Justitsministeriet vejledning 2007 "Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Side17-18

"Domstolen må kun behandle en klage, som den har modtaget inden 6 måneder fra den ”endelige nationale afgørelse”. Udtrykket ”den endelige nationale afgørelse” sigter til afgørelser fra det sidste effektive nationale retsmiddel, som f.eks. kan være Procesbevillingsnævnets afslag på tilladelse til at få sagen behandlet ved Højesteret. Det kan også være en administrativ myndigheds afgørelse eller handling, hvis der ikke er mulighed for at klage over afgørelsen eller handlingen, og de nationale domstole heller ikke kan behandle sagen. Hvis man vil klage til Domstolen over en dom, der er afsagt af en national domstol, begynder 6-måneders fristen at løbe fra afgørelsesdatoen. Klageren skal dog i almindelighed have haft adgang til afgørelsens fulde ordlyd, inden fristen begynder at løbe. Det betyder, at hvis man først gøres bekendt med dommens konklusion, og senere gøres bekendt med dommens fulde ordlyd, regnes fristen fra det sidste tidspunkt. Hvis dommen efter national ret skal forkyndes for klager, regnes fristen først fra forkyndelsen. Hvis man vil klage over en løbende eller vedvarende overtrædelse af konventionen, er der ingen frist for at klage til Domstolen, fordi der ikke er nogen afgørelse, som fristen kan udspringe af. Med andre ord suspenderes fristen, så længe tilstanden består. Det kan være tilfældet, hvis man vil klage over en lovgivningstilstand i staten. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at få sin sag behandlet af (endnu) en national myndighed for at opfylde betingelsen om at ”have udtømt de nationale retsmidler”, inden man klager til Domstolen, bør man klage til Domstolen samtidig med, at man forsøger at føre sin sag videre ved den nationale myndighed, som måske er et relevant retsmiddel. Har man fået sin sag behandlet af en national myndighed, som det efter Domstolens opfattelse var unødvendigt at klage til (f.eks. ombudsmanden og Den Særlige Klageret), inden man klager til Domstolen, kan man nemlig risikere, at fristen på 6 måneder er sprunget under den nationale myndigheds behandling af sagen. I så fald vil klagen blive afvist af Domstolen, fordi fristen ikke er overholdt. Det samme gælder, hvis man henvender sig til den myndighed, der har afgjort sagen, med en anmodning om genoptagelse. Hvis man derimod har klaget til Domstolen uden at have prøvet at få sin sag behandlet ved den nationale myndighed (f.eks. Procesbevillingsnævnet), kan man risikere, at Domstolen afviser klagen, fordi man ikke har udnyttet en national klagemulighed, som efter Domstolens praksis skal udnyttes først. " Se Justitsministeriets vejledning fra 2007 om klager til Menneskerettighedsdomstolen i sin helhed.