævnet, at en advokat, et
advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,
har tilsidesat pligter, der følger
af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør af loven, kan
nævnet tildele advokaten,
advokatselskabet eller personen, der
i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, en irettesættelse
eller pålægge vedkommende eller
selskabet en bøde på indtil 300.000
kr.
Stk. 2. Advokatnævnet kan
under anvendelse af tvangsbøder
pålægge en advokat, et
advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,
at opfylde en forpligtelse som nævnt
i stk. 1. Nævnet kan endvidere, hvis
det skønnes fornødent, fratage
advokaten eller personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, en sag og lade en
anden af klienten godkendt advokat
eller person, der i medfør af § 124
c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab,
færdiggøre den.
Stk. 3. Har en advokat gjort
sig skyldig i grov eller oftere
gentagen overtrædelse af sine
pligter som advokat, og de udviste
forhold giver grund til at antage,
at den pågældende ikke for fremtiden
vil udøve advokatvirksomhed på
forsvarlig måde, kan Advokatnævnet
frakende advokaten retten til at
udføre sager eller forretninger af
nærmere angiven karakter eller
retten til at udøve
advokatvirksomhed. Frakendelsen kan
ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5
år eller indtil videre. Bestemmelsen
i § 142 gælder tilsvarende.
Stk. 4. Har en af de
personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,
gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentagen overtrædelse af de
regler, som regulerer
advokaterhvervet, og de udviste
forhold giver grund til at antage,
at den pågældende ikke for fremtiden
vil overholde disse regler, kan
Advokatnævnet frakende vedkommende
retten til at udføre sager eller
forretninger af nærmere angiven
karakter eller retten til at eje
aktier eller anparter i et
advokatselskab. Frakendelse kan ske
i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år
eller indtil videre.
Stk. 5. Nævnets afgørelser,
der ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, skal
indeholde oplysning om adgangen til
domstolsprøvelse og fristen herfor.
Stk. 6. Advokatnævnet sender
meddelelse om en afgørelse til
klageren, advokaten,
advokatselskabet, personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, Advokatrådet og
Justitsministeriet. Nævnet kan
offentliggøre afgørelsen.
§ 147 d.
Advokatnævnets afgørelse efter § 147
c, stk. 1 og 2, kan indbringes for
retten af advokaten,
advokatselskabet eller personen, der
i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab. Retten kan
stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2. Indbringelse skal ske
inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Sagsanlæg
har opsættende virkning for så vidt
angår afgørelser, der er truffet i
medfør af § 147 c, stk. 1.
Stk. 3. Afgørelsen indbringes
ved, at advokaten, advokatselskabet
eller personen, der i medfør af §
124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,
anlægger sag mod Advokatnævnet i den
borgerlige retsplejes former. Sagen
anlægges ved den ret, i hvis kreds
advokaten eller advokatselskabet har
kontor.
§ 147 e. Advokaten
eller personen, der i medfør af §
124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,
kan forlange en afgørelse efter §
147 c, stk. 3 eller stk. 4, indbragt
for retten. Retten kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2. Anmodning om
sagsanlæg skal fremsættes over for
justitsministeren inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Justitsministeren
anlægger herefter sag i den
borgerlige retsplejes former mod
advokaten eller personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab.
Stk. 3. Anmodning om
sagsanlæg har opsættende virkning,
men retten kan, hvis Advokatnævnet
har frakendt advokaten retten til at
udøve advokatvirksomhed eller
personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, retten
til at eje aktier eller anparter i
et advokatselskab, ved kendelse
udelukke den pågældende fra at udøve
sådan virksomhed, indtil sagen er
endeligt afgjort. Det kan ved dommen
bestemmes, at anke ikke har
opsættende virkning.
§ 147 f. Advokatnævnet
kan til enhver tid ophæve en
frakendelse efter § 147 c, stk. 3 og
4.
Stk. 2. Er frakendelsen sket
indtil videre, og afslår
Advokatnævnet en ansøgning om
ophævelse af frakendelsen, kan den
pågældende forlange spørgsmålet
indbragt for retten, såfremt der er
forløbet 5 år efter frakendelsen.
Sagen anlægges af justitsministeren
i den borgerlige retsplejes former.
Godkender retten Advokatnævnets
afgørelse, kan spørgsmålet først på
ny indbringes for retten efter 2 års
forløb.
§ 147 g. (Ophævet)
§ 147 h. (Ophævet)