Sagsomkostninger - Nederlandene

 

Denne side indeholder oplysninger om sagsomkostninger i Nederlandene.

 


 

Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Med undtagelse af salærer til dem, der yder retshjælp, er salærer i Nederlandene ikke underlagt særlige regler.

Faste omkostninger

Faste omkostninger for sagens parter i civile sager

Lov om salærer i civile sager (Wet tarieven in burgerlijke zaken) fastlægger, at parterne i civile sager er forpligtet til at betale administrationsgebyr.

Faste omkostninger for sagens parter i straffesager

I henhold til nederlandsk lovgivning er der ingen faste omkostninger for sagens parter i straffesager.

Faste omkostninger for sagens parter i grundlovssager

I den nederlandske lovgivning findes der ingen bestemmelser om behandlingen af grundlovssager ved domstolene.

Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

I civile sager pålægges enhver sagsøger et fast gebyr, når en sag anlægges ved domstolene, og det samme gælder for enhver sagsøgt, der er mødt op i retten. Hver domstol opkræver et fast gebyr for indlevering af alle andre stævninger end dem, der er beskrevet i artikel 14, stk. 3, eller for indlevering af svarskrifter. Manglende eller forsinket betaling af dette gebyr har ingen betydning for hovedsagens behandling.

Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

Der gælder samme regler som ved civile sager.

Forhåndsoplysninger, som advokater og andre partsrepræsentanter skal give

Parternes rettigheder og forpligtelser

Der findes ingen juridiske forpligtelser på dette område. Dog findes der visse retningslinjer i henhold til adfærdskodeksen for advokater af 1992 (se webstedet for Nederlandenes advokatforening for at få flere oplysninger) og adfærdskodeksen for EU-advokater. Se f.eks. regel 26 i adfærdskodeksen for advokater, hvori det fastslås, at når en advokat påtager sig en opgave, skal han eller hun diskutere de økonomiske omkostninger forbundet hermed med klienten og oplyse om faktureringsmåden og -hyppigheden. I artikel 3.7.1. i adfærdskodeksen for EU-advokater fastlægges det ligeledes, at en advokat til enhver tid skal forsøge at finde den mest omkostningseffektive løsning på tvisten og på relevante tidspunkter eventuelt råde klienten til at indgå forlig og/eller henvise til en alternativ konfliktløsning.

Sagsomkostninger, der afholdes af den vindende part

I civile sager kan den vindende part blive pålagt følgende omkostninger:

  • retshjælp (f.eks. advokatsalær)
  • godtgørelse eller kompensation til vidner eller sagkyndige
  • rejse- og indlogeringsomkostninger og
  • andre juridiske og ikke-juridiske omkostninger.

Sagsomkostninger, der afholdes af den tabende part

Den tabende part kan blive pålagt samme omkostninger som den vindende part, men kan også af dommeren blive dømt til at betale de omkostninger, den vindende part er blevet pålagt.

Omkostningskilder

Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Nederlandene?

Der henvises til lov om salærer i civile sager og anden nederlandsk lovgivning, der kan findes på webstedet for den nederlandske regering.

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Nederlandene?

Oplysninger om omkostningskilder i Nederlandene er kun tilgængelige på nederlandsk.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mediation/mægling?

Oplysninger kan fås hos det nederlandske mediationsinstitut (NMI) og fra den side, der omhandler mediationer anvist af retten på webstedet for det nederlandske retsvæsen og Nederlandenes højesteret.

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websteder med oplysninger om omkostninger

Et af områderne (omkostninger forbundet med en procedure) på webstedet for det nederlandske retsvæsen og Nederlandenes højesteret giver adgang til yderligere oplysninger om en procedures omkostninger.

Oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger kan ligeledes findes på webstedet for det nederlandske retssystem og Nederlandenes højesteret.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Retsrådets årlige rapport omfatter oplysninger om varigheden af procedurer. Rapporten er tilgængelig online på webstedet for retsvæsenet i Nederlandene.

