Bekendtgørelse
nr. 1068 af 17. december 2001
om forretningsorden for Retslægerådet
I medfør
af § 4 i lov nr. 60 af 25. marts
1961 om Retslægerådet
fastsættes:
§ 1.
Retslægerådet består af
indtil 12 læger.
Stk. 2.
Rådet arbejder i 2
afdelinger. Den ene
behandler retspsykiatriske
spørgsmål og den anden alle
øvrige retsmedicinske
spørgsmål.
Stk. 3.
Justitsministeren udpeger
blandt rådets medlemmer en
formand og 2 næstformænd, en
for hver afdeling.
§ 2.
Justitsministeren beskikker
et antal sagkyndige, af
hvilke rådet kan tilkalde en
eller flere til deltagelse i
en sags behandling.
Stk. 2.
Hvis en sags behandling
forudsætter en særlig
sagkundskab, som rådets
medlemmer og de i stk. 1
nævnte sagkyndige ikke i
tilstrækkeligt omfang er i
besiddelse af, kan rådet
tilkalde andre sagkyndige
til at deltage i sagens
behandling.
§ 3.
En sag behandles i
almindelighed af 3 medlemmer
eller sagkyndige.
Stk. 2.
Formanden bestemmer i
hvilken afdeling, en sag
skal behandles, og hvilke
medlemmer og sagkyndige, der
skal deltage i behandlingen.
Den hørende myndighed
underrettes efter begæring
snarest muligt om formandens
bestemmelse herom.
Stk. 3.
I rådets erklæringer
angives, hvem der har
deltaget i sagens
behandling.
§ 4.
Den, der er inhabil i
forhold til en sag, må ikke
medvirke ved rådets
behandling af den pågældende
sag. Inhabilitet foreligger
i samme tilfælde som nævnt i
forvaltningsloven.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder
ikke, hvis det ville være
umuligt eller forbundet med
væsentlige vanskeligheder
eller betænkelighed at lade
en anden træde i den
pågældendes sted under
sagens behandling.
§ 5.
Et medlem eller en
sagkyndig, der er udpeget
til at deltage i rådets
behandling af en sag, og som
er bekendt med, at der for
den pågældendes vedkommende
foreligger forhold, som er
nævnt i forvaltningslovens
§ 3, stk. 1, skal snarest
underrette rådets formand
herom, medmindre det er
åbenbart, at forholdet er
uden betydning.
Stk. 2.
Spørgsmålet om, hvorvidt et
medlem eller en sagkyndig på
grund af inhabilitet er
udelukket fra at deltage i
rådets behandling af en sag,
afgøres af rådets formand.
§ 6.
Sagerne behandles i
almindelighed skriftligt.
Mundtlig behandling finder
dog sted, hvis formanden,
vedkommende næstformand
eller et medlem eller en
sagkyndig, der er udpeget
til at deltage i
behandlingen af sagen,
ønsker det.
§ 7.
Hvis det skriftlige
materiale, der er forelagt
for rådet, ikke skønnes at
give tilstrækkeligt grundlag
for rådets bedømmelse af
sagen, meddeler rådet den
hørende myndighed, hvilke
yderligere oplysninger der
vil være af betydning
herfor. Rådet tilkendegiver
samtidig, om disse
oplysninger skønnes mest
hensigtsmæssigt at kunne
tilvejebringes
1)
ved fremsendelse af
yderligere skriftligt
materiale til rådet,
eventuelt på baggrund af
en fornyet undersøgelse,
2)
ved at rådet forhandler
med den læge, der
tidligere har afgivet
erklæring i sagen eller
i øvrigt har kendskab
til den person eller det
forhold, sagen vedrører,
eller
3)
ved at rådet lader den
person, sagen angår,
undersøge af et eller
flere af rådets
medlemmer eller
sagkyndige.
Stk. 2.
Hvis de i stk. 1 nævnte
yderligere oplysninger ikke
kan fremskaffes eller nægtes
tilvejebragt, besvarer rådet
de stillede spørgsmål på det
foreliggende grundlag, hvis
dette er muligt.
§ 8.
Rådets erklæringer skal være
ledsaget af en begrundelse.
Stk. 2.
Begrundelsen skal om
fornødent indeholde en kort
redegørelse for de
oplysninger vedrørende
sagens faktiske
omstændigheder, som er
tillagt væsentlig betydning
for erklæringen. I det
omfang erklæringen beror på
et skøn, skal begrundelsen
angive de hovedhensyn, der
har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 3.
Hvis bedømmelsen af forhold,
der er af væsentlig
betydning for rådets
erklæring, giver anledning
til tvivl, skal der i
begrundelsen redegøres
nærmere herfor.
Stk. 4.
Hvis der ikke er enighed om
besvarelsen af de stillede
spørgsmål, skal dette fremgå
af rådets svar.
Stk. 5.
Hvis det findes nødvendigt,
at en repræsentant for
Retslægerådet afgiver
forklaring under en retssag,
afgør rådets formandskab,
hvem af de voterende der
skal anmodes om at afgive
forklaring. Hvis der er
afgivet dissens, møder rådet
i retten både ved en
repræsentant for flertallet
og en for mindretallet.
§ 9.
Har der fundet forhandling
sted efter reglen i § 7, nr.
2, skal udfaldet af
forhandlingen angives i
erklæringen. Har
forhandlingen været
skriftlig, skal genparter af
skrivelserne vedlægges.
§ 10.
Det påhviler formanden at
indkalde medlemmerne til
mindst et årligt møde, hvor
spørgsmål af almindelig
interesse for rådets
virksomhed drøftes.
§ 11.
Rådet afgiver en årlig
beretning om sin virksomhed
til justitsministeren.
Beretningen offentliggøres.
§ 12.
Bekendtgørelsen træder i
kraft den 1. januar 2002.
Stk. 2.
Forretningsorden nr. 97 af
20. april 1961 for
Retslægerådet ophæves.
Justitsministeriet, den 17.
december 2001
Lene
Espersen
/Lars J.
Findsen