Merværdiafgift

Hvor finder jeg disse oplysninger?

Oplysninger om omkostninger angives eksklusive merværdiafgift (når relevant).

Hvad er de gældende satser?

Den generelle merværdisats for varer og tjenesteydelser er 19 %.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Se artikel 12, stk. 1, samt artikel 34 i lov om retshjælp (Wet op de rechtsbijstand).

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for tiltalte

Retshjælp er gratis, når retten beskikker en advokat (se artikel 43 i lov om retshjælp). I andre tilfælde kan retshjælpsrådet beskikke en advokat til personer, der er berettiget til at modtage advokatbistand i henhold til straffeloven eller strafferetsplejeloven (se artikel 44, stk. 1, i retsplejeloven). I henhold til artikel 35 i lov om retshjælp er sagens parter forpligtet til at betale et bidrag i forhold til deres indkomst, når retshjælp tildeles af retten.

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for ofre

I artikel 44, stk. 5 i retsplejeloven fastlægges det, at retshjælp til ofre for seksualforbrydelser eller voldelige lovovertrædelser er gratis, uanset offerets betalingsevne, hvis sagen er blevet indledt, og hvis offeret er berettiget til erstatning i henhold til artikel 3 i lov om erstatning til ofre for forbrydelser.

Andre betingelser for formidling af retshjælp til tiltalte

Retshjælp ydes ikke:

  • hvis der er tale om en strafferetlig sag og
  • hvis der i overensstemmelse med den lov, der er blevet overtrådt, er sandsynlighed for, at der vil blive pålagt en bøde, som er lav i forhold til tiltaltes indkomst. Se artikel 12, stk. 2, litra c), i retsplejeloven.

I artikel 5, stk. 1, i dekret om retshjælps- og beskikkelseskriterier fastlægges det, at retshjælp (bortset fra en konsultation) ikke tildeles i forbindelse med straffesager, hvis sagen skal behandles af en kantonafdeling. I artiklens stk. 2 fastlægges det, at der ved fravigelse af stk. 1 kan beskikkes en advokat, hvis partens væsentlige interesser berettiger dette, eller hvis sagens indhold eller juridiske kompleksitet kræver det.

Omkostningsfrie retssager

Sagsøgte og tiltalte er ikke forpligtet til at betale et fast gebyr i sager, der skal behandles af en kantonafdeling, eller i lejemålssager.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Beslutningen om, hvem der skal dække sagsomkostningerne, træffes af retten på grundlag af en fast pris (dvs. ikke på grundlag af de faktiske omkostninger).

Honorarer til sagkyndige

Honorarer til sagkyndige varierer:

  • for aktiviteter, hvor der ikke er blevet fastlagt en fast takst, gælder et generelt honorar på (maksimum) 81,23 EUR i timen
  • for psykiatere gælder et honorar på 107,50 EUR i timen
  • for psykologiske undersøgelser gælder et honorar på (maksimum) 82,50 EUR i timen.
  • for en obduktion og en efterfølgende rapport gælder et honorar på 264,55 EUR.

I artikel 2 i dekret om satser i straffesager findes der yderligere oplysninger om honorarer til sagkyndige.

Oversætter- og tolkehonorarer

Oversætter- og tolkehonorarer fastlægges af justitsministeriet:

  • Tolke betales 43,89 EUR i timen. Derudover betales retstolke et engangshonorar på 20,23 EUR som kompensation for rejse- og ventetid (fast honorar). Rejseomkostninger godtgøres med 1,55 EUR pr. kilometer.
  • Oversættelser fra eller til fransk, tysk og engelsk aflønnes med 0,79 EUR pr. linje. Der betales 0,14 EUR pr. ord (målsprog) for alle andre sprog og 0,28 EUR pr. tegn for orientalske sprog.

Relevante links

NMI-mediation

Rechtspraak.nl

Relevante dokumenter

Nederlandsk undersøgelsesrapport om gennemsigtigheden af omkostninger

 

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 07/07/2010